Letbane med til at åbne for store byggerier

Lyngby stormer derudaf med store og ambitiøse byggerier i disse år. Den planlagte letbane fra Ishøj til Lyngby har været med til at nære de mange projekter.

FET_Letbanen-Lyngby

 

Selvom Lyngby Taarbæk kommunalbestyrelse i en overordnet kommuneplan i 2009 fastslog, at byen i realiteten er fuldt udbygget, har der siden været fuld knald på byggeriet i kommunen. Det opsigtsvækkende Kanalvejsprojekt med blandt andet Microsofts nye danske hovedsæde er snart færdigt, men også DTU og Dyrehavegårds jorder er præget af enten færdigt, igangværende eller planlagt byggeri.

Kommunalbestyrelsen åbnede for nogle år siden for de mange byggerier for blandt andet at udnytte den letbane, som giver kommunen en række stationer, som efter planen skal stå færdige i 2023-24. Med i alle udbygningsplanerne er også en måde at udnytte, at Danmarks Tekniske Universitet, DTU, ligger i byen og skal fortsætte med at tiltrække en masse nye vidensarbejdere.

Letbanen skaber forbindelse til Storkøbenhavn

Den 28-kilometer lange letbane skal køre mellem Ishøj og Lyngby, og den får i alt 29 stationer. Letbanen skal gå gennem DTU med to stationer undervejs. Den binder DTU tættere på bymidten og til resten af Storkøbenhavn. Letbanen forbindes med S-toget på Lyngby Station. Det store projekt blev vedtaget i 2013, men anlæggelsen starter efter planerne i 2018. Først skal området langs Ring 3 forberedes til anlægsarbejdet med ekspropriationer, nedrivninger og ledningsomlægninger. Herefter rykker letbane-entreprenørerne ind. Og så går der altså 5-6 år, før projektet efter planen er færdigt. Letbanen forventes at få 13-14 millioner årlige passagerer.

Trongården byområde

Trongården byområde, der skal ligge i et støjfyldt område mellem Helsingørmotorvejen, Klampenborgvej og Trongårdskolen, skal rumme en lav bebyggelse med boliger i forskellige størrelse. To tredjedele skal være ejerboliger, mens en tredjedel skal være lejeboliger. Der er tale om rækkehuse i et og to plan, der indrettes som huse og lejligheder med grønne udearealer. Kvarteret planlægges som en lille urban landsby. Der skal være stor mangfoldighed i boligtyper til forskellige borgere, små snoede veje, åbne fællesarealer og grønne arealer som binder området sammen. Det bliver ELF Development, der skal stå for at bygge de godt 23.000 m2 etagemeter på det 55.000 store grundareal med Arkitema Århus som arkitekter.

 

FET_Novozymes-oppefra

Novozymes på Dyrehavegård

På Dyrehavgårds jorder ud mod Helsingørmotorvejen er biotekvirksomheden Novozymes ved at bygge et 40.000 m2 stort center for forskning og udvikling på den 140.000 m2 grund. De fire bygninger, der opføres, vil være mellem to og tre etager høje med store glasvinduer for at sikre optimale lysforhold og give en inspirerende udsigt over de grønne områder. Bygningerne, der opføres af svenske NCC, skal indeholde laboratorier og kontorer. Der skal også bygges en parkeringsplads på 10.000 m2. Novozymes har forpligtet sig til at bygge, så Dyrehavegårdområdet belastes mindst muligt. Der skal etableres en park med naturstier, som vil være åbent for alle. Det er planen, at bygningerne skal rumme 800 medarbejdere. Hele herligheden forventes at står klar i 2018.

 

FET_DTU-ny-bygning

DTU indvier største bygning siden 70’erne

I november sidste år kunne Danmarks Tekniske Universitet (DTU) præsentere sin nye bygning for life science og bioengineering på sit campus. Bygningskomplekset omfatter 42.000 m2 og skal danne en moderne ramme om et internationalt forskningsmiljø, som befinder sig i krydsfeltet mellem biovidenskab og teknisk videnskab. Byggeriet omfatter både nybyggeri og renovering. Det er DTU’s største byggeprojekt, siden det tekniske universitet plantede sine rødder på Lundtoftesletten i begyndelsen af 1970’erne. Det er et led i den investering på mere end 4. mia. kr., som DTU bruger på campusudviklingen i perioden 2010-2021 med mere end 20 forskellige byggeprojekter. Universitet kalder det selv for Transforming DTU. Ud over den store bygning på 42.000 m2, er DTU i færd med at opføre og renovere nye bygninger, auditorier, laboratorier, kollegier og en enkel vindtunnel.

Nepotisme og magtmisbrug

Det er dog ikke alle i Lyngby, som er lige begejstrede for de mange byggerier på DTU og Dyrehavegårdjorden. Foreningen ’Et bedre Lyngby-Taarbæk’, som enmandshæren Hans Nielsen står bag, mener, at det nye byggeri bliver for højt og dominerende med sine 28 meter, og at der vil forekomme trafikproblemer, som der ikke ligger nogen løsninger for.  Hans Nielsen påstår, at kommunalbestyrelsen i Lyngby Taarbæk begår både nepotisme og magtmisbrug i de forskellige byggesager.