klassiske møbler

Artikel af: Mette Andersen - May 26 2013 kl: 15:06

Møbelklassikere bliver endnu mere værd

Sjældne, tidlige værker fra dansk møbelarkitekturs guldalder for 50-60 år siden er en sikker investe-ring. Især hvis der er tale om kvalitetshåndværk fra de bedste danske snedkerier. For mens priserne på Arne Jacobsen og Poul Kjærholm har fundet et stabilt leje, fortsætter priserne på møbler skabt af Hans J. Wegner, Bodil Kjær, Børge Mogensen m.fl. med at stige.

DSC_4641 copy

PH 4-4 glas-pendlen med guldkant fra 1928 er solgt brugt for 22.000 kr. Det gør det til en klar lampesællert på vej op i pris.

DSC_5600 copy

Savbukkestolen er skabt i 1951 af Hans J. Wegner. Stolen sælges nu brugt for cirka 17.500 kr. stykket og med en højere stykpris, hvis der er to eller flere ens!

DSC_5842high copy

Palisanderkommoden tegnet af Svend Langkilde cirka 1960 er på vej frem som samlerobjekt. Sælges nu for 9000-10.000 kr.

new1 copy

Hans J. Wegner CH 25-hvilestolen af eg med papirflet er skabt i 1950.
Fås brugt for cirka 12.000 kr. og stiger bestemt i værdi.

new2 copy

Børge Mogensen-sofaen model 2212 med læder designet 1962 koster brugt
cirka 31.000 kr. i to personers udgaven. Den kan stige i værdi.

new3 copy

Bodil Kjær-skrivebordet designet 1959 af den nulevende danske kunsthåndværker mm er højeste mode på grund af sit fine håndværk og tidstypiske formsprog med stål-stel. Har medvirket i to James Bond-film og er på auktion gået for over 130.000 kr. Det er altafgørende, at det er produceret af møbelsnedkeriet E.Pedersen & Søn

new4 copy

Illum Wikkelsøe er én af de mere ukendte klassikerarkitekter. Armstolen her
sælges brugt for cirka 3500 kr. Man skal ikke forvente en større værdistigning.

new5 copy

For fem-seks år siden var Poul Kjærholms møbler i antik udgave i højeste kurs.
For eksempel PK 22-stolen med børstet stål og læder fra 1956 til cirka 11.000 kr.

new6 copy

Kun få udenlandske designmøbler holder prisen og sælges brugt i Danmark. Svenske
Bruno Mathssons Eva-stol med kanvas-flet fra 1941 er en af dem, selv om prisen
er beskeden. Fås brugt for cirka 3500 kr.

new7 copy

Den Spanske Stol er tegnet af Børge Mogensen i 1958. Modellen her med sort læder
er en af de nyere. Stolen fås brugt for cirka 12.500 kr.
Den da 27-årige arkitekt Bodil Kjærs skrivebord – designet i U.S.A. i 1959 og medvirkende i to James Bond-film – er i dag noget af det ypperligste inden for brugte møbelklassikere. Bordet i palisander med stålstel er produceret i et ukendt antal først i U.S.A. og siden herhjemme. Og formentlig vil man skulle have mindst 80.000 kr. op af lommen, hvis man vil have fingre i det eftertragtede skivebord, som pt. er det hotteste inden for klassisk, brugt møbelkunst.Det fortæller møbelsnedker Lars Hildebrandt, som på 11. år driver House of Design på Strandvejen på Østerbro. Bordet er typisk for den slags møbelklassikere, som er i høj kurs i disse år. Det udtrykker godt møbelhåndværk i kombination med stål, som giver skrivebordet et moderne udseende:Hvad der er mest attraktivt og dermed en værdisikker investering ændrer sig fra år til år og sågar fra måned til måned. Poul Kjærholms ret strømlinede møbler i børstet stål med læder eller rå marmor var prismæssigt på toppen for fem-seks år siden. Før den tid var Arne Jacobsens Ægget lænestol og øvrige stole mest efterspurgte som varige klassikere, husker Lars Hildebrandt.

Han erkender, at efterspørgslen efter de to møbelarkitekters værker er ”trættet en smule af” siden midt i nullerne. Det gælder dog ikke arkitekternes tidligste og mest sjældne værker, da de er svære at opdrive og derfor stadig sælges til høje priser. Netop det faktum at møblerne er fremstillet i små produktioner/et lille antal er kræs for nutidens kendere og med til at gøre møblerne til eftertragtede samlerobjekter.

I dag er det snedkerhåndværket i fokus, og veludført snedkerarbejde er noget, samlere går efter. Hans J. Wegner og Finn Juhl er med rette meget populære. Lars Hildebrandt nævner flere navne på mindre kendte men dygtige møbelsnedkere og møbelarkitekter med stigende popularitet fra samme periode. Det er blandt andre Arne Vodder, Ib Kofod Larsen, Helge Vestergaard Jensen, Kurt Østervig, Illum Wikkelsøe, Svend Langkilde, arkitektduoen Peter Hvidt & Orla Mølgaard Nielsen, Frits Henningsen (som blev genopdaget for ti år siden, og hvis hvilestol gik for en halv million kr. på auktion), Tove & Edvard Kindt Larsen og Aksel Kjærsgaard, som kan være gode køb, lyder det fra House of Designs ejer.

På forretningens hjemmeside er cirka 80 procent af de besøgende fra udlandet. Det er typisk feinschmeckere og samlere. Det er netop dem, som er med til at sætte trenden. Samlerne læser på lektien og sætter sig grundigt ind i fakta om møbelarkitekter, snedkermestre, producenter, årstal, træsorter, møblets patina, antal møbler der er fremstillet og måden, de er fremstillet på.

For mange danskere er møblerne en del af vores kulturarv, og vi tænker ikke så meget over dem som deciderede samlerobjekter. Vi er vokset op med dem i private hjem og kender måske nogle af historierne bag.

Møbel-guldalder

Den høje kvalitet i håndværksniveauet fandtes i dansk møbelkunsts guldalder for 50-60 år siden. Hans J. Wegners polstrede bamsestol fremstilles stadig efter de gamle metoder i Danmark, mens de fleste andre danskdesignede møbler laves billigere og industrielt i udlandet. At Bamsestolen, som også er god at sidde i, er så dyr og en god investering hænger sammen med, at den som ny også er en dyr stol i vore dage. House of Design har for nyligt solgt et eksemplar til 45.000 kr.

Samlere vil betale for håndværk, det fantastiske arbejde og kvaliteten, slår Lars Hildebrandt fast og tilføjer, at møbler af navne som Kaare Klint og Mogens Koch også kan være investeringsobjekter.

Mogens Kochs reoler fra Rud. Rasmussens Snedkerier på Nørrebro, hvor Lars Hildebrandt selv har været i lære, har også et publikum især i Danmark. Reolerne er smukt håndværk af træsorter som teak, mahogni og Oregon pine, og de laves stadig den dag i dag.

Det, der kan være med til at gøre ældre danske designmøbler mere værd er, hvis der under stolen eller bordet, findes et stempel, som beviser årstal og fremstillede antal. Samt en underskrift fra den snedkermester, som i sin tid byggede ”værket”. En simpel signering med blyant som viser, hvor møblet er lavet og af hvem, bringer prisen yderligere op. Højt i kurs er møbelsnedkerier som A. J. Iversen, Ludvig Pontoppidan, Peder Pedersen og Willy Beck m.fl.

Men hvad med mere ukendte møbelarkitekter fra 1930´erne-60´erne? Kan de ikke blive fremtidens klassikere, som kan stige i pris?

Jo måske, forklarer Lars Hildebrandt:

Vælger man at satse sparepengene på de mere ukendte møbelskabere, skal man ikke alene gøre det med salg og fortjeneste for øje. Man skal først og fremmest købe møblerne, fordi man kan lide at bo med dem og nyde dem til hverdag.


 

 

CLOSE
CLOSE