Kuffert med hemmeligheder

Kuffert med hemmeligheder

10. februar præsenterer Fredericia Musicalteater forestillingen ”Den fortryllede kuffert” for de tre-otte-årige. Det er en koncert med sange inspireret af klassiske eventyr og med en handling om det, som fylder børns tanker. Sangene er skabt ud fra workshops og samtaler med skolebørn i Fredericia og handler om at være anderledes, finde venner og passe på klimaet. Ideer er udtænkt af Katja Lotsberg, Rob Hartmann og Thomas Bay, og Liv Stevns er instruktør. Musicalen med en spilletid på 45 minutter inviterer til at kigge ned i en kuffert med noget, der ligner almindelige ting men som viser sig at gemme på hemmeligheder. Billetter koster 95-145 kr. www.fredeciamusicalteater.dk