Glem alt om gråt vejr og haver uden blomster. Holland er altid en smule foran, når det gælder forårets komme, og ikke mindst når det gælder om at vise tulipaner frem. Blomstrende og i millionvis.

 

FET_Rejsereportage_Amsterdam_Keukenhof parken

 

Så langt øjet rækker, er der tulipaner. I massevis.

Orange, pink, røde, gule, hvide og såmænd også blå og sorte. I alle mulige former og størrelser, dobbeltbladede, krølbladede, nogle ligner roser, andre igen ligner alt andet end tulipaner, men er det – og overalt er de plantet i fine blomsterbede, der i sig selv og i deres faconer er som kunst ud i havedrømme.

Vi er i Hollands berømte tulipanpark Keukenhof, som hvet forår springer ud i tusindvis af farver, når 7 millioner blomsterløg står i fuldt flor.

En attraktion af de store og hvert år besøgt af blomsterelskende tu- rister fra hele verden. Så det er om at planlægge sin rejse i god tid, hvis man bare én gang i livet vil opleve dette fænomen, som Holland er så kendt for.

 

Tulipmania

Tulipaner og Holland har hængt uløseligt sammen, lige siden en østrigsk ambassadør i slutningen af 1500-tallet hjembragte en lille blomst ved navn tulipanen fra de tyrkiske bjerge og præsenterede den for hoffet i Wien.

Her var tilfældigvis hollænderen og botanikeren Carolus Clusius ansat, og da han senere vendte hjem, eksperimenterede han intensivt med at dyrke dyrke de små blomsterløg i Hollands muld og udviklede nye typer af den lille, sarte blomst. Successen blev enorm, men endte i det rene økonomiske ragnarok, fordi tulipaner pludselig blev så kostbar en handelsvare, at man samlede, byttede og investerede i dem.

Alene i årene mellem 1634 og 1636 nåede spekulationen op i så ”astronomiske” højder, at et sjældent tulipanløg kunne indbringe ejeren helt op til 90.000 gylden (35.000 kroner), hvilket var rigtig mange penge – dengang. Og visse tulipanløg blev sågar byttet med hele huse, byggegrunde o. lign.

I folkemunde blev spekulationen i tulipanløgene kaldt for Tulipmania. Og allerede i 1637 måtte den hollandske regering sætte en politisk  stopper for vanviddet og lave love, der kunne regulere handlen.

Langsomt faldt priserne, og i dag er tulipanløg som bekendt blevet mulige for alle at købe. Men det er stadig Holland, som står for den allerstørste eksport af dem – verden over.

 

Frans Hals Museet i Haarlem

Især to hollandske byer står i front, når det som turist gælder om at opleve forårets eksplosion af blomstrende tulipaner og andre smukke blomsterløg, som også blomstrer om foråret. Bl.a. de dejligt duftende hyacinter.

Det drejer sig naturligvis om Amsterdam, men også om den lille, hyggelige middelalderby Haarlem, som ligger tæt ved bl.a. Keukenhof-parken.

Haarlem er som en miniudgave af Amsterdam. Her er fine kanaler, gamle huse, vindmøller og et noget roligere tempo end i den myldrende metropol, og det er også her, man finder det særprægede lille Frans Hals Museum, som hver år bl.a har en udstilling om fænomenet Tulipmania.

Frans Hals var en af Hollands mest kendte portrætmalere og indspirerede bl.a  Monet, Manet og Van Gogh, men det er nu de mange fine blomsteropsatser på museets Tulipmania-udstilling, som er mest interessante her om foråret.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FACTS

Vil man opleve tulipanernes blomstring i Holland er det en rigtig god ide at booke både fly og hotel i god tid.

Keukenhof (blomsterparken): www.keukenhof.nl -er åben fra den 24. marts.

Flora Holland (blomster-auktionen): www.floraholland.com

Ture i Aalsmeer: www.vvvaalsmeer.nl

Frans Hals Museum: www.franshalsmuseum.nl

Haarlem: www.haarlemmarketing.nl 

Amsterdam: www.iamsterdam.com

Gode sider på dansk: www.AmsterdamBilletter.dk og www.amsterdam.dk

Flere danske rejseselskaber arrangerer også blomsterture med bus i foråret.
Bl.a. Riis Rejser (www.riisrejser.dk), Vitus (vitus-rejser.dk), Gislev Rejser (gislev-rejser.dk) m. fl.

Anbefalelsesværdig frokost-restaurant med Michelin-stjerne i Amsterdam:
Restaurant Bridges: www.bridgesrestaurant.nl  

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Rejsereportage_Amsterdam_Frans Hals musseet har fine blomsteropsatser

FET_Rejsereportage_Amsterdam_L1070632

De mange fine blomsteropsatser på Frans Hals museets Tulipmania-udstilling er interessante her om foråret. 

 

FET_Rejsereportage_Amsterdam_på cykeltur gemmen tulipanmarker

FET_Rejsereportage_Amsterdam_P1080638

FET_Rejsereportage_Amsterdam_hallerne - blomster auktion Flora Holland

I haller så store som 400 foldboldbaner kan turister komme ind og se den travle blomster-auktion.

 

FET_Rejsereportage_Amsterdam_L1070597

FET_Rejsereportage_Amsterdam_hyacinter i keukenhof

FET_Rejsereportage_Amsterdam_L1070605

SLIDE_Rejsereportage_Amsterdam_keukenhof-parken

SLIDE_Rejsereportage_Amsterdam_amsterdam 1