Urskov med skarver og sjældne træer

Artikel af: Mette Andersen - Sep 30 2015 kl: 12:31

På Ormø ved Sydvestsjælland har der ikke boet mennesker siden Yngre Stenalder.
Øerne med selvsået naturlig skov og brændenældekrat på et plateau med flad top og skrænter ned mod bredden, der er omkranset af sivskov. Ejeren, den lokale greve, kommer her nogle gange årligt på naturinspektion og jagt. I sommerhalvåret er øen hjemsted for flere tusinde skarver, som på 30 år har ødelagt ni tiendedele af bevoksningen.

 

FET_Ormø_UDSIGT

En vigtig grund til at bevare Ormø på godset Holsteinborgs hænder er sikkerheden for, at dette stykke natur ikke i frem- tiden ender skæmmet væk fra den naturlige helhed, synes ejeren Greve Ulrich Holstein Holsteinborg.

 

Ikke siden Yngre Stenalder fra år 3000 -2800 f. kr. har der boet mennesker på Ormø ved Bisserup på Vestsjælland. Det viser fund af køkkenmøddinger både på øen og på den lavvandede havbund udenom. Siden da har øen været en øde, ubeboet urskov bevokset med brændenælder og ramsløg og kun lejlighedsvis brugt til jagt på fasaner, duer, harer og råvildt. En overgang kunne turister komme herud, hvor også et par film er optaget. Men bebygget har øen aldrig været.

Indtil 1985 var øen en sand romantisk idyl, hvor mennesker sjældent satte deres ben, og hvor naturlig urskov fik lov at brede sig uhindret i højden og i bredden.  Her voksede og vokser til dels stadig enorme aske, højskovstræerne småbladet lind og navr samt den nordligst forekommende lian, vintereg og tarmvridrøn, der herude før kunne blive 300 år gamle, hule træer. Huletræer og mange træer fik lov at kroge sig efter vind og vejr gennem mange hundrede år. Veje og stier var og er der ingen af på den 28 hektarer ø, som end ikke er udstyret med bådebro. Men det er heller ikke nødvendigt, da det er forbudt at gå i land uden aftale med ejeren Grev Ulrich Holstein Holsteinborg på godset af samme navn, som ses fra øen mod nord.

Strand eller vig er der ikke på Ormø. Hele vejen rundt om øen findes en flere meter bred skov af siv, som gør det svært at nå ind til de bløde strandsumpe. I over 30 år har det dog været småt med fristelsen til at slå sig ned i ly af mørket, og selv fortidens krybskytter og andre ubudne gæster er blevet hjemme.

 

Fugle ødelagde træer

Øen er nemlig hjemsted for en af tre moderkolonier med en stor del af bestanden af fredede skarver.  Næsten alle træer på øen er derfor gået til og visnet på grund af fuglenes afføring, som fører til ætsning af blade, grene og stammer. Skarven slog sig ned efter Anden Verdenskrig men blev skudt væk, blandt andet fordi fuglene ødelagde fiskernes garn. Skarven etablerede dog en ny koloni i 1972. Visse år har her været 4000 par, men antallet er toppet og har de senere år været for nedadgående. Godset havde lov til at skyde ungerne på reden for at begrænse antallet, men i 1987 blev tilladelsen inddraget af Miljøministeriet. På Ormø er også en koloni af fiskehejrer, til tider på mere end 100 par.

Ormø blev i 1936 underlagt en frivillig privatfredning for at bevare den meget sjældne urskov. Og på grund af den senere skarvkoloni mener ejeren siden 1977 greve Ulrich Holstein Holsteinborg, at øens fredede natur ville have været bedre tjent med fortsat regulering af skarven, hvilket også var fredningens hensigt.

Mange har i tidens løb spurgt, om det ikke er spændende og fascinerende at have sine egne øer og i øvrigt bo på et gods i historiske omgivelser og udsigt til egne, vidtstrakte jorder. Greven svarer altid, at besiddelserne er rare at have, men at det for ham er dagligdag og en del af livet siden barnsben:

”Hvorfor har jeg stadig øen? Fordi jeg på den måde sikrer denne underskønne naturhelhed med tre kyster ud til havet. Jeg sikrer også, at min egen udsigt forbliver uforandret, også for mine efterkommere. Det er yderst vigtigt, at landskabet kan ligge hen uforstyrret”.

 

…………………………………………………………………………………………………………………….

 

Køkkenmøddingfra stenalderen

Ormø ligger 12 km sydøst for Skælskør ved fiskerlejet Bisserup. Den 0,13 km2 ø er delvist bevokset med selvsået skov, har en lille sø og er omkranset af siv. Øen er ubeboet, og det er ikke tilladt at gå i land. Her har været stenalderbopladser, og rester af dem findes på 30 cm vand. På øen lever skarver, fiskehejrer og enkelte ræve og råvildt, som har forvildet sig derud via det lave vand eller på isen.

Øen har siden 1707 været i godset Holsteinborgs besiddelse sammen med øerne Fuglehøj (med bronzealderhøj på), Flintholm og Sankholm. Glænø forbindes med Sjælland med en vejdæmning bygget af Grevskabet i 1881 og er i dag naturreservat. Øen blev frasolgt godset i 1984 for at finansiere et generationsskifte. På Ormø har der været stenalderbopladser men ikke boet mennesker siden. En del af filmen dengang ”Paw i urskoven” fra 1959 blev optaget på Ormø. Holsteinsborgs faste gæst, digteren H. C. Andersen, nævner flere gange Ormø i sine dagbogsnotater.

 

…………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Ormø_ORMØ STEN 2

Ormø har været bevokset med højskov. I dag bærer øen præg af 30 år som landets største skarvkoloni, hvor fuglenes afføring har slået mange træer ihjel. Det lader dog til, at skarven går uden om de yngste lindetræer.
I 1725 anlagde den daværende godsejer en lindeallé på øen, men den er for længst forsvundet.

 

FET_Ormø_FISKER EJNER

Som åle- og rejefisker i Bisserup gennem 72 år kender Ejner Jensen, 84, både Ormø og farvandet omkring. Han sejlede engang turister til Ormø og anlagde en midlertidig sti på øen. Men den er for længst vokset til.

 

FET_Ormø_GREV ULRICH

Grev Ulrich Holstein Holsteinborg, 66, er 12. generation på godset Holsteinborg efter stamfaderen storkansler Ulrich Adolph Holstein.