Tv-vært og forfatter Jacob Riising er aktuel med bogen ”Verdens bedste idéer og et par sygt dårlige”. I bogen fortæller han utrolige, men sande historier om, hvordan f.eks. bilen, barbiedukken og verdens måske værste idé, lektierne, blev opfundet. Jacob opfordrer børn (og voksne) til at tænke ud af boksen og stå ved deres gode idéer. Han elsker rejser og nye eventyr, og deler her fem oplevelser, som har gjort et særligt indtryk på ham.

Et fantastisk rejseminde, der var en smule ildelugtende

En tur til Grønland har været en af de største og mest unikke rejseoplevelser i mit liv. Jeg skulle deltage i et kulturarrangement og i stedet for honorar, fik jeg lov til at tage mine drenge med på turen. De har vel været otte og ti år. Inden rejsen var vi blevet advaret om, at vejret kunne skifte meget. Det kunne betyde, at ting blev aflyst, men intet blev aflyst på vores tur. Vi fik både kørt med hundeslæde og snescooter på indlandsisen. Hvorfor er der aldrig nogen, der har sagt, hvor meget der lugter af hundeprut, når man tager på sådan en slædetur? Puha, men bortset fra lugten, var det en fantastisk oplevelse, og alle talte dansk og kunne svare på mine mange spørgsmål.

Et frisk måltid og en mor, der måske løj

Jeg var som en del af et tv-program på jordomrejse med min mor. Undervejs skulle vi dykke i Mexico, blandt andet med en hvalhaj, der er verdens største fisk. Da det bliver frokosttid, holder vi stille et smukt sted med azurblåt hav. Vores lokale skipper har fanget en fisk, som han chopper op og marinerer med chili, lime, mango og koriander til den lækreste ceviche. Det smagte fuldstændigt forrygende! Jeg har prøvet at genskabe den ret mange gange, men det er aldrig lykkedes. Det med dykningen gik ikke så godt. Min mor var vandskræk, og jeg er i tvivl, om hun nogensinde så den fisk, eller hun bare lod som om for at slippe for mere dykning.

Foto DR/Mastiff.

Et uforglemmeligt møde, der lærte mig at binde butterfly

Engang da jeg var vært på et stort DR-show, skulle Kim Larsen optræde til samme show. Jeg er lidt starstruck, men tager mod til mig og går hen og siger: Hej, jeg er stor fan af din musik, og jeg er så glad for, at du skal optræde her i aften.” Han kigger på mig, peger på min butterfly og siger: ”Er det en selvbinder?” Hvortil jeg svarer lidt perplekst: ”Nej”. Så siger han iskoldt: ”Tøsedreng!”. Det har jeg aldrig glemt, og jeg har kun haft selvbinderbutterfly på siden, for nu har jeg lært at binde den. Tak, Kim.

Foto: Kunstner Miki Pau Otkjær, forsidebillede til bogen “I Kim Larsens fodspor på Christianshavn” af Hagen Petersen.

Podcasten, der var skyld i, at jeg blev forsinket

Jeg hører mange podcasts. Engang kom jeg 25 minutter for sent til et meget vigtigt møde, fordi jeg var nået til et vildt spændende og afgørende sted i Third Ear-podcasten ’Kvinden med den tunge kuffert’. Jeg måtte bare blive siddende i min bil på parkeringspladsen, indtil afsnittet var slut, selvom de allesammen sad og ventede på mig. Da jeg dukkede op til mødet 25 minutter for sent, undskyldte jeg med, at jeg desværre var blevet forsinket i trafikken.

En evig inspiration, der minder mig om, at voksne ikke har styr på noget

Jeg bliver aldrig træt af Ole Lund Kirkegaard. For mig er det nærmest poesi, og hans univers er evigt fascinerende. Da jeg lavede børne-tv, var jeg inspireret af hans oprør med autoriteter. I Ole Lund Kirkegaards bøger er de voksne idioter, og det er børnene, der har styr på det. Han har også skrevet om at huske barnet i sig selv. Om at vi skal huske stubbene, der stak i de nøgne fodsåler, de voksnes sære, snobbede ligegyldige snak, æggene vi stjal, lyset om morgenen og bækken, der var fuld af sære dyr. Han slutter af med at sige, at ”hvis vi har glemt det – og en hel del mere – vil vi aldrig kunne skrive ærligt om noget som helst hverken for os selv – eller nogen andre overhovedet” (fra Barnet og Bogen 1970). Det prøver jeg altid at huske på.

I Ole Lund Kirkegaards bøger er de voksne idioter, og det er børnene, der har styr på det.