Som så mange unge følte Julie Berthelsen trang til at lægge afstand til sin familie og dens omklamring, da hun var ung. Det gjorde hun effektivt ved at flytte fra Grønland til Danmark. Men hun er vendt tilbage til familiens trygge favn; den, hun voksede op med, og den, hun har skabt med sin mand og to børn. Nu er hun oven i købet blevet ambassadør for Hele Danmarks Familieklub – og netop i denne måned samler hun andre familier til sine julekoncerter.

– Det med Nordstjerne-julekoncerterne er faktisk en ret ny ting, fortæller Julie Berthelsen. – Det er noget, jeg først begyndte at bygge op for tre år siden. Det var et projekt om at gøre det til en god tradition. Jeg elsker julen og ville gerne lave nogle koncerter med kvalitet. Jeg har udvalgt mit akustiske band meget  omhyggeligt. De kan alle sammen synge! – Spillestederne har heldigvis taget godt imod det, og vi kan trygt sige, at vi kommer igen.

Julesange i nye arrangementer – og country

Det lå egentlig til højrebenet, at Julie Berthelsen, der indsang julekalenderhittet ”Jesus og Josefine” skulle lave julekoncerter, men det er nu ikke derfor. Selv om den selvfølgelig er med. Ellers er det er udvalg af nye arrangementer af klassiske sange. – I år har vi også en lille hyldestbuket med. En hyldest til Bent Fabricius-Bjerre, til Michael Bundesen og til min biologiske far, Ole ”Big Ole” Andersen – så jeg kommer til at synge country. Det har jeg ikke prøvet før, selv om mit band driller mig med, at vi alle er skabs-country-sangere.

Julekoncerterne har været i gang nogle uger nu. Nogle steder er de tilpasset situationen i ét langt set, så der ikke opstår problemer med, at folk står for tæt i pausen. – Men mange steder er der allerede udsolgt på grund af begrænset kapacitet på grund af reglerne, og samtidig er der en opsparet trang til at komme ud at opleve noget.

”Familier kan også føle sig fremmede og isolerede. Vi har selv flyttet otte gange inden for 12 år, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan man kan føle sig fortabt i nye omgivelser.”

Julestjerner og andre traditioner

For Julie selv kommer julekoncerterne selvfølgelig oven på en lang periode, hvor hendes forretning som selvstændig kunstner helt var forsvundet. Hun glæder sig – ikke mindst fordi hun elsker julen. Det gælder også privat, hvor det hele indledes 1. søndag i advent (”eller 1. december, hvis den kommer først”). – For mig er det en tradition, at den orange julestjerner skal op at hænge. Den ses ikke så meget hernede, men den hænger i vinduet hos alle i Grønland. Selvfølgelig skal vi også have kalenderlys. Nu om dage lavet og pyntet af alle – selv om der provokerer min indre perfektionist. Og adventskransen skal vi også have. Børnene får selvfølgelig pakkekalender. Det er noget, der skal koordineres omhyggeligt med Minik, for jeg er ikke altid hjemme. Der har én gang manglet en pakke i  julesokken til Casper. Det skal ikke ske igen.

Den trygge kernefamilie med Minik og børnene Casper og Sia er ikke nogen selvfølge. Julie har mange venner, der skiftes til at holde jul med den ene og den anden familie. Når hun beskæftiger sig med velgørenhedsarbejde, står hun også nogle gange ansigt til ansigt med dem, der ikke kan finde ud af det: – Det er ikke alle, der kan finde ud af at samarbejde. Det er svært at se på udefra, siger hun. – Mine børns bedsteforældre bor i samme by (i Grønland), så det har aldrig været et problem for os at ses alle sammen. Det er måske en naiv drøm, at andre vil kunne gøre det samme.

Familier mødes om maden

Arbejdet i Hele Danmarks Familieklub handler ikke specifikt om udsatte familier, men om, at alle slags familier skal kunne finde sammen. – Vi har en meget ensidig forståelse af, hvad ensomhed betyder; at det er noget, man kan opleve, når man er alene. Men familier kan også føle sig fremmede og isolerede. Vi har selv flyttet 8 gange inden for 12 år, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan man kan føle sig fortabt i nye omgivelser.

Hele Danmarks Familieklub er et civilt samfundsprojekt under KFUM’s sociale arbejde, hvis mål det er at skabe fællesskaber omkring samtale, aktiviteter og leg. Hvilket kan være svært, når en travl hverdag presser logistikken i familien. – Det kan være svært at finde tid til det sociale samvær. Her er der så nogle frivillige, der står for det praktiske arrangement om at mødes om spisning en eller to gange om måneden. Det er faktisk meget dansk, at vi netop vælger et madfællesskab.

– Man mødes på kryds og tværs. Det kan være med til at normalisere, at der er mange forskellige slags familier. Uanset ægteskabelig status, herkomst, boform og så videre. Målet er, at vi gør noget godt sammen, og vi har lov til at være dem, vi er. – Jeg glæder mig til at repræsentere Hele Danmarks Familieklub som ambassadør, og også til at komme ud og deltage ved nogle af arrangementerne. Lige nu må jeg holde lidt igen af hensyn til covid-19, fordi Minik er svært astmatisk, så jeg kan ikke risikere at tage smitte med hjem. Så til at begynde med vil mit arbejde ligge i at være til stede på de sociale medier.

”Vi er i hvert fald ikke sådan en familie, hvor der står hjemmelavet mad på bordet hver dag klokken 18. Men der skal nok komme mad på et tidspunkt, om den nu er hjemmelavet eller kommer udefra.”

Musikkarriere og familieliv

Når Julie føler sig godt tilpas i denne ramme skyldes det, at familie har en høj prioritet hos hende: – Familie betyder stort set alt for mig. På et tidspunkt kunne jeg ikke komme hurtigt nok væk fra familien. Jeg havde brug for at stå på egne ben. Siden er jeg vendt tilbage til familien og har også startet min egen. Det har ændret mine prioriteringer igen, f.eks. den bekymringsbombe som følger med børnene.

– Det er svært at kombinere mor-rollen med at være selvstændig og med at være i min branche. Det sådan i livet, at alting kommer i klaser. Jeg har sluttet fred med, at jeg nogle gange må fravælge at være mor, der læser godnathistorie. Omvendt giver det jo også en frihed, at jeg selv kan styre min tid. Men ingen tvivl om det: jeg var Mor fra det sekund, Casper var født. – For mig repræsenterer familien sammenhold. Jeg har altid følt tryghed hjemmefra, at jeg havde en base. Jeg stod aldrig alene. Når du har en familie, har du altid nogen, der interesserer sig for dig.

Julies og Miniks familie opstod for 12 år siden. De havde ikke kendt hinanden ret længe, før hun foreslog, at hun flyttede ind hos ham. Det sagde han heldigvis ja til. Snart efter blev de enige om at få børn – men først sidste år blev de enige om at gifte sig. – Ægteskabet betyder meget for mig, siger Julie. – Jeg kunne godt have giftet mig før. Jeg har været i to langvarige forhold, uden børn og ægteskab. Jeg er den romantiske type, men samtidig realistisk. Det er noget med intuitivt at vide, at det er helt rigtigt.

– Jeg synes, det var stort, at Minik var klar til børn som 26-årig, og sidste år var han så klar til næste skridt. Vi kommer fra samme fundament; vi er døbt, og vi går – en gang imellem – i kirke. Det er noget vi er vokset op med i Grønland. Så vi vidste også, at det skulle være kirkeligt bryllup. – Fordi det er vigtigt, ville jeg gerne vente til det var rigtigt.

Mad på bordet – før eller siden

Julies og Miniks karrierer er heldigvis kompatible. Minik har fulgt sin sportskarriere rundt i landet, mens Julie som sanger har hele landet som sin arbejdsplads. Lige nu er basen i Solrød, og det må gerne blive permanent, mener Julie: – Jeg er nok en flyvsk sjæl, men nu begynder jeg at føle behov for en fast base. Vi har et mål om at købe hus snart. Gerne her i området, hvor vi og børnene har venner. Egentlig har vi ikke et sted i Danmark, der er ”hjemme”. Begge børn er født i Odense, men Solrød har jeg også en forbindelse til, fordi min søster boede har i 10 år, før hun flyttede til Grønland.

Julie indrømmer gerne, at hun nogle gange har følt, hun havde odds mod sig som mor. – Vi er i hvert fald ikke sådan en familie, hvor der står hjemmelavet mad på bordet hver dag klokken 18. Men der skal nok komme mad på et tidspunkt, om den nu er hjemmelavet eller kommer udefra. Jeg har da tit tænkt, hvad det gør ved mine børn? Børn indeholder lidt af den ene og den anden forældre. Men børn er også sig selv. Minik og jeg ser på, hvem vores børn er. De har ikke taget skade. De er tilpasningsdygtige og fleksible. De har det fint, hvis noget, jeg har lovet, bliver forsinket. Nå, vi kommer ikke i Tivoli i dag, øv. Men så ved de, at det bliver næste weekend. – Jeg var oprindelig bange for, at jeg ikke kunne give dem den faste og trygge ramme, som alle anbefaler. I stedet for har jeg lært af børnene, hvad de har brug for. Når der er kærlighed og omsorg, så skal det nok fungere og blive godt.

Noget ligger nok i generne

Selv om børnene er deres egne, så kan det ikke nægtes, at forældrene øver indflydelse. Casper har spillet både håndbold og fodbold, men er nu – i bogstavelig forstand – sprunget videre til parkour. – Det er der ikke noget at sige til med den måde han svinger sig ned ad trappen, bemærker Julie. – Og så er han gamer – ligesom Minik. Han er begyndt at gå til e-sport. Til gengæld har han ikke en tone i livet (og det har han også fra sin far). Sia derimod … der er nok noget der. Hvis ikke musikken så måske skuespillet. Hun har talentet. Men nu fylder hun kun fem år.

En ting Julie og Minik i hvert fald giver videre, er deres tilknytning til Grønland. Julies rødder betyder meget for hende. Hun er en del af et levende netværk af grønlændere i Danmark. Det foregår gerne uformelt: – Det der med at aftale, at så ses vi til kaffe den 14 klokken 15 – det fungerer ikke for mig. Vi er vant til, at vi kommer, når vi vil. Så gør det ikke noget, at det roder lidt, og det tager vi meget afslappet. Nogle højtider ser vi anderledes. Mortens Aften er både for familie og venner: Kom bare. – Det grønlandske begreb kaffemik, betyder bogstavelig talt, ”giver du kaffe”? Det skal forstås som åbent hus. Når der inviteres til kaffemik 13-17 betyder det ikke, at man skal være der hele tiden (som nogle danske venner troede). Man skal bare komme og gå, som man har lyst. Og så er der masser af mad.

Musikken kaldte

Når man er inviteret, så kan man også tillade sig at dukke op. Sådan var det også, da Julie i sin tid blev inviteret med i ”Popstars”, hvor hun kun blev nummer 2, men alligevel fik gang i sin karriere. – Jeg havde sunget lidt i kor i min fars band Sume, men egentlig var jeg taget til Danmark for at læse medicin. Så fik jeg en pladekontrakt efter ”Popstars” og tog orlov. Det var branchen, der kaldte på mig. Da jeg så skulle beslutte, om jeg ville tilbage på studiet efter min orlov, besluttede jeg at lytte: jeg var på min plads i musikken. – Men jeg kunne godt lide studiet, så hvis det ikke havde været for ”Popstars”, så havde jeg nok været læge nu. Sikkert sportslæge.

Jul i Grønland

Men det blev musikken og i denne måned selvfølgelig julekoncerterne. Når Julie Berthelsen engang sidst i december har sunget den sidste tone, går turen sandsynligvis nordpå. Planen er for en gangs skyld at fejre jul på Grønland. Hvilket dog ikke er ukompliceret i disse tider. – I forhold til rejserestriktioner er Grønland pudsigt nok et af de få steder i verden, der er grønt. Det giver måske sig selv, at det er et land, som det er ret nemt at isolere. Der er faktisk kun en familie, der har været smittet med corona, og de er raske igen. – Vores børn har aldrig holdt jul med deres bedsteforældre, så vi satser på, at vi kan rejse. Lige nu er restriktionerne på middel. For os betyder det, at vi skal aflevere negative tests, inden vi rejser, og derefter skal vi i karantæne deroppe. Vi kan holde ferie i tre uger, så det kan vi godt. – Vi har ikke holdt jul i Grønland siden 2008, siger Julie, og man mærker lyset i øjnene.

Blå bog

Julie Berthelsen er født i Århus, men opvokset i Grønland. Hun sang kor i Sume, hendes stedfar Per Berthelsens band, og var fast korpige på et studie i Nuuk, inden hun dannede sit eget band, Nanu. Hun droppede musikken til fordel for medicinstudiet i Århus, indtil talentshowet ”Popstars” i 2002 gav hende muligheden for en musikkarriere. Hun har udgivet flere album, der både har vundet platin og guld (”Der var nu noget helt specielt ved at afslutte arbejdet i mange måneder i studiet med at få den der skive plastik i hånden”).

Julie, der selv har dyrket elitesport inden for langrend, danner par med håndboldspilleren Minik Dahl Høegh. De har børnene Casper og Sia.

Rundt om Julies jul

Hvad er dine bedste julesange?

”Dejlig er Jorden” – rørende, smuk og fin … og så en klassiker som ”White Christmas” og – selv om det ikke er en julesang, men den hører sæsonen til – ”Når du ser et stjerneskud”.

Hvad synger I, når I går om juletræet?

En klassisk julesalme – et enkelt vers i hvert fald. Ellers noget børnene kan synge med på ”På loftet sidder nissen” … og ”Jeg gik mig over sø og land”, det har intet med jul at gøre, men børnene synes, det er sjovt, at de kan få de voksne til at gøre de forskellige ting, de finder på. Og så er det selvfølgelig en nissemand, de møder.

Det bliver først jul, når …?

Når jeg har sunget den sidste tone af den sidste ekstra sang til den sidste julekoncert. Når jeg er færdig og har fri. Jeg tror mange har det på den måde: julen starter, når vi får juleferie.

Dit bedste juleminde?

Jeg tror jeg vil sige den første og eneste gang, hvor jeg har holdt en eksotisk jul, altså taget til de varme lande i stedet for at blive hjemme. Det var på Sri Lanka i 2011 (dengang vi kunne rejse).

Din bedste julegave – fået?

Det er selvfølgelig de gaver, som børnene selv har lavet. Det er lidt corny, men jeg er jo mor.

Din bedste julegave – givet?

Ha ha ha – det må så være den kaffefilterholder, som jeg lavede i sløjd og gav til mine forældre.

Julemaden – and, gås, flæskesteg eller?

And … den 24. december, men flæskesteg 1. Juledag. Begge dage inkluderer jeg dog gerne noget grønlandsk kød; lam (grønlandsk – verdens bedste), rensdyr eller fugle – alk, rype eller edderfugl.

Er det er grønlandsk spise, som du forbinder med jul?

De fleste traditioner har vi jo taget fra den danske jul – and, flæskesteg og så videre. Min far elsker julemedister. Men ellers er der en tradition for at gemme det bedste stykke kød til jul – uanset hvad det nu er for et dyr.

Hvad har du af nytårstraditioner?

Det er lidt sjovt, at danskerne er mere spredt til nytårsaften – henne hos venner alle mulige steder. Selv fik jeg først lov til at gå hjemmefra efter 12. Vi holder familienytår med en masse taler – ikke lange, men noget om året, der gik.

Dit ønske for det nye år?

Må jeg godt ønske covid-19 ad Helvede til? Altså efter det 2020: smut!

Rypen kan godt være på julebordet hos familien Berthelsen både juleaften og 1. juledag. Foto: Lars Maltha Rasmussen.