Følg med i de seneste tendenser

Forårets store højtid er oplagt til kærlige gaver. Rasmus Thomsen har fundet inspiration til 8 af slagsen, alle i påskens smukke stærke farver. Og naturligvis til gensidig glæde for både kvinder, samt de glade mandlige givere…

 

FET_Aubade

 

Gult i gult 

Aubade Bahia BH og String 

Påsken mest markante farve, gul, i flere smukke niveauer, i et mønster med blomstrede blonder. Aubade Bahia BH og String er nok farvemæssigt blandt de mere sjældne stykker lingeri. Men her til påske er det svært at finde noget der passer bedre, og er mere oplagt som forkælelse til højtiden.
Pris: 1574 kr. for BH og String hos Anne Sax

www.annesax.dk

 

FET_Matten

 

Lavendelstiletter 

Steve Madden Primpy Pumps

Nok er de sarte og bastante i deres udtryk, men den lyse lavendel er særdeles dragende. Steve Madden Primpy Pumps er mildt sagt karakteristiske. Det ændrer ikke ved at den slags genstande skal luftes når muligheden er der. Og med den farve er påsken oplagt.
Pris: 849 kr. på Zalando.dk

www.zalando.dk

 

FET_Polo

 

Påske Pony – duften    

Ralph Lauren #4 Big Pony Women Purple 

Sporty, lækker flaske, i gul og lilla. Dyb duft af rav og kirsebær, der klæder specielt de pigede kvinder. Udvikler sig rigtigt godt på huden, og er dermed oplagt til forårets aftner. Og så varer det sportslige præg fra flasken jo året rundt.
Pris: 395 kr. hos Magasin

www.magasin.dk

 

FET_Mustang

 

Påske Pony – drønet  

Ford Mustang V8 5.0 Selectshift

Mustang, the Pony. En af verdens mest ikoniske sportsvogne er smukkest i sin karakteristiske gule farve. En klassisk bil, med en uimodståelig V8 motor, historie og silhuet. Glem alt om konebiler. Den her vil være et hit for en hvilken som helst kvinde, med blot en lille kærlighed for vejens elementer.
Pris: 696.460 kr. hos ford

www.ford.dk

 

FET_Mariejo

 

Den smukke tidløse  

Marie Jo Tom Body stocking. 

Uendeligt smuk, både i dag og næste år. Marie Jo Tom uden nogen blonder, og blot diskrete mønstre på stropperne. En gedigen fortolkning af den klassiske bodystocking, i det fineste microfiber. Til brug både under tøjet – men i særdeleshed også helt som sin egen. Fås i sort og hvid.
Pris: 719 kr.hos netlingeri

www.netlingeri.dk

 

FET_Peter-Bier

 

Chokoladeoverfloden

Peter Beier Grande Påskeægsæske 

Lige præcis når det drejer sig om chokolade, er mængden afgørende. Peter Beiers Grande påskeæske er en overflod af påskeæg, i forskellige størrelser, med forskelligt fyld. Alle smager himmelsk, med udgangspunkt i de bedste råvarer, omhyggeligt forarbejdet.
Pris: 599 kr. hos Peter Beier

www.pbchokolade.dk

 

FET_Gucci-taske

 

Den nødvendige taske 

Gucci Sylvie floral jacquard mini bag

Tasker fra Gucci betragtes af de fleste kvinder som en menneskeret. Så når arsenalet skal udvides, er Sylvie floral jacquard mini bag oplagt. Den naturlige grønne påskefarve suppleres af forårets største vartegn, nemlig sprudlende blomster.
Pris: 1790 Euro hos Gucci

www.gucci.com

 

FET_Lise-Charmel

 

Lilla, pirrende, påske 

Lise Charmel Sexy Sortilege corsage og string

Franske Lise Charmel er indbegrebet af elegance, når det drejer sig om luksuslingeri. I påskefarven lilla er dette corsage helt uimodståeligt smukt og gennemført. Og mønstret fortsættes med trusser, der naturligvis fås i en række forskellige snit. En gave, der varer meget længere end bare påskedagene.

Pris: 2265 kr. for corsage og string hos Anne Sax

www.annesax.dk

Hver måned i Liebhaverboligen bringer vi en eksklusiv makeover og giver en heldig kvinde muligheden for at forny sin stil. I denne måned er det 46-årige Camilla Johansen, der er kommet i kyndige hænder hos tøjforretningen rêve no. 1 i Hellerup samt frisør Mette Hedstrøm.

FET_EksklusivMakeover_IMG_8943

Hvem: Camilla Johansen
Bopæl: Hellerup
Alder: 46 år
Profession: Coach, Personlig træner, yoga og pilates lære samt ernæringsekspert.
Tøjstørrelse: 34-36
Højde: 1.69 cm.

 

Camillas forventninger og efterfølgende reaktion:

Før: ”Jeg er til dagligt altid i fitnesstøj, da jeg er personlig træner. Derfor savnede jeg lidt noget inspiration til en god hverdagsgarderobe, som hurtigt kan peppes op når man skal ud”. Derudover ville jeg gerne have frisket mit hår lidt op.”

Efter: ”Fra jeg trådte ind ad døren, kunne jeg bare mærke, at jeg var i gode hænder! Jeg er så glad for resultatet. Det var dejligt at prøve en masse forskellige ting og tøj, jeg normalt ikke selv ville have valgt. Jeg prøvede også en masse farver, som jeg ikke havde kastet mig ud i, og det var dejligt at komme ud af min comfort zone. Jeg er super glad for mit hår, og det virker meget nemmere at sætte nu.”

 

FET_EksklusivMakeover_IMG_8970

Sæt nummer 1: 

Blazer i leopard fra Dea Kudibal til 2500 kr. Silketop fra Goldhawk til 1100 kr.
Jeans fra Reiko til 900 kr. Sneakers fra Philip Hog til 700 kr.

 

Tøj: 

Camilla prøvede 3 forskellige sæt tøj.

Camilla blev stylet i lækkert tøj fra bl.a. Dea Kudibal og Gestuz. Christina tilføjer: ”Camilla har en super flot figur. Derfor var det meget nemt at klæde hende på. Vi prøvede mange forskellige sæt, og en masse nye spændende farver.

Camilla var klar på at prøve lidt af hvert, og det var rigtig skønt. Derfor kunne jeg også nemt iklæde hende i noget super feminint med rå kontraster.”

 

FET_EksklusivMakeover_IMG_8985

Sæt nummer 2

Skindbukser fra Gestuz til 4000 kr. Stilletter fra Pura Lopez til 2500 kr.
Silketop med høj hals til 1400 kr. 

 

FET_EksklusivMakeover_IMG_9002

Sæt nummer 3

Sæt fra Gestuz , bukser 1300 kr. Bluse 1000 kr.
Støvler fra Pura Lopez til 2500 kr.

 

FET_EksklusivMakeover_image1

 

Hår og makeup: 

Camilla har et super lækkert hår og nogle flotte farver. Vi tilføjede lidt gyldne striber og klippede let op i håret, så det kom til at fylde lidt mere. Der er naturligt fald i Camillas hår, og derfor var det nemt at arbejde med det lidt bølgede og friske look. Det rammede også Camillas smukke ansigt ind, at der blev klippet en lille smule etager i de forreste lokker.

Makeuppen blev lagt let og feminint og uden for meget party makeup. Camilla ønskede et naturligt look, som let kunne friskes op med lidt ekstra lipgloss, hvis hun skulle ud. Camilla har en meget fin og lækker hud, så det var meget nemt at lægge en fin makeup.

 

Eksperterne bag:

FET_Eksklusiv_Makeover_SHimage1

Christina Kjær,Indhaver af rêve no. 1
Strandvejen 136B, 2900 Hellerup, Telefon: 6168 2511, www.reveno1.dk

FET_Eksklusiv_Makeover_Kirstine-Rechnagel

Kirstine Rechnagel, Salon Mette Hedstrøm in-coiffure
Søborg Hovedgade 89, 2860 Søborg, Telefon: 39672084, www.mettehedstrøm.dk

………………………………………………………………………………………………………………………….

Kunne du tænke dig, at få en makeover?

Så send billede med navn, alder, tøjstørrelse, og hvorfor du ønsker at få en makeover til butik@reveno1.dk. 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Nytårsform_Motion_Træningstip2

Liebhaverboligen har bedt to lokale personlige trænere komme med deres bedste bud på, hvordan du kommer i form og bliver sund efter julens og nytårets vellevned.

 

FET_Nytårsform_Motion_TræningstipDSC02641-Uredigert

 

Brian Husen, 33 år, personlig træner og kostvejleder. 
www.brianhusen.com:

Skift dine vaner ud én efter én

• De fleste fejler med deres nytårsforsætter, fordi de prøver at ændre mange ting på én gang. I første omgang bør du analysere dine vaner – kost, aktivitet mm. Vaner skal ændres én for én for at give det bedste permanente resultat. Når vanen er indarbejdet, tilføjes en ny, og til sidst lever man med en række forbedringer. Går du derimod All In med alt for mange tiltag, er chancen for langtidsholdbare resultater begrænset.

• Træn to-fire gange om ugen med fokus på vægttabstræning (se punkt 3). Moderat træningsmængde og fokus på kostvaner er at foretrække: Da appetitten stiger i takt med trænings-mængden, er det svært at styre sit indtag, hvis man kaster sig ud i at træne for meget.

•  Kombiner konditions-og styrketræning. Eksempler på konditionstræning kan være cykling/spinning, løb, romaskine, cross trainer mm. Den mest optimale konditionstræning med fedtforbrænding som mål er intervaltræning, hvor man går fra ét tempo til et andet.

Et af de mest populære for tiden er tabata-træning: Efter opvarmning arbejdes 120 procent i 20 sekunder efterfulgt af ti sekunders hvile. Udføres i otte runder, totalt fire minutter.

• Træn kroppen med styrketræning et par gange om ugen. Fokuser på core og store øvelser, som involverer flere muskelgrupper. På den måde opnås med ovennævnte principper en mere effektiv træning på kortere tid. Beskrivelse af øvelser som Jumping lunges, Mountain climbers, Tricips dips og Bicycle crunch kan ses på www.livestrong.com

• Kaloriekontrol er vigtig men behøver ikke være besværlig. Spis langsomt, da man spiser mindre ved at sætte farten ned. Spis dig kun 80 procent mæt.
Skovl ikke bare ind, indtil tallerkenen er tom, og fyld ikke mere på. Alene det at sætte farten ned og mærke, hvordan maven har det, er med til at spare kalorier.

• Undgå søde fristelser: Tøm skabe for slik mm. Sørg for sunde alternativer, når du får lyst til at snacke. Lav for eksempel en tallerken med gulerodsstave, nødder og skiver af æbler, som du kan dyppe i jordnøddesmør. Sørg for et lager hjemme, så du ikke skal ud og handle, og igen modstå det, som var dit første indfald.

• Sæt dig mål, og gør dig nogle tanker om, hvor du er i dag, og hvor du gerne vil hen. Inden du spiser og drikker, så spørg dig selv, om det rykker dig tættere eller længere fra målet? Det får dig ofte til at tænke en ekstra gang.

 

FET_Nytårsform_Motion_Træningstip_Ida-Krak-stående

 

Ida Krak, 47 år, personlig træner og kostvejleder, uddannet i U.S.A. 
www.idakrak.dk:

Spis dig slank og træn dig smuk

• Gør dig dit mål klart: Vil du I bedre form til en bestemt begivenhed eller blot generelt? Eller er vægttab din højeste prioritet? Husk, at du ikke kan træne dig slank, men spise dig slank og træne dig smuk. Med hensyn til kosten er det vigtigt at se sig selv i øjnene og gøre sig klart, hvor skoen trykker.
Er det slik, kager, fed eller for meget mad, alkohol eller andet?

• Bevæg dig minimum 45-60 minutter dagligt – gerne i frisk luft – med gang, cykling, jogging, løb.

• Drik to liter vand uden kulsyre. Der skal vand til at fedtforbrænde.

• Begræns forbruget af kaffe til max. tre kopper dagligt. Tilsæt lidt kokosolie for at dæmpe koffeinens virkning.

• Spis tre hovedmåltider, hvor 3/4 består af grønt med kerner, linser, nødder og frø. Spis frugt hver dag. Fedt skal der til for at fedtforbrænde, og det skal helst være koldpressede, økologiske, plantebaserede olier samt kokosolie. Brug hvad der svarer til yderste led af en tommelfinger til tre hovedmåltider. Minimer forarbejdede fødevarer, og lav din mad selv af danske, økologiske råvarer. Undgå at tilsætte ekstra salt.

• Sov syv-otte timer hver nat. Træk vejret rigtigt: Med mere end 12-14 ind- og udåndinger pr. minut er vejrtrækningen belastet. Træn din vejrtræning ned til 6-12 gange pr. minut.

• Fokuser på det positive: Glæde skaber gode hormoner, negativitet giver stresshormoner og gør fed. Vær realistisk, og husk de tre T´er: Ting tager tid. Herunder at ændre vaner og blive dus med nye.

 

FET_Nytårsform_Motion_Træningstip_Charlotte-Beck,-læge

 

Lægens råd
www.charlottebech.dk:

Frø, fibre og fedt

Læge Charlotte Bech kombinerer etablerede og alternative behandlingsmetoder i sin privatklinik i Gentofte. For at blive sund og slank efter nytår har hun følgende forslag:

• Sved dagligt for at bruge energi og udskille affaldsstoffer.

• Dyrk yogastillingen skulderstanden, da den øger stofskiftet.

• Spis mælkeprodukter med CLA, som omdanner fedt til muskler.

• Spis chiafrø, der indeholder meget protein og sunde fedtsyrer.

• Krom i bl.a. fuldkorn og kaffe hjælper til at undgå sukkertrang.

• Med kostfibre i bl.a. frugt og grønt føler man sig hurtigere mæt.

• Krydderier som chili, ingefær, peberrod og paprika øger stofskiftet.

• Søvn giver kræfter, så vi ikke behøver spise ekstra for at få energi.

• Gør ting, som gør dig glad og får dig til at tænke på andet end mad.

 

FET_Nytårsform_Motion_Træningstip3

yoga

Yogafactory åbner på Strandvejen i Hellerup som det første studie i Danmark med den nye og sjove yogaform Unnata® Aerial Yoga.

I Unnata® Aerial Yoga svæver man i en hængekøje lidt a la artisterne hos ‘Cirque du Soleil’

’Denne nye yogaform, direkte fra New York, giver en helt ny dimension inden for yoga, som gør det muligt at komme dybere ind i stillingerne, hvilket øger kroppens styrke og smidighed’ siger Kristina Babette Larsen, Danmarks første Unnata® Aerial Yoga lærer og medejer af Yogafactory.

‘Hellerup har manglet et yogastudio der kan det hele. Hos Yogafactory har vi samlet de klassiske yogaformer, og krydret det med noget nyt og unikt; en svævende yoga, hvor man bruger en særlig type hængekøje. ’Det er sjovt og udfordrende, og understøtter på bedste vis de klassiske yogaformer.’ Udtaler den anden medejer af Yogafactory, Charlotte Axel.

Yogafactory tilbyder nogle af Danmarks bedste yogalærere, som fra 1. november er klar til at give danskerne, i alle aldersgrupper, trænede og utrænede, mulighed for at arbejde med såvel ydre som indre styrke.

Første prøvetime er altid gratis.

www.yogafactory.eu

Liebhaverboligen mødte Julie Zangenberg til en snak om at knokle for sin karriere, finde den korrekte plads i rampelyset og om at føle sig rigtig hjemme.

 

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A9601 copy

 

Julie Zangenberg har fart på. Meget fart på. På trods af sine kun 26 år har hun allerede opbygget sin egen produktionsvirksomhed og en velgørenhedsfond ved siden af en fuldtidskarriere med film, TV og teater. For der er meget, der skal nås. Den unge skuespiller vil prøve sig selv af og udforske sine styrker og svagheder. Derfor er der ingen planer om at skrue ned. I hvert fald ikke lige nu.

 

Du er 26 år og har allerede etableret dig godt i medieverdenen. Hvad driver dig?

Jeg er ambitiøs, og jeg vil gerne være den bedste til det hele. Den bedste skuespiller og den bedste til min forretning.

Mine forældre har givet mig en hård arbejdsmoral, og den er jeg glad for. De er ambitiøse, og der har altid været meget lidt medlidenhed. Hvis man ville opnå noget, så skulle man arbejde for det. Være den første, der kommer og den sidste, der går. Brok må man holde for sig selv. Man må forvente det gør ondt, man må forvente, man bliver smadret og træt, og må yde ofre for at nå sit mål.

Jeg vil sige, at mine forældre har været hardcore. Men de har aldrig haft et ønske om, at jeg skulle være skuespiller. Faktisk ville de ønske, at jeg havde taget en uddannelse. De har altid understreget, at man skal stå ved sine valg, og når man vælger, så skal man gøre det fuldt ud. Så selvom de har været hardcore, har jeg ikke følt mig presset til det, jeg laver i dag. Jeg er mere taknemmelig for at de gav mig nogle generelle værktøjer til at nå hertil.

Jeg har altid følt, at jeg selv kunne træffe beslutningerne, og når man selv træffer beslutningerne, kan man kun give sig selv skylden, hvis det mislykkes. Derfor har jeg nok arbejdet dét hårdere for mine mål.

 

Selvom du er fuldtidsskuespiller, laver du mange andre sideløbende projekter. Hvordan har du fundet frem til at lave, hvad du laver?

De fleste danskere ved nok ikke, hvad jeg egentlig laver. I virkeligheden har jeg nok også holdt det meget for mig selv. Mest fordi jeg ikke vidste, om det ville lykkes.

Skuespillet har altid været og er min førsteprioritet, men samtidig kan jeg også godt lide forretningslivet. Hvordan de to verdener kunne kombineres, har jeg været i tvivl om. Derfor har jeg tidligere skudt med bredhagl for at se, hvad der virker.

Jeg tror, det har været rigtig vigtigt for mig at prøve forskellige retninger.

Det har gjort, at jeg har kunne finde min vej og løbende forene alle mine interesser.

Jeg har en produktionsvirksomhed, der laver videoproduktioner til private virksomheder. Det er hovedsageligt it-virksomheder, og vi har blandt andet Microsoft som fast kunde. Vi laver både reklamevideoer og interne produktioner. I starten var det kun mig, og jeg både filmede og klippede selv.

Nu har det vokset sig større, og jeg har valgt at fokusere min energi på manuskriptet, kontakten til kunderne og strategien bag og har derfor hyret fotograf og klipper, som kan aflaste mig.

Jeg vil gerne prøve mig selv af. Finde ud af, hvad jeg er god til, og hvordan jeg kan blive endnu bedre. Derfor har jeg altid ekstra travlt.

 

Og hvordan ser en typisk uge så ud for dig?

Min uge er en god blanding af mange optagelser på tv-serier, film eller teaterforestillinger. Manuskript læsning fylder også meget,

og så er der selvfølgelig alt det praktiske som fittings og pressebil- leder. Jeg har løbende møder med instruktører og manuskriptforfattere, fordi jeg selvfølgelig hele tiden skal holde øje med nye projekter og gøre klar til det næste, jeg skal lave.

Min kæreste og jeg har en velgørenhedsfond (Rich Without Money Foundation, red.), og det tager også meget af min tid. Da vi startede, bestemte vi os for at gå mere radikalt ind i velgørenhed, og derfor har vi startet store projekter op selv. Derudover er jeg begyndt at skrive og producere mine egne projekter, hvor jeg selv finder på idéen og har ejerskabet. Lige nu arbejder jeg på to projekter:

Et, der er sjovt, og et projekt i dokumentargenren. Begge skulle gerne søsættes næste år. Det kræver selvfølgelig en masse møder og kreative udviklinger, projekterne skal sælges, og så skal det hele realiseres.

 

Det lyder som om, at du har en del at se til. Hvordan får du tingene til at hænge sammen?

Jeg så TV-Avisen for noget tid siden, hvor de nævnte, at en normal arbejdsuge var 35 timer, og jeg tænkte for mig selv: Det kan da ikke passe. For sjov skyld tog jeg fat i min kalender regnede lidt. Jeg er oppe over 70 timer hver uge. Det er meget. Men det hænger sammen indtil videre.

I virkeligheden handler det om at koordinere. Koordinere og planlægge. Jeg ved godt, at det ikke er holdbart altid at arbejde så meget, men jeg er i tyverne, og det er nu, at der skal opbygges. Desuden glæder jeg mig til alle de ting, som jeg skal lave. Jeg skaber noget, og tingene udvikler sig og går den rigtige vej.

Dog kan jeg mærke, at jeg en gang imellem har brug for at trække stikket. Give mig selv fuldstændig fred for alt. Når jeg trækker stikket, så trækker jeg virkelig stikket.

Jeg bor i Tyskland, hvor min kæreste arbejder, og når jeg er hjemme, går jeg i dvale. Fuldstændig dvale. Jeg kan ikke engang styre det. Jeg rammer sengen, og så sover jeg. Jeg laver mad, er sammen med min kæreste og slapper bare helt af. Jeg nyder virkelig at lave så lidt som muligt. Man er nødt til at slappe af en gang i mellem – koble af og pleje sine behov.

 

Du er jo offentlig kendt og pryder fra tid til anden de kulørte sider i bladene. Hvordan tror du, at folk opfatter dig?

Det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Jeg kan godt forstå, hvis man har et forsimplet billede af mig. Jeg kan se en helt klar tendens i pressen: Det er sjovere at skrive om min garderobe, om mine fejl, og hvem jeg dater. Mit forhold til arbejde og mit forhold til sundhed, natur og velgørenhed er åbenbart ikke interessant for medierne. Men det kan jeg ikke styre. Jeg fortsætter med at følge mine drømme og mål, og jeg prøver at fortælle om det gennem mine kanaler, og jeg laver primært interviews med de mere seriøse dele af pressen.

Jeg kan jo ikke bestemme, hvad folk skal synes om mig. Derfor fylder folks meninger og holdninger om mig ikke noget i hverdagen. Jeg ved, at jeg er nede på jorden. Jeg ved, at jeg – for det meste – opfører mig ordentligt. Jeg skal ikke undskylde for mig selv. Folk må kigge væk, hvis de ikke kan lide, hvad de ser.

 

Din kæreste, fodboldspilleren Nicklas Bendtner, er også en offentlig kendt person. Har det gjort det nemmere for dig at ignorere pressen?

Man kan godt blive ked af det, når man bliver fremstillet kraftigt forsimplet eller direkte forkert. Når der igen og igen bliver skrevet forkerte ting. Ingen tvivl om det. Nicklas ved godt, hvem han er. Han er grounded og stærk, og det giver mig styrke og ro. At se det menneske jeg har tættest på mig blive fremstillet forsimplet og forkert gør naturligvis ondt. Men samtidig er det inspirerende for mig at se ham holde hovedet højt og kæmpe endnu hårdere.

 

Du bor med din kæreste i Tyskland og flyver meget frem og tilbage til og fra Danmark. Bliver det til tider ensomt i Danmark?

Jeg føler mig aldrig ensom. Selvfølge-lig er der et savn, men man vænner sig til det. Vi er begge meget dedi- kerede til vores arbejde og laver begge ting, hvor der er mange andre om buddet. Hvis man gerne vil holde på sin plads, så skal man altid levere 100%. Derfor er det også fint, at jeg har ro til at arbejde, når jeg er i Danmark.

Jeg arbejder ekstra hårdt i løbet af ugen og i weekenderne, så jeg kan tillade mig at tage til Tyskland og så VÆRE der og lukke ned. Være afslappet.

 

Når du så rejser meget, hvad er så vigtigt for dig at have i dit hjem?

Mit hjem er, hvor Nicklas er. Jeg har faktisk ikke de store krav til hjemmet. Det er vigtigt for mig, at køkkenet er godt. Jeg laver en del mad og elsker det uni-vers. Jeg kan også godt lide at have mine private fotografier fremme af venner og familie, men derudover går jeg faktisk ikke voldsomt meget op i boligindretning.

Jeg er opvokset i et hus, og det foretrækker jeg fremfor en lejlighed. Jeg kan godt lide at have plads, ro fra underboer eller naboer, og så er det vigtigt, at jeg har en have. Jeg har altid været glad for min alenetid og ro til at se film eller arbejde, og det er selvfølgelig lettere i et hus, slutter Julie Zangenberg af.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A0804 copy

 

BLÅ BOG

Julie Christine Krogh Zangenberg er 26 år, født 30. november 1988, og har siden 11-års alderen arbejdet i underholdningsbranchen.

Hun havde sin skuespildebut i ungdomsfilmen Klatretøsen og har siden medvirket i en række film og tv-serier herunder Dirch, Live fra Bremen og Viceværten, Danish Dynamite og senest TV serien Heartless som vises på Kanal 5..

Den danske skuespiller er vokset op i Vanløse og på Frederiksberg. Hun er den ældste af tre døtre og har efter gymnasiet ingen vidergående uddannelse.

Julie Zangenberg har i dag sin egen produktionsvirksomhed og er aktuel i løbet af året i film, teater og på TV.

I 2016 kan vi opleve Julie Zangenberg i den stort opsatte musical ‘: Hairspray’ som sættes op i Tivoli..

Privat danner Julie Zangenberg par med den danske fodboldspiller Nicklas Bendtner.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A0668 copy

 

VÆLG EN?

 

Mads Mikkelsen eller Lars Mikkelsen?

Lars

 

Bøf eller salat ?

Bøf

 

Øl eller sjusser ?

Sjusser hvis de laves rigtigt, ellers klart øl

 

Stiletter eller sneakers ? 

Stiletter

 

Facebook eller Instagram?

Instagram

 

Seng eller sofa ?

Sengen!

 

Biografier eller krimier ?

Krimier

 

Meryl Streep eller Julianne Moore?

Meryl Streep

 

Arbejde eller kærlighed ? 

Begge dele, det ene kan ikke lade sig gøre uden det andet.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A0185 copy

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A0548 copy

 

I starten af april blev (online-) urmessen Watches & Wonders afholdt i Geneve, og det var tydeligt, at urmærkerne satser på et forår fuld af farver. Her får du fem farverige favoritter. 

Mega cool nyhed fra Moser 

Moser & Cie. er ikke et af de størsteurmærker, tværtimod fremstiller de blot omkring 1.500 ure om året, men det familieejede firma forstår at sætte dagsordenen med innovative, humoristiske og markante modeller. En af årets nyheder er denne friske sag med en spillevende Blue Lagoon-skive. Kassen er af stål og måler 42.8 mm. Alt laves i huset, selv spiralfjederen i hjertet af urværket, for det er en af Mosers specialiteter. Og hvad kalder mærket sådan en model, når de nu selv synes den er mega cool? Gæt selv…  

Moser &Cie. Pioneer Centre Seconds Mega Cool (ref. 3200-1214). Pris 13.900 CHF (ca. 95.000 kr.) + skatter og afgifter.  

 

Baume & Mercier dyrker livet ved rivieraen 

Denne nyhed fra Baume & Mercier er inspireret af en af mærkets serier fra 1973 og har fået sit navn efter den franske riviera, hvor livet bare leves lidt bedre. Mærket omtaler det selv som et dameur, men med en størrelse på 36 mm er det et fint bud på en unisex-model. Uret drives af et præcist quartz-værk, så du skal ikke bekymre dig om at trække uret op eller justere tiden – bare lej en bil i Cannes og cruise ned ad Boulevard de la Croisette med vinden i håret og armen i karmen.

Baume & Mercier Riviera (ref. M0A10612). Pris 13.790 kr.  

Rolex inviterer til beachparty 

Rolex er sjældent de første til at skeje ud på designsiden, men her på det seneste har de nu alligevel vist lidt farvelyst – sidste efterår med den nye Oyster Perpetual 36 mm i stærke farver, og nu denne Datejust med olivengrønne palmer på skiven. Som altid får du et robust og superpålideligt ur med Rolex’ eget kaliber 3235 ombord, der ikke bør afvige mere end et par sekunder i døgnet. 

Rolex Datejust 36 mm (ref. 126200). Pris 51.400 kr.  

Hublot skruer op for solskinnet 

Hublot er ofte et mærke, der deler vandene – enten elsker man de legesyge fusions-ure, eller også synes man de er alt, alt for meget. Men indimellem er for meget jo lige tilpas, og det er denne solgule model faktisk. Den 42 mm store kasse er lavet af ren keramik, og det er faktisk lidt af en bedrift, at Hublot har skabt så stærk en farve i det ridsefri og behagelige keramik. Mærkets pay off lyder ‘be the first, be unique, be different’, og vi kan vist godt sætte flueben hele vejen. 

Hublot Big Bang Unico Yellow Magic Limited Edition (250 stk.) (ref. 441.CY.471Y.RX). Pris 24.900 CHF (ca. 170.000 kr.) + skatter og afgifter.

Oris smiler til dig 

Dagsordenen for det uafhængige mærke Oris er at give sine kunder et smil på læben, og det klarer de da meget godt med denne treenighed af pastelfarvede bronzeure med det smagfulde navn Cotton Candy. Der er tale om en udvidelse af den populære dykkerkollektion Divers Sixty-Five, der er inspireret af Oris’ modeller fra 1960erne, og da de er vandtætte til 10 bar, kan du godt plaske rundt med dem i havoverfladen. Urene måler 38 mm og går fint til begge køn. Der er Oris’ eget automatisk kaliber 733 med ombord. 

Oris Divers Sixty-Five Bronze Cotton Candy. Pris 17.200 kr. på læder, 19.500 kr. på lænke. 

Lige om lidt dikterer kalenderen forår. Det betyder automatisk mere udeliv og lysere nætter. Haven og terrassen skal shines op, og gøres klar til indtagelse af diverse arrangementer sammen med venner og familie. Og hvorfor ikke gøre det med nogle af de nyeste trends på markedet. Bliv inspireret her. 

FET_Boligtendenser_Minimalistisk

Minimalistisk

Bænk med bord, men på den helt raffinerede måde. 

www.hay.dk

 

FET_Boligtendenser_Lunefuld-2

FET_Boligtendenser_Lunefuld-1

Lunefuld

Strikkede pyntepuder, holdt i naturens egne farver, skaber skøn hygge sammen med loungesættet på verandaen. 

www.nomess.dk

 

FET_Boligtendenser_Lille-lækkerhed

Lille lækkerhed

En ny serie af møbler har set dagens lys hos Cane-line med fokus på de mindre udearealer. Denne bænk egner sig perfekt til den lille terrasse og altan. 

www.cane-line.dk 

 

FET_Boligtendenser_Æstetisk-udseende

Æstetisk udseende

Stringente, vandrette linjer, og god pasform, giver denne havestol et elegant og let udseende.

www.menu.as

 

FET_Boligtendenser_Taeppe-(6)

Smuk konstellation

Patterns, hedder vægtæppet, der er holdt i naturmaterialer. Dette skaber intimitet og hygge på terrassen, og samtidig gå godt i spænd med naturens farver. 

www.malenezapffe.com

 

FET_Boligtendenser_Nordiske-rammer

Nordiske rammer

Solstol, holdt i et klassisk design, men stadig med et “tvist” af modernitet. 

www.skagerak.dk

 

FET_Boligtendenser_Elegant-detalje

Elegant detalje

Skab dine egne unikke udendørsminder med bardisken, der med sit stringente udtryk passer perfekt ind i den tilbagelænede loungestemning.

www.cane-line.dk

 

FET_Boligtendenser_Keramik

Keramik

Den helt rette stemning vil hurtigt blive anlagt på terrassen, hvis urteteen med veninderne bliver skænket af denne tekande i urbant design. 

www.stilleben.dk

 

FET_Boligtendenser_Praktisk

Praktisk

Fint hyldearrangement, der er holdt i behandlet stål, er kompakt designet, og ville klæde ethvert udekøkken. 

www.unoliving.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Boligtendenser_Karina

Karina Sanggaard

Editor, Interior Design

Liebhaverboligens trendekspert, Karina Sanggaard Fog, har i de seneste 10 år arbejdet som selvstændig boligskribent og stylist for diverse boligmagasiner. Her skriver hun boligreportager, trendartikler, designportrætter og shoppeguides.

Endvidere besøger hun stort set alle interiør- og boligmesser i Europa for at holde sig ajour med de nyeste boligtendenser.

 

 

Foråret står i fuldt flor og efter nogle måneder, hvor de fleste nok har brugt væsentlig flere timer i hjemmet end tidligere, er det tid til at få opgraderet garderoben. Trænger du til lidt inspiration, så se med her.

 

FET_Shopping_1.-vanessa-bruno-nadette-orange-blomstret-kjoleVanessa Bruno – Nadette kjole. Pris: 2.600 kr.
Abelone, Holte Stationsvej 22, 2840 Holte

 

FET_Shopping_2.-heartmade-danay-guld-solv-dansesko

Heartmade – Danay guld/sølv dansesko. Pris: 3.000 kr.
Abelone, Holte Stationsvej 22, 2840 Holte

 

FET_Shopping_3

Mother of Pearl – Elaine skjorte. Pris: 2.850 kr.
Fishing for Compliments, Holte Stationsvej 10, 2840 Holte

 

FET_Shopping4.

Kenzo – midi skirt. Pris: 2.300 kr.
Fishing for Compliments, Holte Stationsvej 10, 2840 Holte

 

FET_Shopping_5.

Apof – Egina Ruomo kjole. Pris: 2.299 kr.
Circo Della Moda, Ordrupvej 61 B, 2920 Charlottenlund

 

FET_Shopping_7

Proenza Schouler – PS 11 Mini Classic. Pris: 10.450 kr.
Leah Maria, Jægersborg Alle 5, 2920 Charlottenlund

 

FET_Shopping_8

Apair – Camel Suede. Pris: 1.499 kr.
Apair City, Hovedvagtsgade 6, 1101 København K

 

FET_Shopping_9.-

Hanro – løse bukser. Pris: 1.199 kr.
Pistache, Rungsted Havn 36, 2960 Rungsted Kyst

 

FET_Shopping_10.-5040871

Noa Noa – knælang kjole. Pris: 800 kr.
Noa Noa, Lyngby Hovedgade 66, 2800 Lyngby

 

FET_Shopping_6

 Nue Notes – Papaya shorts. Pris: 1.200 kr.
Circo Della Moda, Ordrupvej 61 B, 2920 Charlottenlund

 

 

 

Spa og wellness har i lang tid været en del af programmet på flere hoteller. Spabehandlinger, swimmingpools og massage er blot noget af det, der har været på programmet. Men nu er wellness-bølgen rykket til næste niveau. Et mere ekstremt niveau vil nogen måske synes, hvor wellness findes i hver en lille afkrog af hotellerne.

En af de nye luksussteder er den nordtyske Ø Sild eller Sylt, som nogen af os næsten føler, er dansk. Lanserhof er en tysk spahotelgruppe, der betegner sig selv som medicinsk spa og har specialiseret sig i detox og behandling af krop og sjæl.

Vi har kastet et blik på nogle af de nye tendenser hos hoteller, der fokuserer på såkaldt luksus-wellness.

Relaxation Room på Peninsula-hotellet i New York

IV-dråber

IV-dråber også kendt som IV-DRIPS er en intravenøs hydrerings- og ernæringsterapi, der genopbygger kroppens essentielle næringsstoffer.

Stamcelleterapi

På The Four Seasons på Maui tilbyder man 60 minutters stamcelleterapi, som indebærer infusion af celler fra navlestrengsblod – prisen er 12.000 dollars pr. session.

Mitokondrie-træning

Mitokondrierne er cellernes kraftværker, da det hovedsagelig er i disse, cellens energimolekyler, også kaldet ATP, bliver til – det er dem, der giver dig energi til at løfte armen eller endda tænke en tanke. Forskning har vist, at det er muligt at træne mitokondrierne, så de bliver endnu stærkere. En slags træning, der nu kan tilbydes på nogle af de nye wellness-hoteller. En særlig intervaltræning med høj intensitet er bedre end styrketræning af musklerne, hvis man ønsker at øge antallet af mitokondrier.

Spa-område hos Four Season på Maui

Søvntræning

Søvntræningen består af mange forskellige elementer lige fra særlige puder alt efter temperament – her kan nævnes fjer, boghvede eller memoryskum – til aromaterapiplaster til “søvninhalation”, en særlig godnatthe og sengetidsmeditation. Alt sammen krydret med særligt udviklede aromaterapi fra veluddannede biokemikere.

Lysterapi

Hos Lanserhof praktiserer man det såkaldte Jetlite-terapi, der er en slags lysterapi, der er baseret på resultater inden for Human Centric Lighting (HCL) og kronobiologi. Den tilpasser det indre ur til menneskets naturlige biorytme. Det kronobiologiske princip betyder, at varmt, hvidt lys har en afslappende virkning, ligesom en solnedgang, mens koldt, hvidt lys kan have en aktiverende virkning, for eksempel i begyndelsen af dagen. Indtil videre er denne teknologi blevet anvendt med succes på langdistanceflyvninger for at undgå jetlag ved at forberede passagererne på den nye tidszone med LED-lys under flyvningen. Sylt er det første spa-sted, der tilbyder terapiformen.

Spaområder på Lanserhof

FET_Jules_Heptonstall_10_Hanna_Hillier

 

Har du lyst til at forlænge den solbrune farve lidt endnu? Tanning-ekspert Jules Heptonstall anbefaler ”gradual tan” til at vedligeholde en smuk hud ind i efteråret: ”Den letteste måde at undgå tør, trist og bleg hud på er ved at bruge en gradual tan. I gennemsnit skal der tre applikationer til for at få den fulde effekt. Mit tip er at bruge en gradual tan hver dag i tre dage og derefter hver anden dag. Risikoen for striber og grimme plamager er mindre, da den indeholder fugtgivende elementer og bygges op i lag. Det er rigtig godt at bruge en body scrub – gerne oliefri – inden du går i gang og regelmæssigt gentage behandlingen for det smukkeste resultat.”

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_In-Shower-Greta-LS-2743918

FET_Gradual-Tan-In-Shower-200ml-2715305

St. Tropez Gradual Tan In Shower

En banebrydende selvbruner-lotion udviklet til at give en let sommerglød ved brug i badet. Den unikke formel virker på ren, våd hud på bare tre minutter, hvorefter den skylles af med varmt vand.
200 ml., 225 kr. Fås i Sephora samt på www.matas.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_magic-drops-1-2732977

Académie Bronz’ Express Magic Radiance Drops

Et produkt, der giver mulighed for en skræddersyet tan til både ansigt og krop. Magic Radiance Drop blandes i din ansigtscreme eller kropslotion, og farven designes på den måde efter dit ønske. 30 ml., 298 kr.
Forhandlerinfo oplyses på tlf. 86 86 41 72

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Brand-Lead-Greta-PT-2743873

FET_Sommerglød_80009-Gradual-Tan-Tinted-Body-Lotion-200ml-2657294

St. Tropez Gradual Tan Tinted Body Lotion

En let tonet, fugtgivende selvbruner, som gradvist opbygger en solbrun farve. Denne lotion har desuden BB-effekt og giver derfor en øjeblikkelig solkysset glød og skjuler eventuelle ujævnheder i huden. 200 ml., 245 kr. Fås i Sephora samt på www.matas.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Matas-Sommergloed-Bodylotion-Lys-500-ml-2753003

Matas Sommerglød Bodylotion, lys 

Mild og velduftende sommerglødlotion velegnet til lyse hud- typer. Denne fugtgivende og blødgørende lotion er beriget med en lille mængde selvbruner, der gradvist tilfører huden en naturlig gylden og solbrun glød. 500 ml., 69,95 kr. Forhandles i Matas og på www.matas.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Sommerglød_B051-50-2302962

Green People Gradual Tan – Selvbruner

Denne selvbruner giver en naturlig solbrun kulør til ansigtet. Selvbrunerens aktive ingredienser, som økologisk hyben, grøn te og antioxidanter samt essentielle omega fedtsyrer nærer og beskytter huden. 50 ml., 158 kr. Forhandles i helsekostbutikker og på www.greenpeople.dk

 

 

”Alle skridt der tages er til gavn”

Engang levede Brian Kaus af at spille fodbold og var på landsholdet. I mange år har han haft et borgerligt erhverv som sælger af kontormøbler, men kampånden har han stadig – blandt andet hvad angår hans egen form:

”Under corona kunne jeg ikke komme i træningscenter, sad meget inde og tog på. Jeg tænkte, ”det skal være løgn”, og så begyndte jeg at gå rundt om Damhussøen i rask tempo. Min rute var søen, engen og søen igen, og derved kom jeg op på ti km. Det fortsatte jeg med hver dag i tre-fire måneder, og så skete der noget positivt med vægten og formen. Senere kom jeg op på flere end det dobbelte antal km om dagen, og kunne gå rundt i Dyrehaven i tre timer ad gangen. Nogen gange stod jeg tidligt op og gik seks km, før jeg skulle møde på arbejde. Det endte på 100 km om ugen, og efter et halvt års tid havde jeg smidt 20 kg.”

Brian Kaus er kørende sælger men på dage med salgsmøder, går han fra sit hjem på Frederiksberg de otte km til firmaet i Brøndby. Andre dage, når han kommer hjem fra jobbet kl. 16, lader han være med at gå op i lejligheden men går i stedet ud på gader og stier i halvanden time. Skoene har han liggende i bilen, og tøjet er hans almindelige kontortøj:

”Jeg går samtlige søer rundt, mens jeg hører lydbøger eller podcasts”, forklarer Brian Kaus, der mener, at hans evne til struktur og disciplin stammer fra tiden som fodboldspiller.

”Jeg kører af princip aldrig i elevator men tager trappen. Når jeg går ned og handler, er det også helt bogstaveligt. Og det er jo også en slags styrketræning af bære sine indkøbsposer”.

Kræver kun gode sko

Alle skridt der bliver taget er til gavn, mener Brian Kaus. Og børn kan også sagtens lære det. Da han for nylig var i Milano og i München med sin søn på 26 år, spadserede de henholdsvis 25 og 29 km om dagen. Det har sønnen ikke noget imod, da han er opdraget med motion:

”For mig erstatter gang andre motionsformer bortset fra styrketræning. Jeg kan finde på at gå i al slags vejr og sågar også i mørke om vinteren. Men for nye vandrere er foråret et ideelt tidspunkt at starte, og man kan vælge at køre ud til naturskønne steder. Da jeg for nylig skulle se fodbold i Brønshøj, tog jeg afsted tidligere for at gå rundt om Utterslev Mose før kampen. Det kan også ske, at jeg kører til Amager Strand og går dér, mens jeg kigger ud over vandet. Motionen og den friske luft giver godt humør”.

Et råd til andre, som vil begynde at dyrke gang: Start med at gå tre km om dagen. Og husk at de skridt, der bliver til noget, er de bedste. Kom ud og nyd det gode vejr – tv kan streames og ses senere. Det eneste udstyr, gang kræver, er løbesko, trekkingsko, eller vandrestøvler, understreger Brian Kaus.

Lang fodboldkarriere

Brian Normann Kaus er født i København i 1967 og er tidligere professionel fodboldspiller og spiller på A-landsholdet. Han begyndte og sluttede sin karriere i Brønshøj Boldklub og spillede desuden i B1903, FC København og Lyngby Boldklub. For FC København var han med til at vinde Superligaen i 1992/93. I Brønshøj er han indehaver af klubrekorden med 350 kampe og 98 mål. Han var træner for klubbens divisionshold i 2004-2005.

Under corona begyndte Brian Kaus at bruge gang som motionsform og tabte derved 20 kg på et halvt år.

Afstanden tæller

Gåture i raskt tempo er lige så effektive som løb, når det gælder om at sænke blodtryk og kolesteroltal og forebygge diabetes. Det viser en amerikansk undersøgelse, Hjerteforeningen refererer til. Amerikanerne har fulgt både løbere og personer, som gik faste ture, og de fleste var mellem 40 og 60 år. Foretrækker man at gå frem for at løbe, skal man gøre det i længere tid for at opnå effekt. I følge Hjerteforeningen kan man opnå lige så megen sundhed ved at gå som at løbe, bare man presser kroppen mere, end man plejer, og går lange distancer. Derved opnås hurtigere vejrtrækning, at hjertet slår hurtigere, og at der strømmer varme ud i kroppen.

Fra at være lidt skamfuldt er genbrugstøj i dag blevet del af en livsstil, mange kan identificere sig med.

Heidi Fynbo Hansen har i 13 år drevet butik Woman2woman i Charlottenlund. Her tager hun brugt tøj, tasker m.m. i kommission for kunder, som ofte er de samme, der jævnligt selv køber tøj eller sågar møbler og butiksinventar hos hende. Begrundelsen for at købe brugt er typisk, at man kan finde et udvalg, der normalt ikke ses i butikkerne:

”Jeg selekterer med omhu, når en kunde kommer ind med noget, hun gerne vil have solgt. Jeg vælger efter min intuition. Der kan være en jakke fra Zara og en kjole hentet hjem fra udlandet af et mærke, vi ikke har herhjemme. Men det kan også være en Chanel-taske, hvor man virkelig kan spare ved at købe den secondhand”, forklarer Heidi Fynbo Hansen.

På de år, hun har haft sin butik på Rådhusvej 3, har hun oplevet en rivende udvikling. Dengang var genbrug en barriere, kunderne skulle overstige, mens det i dag er trendy at finde unikt tøj til en billig pris. Sådan er det også for Heidi Fynbo Hansen, som overvejende går i genbrugstøj, som hun køber af sine kunder eller finder andre steder.

Heidi Fynbo var i tøjbranchen som brandmanager men måtte stoppe på grund af allergi over for formaldehyd i nyt tøj, som hun var i daglig kontakt med. Derfor startede hun med salg af brugt tøj, hvor kemikalier er vasket ud.

Genbrugshaj siden ungdommen

Alt sit tøj – bortset fra underbukser – køber Anna Lewinsky, 57, i genbrugsbutikker. Favoritten gennem 15 år er Røde Kors butikken på Hellerup Strandvej, hvor hun kommer hver uge for at spotte nye varer. Genbrugstøj kan hun også finde på at skaffe fra Danmission, Lions og loppemarkeder, og møbler samt boligtilbehør som vaser, stof til pudebetræk køber hun blandt andet på auktion:

”Røde Kors ligger i cykelafstand til mit hjem. Desuden er niveauet højt”, siger Anna Lewinsky, som især tiltrækkes af vintagetøj fra 1920´rne og 30´erne, som bliver sværere og sværere at få fat på:

”Min mor er englænder, så forkærligheden for genbrug stammer derfra. Når vi var i London, skulle vi altid til bestemte vintagebutikker, og den vej fortsatte jeg ad herhjemme. Jeg var en af de første, og dengang var det forbundet med skam at gå i brugt tøj. Det var jeg dog ret ligeglad med, da jeg foretrak det unikke og historiske. Desuden er det spændende at gøre fund, men det kræver tid og tålmodighed at gå bøjlerne igennem”, siger Anna Lewinsky, som ikke går i genbrugstøj for at skille sig ud og være speciel og er komplet ligeglad med mærker.

”Jeg bor mere farverigt, end jeg går klædt. At bo med hvide vægge kunne jeg ikke. Når der er tøj eller ting, jeg ikke vil bruge mere, tilbyder jeg dem til min svigerdatter eller afleverer dem tilbage til Røde Kors-butikken”, lyder det fra genbrugseksperten, som ofte får komplimenter for sit tøjvalg.

Man skal være til genbrug. Kan man ikke holde tanken ud, nytter det ikke, mener Anna Lewinsky, som hver uge gennem 15 år er kommet i Røde Kors-butikken på Hellerup Strandvej.

Fordele ved genbrug

Spar ressourcer

Ved at undgå at tøj går op i røg på forbrændingsanstalten, kan der spares ressourcer både i penge og miljø. For eksempel bruges der 1.400 liter vand på at fremstille en T-shirt og et kg kemikalier på at producere et kg tekstil. Miljøstyrelsen anslår, at den store mængde tøjspild koster 100 millioner kr. årligt.

Spar selv penge

Genbrugstøj koster som regel kun en brøkdel af prisen for nyt. Så der er mange penge at spare ikke mindst på mærkevarer.

Få dit eget look

Med genbrugstøj kan man opnå en personlig stil uafhængig af mode. I genbrugsbutikker findes kjoler, bukser, frakker m.m., der kun blev syet få af, og som var moderne engang. Det kan også være tøj fra udlandet eller noget hjemmesyet.

A la skattejagt

At spotte genbrugstøj er som at jagte guld. Det kræver tålmodighed og kreativitet at finde det unikke, som til gengæld føles som et trofæ.

Sælg også selv

Har du fejlkøb, noget som ikke længere passer, kan man sælge det på genbrugsportal eller loppemarked, give til en veninde eller til genbrugsbutik. På den måde kommer tøjet igen i omløb.