Følg med i de seneste tendenser

Det er få personer beskåret at sætte deres præg ikke blot på deres egen tid, men også på eftertiden. Det kan uden forbehold siges om rejsekongen Simon Spies og skatteadvokaten og partistifteren Mogens Glistrup. Det sjove er, at deres historier er flettet ind i hinanden, og det er der kommet en film ud af – med Pilou Asbæk og Nicolas Bro.

pilu2

Vi kan stadig rejse på ferie med Spies – om end kun af navn – og Dansk Folkeparti lever på arven fra Glistrups protestparti, så ”Spies & Glistrup” er så at sige levende historie. I hvert fald for Nicolas Bro, der er ti år ældre end Pilou Asbæk.

– Jeg har masser af oplevelser af Spies og Glistrup, men set gennem et barns øjne, siger Nicolas. – Jeg så dem på TV og syntes, de var nogle sjove nogen. Vi rejste med Spies og Tjæreborg, måske mest med Tjæreborg (jeg tror far kendte nogen derinde), men man kom alligevel til at tænke på Spies, når man gjorde det. Man var altid bevidst om, hvilken del af turisterne man tilhørte: der var dem fra Tjæreborg og dem fra Spies.

Et venskab

De to skuespillere skynder sig at fastslå, at de først og fremmest har forholdt sig til Spies og Glistrup som de figurer i filmen, manuskriptet har givet dem. Alligevel er de gennem deres research kommet ganske tæt på de to mænd.

– Filmen skildrer 60’erne og 70’erne (set gennem instruktørens øjne) og nok så vigtigt skildrer den et venskab, fastslår Pilou Asbæk. – I dette tilfælde et venskab mellem ikoniske figurer. De lærte hinanden at kende på Regensen, hvor de spillede bordtennis 8 timer hver nat, tog sig en spegepølsemad og mødte op på studiet.

– Det var en tid, hvor der var plads til at stikke ud, fortsætter Nicolas. – Og det her er to mennesker, der virkelig stritter.

– De hyldede ikke det middelmådige, men det ekstreme, siger Pilou. – De hørte ikke til i andedammen, men sprængte rammerne på godt og ondt.

 Manden bag skægget

I dansk film, hvor vi som regel genkender skuespillerne, er illusionen i ”Spies og Glistrup” ret imponerende. Men bortset fra nogle få scener fra figurernes sidste år, hvor de begge blev sminket ældre, er forvandlingen forbløffende enkel:

– Det snyder, ler Pilou. – Den der hårting er det eneste, der skulle til. Jeg kunne ikke tænke mig Spies uden skæg. Jeg tror, Simon kreerede en identitet med skægget, en maske. Så man kan godt sige, at jeg brugte skægget til at finde ham … uden at jeg tror, det overhovedet er muligt at yde ham retfærdighed; han kan ikke genskabes 1:1.

– Jeg fik falske tænder og blev klippet skaldet, siger Nicolas. – Fra marts til juni sidste år barberede jeg issen … og gik enormt meget med kasket!

Men forvandlingen er nok så meget karak- ter. De havde begge et hul i kalenderen inden optagelserne og afprøvede både maskeringen og deres karakteristiske tale og opførsel:

– Jeg gik med tænderne i to måneder inden optagelserne, og så mødtes vi for at spille bordtennis, husker Nicolas.

– Nogle gange, når vi spillede, improviserede Nicolas en Glistrup sportskommentar ind over, tilføjer Pilou. – Til sidst kunne vi faktisk improvisere som Spies og Glistrup. En dag brød vi ind i et produktionsmøde ’in character’, men det faldt lidt til jorden. Christoffer så ud, som om vi var faldet ned fra månen.

Knowhow og swinger-klubber

Undervejs i deres research er de faldet over mange fantastiske klip med Spies og Glistrup. – Mit ’totem’ i researchen var en krydsild, som blev optaget 3-4 dage før valget i 1973, fortsætter Nicolas. -Den har jeg lytte til 1-2 gange om dagen i et halvt år.

Glistrup er helt profetisk på Danmarks vegne, idet han siger, at vi skal leve af at FORÆDLE varer, at vi skal leve af design og knowhow. Journalisterne griner nærmest ad ham, for ’alle ved da, at vi lever af at eksportere landbrugsvarer’.

– Jeg har det lidt på samme måde med Spies, siger Pilou. – Jeg har lyttet til ”Spørg bare”. Man kunne samle en meget tyk bog med Spies-citater. Han siger bl.a. at computere bare et ’et værktøj’, men på et tidspunkt, hvor det kun var noget, man havde i bankerne. Han sagde også, at ’om 20 år vil Fru Hansen også bolle med alle’ – han forudsiger i virkeligheden swinger-klubberne.

Man har kun det skæg …

Mens Spies’ skæg kom på i sminken, så går Pilou Asbæk denne sommer rundt med meget dramatisk ÆGTE skæg anno 1864, fordi han medvirker i Ole Bornedals store TV-serie af samme navn (præcis som Rasmus Bjerg, Liebhaverboligen juni). Nicolas er også med i serien, men i den historiske rolle som D.G. Monrad, der ikke havde skæg, men langt romantisk hår (”Det var vist moderne i 40’erne, og siden fulgte han åbenbart ikke med.”). Så han er mod vane skægløs.

– Grundlæggende er jeg en skægmand… også før det var hipsteragtigt, siger Nicolas. – Jeg tror, min kone helst vil se mig med skæg, men jeg har set forskellig ud hele tiden gennem vores ægteskab. Lige nu synes jeg, jeg ligner Javier Bardem i ”No Country for Old Men”.

– Jeg synes 1864-skægget ser sejt ud, siger Pilou om sit evigt skiftende udseende. – Min kæreste skal vænne sig til, at jeg skifter udseende hver gang… det tager en dags tid.

– Som barn var det nok sværere, siger Nicolas. – Jeg skulle vænne mig til, at min mor (Helle Hertz, red.) skiftede udseende hele tiden.

Det bli’r i familien

De ti års aldersforskel får ikke Nicolas og Pilou til at føle, at de tilhører forskellige generationer (”Det er jo ikke sådan, at vi bliver castet som far og søn”), selv om Pilous lærere på Teaterskolen stadig med en vis ærefrygt talte om ’guldårgangen’ ti år før – den med Nikolaj Lie Kaas, Stine Stengade … og Nicolas Bro. Respekten holder ved, men bliver også gengældt af Nicolas, der mener, at Pilou har dansk films bedste ansigt (”Og Pilou er et høfligt og velopdragent menneske. Det sætter jeg pris på. Det er ikke nødvendigvis almindeligt i dag.”). Ud over at have arbejdet sammen et par gange nu har skæbnen villet, at de også er kommet i familie, idet Pilou allerede på teaterskolen blev kæreste med dramatikeren Anna Bro, Nicolas’ kusine. Men det er ikke sådan, at de sidder lårene af hinanden.

– De er meget gode til at holde en distance i den familie, ler Pilou. – Men vi har nok det til fælles, at vi er optimistiske, åbne og kærlige.

Og så holder de begge af fodbold – Pilou er FCK-fan, Nicolas har en svaghed for Frem, men ellers københavnerklubberne generelt.

Tæppefald

Efter at have levet Spies’ og Glistrups farverige liv gennem næsten et halvt år er det fristende at spørge, om det også var et lykkeligt liv. Hvilket facit stod de med ved tæppefald?

– Der må du sgu’ se filmen, siger Pilou. – Det er i hvert fald, Christoffer Boes version. Man har tillagt Spies citatet, at ’du kan ikke købe kærlighed, men du kan købe noget, der ligner til forveksling.’ Jeg tror – og håber – han døde med et smil på læben

– Enig, siger Nicolas. – Vi kan ikke tage ejerskab til virkeligheden. Men jeg tror, Glistrup døde som en lykkelig mand. Han havde sin Lene.

– Det er heller ikke slutningen, der definerer et liv, tilføjer Pilou. – De oplevede begge to triumfer. Den dag, da Glistrup kom i Folketinget med 28 mandater, var han helt sikkert en lykkelig mand. Det var Spies også, da han kunne vise sin mor, at han havde tjent sin første milliard.

 

 

 

Mange kan let komme til at glemme håret i deres daglige skønhedsrutiner. Men lige som din hud, har dit hår brug for kærlighed og pleje – især efter en sommer med dage i solens UV-stråler, ture i havvand og plasken i poolen. Vi guider til, hvordan du plejer dit hår – både efter sommerens strabadser, men også generelt. Vi har talt med en ekspert på området, nemlig Tanja Nøddegaard, der arbejder som Wella Educator og generelt ved rigtigt meget om hår.

Q: Vi kan godt komme til at glemme vores hår blandt de vores andre skønhedsrutiner. Hvad er det bedste, man kan gøre for at pleje sit hår løbende?

A: Gode produkter gør både dit hår smukkere og dit liv lettere. Bliv klippet regelmæssigt, så du ikke hele tiden har spidser, du skal “redde” med varmeredskaber og produkter. Det er så vigtigt at have det rigtige værktøj, hvis man vil spare tid, men også vil have et flot og sundt hår. Et gammelt glattejern både slider på håret, og det tager meget længere tid at få det rigtige resultat end med et, der ikke er for slidt. På samme måde blæser en gammel føntørrer ofte dårligt og bliver brændende varm. En god hårolie er din ven, og generelt er leave-in‐produkter, der ikke skal skylles ud igen nemme og hurtige at bruge.

Q: Hvorfor er det vigtigt at vide, hvilken hårtype man har?

A: Det er vigtigt, fordi du ellers kan komme til at fejlbehandle dit hår, så det enten bliver for tungt eller ikke får den nødvendige pleje. Mit bedste råd vil være at gå til en professionel frisør og lade dem råde og vejlede dig.

Q: Pleje af håret kommer også indefra – hvilken mad eller vitaminer skal man spise for at være god mod håret?

A: Vores hår og krop skal helst være afbalanceret og med en tilpas mængde af alle vitaminer, specielt fordi nogle vitaminer slet ikke kan optages i kroppen, hvis nogle andre vitaminer mangler. Skal jeg vælge et favorit-vitamin til håret, så er det vitamin E, der er en antioxidant, der reparerer og genopbygger hårcellerne, samtidig med, at det bidrager til en sund hårvækst.

Q: Tørt og kedeligt hår efter en sommer i poolen eller havet – hvad er det bedste man kan gøre?

A: Køb nogle gode produkter, som fugter og giver glans, og som passer til din hårtype. Husk ikke at vaske håret for ofte. Hårolie er rigtig lækkert at bruge et lille pump af både morgen og aften, det fugter, gør håret smidigt og giver samtidig en lækker glans til trætte længder og spidser. Men husk nu også at blive klippet.

Hårprodukter, du bør have på hylden:

Farvemaske

Farven bliver ofte bleg og glansløs med tiden – især efter sommeren – uanset om du har farvet dit hår eller det er helt naturligt. Color Fresh Mask fra Wella er genial til det formål og gør, at du kan springe over en dyr gang hårfarve og i stedet få en smuk glaze-effekt. Du kan også bruge masken til at lege lidt med farvenuancerne.

Hårmaske til natten

Brug en hårmaske natten før du skal vaske håret. Den plejer og fugter håret. Hårcremen Nourishing Night Shift fra WeDo er helt perfekt.

Hårolie

En god hårolie kan bruges i både fugtigt og tørt hår og både plejer og beskytter håret. Denne Dark Oil fra Sebastian beskytter mod solens skadelige stråler og er desuden uden parabener.

Shampoo til din hårtype

Find en shampoo, der passer til din hårtype. Har du let ved at få irriteret hovedbund, er Ducray Sensinol-shampoo helt oplagt, da den mindsker ubehag og tilfører masser af fugt og generelt er meget mild mod håret. Har du derimod flotte krøller eller kruset hår, giver Bumble and bumble Bb. Curl-shampoo dine krøller form allerede i badet.

FET_Forårsmode_DAY_Skjorte_2161114037_2_1499_DKK_JPG High res_40850

 

DAY
Skjorte
Pris 1.499 kr.
www.day.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_BaumundPferdgarten_SS16 _Minette_1117_899 DKK

 

Baum und Pferdgarten
Top
Pris 899 kr.
www.baumundpferdgarten.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_blondebluse

 

Grey//Matter
Blondetop
Pris 299 kr.
www.greymatter.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_BaumundPferdgarten_SS16_Emmanuel_9054_1699 DKK

 

Baum und Pferdgarten
Grå jakke
Pris 1.699 kr.
www.baumundpferdgarten.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_Custommade_Elvilda_SS16_6000DKK_800EUR_6900NOK_7400SEK_640GBP

 

Custommade
Jakke / Cardigan
Pris 6.000 kr.
www.custommade.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_Munthe_ss16_Edinburgh_skin_1_299DKK_1_599NOK

 

Munthe
Sweatshirt
Pris 1.299 kr.
www.dk.munthe.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_Mp strømpe 69.-

 

Rêve no. 1
MP strømper
Pris 69 kr.
www.reveno1.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_DAY_2161512696_2999_DKK_JPG High res_40849

 

DAY
Læderjakke
Pris 2.999 kr.
www.day.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_Moliin_skjorte_699.-

 

Rêve no. 1
Moliin skjorte
Pris 699 kr.
www.reveno1.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_BaumundPferdgarten_SS16_Linne_9073 399 DKK

 

Baum und Pferdgarten
Tørkæde
Pris 399 kr.
www.baumundpferdgarten.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_ottodamme

 

Rêve no. 1
Ottodamme jakke
Pris 1.699 kr.
www.reveno1.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_Custommade_Havana_SS16_1499DKK_200EUR_1899NOK_1899SEK_165GBP

 

Custommade
Bukser
Pris 1.499 kr.
www.custommade.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_Munthe_ss16_Exmore_white_599DKK_699NOK

 

Munthe
T-shirt
Pris 599 kr.
www.dk.munthe.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_PBO skjorte 699.-

 

Rêve no. 1
PBO skjorte
Pris  699 kr.
www.reveno1.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_skortekjole

 

Grey//Matter
Sort og hvidstribet skjorte/kjole
Pris 449 kr.
www.greymatter.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Forårsmode_S78769

 

Adidas
Originals Courtvantage
Pris 650 kr.
www.adidas.dk

FET_Liebhaverboligen_Interview_MathildePasser
FOTO: Art by Løvstrøm

Mathilde Passer er elev på skuespillerskolen ved Århus Teater. Men Mathilde er også barnebarn til ham dér, Dirch Passer. Og med en morfar som Dirch, kan det måske være svært, at begive sig ind i dét fag, hvor ens egen morfar blev en afgud for komik og beundret og elsket af et helt land.

Jeg kender Mathilde fra Københavns Christianshavn, men meget passende er det i smilets by, Århus vi er.

Jeg har talt med Mathilde om at være på vej i en branche, hvor ens efternavn stiller store forventninger til talentet.

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Har du altid gerne ville være skuespiller?

Næ, det er kommet indenfor de sidste år. Til sidst blev jeg nødt til det. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne meget andet. Jeg har faktisk aldrig spillet teater, aldrig haft lysten til det, og aldrig syntes det var spændende. Og har egentlig aldrig kunne se mig selv i faget. Men da jeg af en eller anden årsag alligevel begyndte at søge ind på skuespillerskolen, kom lysten for alvor. Jeg var 18 år, og det kom som et chok at jeg tændte på det, for jeg troede at jeg skulle være musiker.

 

Hvad gør det ved dig, at vælge et fag som kræver så meget af dit efternavn?

Jeg tror at jeg er heldig. Jeg er ikke bange for at skuffe. Mit efternavn og dét forventningspres der eventuelt følger med navnet, er andres forventninger. Ikke mine. Jeg synes at det er fantastisk at jeg har Passer i mit blod. Men på et tidspunkt er det ikke spændende mere. Dirch er her ikke længere.

Desværre. Og jeg har muligheden for, at udvikle mig i forhold til den person jeg er, og udvikle nye ting med den person jeg er.

 

”Dirch”. Det slår mig lige, at det er første gang jeg hører dig udtale navnet på din morfar. Jeg kender dig trods alt, men vi har aldrig talt om ham som sådan?

Nej. Jeg bryder mig faktisk ikke udpræget om at tale om det med hvem som helst.

 

Synes du selv du starter i minus i skuespillerfaget på grund af dit efternavn?

Nej bestemt ikke. Tværtimod. Der er en interesse og en nysgerrighed i forhold til mig. Jeg er ikke bange for at starte med en fordel på grund af det jeg hedder. Men jeg forsøger at starte fra nul her på skolen.

Lige nu arbejder jeg, udvikler mig personligt og som spiller – og leger dyr. Jeg vil bestemt ikke lade mit navn hæmme den jeg forsøger at blive, fordi andre har forventninger til et navn der tilhører mig.

 

Jeg ved du er talentfuld. Der er 1000 ansøgere til de 8 pladser på skuespillerskolen ved Århus Teater, hvor du jo har fået en af pladserne. Men man ser tit at børn eller børnebørn af kendte skuespillere ender på skolerne. Tror du at dit efternavn var med til at give dig en plads på en af landets mest anerkendte skuespillerskoler?

Det kan det umuligt have været. Måske har det været lidt eksotisk, men jeg har ikke følt mig forskelsbehandlet. Henning Sprogøe (red. søn af Ove Sprogøe og tidl. leder af Statens Teaterskole), havde noget nostalgi forbundet med at se mig til optagelsesprøverne – men tog mig ikke ind.

 

Alle har vel et forhold til Dirch Passer. 

Hvad er dit forhold til din morfar, Dirch?

Det ændrer sig hele tiden. Ligesom med alle andre jeg kender. De levende. Nogle dage tænker jeg ”Hvad har du gang i, Dirch” eller ”hvor er du sej, morfar” andre dage.

 

Hvordan var det for dig at se filmen ”Dirch”?

Det var super mærkeligt. Sad ved siden af min mor. Hun blev ret påvirket. Det er først i dag, at jeg accep-terer filmen, og synes den er interessant. Det bedste i filmen var portrætteringen af min mormor og min mor – og Lars Ranthe fordi han bare er god. Nikolaj Lie er også god som Dirch. Nu kender jeg jo kun min morfar fra film, smalfilm, billeder og historier, men da Nikolaj i en scene i filmen ligger fuld på en sofa og sover, rammer han noget helt særligt. Lige dér kunne jeg se min morfar. Det faldt jeg sgu på røven over. Nogle folk har det med at sige, ”Dirch drak jo sig selv ihjel”, men det er ikke den opfattelse jeg har af ham. Nikolaj viser ham også, som en mand fuld af sorg.

 

Skal man være fuld af sorg for at være sjov?

Det ved jeg ikke. Min morfar var faktisk en meget alvorlig mand. Tag ”Hoppegyngen”. Han ser ulykkelig ud. Han ligner en der bare skriger. Jeg har aldrig mødt ham, men dér kan jeg kende ham, som ingen andre kan.

 

(Jeg foreslår Mathilde, at vi ser Hoppegynge-sketchen sammen med det samme – uden lyd! Den er hun med på, så den ser vi. Vi kigger på skærmen, hvor Dirch Passer hænger i en hoppegynge, fra den berømte sketch fra Cirkusrevyen, men i stedet for ”Op og dåå, dooore dreng!” kigger vi på Dirchs lydløse udtryk. Og han ser faktisk sørgmodig ud, og det påvirker os begge på en eller anden måde).

Præcis sådan ser min mor ud, når hun er pissed-off!

 

(Mathilde kigger lidt videre, og så smiler hun med lyd, mens hun stille mumler ”Søde, søde Dirch”).

Godt du fik mig til at se det.  Har aldrig set den uden lyd før. Det kunne være, at jeg skulle sætte ”Hoppegyngen” op en dag.

 

Forventer folk du er sjov?

Det er ikke mit indtryk. Jeg kan da godt prøve at være det. Men jeg forsøger ikke at efterligne Dirchs udtryk, for at prøve at være sjov. Jeg har en helt anden humor. Så hvad folk forventer er sådan set ligegyldigt. I mit bagland er der støtte og forståelse, om jeg blev bager eller snedker. Så ingen forventningspres. Hverken på mit navn eller på min humor.

 

November er auktionstid i urenes hjemby, Genève. Deres udsendte tog med til Phillips’ store auktion, hvor auktionarius Aurel Bacs gjorde rent bord med adskillige rekorder i et allerede legendarisk ‘White Glove Sale’. 

 

“It’s the Michelangelo of modern watchmaking”, proklamerer auktionarius Aurel Bacs, da han præsenterer lot nr. 14. Og jeg kan da også mærke intensiteten stige i det tætpakkede telt, hvor auktionshuset Phillips afholder sin årlige Geneva Watch Auction. Lot nr. 14 er et one of a kind guldur håndbygget af mesterurmageren Philippe Dufour – hans første armbåndsur overhovedet (fra 1992), og verdens første, der har både ‘Grand & Petite Sonnerie’ (indbygget klokkeværk, der automatisk ringer for hver time og for hvert kvarter). Det er noget af en bedrift at klemme det ned i et armbåndsur, og interessen blandt samlere er stor. Uret er vurderet til 1-2 mio. schweizerfranc, altså 7-14 mio. kroner. Det lyder vildt, men nu begynder buddene at vælte ind – efter et startbud i kommission bliver der øjeblikkeligt budt 1.5 mio. fra en af telefonerne. Så bydes der online fra Singapore, USA, Hong Kong og flere andre steder. Salen vil også være med, flere telefoner blander sig og efter et par minutter er vi oppe på 2.6 mio. “Please speed up, or we could be here all day”, siger Aurel Bacs med et smil. Men jeg tror han mener det alvorligt. Flere bud tikker ind, 3.0 bliver til 3.2 mio. Aurel Bacs løfter hammeren og siger “Fair warning”, men så vender byderen fra Singapore tilbage: 3.5! “This is a gentleman bidder”, siger Aurel Bacs veltilfreds. Der grines forsigtigt i teltet. Men vi er ikke færdige, et modbud på 3.7 tikker ind. Men da telefonbuddet forhøjes til 3.9 mio. er vi ved at være der. Hammeren falder, og der klappes begejstret over hele linjen. En samler fra Hong Kong har fået sig et ur til ca. 30 mio. danske kroner …  

 

Rekordauktion 

Der er varmt i teltet, selvom det er en kølig novemberdag. Betegnelsen telt er måske også lidt misvisende, for det er et stort og luksuriøst ét af slagsen, som Phillips har bygget op på plænen foran det femstjernede Hotel La Reserve i udkanten af Genève. Vi er samlet et par hundrede mennesker til en af årets største urauktioner, og udover alle os fremmødte købere, pressefolk og nysgerrige, er der en hel stribe af Phillips-medarbejdere, der sidder klar ved skærme og telefoner for at tage imod bud fra hele verden. Fra min plads i teltet skæver jeg til mine sidemænds håndled. Der er et Richard Mille til højre for mig. Til venstre glimrer et Rolex Daytona i guld. Længere henne spotter jeg et A. Lange & Söhne.  

I går var jeg også forbi teltet til gennemsyn og fik set nærmere på nogle af urene, bl.a. det Phillip Dufour-ur, der netop har fået ny ejermand. Det føltes lidt mærkeligt at sidde med så stor en værdi mellem fingrene, og jeg var ærligt talt nervøs for at tabe det, da jeg prøvede det på.  

Auktionen løber over to dage, og da weekenden er ovre, står det da klart, at denne Phillips-auktion går over i historiebøgerne. Det er husets første ‘White Glove Sale’, hvilket betyder, at samtlige 248 udbudte ure blev solgt – til en samlet værdi af svimlende 68.2 mio. schweizerfranc (ca. 481 mio. danske kroner). Det må have været verdens mest kostbare telt, der stod dér på græsset i Genève. 

 

 

 

1 

Auktionarius Aurel Bacs slår hammeren ned og sikrer den største omsætning nogensinde for en urauktion: de 248 ure blev solgt for sammenlagt 481 mio. danske kroner.  

 

2 

Under mit besøg fik jeg prøvet at have et 30 mio. kr. dyrt ur på håndleddet – dagens højeste hammerslag blev dette Philippe Dufour Grande et Petite Sonnerie #1. 

 

3 

Dette sjældne Patek Philippe ref. 2499 gik for ca. 10.5 mio. kr.  

 

4 

Et britisk Roger Smith-ur løb op i ca. 4.6 mio. kr. 

 

5 

Der blev sat verdensrekord for Omega-ure med dette ref. 2915-1 ‘Tropical Broad Arrow’, der blev solgt for ca. 22 mio. kr. 

 

Masser af nyheder til hjemmet ude og inde venter. De vidner alle om naturens sikre indtog som altoverskyggende boligtendens, der blødt og levende byder et nyt forår velkommen fra vindueskarm til terrassen og helt op til trækronerne.

 

FET_Liebhaverboligen_DesinCircus_Design_Have_Planter_Bolig_4186587e-3ecf-48a5-95b0-0f4db505fc47Trimm05

Under åben himmel.

Her trives både mennesker og blomster, særligt når terrassen imødekommende tager imod dig. F.eks. Tiny Moon puf Ø 70 cm. Vælg mellem 4 smukke farver Pris 1.995 kr. Vertical flowerpot til 4 stk. tekstile urtepotter. Pris 746 kr. www.trimm.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesinCircus_Design_Have_Planter_Bolig_Udendørsliv_FET_Liebhaverboligen_DesinCircus_Design_Have_Planter_Bolig_15_5931

Forkæl dine planter

Både geometriske metalliske plantestativer, der gør sig godt sammen med  klatreplanter som feks. vaniljeplanter og nye frostsikre urtepotter i beton. Pris fra 249 kr. for stativerne og fra 199 kr. for urtepotterne www.fermliving.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesinCircus_Design_org_16f502f6838529de645183dec9183a63

Lunt og unikt.

Smuk unika plaid strikket i egyptisk bomuld og merino i et farvesart og lækkert natur inspireret mønster. Pris 1.995 kr.
www.emdalcolorknit.getshopflow.com

 

FET_Liebhaverboligen_DesinCircus_Design_Have_Planter_Bolig_Nyt billede (13)

Trædesten på kærlighedstien

Indret din egen trædesti i græsplænen, omkring huset el. få fornyet inspiration til havens anlæg og materialer. Granitsten og bløde sten er smukke sammen med de dybviolette tulipaner. Pris og nærmere info vedr. haveindretning og skræddersyede løsninger hos www.designhaver.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesinCircus_Design_Have_Planter_Bolig_15879

Lanterner i funklende metal.

Geometrisk letvægts lanterne i bukket metal med lyseholder og funktionelt håndtag.
Stil et par stykker sammen eller mix lanterne i forskellige materialer i lysende grupper på terrassen eller ved velkomsten. Pris ca. 249 kr. www.madamstoltz.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesinCircus_Design_Have_Planter_Bolig_NIE_0887

Maskuline og minimalistiske udelamper.

Med et enkelt greb tager du nemt belysningen med udendørs.
Sort lakeret metal og funktionelt håndtag. Lampen kræver en stikkontakt og måler 23x18x20. Buzz hedder lampen og er fra Modular. Pris 3.211 kr. www.luceplan.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesinCircus_Design_Have_Planter_Bolig_Grow Pot_Location_01_Download 300dpi JPG (RGB)_203782

Din egen urtehave

Grow Pot er ny urtepotte designet af Menu lavet i terracotta ler med en tilhørende egetræsplade, der tilsammen skaber et flot stilleben, der kan benyttes til urter, blomster og planter. Potte, Ø 13,5cm, H 13cm. Plade, L 40cm, H 3cm, B 12cm Pris. 599 kr. www.luxoliving.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesinCircus_Design_NIE_0901

Telt i trækronen 

Få gyngeturen i et hyggeligt huletelt, som enten monteres i trækronen eller via et stel i metal eller træ.
Belgisk design til både hyggestunder for børn og voksne. Teltet hedder Cacoon, vælg blandt mange farver og varierede størrelser. Pris med metal stel 2.295 kr. eller træ stel 3.795 kr. www.oneleg.dk

………………………………………………………………………………………………………………………….

Birgit Tarp er designer, indretningsekspert og konceptudvikler i sit design studio Design Circus. Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens  aktører også booker designs og visuelle “numre”. www.designcircus.dk & www.designcircusblog.dk

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

At rejse behøver ikke være lig med nedskæringer på skønhedskontoen! I anledning af vores motions- og velværetema, sætter vi her fokus på lækre produkter, der kan forskønne din sommerferie.
Vi har her samlet vores bedste bud på lækre og effektive solprodukter og after suns.

 

FET_Skønhed_FitPaaFerien_Sund_Ferie_Sommer_Plejeprodukter_Renewlife-First-Cleanse-

 

Rens ud  – også på ferien!

En 15-dages kur, der renser kroppen og forbereder dig på et sundere liv. Lyder det som noget for dig? I så fald bør du kigge nærmere på denne milde udrensningskur, der er blandt de bedst sælgende i USA! Kapslerne er nemme at medbringe på ferien – tag blot to hver morgen og aften.

Kapslerne indeholder bl.a. mælkebøtte, hvidløg, tang, gurkemeje, hørfrø samt en masse andre urter, der bidrager til rensning af kroppen og fremmer lever- og nyrefunktionen.

Fås bl.a. i helsekostforretninger.
Renewlife First Cleanse 15-dages kur, 379 kr. 

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Skønhed_FitPaaFerien_Sund_Ferie_Sommer_Plejeprodukter_OGX-Morocco-Sea-Salt-Spray

 

Sexede strandlokker

En saltvandsspray er et must-have, hvis du – som mange andre – er glad for det lækre, skødesløse beach look. Ikke desto mindre skal en sådan spray ikke tørre håret yderligere ud – den skal blot skabe tekstur, fylde og gerne pleje samtidig. Netop de egenskaber besidder dette eksemplar, som ved hjælp af arganolie, havsalt og havtang tilfører glans til håret og gør det super nemt at style. Alt, du skal gøre, er at spraye en smule i lokkerne (oppefra og ned) og sætte det, indtil den rette form og fylde er opnået. Voila! Beach babe på rekordtid!
Sprayen kan desuden bruges i både tørt og vådt hår.

Fås bl.a. i Matas.
OGX Morocco Sea Salt Spray, 177 ml, vejl. udsalgspris 89,95 kr. 

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Skønhed_FitPaaFerien_Sund_Ferie_Sommer_Plejeprodukter_SARD-Arganolie-med-guldstøv

 

Fugtende olie med et hint af guld  

Både hud og lokker bliver udsat for lidt af hvert ,når man befinder sig under varmere himmelstrøg. Saltvand og sol sætter sit præg, men heldigvis er der hjælp at hente i den 100% økologiske Arganolie fra SARD, som i øvrigt er Fairtrade og med vaskeægte guldstøv!

Olien kan betegnes som en lidt mere ekstravagant udgave af en almindelig Arganolie, og den kan anvendes til både ansigt, krop og hår.

Tre fluer med ét smæk! Den fugtende olie tilfører en smuk gylden glød på solbrun hud. Kan bl.a. købes på udvalgte apoteker.

SARD Arganolie med guldstøv, 100 ml, vejl. udsalgspris 275 kr. 

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Skønhed_FitPaaFerien_Sund_Ferie_Sommer_Plejeprodukter_st-tropez

 

Kulør på den sunde måde 

Måske bliver du hurtigt rød af solens stråler, eller måske vil du bare passe ekstra godt på din hud? Lige meget hvad, er St. Tropez’ prisvindende selvbrunerprodukter altid en ven i nøden! Der findes efterhånden et væld af produkter i sortimentet, men den nye ’Self Tan Express Mousse’ giver dig en lækker, holdbar glød på blot en time. Påfør et lag mere og farven intensiveres. Duften minder om sol og sommer, og du kan nemt holde farven ved lige, når du er hjemme igen.

Produkterne kan bl.a. købes i Magasin.
St. Tropez ’Self Tan Express Mousse’, 200 ml, vejl. udsalgspris 429 kr. 

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Skønhed_FitPaaFerien_Sund_Ferie_Sommer_Plejeprodukter_foreo-

 

Dybdegående ansigtsrens on-the-go

Hudplejerutinen har det med at halte en smule, når man er afsted på ferie, men sådan behøver det ikke længere at være. Svenske Foreo har revolutioneret skønhedsmarkedet med deres ’Luna’ rensebørste, som nemt kan pakkes ned i toilettasken. Nu findes der en endnu mere smart model, nemlig Luna Mini, hvis ”børster” renser huden i dybden og efterlader den skinnende ren. Luna Mini børsten kan benyttes med dit eget renseprodukt, og de fås i et væld af farver. Se mere på www.foreo.com.

Foreo ’Luna Mini’ Cleanser, vejl. udsalgspris 814 kr. 

Hvordan sover man bedst, falder hurtigt i søvn og undgår søvnløshed? Frygten for ikke at kunne sove kan forværre problemet. Men der er råd at hente: En del handler om adfærd, andet om indretning og temperatur i soveværelset.

Et svalt, rent og ryddeligt soveværelse uden forstyrrende skærme hjælper søvnen på vej. Og mod søvnløshed kan en række håndgribelige råd måske hjælpe.

1.

Slet ikke farligt

Det er ikke unormalt at sove dårligt i en periode. Men de fleste får faktisk sovet mere, end de tror.

2.

Ikke sent arbejde

Undgå krævende arbejde før sengetid. Slap i stedet af med en bog eller musik.

3.

Vær søvnig først

Gå ikke i seng fordi uret viser noget bestemt. Gå kun i seng når du er træt.

4.

At stå op igen

Kan du ikke falde i søvn, så stå hellere op, indtil du bliver rigtig træt.

5.

Vær regelmæssig

At stå op på samme tid hver dag – også i weekenden – fremmer den gode søvn. Også efter nætter hvor du først faldt sent i søvn.

6.

Vigtig døgnrytme

Lad være med at sove til middag. Det stjæler af døgnets samlede søvn.

7.

Undgå koffeinen

Drik ikke kaffe, te, cola og energidrik om aftenen. Og spis heller ikke chokolade som også kvikker op.

8.

Vær ikke for mæt

Gå hverken i seng på tom eller overfyldt mave. Begge dele kan blokere for, at søvnen indfinder sig.

9.

Glem alkoholen

Øl, vin og spiritus er ikke sovemedicin. Godt nok falder man hurtigt i søvn, hvis man har drukket, men søvnen bliver urolig.

10.

Væk med medicin

Sovemedicin og stærk smertestillende virker langt ind i næste dag og er vanedannende.

11.

Løb ikke sent

Motion er vigtigt men ikke et par timer før sengetid. Træn hellere tidligere på dagen. Ellers er det svært at lukke ned og sove godt

12.

Mørkt og køligt

Et mørkt, ryddeligt og rent soveværelse der ikke er varmere end 21 grader er afgørende for at kunne falde i søvn. Nogen foretrækker det langt mere svalt som for eksempel 15-16 grader. Luft ud før sengetid.

13.

Vi lærer bedre

Søvn er vigtig for at kunne lære og huske og sammensætte gammel viden med ny og dermed være kreative.

14.

Skriv det ned

Bekymringer kan vokse og køre i ring, når man ligger søvnløs. Det kan hjælpe at skrive tankerne ned, så de kommer ud af hovedet. Ha` blok og kuglepen liggende ved sengen. Læs noterne næste dag og se klarere på problemerne.

15.

Undgå skærme

TV, computer, tablet og telefon. Sluk dem i god tid og læs eller lav andre ting i stedet før sengetid.

16.

Tag et varmt bad

Det er mindre godt for energiforbruget: Men et varmt bad før sengetid siges at kunne hjælpe søvnen på vej.

17.

At kunne geare ned

Meditation, mindfulness og yoga er måske en idé at lære for at kunne geare ned før sengetid.

Kilder: Søvnklinikken, Regionshospitalet Viborg, supersover.dk, mindhelper.dk

Citat:

”Vi hører så meget om kost og motion. Men søvn er det vigtigste for vores fysiske og mentale helbred. Søvn booster immunforsvaret og balancerer hjernen. Der er ikke en ting i vores mentale og biologiske helbred, der ikke bliver bedre af en god nats søvn”.

www.supersover.dk

Indret dig med skønhed & velvære som sikre ingredienser, der gør dig og familien godt.
Vælg de langtidsholdbare og klassiske designs, farver og gedigne materialer, fordi forskønnelse af både krop og sjæl heldigvis aldrig går af mode.

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Velvære_duravit paiova

 
Den yderste forkælelse 
…er et helsende karbad. Karret Paiova fra Duravit er geometrisk og skulpturelt skåret, et visuelt blikfang, med alligevel en elegant afrundet kant. Vælg mellem flere størrelser, fx som det viste der måler 190 X 140 cm.
Forhandler, pris og nærmere info hos www.boform.dk
 
FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Velvære_1 Ama_ black n white
 
Tag en lur…
Så nostalgisk og stadig så brugbart et møbel. Find en god plads til hængekøjen fra OK-Design. Den er sort-hvid mønstret i et mix af 70% bomuld og 30% nylon. Den er vævet med flere hundrede strenge for at sikre en super komfort. Den kan bruges ude og indendørs. Den er dekorativ og i sin fulde længde 398 cm. Pris 890 kr.
www.luxoliving.dk
 
 
FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Velvære_wooden-balls-dofta
 
Velduftende trækugler
Som et alternativ til duftpinde præsenteres nu også duftkugler i fyrretræ, hvor en aromatisk olie tilsættes.
Kuglerne findes med fx. Havana Club eller Cool Cotton dufte. Placer dem i en skål eller et dekorativt fad i et hvilket som helst rum. Pris for 20 stk. 205 kr.
www.dofta.dk
 
 
FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Velvære_Skandinavisk_KØBENHAVN_STILLLIFE.SS15
 
Aromaer, der spreder velvære
Duftlys i en ren skandinavisk indpakning og en brændetid på helt op til 45 timer. Duftlysserien er lavet af en FSC-mærket vegetabilsk voks, designet i Danmark, og findes i mange forskellige størrelser og adskillige aromaer.
Pris 249 kr. 
Forhandles via www.skandinavisk.com
 
Havet
 
Plakatfoto med helsende bølgeskvulp
Følg en indre rejse med blikket rettet mod Grenen og havet i Skagen. Se en lang række superflotte fotografier indfanget af Martin Bay, der øjeblikkelig sætter stemningen. Vælg både sort-hvide og farvede fotoplakater. Vælg blandt flere størrelser, indramningsmuligheder og motiver. Havet på Grenen, plakatfoto i 30 x 40 cm.
Pris 249 kr.
www.foto-factory.dk
 
FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Velvære_8454
 
Naturlig og sund luft
Vaniljeplanten kan noget særligt, den bidrager til et godt indeklima og er en lianvoksende plante, der med stålwirer el. snor i loftet kan danne et levende grønt gardin. Du kan dyrke din egen vaniljeplante ved at følge anvendelsesmetoden på frøposerne, med mindre du køber færdige planter hos blomsterhandleren. Pris 100 vaniljefrø 33 kr.
www.tropica-scandi.dk
 
FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Velvære_Bath_Location_08_Download 300dpi JPG (RGB)_215493
 
Badet i hvidt.
Med et minimalistisk penselstrøg af hvid farve i både gulvspejlet, håndklædeholderen og toiletspanden som her fra Menu, er der god base for ren karma i det vigtige ”velværelse” derhjemme.
Spejlets pris 1.995 kr., håndklædestangens pris 799 kr. og toiletspand.
Pris 1.199 kr. 
Nærmere info www.menu.as
 
FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Velvære_kimono
 
Velværegarderoben
…hertil hører Kimonoen. En enkel raffineret koksgrå unisex vaffelvævet kimono fra Georg Jensen Damask i et tidsløst design og høj kvalitet. Vælg flere farver med og uden foer. Pris fra 820 kr. 
www.damask.dk
 
FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Velvære_håndklæde
 
Prikkerne, der tørrer dig
Frotté luksus i neutrale og afdæmpede farver af beige, blålige og lyse farver fra Marimekko. Badehåndklæde- serie i en ekstra blød kvalitet udført i 100% bomuld. Mål 75 x 150 cm. Pris 319 kr.
www.marimekko.com
 
…………………………………………………………………………………………………………………………………….

Birgit Tarp er designer, indretningsekspert og konceptudvikler i sit design studio Design Circus. Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens aktører også booker designs og visuelle “numre”.

www.designcircus.dk & www.blog.dk

 

 

 

 
 
 

 

Lækre produkter behøver ikke kun handle om at forkæle sig selv. Både virksomheder og forbrugere ønsker at vise omtanke for miljø og medmennesker ved at være en del af noget større og række ud til humanitære formål. Læs med her og få inspiration til skøn shopping, hvor luksus og bæredygtighed går hånd i hånd.

 

FET_Shopping_baeredygtighed

 

Made in prison

Den danske tøjvirksomhed Carcel er grundlagt af entreprenør Veronica D’Souza, der har sat helt nye standarder for socialt iværksætteri. Carcel designes i København, men produceres i lande, der er rige på håndværkstraditioner og naturmaterialer – men også har høj kriminalitet. Alt tøj syes af fattige fængslede kvinder. Målet er at give kvinderne nye færdigheder, ordentlige arbejdsvilkår og en god løn, der kan hjælpe dem og deres familier ud af fattigdommen. I Cusco, Peru, produceres sweaters af 100 procent ren alpakauld, mens kvinder fra Chiang Mai i Thailand har skabt en fuld kollektion ud af den fineste silke. 

www.carcel.co

 

FET_Shopping_baeredygtighed_billede-4

 

Grøn omtanke
Hos Urtekram er økologi en hjertesag. Den danske virksomhed arbejder aktivt for en mere bæredygtig verden på flere niveauer. For eksempel gives overskudsprodukter til hjemløse i Danmark, ligesom Urtekram samarbejder med Fødevarebanken og To Good To Go omkring mindre madspild. Desuden doneres overskydende Body Care produkter til herberg og krisecentre i Danmark. Så der er god grund til at forkæle dig selv med økologi i hverdagen, hvad enten det gælder fødevarer eller lækre skønhedsprodukter.

www.urtekram.dk

 

FET_Shopping_baeredygtighed_KongensSløjd

 

Mange bække små

Konges Sløjd laver det smukkeste tøj til familiens yngste – og heldigvis også en smule til mor. Ud over at passe på dine egne børn ved at give dem tøj i økologiske materialer, får du ved køb i webshoppen også mulighed for at støtte særligt sårbare børn fra andre lande. Konges Sløjd arbejder sammen med DINNødhjælp – en non-profit organisation, der kæmper for børns rettigheder. Organisationens primære formål er at hjælpe såkaldte heksebørn i Nigeria og give dem en bedre fremtid på børnecentre, samt at arbejde for at komme overtroen til livs. Selvom du kun lægger ti kroner oveni det beløb, du betaler for dine Konges Sløjd produkter, kan det altså gøre en vigtig forskel i det store billede. 

www.kongessloejd.dk

 

FET_Shopping_baeredygtighed_billede-3

 

Born to be Wild 

I 1837 grundlagde Charles Lewis Tiffany sin virksomhed i New York, hvor hans butik hurtigt blev kendt som et sandt smykkeparadis. I mere end 180 år har naturen været en inspirationskilde for Tiffany & Co. Den nye Save the Wild-kollektion indeholder tre unikke pavébesatte diamantbrocher i 18k guld:
en elefant, et næsehorn og en løve. Alt overskud fra Tiffany Save the Wild-kollektionen går til Wildlife Conservation Network. Siden lanceringen i 2017 er der indsamlet mere end 33 millioner kroner til organisationen, der ved at støtte miljøforkæmpere og reservater beskytter truede dyr.
Smykkerne forhandles i Illum.

www.international.tiffany.com

 

FET_Shopping_baeredygtighed_billede-2

 

Yoga for livet

Moonchild Yoga Wear laver smukt tøj og yoga-måtter i bæredygtige materialer skabt med omtanke for miljøet. Hvis du forkæler dig selv med produkter fra det luksuriøse brand, støtter du organisationen Women for Women international, der siden 1993 har arbejdet for at hjælpe kvindelige krigsofre med at opbygge en tryg hverdag for dem selv og deres familier.

www.moonchildyogawear.com

 

 

Har du endnu ikke fundet din sportsgren? Fortvivl ej, for 2016 byder på både sjove, hårde og skøre nyheder indenfor motionsverdenen. i samarbejde med personlig træner Cecilie Lind GUIDER LIEBHAVERBOLIGEN dig til otte af dem. GOD FORNØJELSE!

 

FET_Motionsformer_Cecilie Lind

 

Den funktionelle træning 

God, gammeldags træning i dit lokale fitness center. Nu tænker du måske, at der ikke er noget særligt revolutionerende ved dét, men kardio- og vægttræning bliver set på med friske øjne i løbet af de næste par år. Glem alt om træningstimer, der blot skal overstås – nu er det tid til at have det sjovt og være glad mens man tonser derud af! Man kan kalde det traditionel træning med nye motiver, hvor kropsidealerne også er begyndt at ændre sig. Hvor man som kvinde f.eks. førhen gerne skulle være en size 0 og have sixpack for at være i god form, er der nu langt mere fokus på kvindelige former og den gode bagdel. Og hvem vil ikke gerne tilslutte sig dén?

 

Impact Fitness        Product Lifestyle Photo Shoot St. George, Utah   Snow Canyon State Park Models:  Sariah, Debbie, Whitney © Dan Campbell Photography dcphoto@parkcityut.com   435-901-8830

 

Udendørstræning 

”Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning”. Lige her kommer talemåden faktisk til sin ret, for selvom Danmark ikke altid byder på plusgrader og høj sol, så kan man faktisk godt træne udenfor i næsten al slags vejr. I disse år oplever udendørstræning en stigende popularitet, både fordi man gerne vil ’tættere på naturen’, men også fordi parker og skove er perfekte humør-boostere og tilbyder forskellige sværhedsgrader indenfor udholdenhed og styrke. Man kan bruge naturens egne reskaber til sin træning eller man kan tage sig en rask løbetur – det handler om at rykke ud af det svedige center og omfavne den friske luft.

 

FET_Motionsformer_Kardio

 

Øvelser med egen kropsvægt 

Du behøver ikke mere end dig selv for at få en stærk og smidig krop, og måske netop derfor er træning med egen kropsvægt blevet så populært. Set fra et fysiologisk synspunkt, er der masser af fordele ved at træne udelukkende med sin egen krop som eneste redskab, for udover at styrken i muskler og knogler naturligvis øges, så gør den motoriske og neurologiske effekt også.

Når man træner med sin egen krop som redskab, får man automatisk mere fokus på sig selv, og hvad man er i stand til – man får altså i langt højere grad en sund forståelse for sin egen fysik, og man bliver bedre til at bevæge sig. Og så er det jo smart, at man kan udføre øvelserne stort set alle steder. Kroppen bliver dog hurtigere træt på grund af det øgede fokus og pres, så man bør starte stille og roligt med 20-30 minutter ad gangen.

 

FET_Motionsformer_run'

 

HIIT (høj intensiv interval træning)

Endnu en populær træningsform, som flere og flere vælger at dyrke for at spare tid og få en bedre kondition. HIIT går basalt set ud på, at bevæge sig i skiftende intervaller med både moderat, intens og maksimal ydeevne. Jo højere intensitet, du udsætter kroppen for, f.eks. under løb, jo mere fedt forbrænder du – sød musik for travle træningsentusiaster i og med, at træningen kan klares på den halve tid! Og til spørgsmålet om hvor man kan dyrke HIIT er svaret; alle steder. Fra trapperne i opgangen og sprint i parken til romaskinen og kondicyklen i fitnesscentret – alle steder, hvor man kan veksle mellem høj og lav intensitet, kan man udføre HIIT. Som prikken over i’et viser videnskabelige undersøgelser, at HIIT kan forbrænde fedtdepoterne op til 50% mere effektivt end ved almindelig konditionstræning.

 

FET_Motionsformer_Body weight training

 

Gammeldaws er in

Body weight training topper de internationale lister over de mest populære måder at bruge sin krop på. På dansk kender vi det som ‘træning med egen kropsvægt’, og det markerer måske det endelige farvel til det sidste årtis maniske brug af maskiner med kabler, indstillingsmuligheder og andet lir.

Body weight training dækker blandt andet over de go’e gamle armbøjninger, kropshævninger og maverulninger. 2016 bliver med andre ord det år, hvor vi endelig skærer alt overflødigt fra og vender tilbage til oldtidens gymnastiske øvelser.

 

FET_Motionsformer_trailrunning

 

Løb skal være beskidt

Maraton og halvmaraton er blevet hverdag, så der skal nye udfordringer til. Og gerne noget, hvor vi kommer i tæt kontakt med naturen og bliver godt og grundigt beskidte. Den militære forhindringsbane har været populær et stykke tid, og trailrunning er skudt frem på det seneste. Flere lægger løberuten væk fra asfalten og løber i stedet i mudder, gennem skove samt op og ned ad bakker. Væk er den hårde fokus på kilometertider og pulszoner, ind er til gengæld kommet glæden ved selve løbet og smukke naturoplevelser.

 

New York City's trapeze school located on the East River of Manhattan

New York City’s trapeze school located on the East River of Manhattan

 

De mærkelige

Hvert år prøver nye træningsformer at finde fodfæste, og nogle gange er den ene mærkeligere end den anden. I USA er der f.eks. folk, der dyrker baglæns løb. Det skulle både være godt for knæ og forbrænde flere kalorier end normalt forlæns løb. Vi tvivler på, det slår igennem. Eller hvad med en tur i trapez, ligesom vi kender det fra cirkus? Gyngende højt over et sikkerhedsnet får man trænet overkroppen godt igennem, mens balancen også får et gevaldigt skub i den rigtige retning.

 

FET_Motionsformer_aerial yoga

 

Find zen i luften

Yoga er stadigvæk populært, dog er der vokset en underskov af nye former frem, som bøjer begrebet. Der findes for eksempel Bikram yoga, hvor man udfører øvelserne i et 37 grader varmt opvarmet lokale. En anden ny form er aerial yoga, hvor man hænger i luften i et stykke stof og udfører øvelser og stræk som ellers ville være umulige på landjorden.

 

 

Skisæsonen er i fuld gang, og vi glæder os til fart, puddersne og stejle pister. Sæt stemningen for årets skiferie med de fedeste produkter og finurligt interiør, der kalder på skønne eventyr i sneen.

 

FET_Skiferie_billede-1

 

Ski med ambitioner

Fischer RC One 72 Multiflex er en lækker pisteski. Den henvender sig til skiløberen, som ønsker en ski,  der holder et super godt kantgreb gennem hele svinget og i alle typer piste-underlag. Skien egner sig specielt godt til aggressive korte sving på grund af dens titanalplade og drejeradius. Fischers idé med RC One serien er ikke alene at forbedre enhver skiløbers niveau, men at give dem muligheden for at blive legendariske. Se, det lyder jo ganske lovende!

www.oneopensky.dk

 

FET_Skiferie_billede-2

 

Skabt til fart

Norske Kari Traa er ikke alene en vindende freestyle skiløber med tre olympiske medaljer i bagagen. Hun er også designeren bag det cool skitøj af samme navn. Hendes opvækst i den norske natur og en stærk fornemmelse for skandinaviske designtraditioner har inspireret hende til at skabe tøj, der forener mode med aktiv livsstil. Fokus er på farverige styles med tekniske detaljer, der giver stor bevægelsesfrihed og holder dig varm og tør.

www.karitraa.com

 

FET_Skiferie_billede-3

 

Blød som sne

Vintersport, frisk luft og fuld fart ned ad løjperne. Kom i vinterstemning med den fine håndbroderede pude designet af den svenske kunstner Elisabeth Dunker. Puden er skabt i miljøvenlige materialer, og det sjove motiv fås også som ophæng til væggen. Alle årets måneder kan skisport i din sofa, i form af fint interiør, bringe et smil frem. Puden er perfekt til skientusiasten eller alle med et stort legebarn i maven.

www.finelittleday.com

 

FET_Skiferie_billede-8

 

Parløb på pisten

Kay Bojesen var ikke kendt som den store sportsudøver, men det var til gengæld hans nærmeste familie. Hustruen Erna var tidligere elitegymnast, og Kay Bojesens søn og svigerdatter var begge ivrige vintersportsudøvere, der hvert år satte kurs mod løjperne i Norge og Sverige og vendte hjem med friske røde kinder og trætte langrendsben. Det inspirerede i slutningen af 1940’erne Kay Bojesen til at stikke off-piste fra dyredesignet og skabe det strunke skiløberpar ”Datti” og ”Boje”. Skiløberne er opkaldt efter sønnen Otto og svigerdatteren Ruths familiære kælenavne.

www.kaybojesen-denmark.dk

 

FET_Skiferie_billede-6

 

Kunst der vækker minder

Har du skønne skioplevelser fra de franske løjper i bagagen, vil du helt sikkert elske denne plakat. Året rundt kan den pynte på din væg som minde om, hvor fedt det er at suse ned ad bakkerne. Det legende udtryk og de smukke farver udgør det perfekte møde mellem vintage og moderne kunst. Illustratoren Henry Rivers kommer oprindeligt fra England, men bor nu selv i en lille fransk by i nærheden af Bordeaux. Der findes mange fantastiske skidestinationer i verden, men de franske alper er uden tvivl en yndling blandt mange danskere.

www.desenio.dk

 

FET_Skiferie_billede-4a

FET_Skiferie_billede-4

 

Skøn på rejsen

Skiferie er skønt for sjælen, men sol og frost kan være barsk for hår og hud. Det californiske hudplejebrand Olaplex har med NO.7 Bonding Oil skabt en stærkt koncentreret, reparerende olie, der øger hårets glans, blødhed og styrke. Perfekt som forberedelse til din ferie. Alle, der har været på skiferie, ved desuden, hvor vigtigt solbeskyttelse er, da sneen reflekterer solen, så du rammes af solen i forstærket form. Vælg et produkt med høj beskyttelse, der tilfører fugt og kan bruges af hele familien. Den økologiske solcreme fra Weleda kommer i en mindre tube, du snildt kan have med på pisterne og påføre efter behov.

www.matas.dk, www.baldacci.dk 

 

FET_Skiferie_billede-7

 

Cool I sneen

Bliv klar til løjperne med smart og funktionelt tøj fra TommyXRossignol, der er resultatet af et samarbejde mellem de to fede brands. Kollektionen byder på tøj til både mænd og kvinder, skabt i åndbare og isolerende materialer, med omtanke for, at skiløberen kan bevæge sig frit og fleksibelt. Farverne er primært holdt i rød, hvid og blå – komplementeret af en række helt sorte styles. Tøjet bærer både det ikoniske Hilfiger-flag og Rossignols trefarvede hane-logo. Med det flotte skitøj og accessories fra TommyXRossignol vil du ønske, at skisæsonen varer hele året.

www.rossignol.com, www.dk.tommy.com

 

FET_Skiferie_billede-5

 

Et bjerg af muligheder

Mange skientusiaster drømmer om et bjerg i baghaven – og nu er drømmen blevet til virkelighed. Hos CopenHill kan du løbe på ski hele året rundt. Her er noget for enhver smag; sorte, røde og blå piste, slalom portbane, freestyle park og børneområde. På CopenHill kan du varme op til skiferien eller holde skiløbet ved lige året rundt. Skiskolen Snowminds tilbyder både privatundervisning og holdundervisning for alle niveauer. I bunden af skibakken finder du cafeen Lucky’s, der emmer af ægte afterski-stemning med schlagerhits, lederhosen og fadøl. I skicenteret har du også mulighed for at leje eller købe udstyr, hvis du ikke har dit eget.

www.copenhill.dk

 

FET_Skiferie_billede-9

 

Kom i form før ferien

Med den rette træning op til skiferien kan du mindske risikoen for skader og ømhed. Det kan være en god idé at kombinere forskellige træningsformer for at opnå styrke og smidighed. Med det nye fitnesskoncept ClassPass kan du deltage i præcis de træningshold, du ønsker, på tværs af fitnesscentre, yoga-studios, løbeklubber og meget mere med kun ét abonnement. Er du mere til sjov ”hjemmetræning”, kan du trodse verdens mest hæsblæsende og ærefrygtindgydende bjerge eller fræse gennem den jomfruelige sne på Europas udstrakte Alper på ski og snowboard i det virtuelle PS4 spil Steep. Lav vilde tricks sammen med dine venner, eller drøn rundt i den uberørte natur med spillere, du aldrig tidligere har mødt, i en sammenhængende online-verden.

www.classpass.dk, www.ubisoft.com