ilse

Ilse Jacobsen ER Ilse Jacobsen Hornbæk. Da hun startede sit livsværk for snart 25 år siden, blev hun foreholdt, at det var et alt for lokalt navn, men – som hun siger – de kan faktisk godt sige ’Hornbæk’ ude i Asien, hvor hendes brand også har succes. Og Ilse er med hele vejen.

Det er måske snarere sådan, at succesen for Ilse Jacobsen Hornbæk hænger sammen med, at Ilse har insisteret på sine lokale rødder. – Jeg synes, man kan se Hornbæk i alt, jeg laver, siger hun. – Det var her, det hele startede. Jeg kiggede på folks gummistøvler, og de var enten nogle grimme pvc-støvler eller forfærdeligt tunge. Så jeg gav støvlerne et twist, gjorde dem trendy og lavede dem i naturgummi i stedet for PVC. – Hornbæk er min base. Det hjælper mig med at passe på mit brands DNA, så det ikke stikker af i en forkert retning, men holder den røde tråd. Jeg tror, det er det, der gør det interessant. At vi med lokal forankring har skabt global succes.

Aldrig bymenneske
Jeg elsker freden i ’mit’ Hornbæk. Her kan jeg trække vejret. Jeg rejser meget med mit arbejde, men jeg bliver aldrig et bymenneske. Jeg har ganske vist haft en lejlighed i København i syv år, men jeg tror kun, jeg har sovet der en enkelt gang! Siden gummistøvlerne er der kommet utallige andre designs, og brandet har udviklet sig til at være en livsstilsvirksomhed. Ilse er en meget aktiv del af virksomheden og hun er alt for engageret til at overveje at trække sig tilbage, men hvad med fremtiden? -Det er mit livsværk, og selv om det er hårdt ar-
bejde, er det også sjovt og jeg tænker ikke på generationsskifte endnu. Men min datter Natasha går på designskole i Kolding. Hun er ikke klar til at tage over endnu. Jeg ønsker heller at ikke tvinge hende til det, men en dag … måske.

ilse4

130 selfies
Succesen har efterhånden bredt sig til 25 lande. Her til lands er brandet alment kendt, men nu er personen bag, Ilse Jacobsen, også blevet et kendt ansigt ved at deltage i iværksætterprogrammet ”Løvens hule” på DR1. – Selvfølgelig er kendskabet til brandet blevet større, og det er fantastisk. Gennem tiden er der utrolig mange ting, som jeg er rigtig stolt over, bl.a. at jeg er blevet bedt om at være medlem af bestyrelsen for Vækstfonden, fordi jeg her sidder sammen med nogle fantastisk dygtige folk, og jeg er virkelig beæret over dette. Og da jeg deltog på en iværksættermesse i Fredericia for børn og unge, oplevede jeg, at de kendte mig. Jeg troede mest, at det var voksne kvinder, der kendte mig, men det her var unge drenge og piger. Jeg tror, jeg blev bedt om at være med på 130 selfies den dag! Det overraskede mig meget – og sådan nogle ting bliver jeg også stolt over. – Ellers tænker jeg ikke over, at mit navn er et brand. Men jeg er altid stolt over at se folk gå i mine designs, om det så er i Hong Kong København eller på Maldiverne.
Løvindens hule I øvrigt afslørede ”Løvens hule” noget karakteristisk ved Ilses opfattelse af den gode idé. – Jeg kan godt lide det enkle. Det behøver ikke være nyt, men bare en genial ændring af noget, vi kender i forvejen. Poul Christensen havde en idé til en tøjklemme, der var støbt i et stykke plast, der var modstandsdygtig mod sol og kunne tåle frost, ikke noget træ, ikke noget metal. Ikke noget, der kan gå i stykker, ikke noget, der misfarver tøjet. Ingen af de andre kunne se det, men jeg syntes, det var genialt. Jeg gav ham 15.000 kr. ’gratis’ til en prototype – og ville investere, hvis det lykkedes. Nu er jeg så med på projektet, og klemmen bliver solgt i Rema og Coop. Og vi har store planer! – Hvis jeg skal være med, skal jeg kunne leve mig ind i det. Det skal interessere mig og passe til mit brand. Apropos at skabe en genial nyfortolkning af en gammel idé, så har Ilse Jacobsen også skabt liv i Hornbæk med sit nye kurbad. Det er nemlig en gammel idé: – Hornbæk havde også et kurbad i gamle dage, nemlig det der i dag er Fysiurgisk Hospital. I øvrigt er jeg af østrigsk familie, og derfra har jeg traditionen for at ligge udendørs i snevejr i 34° varmt vand. Jeg lider desuden selv af leddegigt, så jeg ved, hvor gavnligt og dejligt det er.

Talkshow vært
Kvinden bag navnet I den ramme har Ilse påtaget sig en ny rolle, nemlig som ’talkshow vært’ for et live møde med nogle af de spændende personligheder, hun har mødt og gerne vil snakke mere med. – Det er meget uformelt, og så kan tilhørerne hygge sig med spa, restaurant, god musik og altså lytte til en snak med et spændende menneske imens. Det er ikke Café Hack endnu, men det fungerer godt. Og så kan jeg gå eller cykle derned hjemmefra! Vi fortsætter til efteråret fra september …, og jeg lover, at det ikke kun bliver kvinder, jeg har på programmet. Kurbadet er endnu et eksempel på Ilses loyalitet mod lokalsamfundet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er et dyrt projekt – 30 millioner for at være præcis – men det er endelig på vej til at vise overskud. – Jeg vil gerne lægge mine penge i Hornbæk, siger hun lokalpatriotisk. – Heldigvis er der mange, der værdsætter det og giver mig positive tilkende- givelser. Jeg er heller ikke alene – der er flere og flere, som gør en stor indsats for området. Lennart Lajboschitz har købt Hornbækhus, Henrik Frederiksen Hotel Bretagne, og begge hoteller er blevet moderniseret. Det ville de ikke gøre, hvis de ikke også kunne se, at der kunne skabes vækst i Hornbæk. Ilse Jacobsen holder lige en tænkepause og fortsætter: – Jeg kunne godt selv have fundet på at købe Hornbækhus. Jeg ville synes, det var sjovt, at få lov at indrette et helt hotel, som jeg gerne ville have det.
Årets gang i Hornbæk For selvfølgelig er Hornbæk – som mange andre byer i ’Vandkantsdanmark’ – en ferieby med lidt over 5.000 faste beboere … men ti gange det antal på en god sommerdag! – Men der er en positiv udvikling i gang; nogle af de unge, der flyttede herfra, vender tilbage, når de får børn. Der er selvfølgelig meget, der holder lukket om vinteren eller holder delvist lukket. Det er en del af charmen, at her er fuldt tryk på om sommeren, men samtidig dejligt at nyde efteråret på stranden. Vil man lave forretninger heroppe, er det et vilkår, man må leve med – og så finde en niche, der er ens egen … men som i øvrigt understøtter de andre heroppe. Og sådan ser Ilse Jacobsen frem til en skøn, travl sommer.

Læs ‘Rundt om’ Ilses Hornbæk

De klassiske møbler fra FDB er blevet super populære,
siden de blev relanceret i 2013.

fdb1 fdb2 fdb3

er gemmer sig en spændende historie bag de stilrene møbler fra FDB, som for kun fire år siden blev relanceret i helt nye farver. Da den verdensberømte møbelarkitekt Børge Mogensen i 1942 blev ansat som chef for FDB’s møbelkontor, var det nemlig med henblik på at lære danskerne at indrette sig mere moderne og stilrent. På det tidspunkt var møbler i de fleste hjem store og tunge og med masser af pynt, så de enkle og funktionalistiske møbler var i sandhed en revolution. I begyndelsen blev stilen ikke hilst velkommen, men takket være en massiv markedsføringsindsats vandt møblerne efterhånden danskernes hjerter, og op igennem 1950’erne var de at finde i mange hjem. ”Filosofien dengang var, at man ville skabe arkitekttegnede møbler til folket, det vil sige til en pris, som ”almindelige mennesker” kunne betale,” fortæller butikschef for FDB Møbler Gilleleje, Per Møller. Relanceret i 2013 i nye farver I mange år var møblerne til salg i FDB’s butikker, men i 1980 ophørte produktionen, og først i 2013 blev møblerne relanceret, nu i helt nye, smukke farver. ”Året efter besluttede Gilleleje Brugsforening at skrive et nyt kapitel i historien ved at åbne en forretning med de prisvindende møbelklassikere, der kombinerer godt håndværk, funktionalitet, kvalitetsmaterialer og smukt design,” forklarer Per Møller videre. Stemningen trækkes udendørs Det blev starten på FDB Møbler Gilleleje, der udover møblerne fra FDB, også forhandler et udvalg af andre nordiske designbrands af samme høje kvalitet. Det gælder for eksempel smukke borde fra dk3 designet af Jeppe Utzon, nevø af legendariske Jørn Utzon, og udemøbler fra Cane-Line og Trimm Copenhagen, som i øvrigt er vidt forskellige, men begge bidrager til den gode stemning på terrassen. ”Hver en solskinstime i Danmark er kostbar, og i dag vil man gerne trække stemningen udendørs. Det kræver loungemøbler, som man sidder behageligt i. De tider er for længst forbi, hvor man stillede sig tilfreds med nogle hårde træmøbler. Udendørsmøbler skal først og fremmest være komfortable, og hernæst skal de være af så høj kvalitet, at de kan tåle at stå ude hele sæsonen og stadig se flotte ud.” De mange smukke designermøbler kan opleves i de store forretning i Gilleleje, hvor der er rig mulighed for at lade sig inspirere til både indendørs- og udendørsindretning. Åbningstider Juli og August mandag – fredag kl. 10 – 17 og lørdag – søndag kl. 10 – 14.

Find mere information her

fdb4

Kongernes-Tisvilde-03

Nu er det muligt at få kokkereret og serveret den gode madoplevelse fra Restaurant Kongernes Tisvilde & Charlottenlund hjemme hos sig selv. Deres nye madkoncept Chef’s Table handler i al sin enkelthed om, at en kok – og i visse tilfælde en tjener  – kommer hjem i folks bolig og står for hele pakken i forbindelse med en lækker middag.

Det vil sige, de laver al maden, serverer og rydder op efter sig. Dermed behøver værten ikke at tænke på andet end at hygge om sine gæster og have en fantastisk aften. Som køkkenchef på Kongernes, Mads Dalsborg, forklarer det:

“Vi har i al beskedenhed haft kæmpesucces med vores madkoncept på Kongernes. Derfor har vi funderet over, hvordan vi kunne udvikle og udbrede det til endnu flere mennesker. Da vi alle sammen er vilde med at komme ud til folk, opstod ideen om Chef’s Table. Her besøger vi folks hjem og serverer noget lækkert mad for dem, uden at de behøver at bekymre sig om selv at skulle lave den, stå for serveringen eller for oprydningen. De kan i stedet være nærværende over for deres gæster og til fulde nyde deres egen fest eller selskab.

Vi sørger for det hele, så man kan være de bedste værter for sine gæster. Vi har allerede været ude flere gange med Chef’s Table, og der er allerede en stor efterspørgsel på konceptet,” fortæller Mads Dalsborg.

3 eller 5 retter

Man kan vælge mellem 3 eller 5 retter, og man kan selv stå for vin og kaffe eller vælge at lade Kong- ernes Tisvilde klare det. Der er altid en kok med ud, og hvis man vælger 5 retter, eller ens selskab består af 8-10 gæster, kommer der også en tjener med ude. Det er ikke kun gæsterne, der får en fantastisk oplevelse med Chef’s Table, oplyser køkkenchefen. “Vi hygger os også med det. Det er skønt at møde andre mennesker og gøre dem glade og tilfredse, når vi rykker vores restaurant hjem til dem. Vi har indledt et samarbejde med Broste keramik, så hvis man ønsker det, kan man få lækker nynordisk service og bestik med i pakken. Samtidig har vi også indledt et samarbejde med Løgismose, der er med til at sponsorere snacks og en god cava, som vi tager med ud til gæsterne,” siger Mads Dalsborg.

Håndplukkede medarbejdere til Chef’s Table

Udover køkkenchefen Mads Dalsborg, som er udlært på Tinggården under Jan Friis-Mikkelsens kyndige hænder, tæller teamet Morten Thiele, senest fra Dragsholm Slot, Sanne Knak og Josefine Duedam fra Admiral Hotel og Chris Lindegaard fra Nimb i Tivoli. “Udover de er nogle rigtig dygtige kokke, kan de også lide at at være ude blandt gæsterne, og det gør en kæmpe forskel for oplevelsen, specielt når vi er hjemme hos gæsten selv” Siger ejer Jens Christian Ellekilde.

Hele tiden tættere på gæsten

“En stor del af vores gæster er sommerhusgæster, så dem ser vi primært om sommeren, derfor åbnede vi vores nye restaurant, et godt stykke inde mod byen, hvor flere af vores gæster holder til om vinteren. På den måde kan vi også være tæt på dem i de kolde måneder, og synergien i to restauranter og det nye cateringkoncept giver også rigtig god mening. I Restauranten i Charlottenlund er Sanne Knak ved roret, og hun og de øvrige medarbejdere er selv med til at sammensætte menukortet. Det er vigtigt, at de er en del af konceptet og har hjertet med i arbejdet” påpeger Mads Dalsborg.

Markante smagsnuancer

Kongernes madstil tager udgangs- punkt i ‘less is more’. Maden er enkel og simpel, men fuld af smag. “Vi vil hellere have få, men meget markante smagsnuancer. Man skal blive mæt af smag, og munden skal ikke blive forvirret af for mange forskellige smagsnuancer, der stresser mere, end det gavner. Så når vi serverer en gulerod, skal den smage af gulerod og ikke af alt muligt andet.”

“Vores mad er inspireret af de franske, spanske og italienske madteknikker, men vi har givet det et nynordiske tvist. Vi bruger de gode gamle metoder og er ærlige og skarpe på en rustik måde. Vi vælger gerne råvarer fra små leverandører, der står for den bedste kvalitet. Det kan være grøntsager fra vores lokale grønthandler, eller Jerseykød fra Niels nede på Sydsjælland. Det er den gode kvalitet, der er i fokus.” Og kan man tilføje, den varme, venlige og afslappede stil i begge restauranter som gør, at alle gæster føler sig velkomne. Med deres nye

tiltag, Chef’s Table, vil Restaurant Kongernes Tisvilde & Charlottenlund gerne overføre den gode stem-ning til folks hjem, når deres kokke og tjenere kommer forbi og sørger for en mindeværdig madoplevelse.

Find kontaktoplysninger her

Kongernes-Tisvilde-15 Kongernes-Tisvilde-32

MassageKompagniet er på bare tre år blevet Danmarks største massageklinik. Succesen hænger sammen med, at man har fokus på at være specialister i smertelindring med udgangspunkt i fysiurgisk massage.

Øverst oppe i lægehuset på Østerbrogade 62 ved Trianglen, finder du MassageKompagniet som netop har åbnet i nye lokaler, som til deres egen overraskelse er blevet til Danmarks største massageklinik. Fokus her er på lindring af smerter. De fleste af klienterne har enten sportsskader eller sidder for meget ved computeren, hvorfor de ophober muskelspændinger eller til tider voldsomme muskelinfiltrationer. “Vi lover ikke wellness-massage her. Du kan selvfølgelig få det, hvis du vil. Men det, vi er eksperter i, er at hjælpe dig med at komme af med smerter. Vores massage er dybere, eventuelt kombineret med triggerpunkts-akupunktur, som fokuserer på musklerne, eller andre specialer”, fortæller Jaleel Hamid, som sammen med Kenneth Petersen og Yasmin Ravn Jensen står bag succesen. “Vi går op i, at her skal være funktionelt og godt at være. Her er ikke indrettet i spa-stil, men vi tager heller ikke prisen for det. Vores klienter forventer at få hjælp til at komme af med deres smerter – og det gør de. Derfor henviser efterhånden flere læger også til os,” fortæller Jaleel. Moderne metoder MassageKompagniets smertespecialister er hidtil et hold på 18 fysiurgiske massører. De giver også råd og vejleder om øvelser for at forebygge dagligdagens slid på kroppen.

Særlige fordele ved massage i København hos Massage Kompagniet:

• Der føreres klientjournal og den enkeltes behandlingsforløb tilpasses derefter.

• Der fokuseres på muskelspændinger og lindring af smerter.

• Der bruges særlige teknikker mod migræne og spændingshovedpine.

• Der forebygges mod muskelspændinger og myoser.

• Der bruges blandt andet akupunkturnåle og varme lavasten, som for mange giver en øget effekt.

www.massagekompagniet.dk

Blandt de få anker mod BMW´s motorcykler har ofte været designet. Men med RNineT Racer er dette kritikpunkt definitivt fjernet. Hun er smukkere end sin smukke originale søster. Og så har BMW ikke bare gjort designet retro og sportligt. De har også foretaget de helt rigtige justeringer, der gør den fuldstændig gennemført.

bmw2 bmw3

For og bagende. Smukt, smukt design.

I 2014 introducerede BMW deres RNineT, som en hyldest til deres egen 90-års dag. Lanceringen skete i kølvandet på en række lignende koncepter, hvor fabrikkerne konstruerede moderne motorcykler, udført i klassisk design. Bemærkelsesværdig var det for 3 år siden, at BMW præsterede et design som for alvor var smukt. Sydtyskerne, der notorisk har været kendt som konstruktører af de mest gedigne motorcykler gennem tiden, havde indtil da været kendt for et design, der – sagt særdeles pragmatisk – skilte vandende.

Men, den både design og teknisk sublime RNineT har været en så stor succes, at BMW har lanceret en hel serie af maskiner, baseret på den. Disse maskiner kaldes Heritage, og blandt året nyheder er varianten ”Racer”. Det er en motorcykler med klare referencer til 70´erne, kendetegnet ved et design der om muligt er endnu smukkere en originalen. Lækker vindskærm, stor, rund lygte – og så i de klassiske BMW-farver, hvid, blå og rød. Vores testudgave var desuden med egoistsæde, hvilket betød en yderligere understregning af linjerne. Det er designmæssigt noget af det flotteste, hvilke i øvrigt blev cementeret af de mange turned heads og kommentarer fra passerende på tankstationerne.

bmw6

Original instrumentering. Rigtige visere. Lækkert, og overskueligt.

Motoren er selvfølgelig BMW´s boxorklassiker på 1170 ccm. Den to-cylindrede slider leverer et massivt træk i bunden, og op gennem hele spektret. Gearskiftet er med konstant indgreb, hvilket i praksis betyder at der under accelerationerne kan skiftes gear uden brug af kobling. Lækkert og brugbart legetøj, der også giver landevejskørslen en ekstra dimension. At motorens arbejdsområde så er ganske bredt, gør det hele endnu mere velfungerende. Det er mekanik i en kvalitet og funktionalitet, som kun tyskerne kan præstere det. Det fungerer, og føles robust.

Og udover designet har ingeniørerne foretaget en række modifikationer, der skal gøre motorcyklen mere sportslig. Blandt de mindre iøjnefaldende, men mærkbare, er en lidt hårdere vinkling på forhjulet. Det giver en mere livlig styring. Mest iøjnefaldende, og særdeles mærkbart er den langt mere sportslige kørestilling. Vi sidder inde over tanken, hvilket er godt for vægtfordeling og vindmodstand. Men, det er også anstrengende i længden. Og vi skal op på hastigheder omkring 130 Km/t, før vindmodstanden holder os svævende. Men, resultatet er dog præcis som ventet – det er en ualmindelig sportslig motorcykel, baseret på moderne teknik, med et vellykket designmæssig touch fra 70´erne.
Bottom line er, at BMW nu også har fået styr på designet i en mere sofistikeret og elegant kontekst. Herudover, er RNineT Racer endnu et teknisk sublimt medlem til familien. Spørgsmålet er om den kan tiltale begyndere, der tog kørekortet for mange år siden, og nu vil ud at køre? Dens letkørthed vil helt sikkert. Men den voldsomme effekt skal tages in mente, uanset om den køres af en begynder eller ej. Uden for diskussion er det dog, at designet vil skabe glæde for enhver ejer, samt de tilskuere den møder på vejen.

bmw1

Lækker, smuk silhuet. Klar designet med referencer til 70´erne.

BMW RNineT Racer
Motor: 2-cylindret Boxer, 1170 ccm.
Effekt: 110 hk v.7750 omdrejninger.
Moment: 116 nm v. 6000 omdrejninger.
Topfart: over 200 km/t.
Gear: 6 trin, med konstant indgreb.
Pris: Fra 202.900 kr.

Som skuespiller håber man, at man får lov til at vise, hvad man kan, siger Natalie Madueño. – Jeg ønsker ikke at spille den samme rolle livet igennem, men jo, vi risikerer let at blive sat i bås. Det er måske en risiko, når man bliver meget stærkt eksponeret, som jeg er blevet det i ”Bedrag”. Der var en fyr, der stoppede mig på gaden og sagde, ”jeg er glad for at se dig smile”. Jeg spurgte, hvad han mente, for jeg er en person, der smiler meget, men han så mig som min rolle – som Claudia.

Natalie3

– I princippet kan de fleste skuespillere spille mange slags roller, men vi har energier eller temperament, som gør, at vi har lettere tilgang til nogle slags roller/karakterer end andre. Og derfor bliver vi så typecastet en gang imellem; som ’den sjove’, ’den unge pige’, ’den vrede’ og så videre.

Power i Ophelia

En stor rolle i komedien ”Swingers” og to markante roller på Teater Republique i denne sæson bliver til august rundet af med en af de mest eftertragtede Shakespeare-roller, nemlig som Ophelia i ”Hamlet” på Kronborg. Og måske i resten af verden.

– Det er fantastisk at få lov til at spille på Kron- borg, ja, bare det at spille under åben himmel, siger hun. – Det har jeg ikke prøvet, siden vi spillede elevforestilling inde på Grønnegårds Teatret. Men Kronborg Slot i baggrunden er bare den
perfekte kulisse for ”Hamlet”.

– Jeg synes, Ophelia nogle gange bliver misforstået. Rollen kan tolkes, og for mig kan hun mere end være en bly viol. Hun har mere power.

Verden er en scene

Shakespeare-traditionen på Kronborg er 200 år gammel, men årets Hamlet er den første egenproduktion for Hamlet Scenen, og meningen er, at den engelsksprogede opsætning skal turnere, så den ægte stemning fra ’Hamlet’s Castle’ kommer verden rundt.

– Det er en drøm at få lov til at spille på engelsk, siger Natalie. – Det er en udfordring, men der er en særlig musikalitet i det originale sprog. Det er nørderi på højt plan, men jeg er en nørd, der går op i, hvorfor vi bruger netop det ord og netop den betoning.

Natalie hænger ikke sine karrieredrømme op på en enkelt rolle, men det kunne da være sjovt …

– Man ved aldrig; hvis det bliver godt, kan det da godt åbne for at spille på engelsk i England. Så viser jeg i hvert fald, at jeg kan sproget.

Sporet ud i den store verden er varmt. Danske skuespillere i internationale produktioner er ikke længere noget særsyn, og som andre TV-serier har ”Bedrag” også banet vejen for Natalie.

– Jeg har allerede haft en lille rolle i en spansk film, fortæller hun. – De havde set mig i ”Bedrag”, og jeg er jo halvt dansk og halvt spansk, så jeg er tosproget. Det er imponerende at lille Danmark er nået dertil. Jeg prøver ikke at sætte mig mål for livet, men mere at gribe de muligheder, jeg får. Og at arbejde i udlandet er da en drøm og byder muligheden sig, går jeg efter den. Jeg kunne da godt drømme om for eksempel at arbejde med Wes Anderson eller Alejandro Iñarritu.

Noget, en international karriere også kunne åbne for, var mere action:

– Det ville jeg synes var mega-sjovt. Der er ikke så mange action-roller til kvinder – eller i det hele taget – i dansk film. Det laver amerikanerne mere af. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve kræfter med.

Natalie2

Claudia kunne have været en mand

Ligestillingen er også trængt ind i skuespilfaget, hvor DR f.eks. har haft stærke kvindelige hovedroller i deres TV-serier. Men hvad ligestilling angår, bemærker hun:

– Claudia i ”Bedrag” kunne lige så godt have været en mand. Hun ofrer alt for at nå sine mål – og det havde jo været fuldstændig samme type menneske eller karakter, hvis hun havde været en mand! Jeg oplever ikke, at det er et problem længere både at have børn og karriere, hverken som skuespiller eller ved at have en toppost.

– Men selvfølgelig er ligestilling en kæmpe diskussion. Nogle gange synes jeg, mit fag følger enormt godt med udviklingen, andre gange tænker jeg, ’længere er vi sgu’ ikke nået’. Hvis du for eksempel ser på Shakespeare, så skrev han i et mandsdomineret samfund, så flertallet af hans roller med gods i, er mænd. Men heldigvis er vi nået så langt nu, at – ligesom med Claudia – ville de fleste af hans karakterer kunne spilles af begge køn. På Det kgl. Teater skal Othello f.eks. spilles af en kvinde i næste sæson.

Så er der serveret

Som nævnt er Natalie godt klar over, at en stor TV-rolle brænder mere igennem end en rolle på teatret, der når ud til en brøkdel af det samme publikum. Det er selvfølgelig en af grundene til at film og TV-serier nu finder vej til teatret. Aktuelt spiller Natalie med i ”Festen” som ’madteater’, hvor skuespillere og publikum sidder mellem hinanden og spiser under forestillingen. Det lægger en ekstra dimension til Thomas Vinterbergs 20 år gamle filmsucces.

– Det er meget specielt, siger Natalie. – På en normal scene vælger jeg jo selv, hvornår jeg vil tage publikum ind. Her mærker jeg, hvem der sidder lige ved siden af mig. Men det er sjovt, og jeg skal virkelig holde mig vågen. Jeg går aldrig på scenen på tom mave, men jeg bliver nødt til at time det, for jeg skal kunne spise to retter mad under forestillingen. Hvis jeg ikke spiser, bryder jeg jo illusionen.

– Nogle går selvfølgelig ind med en viden om handlingen, men det er ikke alle der har set filmen. Så er vores opgave at få dem til at glemme det, så de ikke er forud for handlingen, men foretager rejsen sammen med os.

Skal lære at gå i teatret

Til næste sæson forsøger Aveny-T at appellere til et ungt publikum ved at give den norske succes-serie ”Skam” en lignende behandling. Natalie elsker serien, og måske er det måden at finde nyt publikum til teatret:

– Jeg tror, vi skal lære at gå i teatret, siger hun. – Vi tager børnene med i biografen. Vi skulle også tage dem i teatret. Teatret kan noget, mange mennesker ikke kender til. Man skal vokse op med det, så man er lige så parat til at gå i teatret som i biografen. Det kræver, at man også gør teatret relevant for de unge. Jeg tror godt, at ”Skam” kan være sådan en øjenåbner.

– Lige nu oplever jeg, at det mest er en ældre gruppe, der går i teatret, som er vokset op med det. Hvis vi skal have et nyt – ungt – publikum, skal vi give dem et tilbud. Og der SKAL ske noget nu. Til ”Festen” er der da nogen, der tager deres store/voksne børn med for at få en oplevelse.

Og til det brændende spørgsmål, som journalisten og givetvis også læserne sidder med, hvad angår tiden efter august måneds ”Hamlet” på Kronborg:

– Jo, der kommer mere ”Bedrag”, men mere må jeg ikke sige…

 

Natalie1

vino

De mørke, tætte og krydrede malbec-vine matcher grillmaden flot. Her er nogle gode bud fra henholdsvis Argentina, Chile og Sydvestfrankrig. I den trykte udgave kan du se hvor mange stjerne vinene har modtaget.

Se flere anmeldelser på www.vinstyrke2.dk

1. Catena Alta, Historic Rows Malbec 2012, Mendoza

Pris: 249,95 kr. (v/ 12 fl.)

Topvin fra en topproducent. Catena er garant for stor vin i den her prisklasse, og vi er da også næsten helt oppe at ringe. Næsten. I næsen animalske toner kombineret med kærnemælk og vanilje, der leder tankerne hen på koldskål. Frugten går mest i retning af blomme og kirsebær med lidt flødechokolade på siden. Smagen har lidt af de samme noter, men der kommer også noget lakrids og saltkaramel. Vinen er elegant og dygtigt lavet – og temmelig poleret. Vi savner en smule mere længde og personlighed og havner derfor på fem små stjerner.
www.philipsonwine.com

2. Estimulo, Malbec 2015,
Bodega Antigal, Mendoza

Pris: 74,95 kr.

Lidt sjov duft af hyld, røg og brændenælder. I smagen kommer frugten desværre ikke helt frem. Der er snarere en dominans af urter, grøn peber og røg samt et strejf af salt. Vinen virker tam og spinkel med lovlig meget frugtsyre. Ikke en kostbar flaske, men alligevel for dyr til at være en fornuftig
hverdagsvin.
www.vinmedmere.dk

3. La Linda, Malbec 2015, Bodega Luigi Bosca, Mendoza

Pris: 99,95 kr. (på tilbud til 69,95 kr.)

På tilbud koster denne vin lige præcis det, den skal koste. Resten af tiden er den for dyr. Behagelig duft af vilde kirsebær, en smule blomme og frisk salvie. Sødlige nuancer af chokolade og farin fjerner lidt af friskheden, men der er god mundfylde og saftighed – og en fin balance mellem frugtsødme og syre. I afslutningen mærkes en anelse træ. Server den gerne let kølig til en grillet kotelet af frilandsgris.
www.theis-vine.dk

4. Eulalie 2010, Château de Cénac, Cahors

Pris: 149,95 kr.

De kan stadig noget med malbec-druen i Cahors, og har man hår på brystet, er dette en udfordrende vin at gå om bord i. Duften er vildt provokerende: Stald. Mødding. Sortfodsskinke. Overmoden banan. Tobak … Ja, vi kunne blive ved. Vinen udvikler sig hele tiden i glasset. Og når man får den i munden, bliver den nærmest endnu mere dyrisk. Abegrotte er et af de ord, der falder os ind. Samtidig er frugten lækkert blommet, og fordi den har noget alder på sig, er vinen relativt imødekommende. Men nej – det er ikke en vin for alle. En krogmodnet bøf klarer akkurat udfordringen.
www.vinmedmere.dk

5. Alamos, Malbec 2015, Mendoza.

Pris: 59,95 kr. (v/12 fl.)

At man kan putte så meget karakter og smag ind i så prisbillig en vin, overrasker hver gang, vi tester Alamos fra argentinske Catena. En herligt krydret vin med alle de oversøiske malbec-dyder koncentreret i flasken. Duften har nuancer af blommer og kirsebær spicet op med nelliker og peber. Smagsmæssigt får vi en lækker, saltet note og svag sødme og bitterhed fra både blomme og blommesten. Garvesyren fra fadlagringen er ikke helt til at komme udenom i denne unge vin, men når først der kommer en grillet bøf på tallerkenen, går alt op i en højere enhed.
www.philipsonwine.com

6. Elqui Wines, Limited Release,
Malbec 2013, Elqui Valley

Pris: 189,95 kr. (på tilbud til 129,95 kr.)

I Chile vinder malbec-vinene mere og mere frem, og i denne udgave fra en af de køligere regioner er der virkelig noget at komme efter. Selv om den har fået hele turen på både nye og gamle franske, amerikanske og ungarske fade, fornemmes kun et let vaniljestrejf. Frugten er mørk med en bitter note af kirsebærsten, og i munden suppleres med mørk chokolade og en kølig tone af eukalyptus. Lettere alkoholisk, men også blød vin, som fint matcher det barbecuemarinerede kød fra grillen.
www.theis-vine.dk

7. Clos de Fous, Tocao 2013, Bio-Bio

Pris: 325 kr.

Nådada, så rykker vi op i superligaen. Denne chilener er lavet på malbec-druer fra 80 år gamle vinstokke iblandet nogle få procent carignan. En tæt sag, der oser af solbær, sorte kirsebær og chokolade i et koncentreret, næsten likøragtigt udtryk. I munden mærker man for alvor tørstoffet. Bærfrugten er mørk og kølig. Her er peber, mokkapulver og rå garvesyre, og selv om det er lidt af en saft- og kraftbombe, udfolder vinen endnu ikke sit fulde potentiale. Giv den masser af luft – gerne flere timer på karaffel.
www.bichel.dk

8. Uno, Malbec 2013, Bodega Antigal, Mendoz

Pris: 99,95 kr.

Dette er storebror til Estimulo (vin nr. 2) fra samme producent, og det mærkes. De 25 kr. ekstra er godt givet ud, for her rykker vi virkelig nogle trin op ad kvalitetsstigen. Kirsebær og amarettolikør spiller fint op til den krydrede duft af røget chili og kød. Træet fra fadlagringen er mærkbart i munden, som tørrer en smule ud. Alligevel hænger vinen godt sammen med en flot dybde og masser af moden, let sødmefuld bærfrugt.
www.vinmedmere.dk

Lad os én gang for alle slå fast, at de, der kalder 718-serien for en ”fattigmandsporsche”, ganske enkelt blotter deres viden om biler. Liebhaverboligens Rasmus Thomsen har været ude i en Cayman S, og han er forelsket til langt op over begge ører.

porsche

Sådan ser en sportsvogns instrumentbræt ud. Omdrejningstælleren i midten.

porsche4

Porsche har gennem de sidste 50 år produ- ceret 911’eren, der verden over er syno- nym med fabrikken i Stuttgart. Gennem de senere år er flere modeller kommet til, og under 911 finder vi 718-serien. Den fås som Cayman (coupe) og Boxster (cabriolet). For begge gælder, at der er tale om en bil, der prismæssigt ligger 2/3 under 911´eren. Cayman S er udstyret med en 2,5 liters turbomotor, der leverer 350 heste og 420 nm. Motoren er centerplaceret, hvilket mærkes. Vægtfordelingen er ganske enkelt eminent. Der er mulighed for gearskifte via PDK – shiftpads – men denne testmodel var udstyret med manuelt gear. Og det skal Porsche på ingen måde høre ondt for. Tværtimod.

porsche5

Eminente tilvalg
Porsche tilbyder en lang række ekstraudstyr til deres biler. Bilmærket differentierer sig dog ved, at disse optioner rent faktisk gør en mærkbar forskel. Mest bemærkelsesværdig er sport+ pakken. I forbindelse med det manuelle gear er den mest opsigtsvækkende gevinst, at der gives præcis mellemgas i forbindelse med kickdown. Således er omdrejningerne i det leje, som afspejler gear og hastighed. Enormt effektivt og brugbart. Herud- over, er manuelt gear at foretrække til denne lille, kompakte køremaskine. For vi arbejder med den, og dermed bliver vi mere ét med mekanikken.

porsche2

Habile præstationer
I forhold til det generelle marked for sportsvogne, er Cayman S udmærket med på præstationssiden. Med PDK og sportspakke rammes 100 ved 4,2 sekunder, med manuelt gear lidt langsommere. Til det skal lægges – eller bogstaveligt talt trækkes fra – at fabrikken er notorisk kendt for at underdrive egne præstationer.
For begge varianter er topfarten 285 km/t. Der er god acceleration op til 160 km/t, og først ved 250 km/t falder trækket for alvor. Ved hård nedbremsning fra 260 km/t ligger bilen ufatteligt stabilt, og understreger sin egen berettigelse som en af de bedst sammenskruede modeller fra porschefamilien (Afprøvet i 
Tyskland). Og bilens antispin, i 
kombination med centermotor, kan ikke beskrives med ord. Det er vejgreb i accelerationerne af en helt anden verden.

porsche3

Indsugning til motoren. Giver designet det sidste pift.

Kompromisløs
Cayman S er kompromisløs. Bagagerummet hører til i den mindre ende af skalaen, om end der er et i begge ender. Komforten er udmærket, også til langtur.
Underholdningen er absolut i top, hvilket henleder opmærksomheden på Porsches Track Days, hvor de glade ejere kan afprøve deres vidundere på bane. Prisen? Den starter ved 1,2 mio. En skrabet 911’er fås for knap 2. Såfremt der sammensættes en Cayman S med en bred palette af udstyr, vil prisen for et eklatant pragteksemplar af et legetøj ende på omkring 1,9 mio. Og jeg ved godt, hvor jeg vil lægge mine penge.

Porsche Cayman S Pris: Fra 1.190.520 kr. med manuelt gear. Med en særdeles gedigen udstyrspakke 1,9 mio. Motor: 2497 ccm, 4 cylindre. Centerplaceret med motor. Turbo. Effekt: 350 hk ved 650 omdrejninger. Drejningsmoment på 420 nm. Transmission: 6-trins manuelt gear. Præstationer: 0-100 4,6 sekunder. Topfart 285 km/t.

 

 

Hver måned i Liebhaverboligen bringer vi en eksklusiv make over og giver en heldig kvinde muligheden for at forny sin stil. I denne måned er det Marlene Riisberg Klausen på 28 år, der er kommet i kyndige hænder hos tøjforretningen rêve no. 1 i Hellerup samt fået lagt makeup og ordnet hår hos Mette Hedstrøm coiffure i Søborg.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FØR

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_EksklusivMakeover_før

Hvem: Marlene Riisberg Klausen
Bopæl: Skodsborg
Alder:  28 år
Profession: Studerende i engelsk og kunsthistorie Freelance fotograf
Tøjstørrelse: 36
Højde: 1.70 cm.

Marlenes forventninger og efterfølgende reaktion:

Før: ”Jeg glæder mig så meget til at få gjort noget ved mit hår. Bare noget! Det trænger. Og så håber jeg på tips til at klæde mig lidt mere feminint.

Jeg har næsten altid sorte jeans på og en habitjakke. Det er nemt, og det virker – men .. Det bliver også lidt kedeligt indimellem. Måske finde ud af, hvilke farver jeg skal gå efter – jeg får nogle gange købt noget, som jeg aldrig får på, fordi farven alligevel ikke er så god.”

Efter: ”Jeg havde en super god dag.  Jeg blev forkælet med ny hårfarve, bløde krøller og kaffe hos Mette Hedstrøm. Jeg lærte, at bronze står godt til mine blå øjne, og at baby-strithår (der hvor de tabte hår begynder at komme igen) kan lægges ned med lidt spray eller voks – eller med almindelige fugtighedscreme! Godt tip, hvis man ikke lige har de andre to på hånden.

Hos rêve no 1 blev jeg taget rigtig godt imod – tøj hang klart, og jeg fik hurtigt første sæt på. Armygrøn står godt til min nye hårfarve, og den rå jakke og den feminine nederdel er helt sikkert noget, jeg vil prøve at mixe i min egen garderobe!

Næste sæt var meget lækkert, og jeg må sige, at jeg har fået mod på de afslappede bukser – og de høje hæle!

Det sidste sæt med sorte bukser, silketop og kimono var fantastisk. Jeg er vild med idéen om den sorte base, som man så spicer op med noget mere spraglet og vildt. Super, super god idé.

Jeg skal helt sikkert have mig en flot kimono til sommer.

I det hele taget var alle de sæt, jeg prøvede, helt fantastiske. Jeg har fået ny inspiration og fundet ud af, at jeg sagtens kan bære andet end sorte jeans og habitjakker :·)

Tak for en skøn skøn dag . Jeg er meget taknemmelig og glad. “

………………………………………………………………………………………………………………………….

Her er Marlene EFTER makeoveren: 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Tøj:
Marlene har en super flot figur, som skal vises frem. Derudover ville vi rigtig gerne fremhæve hendes fine farver – derfor prøvede vi mange forskellige farver til Marlene. Både armygrøn og de spraglede farver. Det klædte Marlene super godt. Vi miksede den rå armyjakke med feminine nederdele og bukser og høje stilletter.  Wauw, hvor var det bare flot, og en helt ny kvinde, som strålede. En ny verden uden sort blazer og jeans åbnede sig, og det var en fantastisk følelse at se Marlene så glad.

Marlene prøvede 3 forskellige sæt tøj.

FET_EksklusivMakeover_IMG_6627

Sæt nummer 1: Kimono fra Sissel Edelbo til 950 kr. Sort buks fra PBO til 1.000 kr. Silketop fra Nadine til 1.500 kr. og sandaler fra Apair til 1.700 kr.

FET_EksklusivMakeover_IMG_6621

Sæt nummer 2: Top fra Fabiana Filippi til 2100 kr og buks fra samme brand til 2.600 kr. Stilleter fra Apair til 2.200 kr.

FET_EksklusivMakeover_IMG_6601

Sæt nummer 3: Nederdel fra Catwalk Junkie til 450 kr. T-shirt fra Hunkydory til 500 kr og rå armjakke fra Maison Scotch til 1.700 kr. Sko fra Apair til 2.000 kr.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Hår og makeup:

Malene fik en søn for 11 måneder siden og har i halvandet hår ikke fået gjort noget ved håret. Hun var glad for at have langt hår, men ville gerne have lidt mere liv i frisuren. Vi blev enige om at klippe frisuren til under kravebenet, så hendes hår blev lettere i looket. Samtidigt klippede jeg hendes hår i lette etager, så der kom en masse liv i det. Jeg valgte to forskellige farver til hende. En lys og en lidt mørkere med en snert af lidt varme for at give hendes hud lidt glød. 

Afslutningsvis lagde jeg en makeup med fokus på Malenes smukke øjne, hvor de fik lidt dybde med rosa og kobber tone.  

FET_EksklusivMakeover_IMG_0113

FET_EksklusivMakeover_IMG_0121

………………………………………………………………………………………………………………………….

Eksperterne bag:

FET_Makeover_reve_Christina Kjær

Christina Kjær,Indhaver af rêve no. 1
Strandvejen 136B, 2900 Hellerup, Telefon: 6168 2511, www.reveno1.dk

FET_Eksklusiv_Makeover_Kirstine-Rechnagel

Kirstine Rechnagel, Salon Mette Hedstrøm in-coiffure
Søborg Hovedgade 89, 2860 Søborg, Telefon: 39672084, www.mettehedstrøm.dk

………………………………………………………………………………………………………………………….

Kunne du tænke dig, at få en makeover?

Så send billede med navn, alder, tøjstørrelse, og hvorfor du ønsker at få en makeover til butik@reveno1.dk. 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Stephania_SSP0595

For det yngre publikum er hun Ane fra ”Sjit Happens”, for det ældre er hun Gitte fra ”Mercur” …, og så er der dem, der vil huske hende som Anders W. Berthelsens overscoring i ”Klassefesten 3”. Stephania Potalivo er tidens ’it-girl’ med masser af følgere på instagram.

Opmærksomheden er stor, når en skuespiller er med i en TV-serie.

– Det ved alle skuespillere. Der er mange, der ser med. Det kan godt være lidt angstprovokerende, at man føler, at alle pludselig kigger på en. Men for det meste er folk jo søde, når de henvender sig.  Jeg bliver bare rigtig glad, når folk kommer hen til mig og vil have et billede eller vil fortælle, at de godt kan lide det, jeg laver.

– Der er også tit nogen, der bare råber. ”Øh, det er sgu’ da dig fra fjernsynet”. Det kan godt være lidt svært at reagere på. Men i det store hele ikke så slemt. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke gør det til en større ting, så jeg for eksempel pludselig ikke kan tage S-toget.

Alder og udseende

Hvor mange sikkert ville får deres hedeste drøm opfyldt, hvis de så 6-8-10 år yngre ud end deres alder, så er det professionelt ved at spænde lidt ben for Stephania Potalivo:

– Gitte i ”Mercur” skulle være 22, jeg er lige fyldt 30. Men jeg er efterhånden for gammel til at spille de 17-årige piger, og det kan faktisk være en ulempe at se ung ud, hvis jeg skal gå efter de mere modne roller.

– Jeg synes stadig, jeg er ung, selv om noget ændrer sig – og jeg tror, jeg vil have det på samme måde hele livet. Jeg føler mig nok lidt mere rolig nu, end da jeg var i starten af 20’erne. Jeg kan godt nogle gange føle, det er mærkeligt at skulle beskrive mig selv som ’kvinde’. Så kan jeg bedre lide at sige ’pige’ … selv om man nok mere er en kvinde, når man er fyldt 30 år.

– Men ellers synes jeg, jeg er et godt sted i livet. Hvis jeg ser ti år ud i fremtiden, håber jeg stadig at være sammen med min kæreste, måske at vi har fået et barn. Det er ikke noget, vi stresser over, men jeg er 30, og han er 38, så det kunne være et godt tidspunkt. Og så håber jeg jo, at jeg kan blive ved med at være skuespiller. Det er det, jeg elsker at lave.

Det med at føle sig moden gør også, at Stephania ikke tænker over, at kæresten er lidt ældre end hende:

– Den betyder ikke noget for os. Jeg tror, en stor aldersforskel kan have betydning, hvis man er to vidt forskellige steder i livet og vil forskellige ting. Men sådan kan man også have det, hvis man er jævnaldrende, så der vil altid være lidt udfordringer i et forhold lige meget hvad.

Ingen dans på roser

I øvrigt behøver man som par slet ikke at matche på alle områder. Selv var Stephania meget begejstret for at lære at danse, som hun gjorde i ”Vild med dans”, men …

– Jeg savner det. Når jeg sidder og ser programmerne, er det mærkeligt at tænke på, at det kunne jeg også. Når kæresten kommer hjem, så kunne jeg da godt ønske mig, at vi lige kunne jive lidt i stuen.

– Men han er en motorisk spasser, tilføjer Stephania med et grin. – Så det er ikke noget, vi dyrker.

Feminin, ikke feminist

Ellers har rollen i ”Mercur” været en fest for Stephania, der er vild med de feminine kjoler, hun blev klædt ud i. Selv om hendes figur repræsenterer en begyndende ligestilling i slutningen af 50’erne, der skulle kulminere med ungdomsoprør og rødstrømper et årti senere.

– Der er sket rigtig meget siden da. Det kan da stadig debatteres, om der er ligestilling, men jeg ser mig ikke som feminist. I min branche er der sket rigtig meget. Både foran og bagved kameraet er der flere kvinder. Især i mange af de populære serier, er der store kvinderoller. Så det går den rigtige vej, selv om der klart er noget vej endnu.

– Men det var fedt at blive stylet med hår, makeup, tøj. Jeg kan godt lide at være kvinde-kvinde. Man gjorde virkelig noget ud af sig selv dengang. Men jeg er nu glad for, at det er okay ikke at sove med curlers i håret og at have joggingtøj på i dag.

Telefon til fremtiden

Rejsen tilbage i tiden mindede hende til gengæld om en anden stor forskel … fraværet af mobiltelefoner!

– Jeg havde den jo ved hånden hele tiden uden for optagelserne, men jeg ved, at det er forfærdeligt for mig at miste eller glemme mobilen, indrømmer hun. – Det er en hårfin balance mellem mulighederne og friheden i mobiltelefonen – og afhængigheden. Vi er blevet dårlige til at være sammen. Folk sidder med deres mobil på restauranten. Og alt skal dokumenteres på de sociale medier. Jeg skal ikke være hellig, for jeg gør det selv! Nogle gange kan man aftale, at lægge telefonen væk … men det er lidt sygt, at det skal være sådan.

Så alt i alt er Stephania tættere på sin figur i den populære komedieserie ”Sjit Happens”.

– Ane er tættere på mig end Gitte. Hun er en ung, forvirret pige, der ikke ved, hvad hun vil, men vil folk det bedste. Jeg kan godt genkende mig selv i hende på mange punkter.

– På mange måder er nutidens unge underlagt et meget større pres end 50’ernes, fortsætter hun. – De kunne følge nogle forventninger og recepter for, hvordan tingene skulle være. Hvis de altså ikke faldt uden for normerne for eksempel ved at være homoseksuelle. I dag er der et større pres for selv at træffe de rigtige valg med hensyn til uddannelse, livsstil, pardannelse, karriere. Det kan godt give stress, at man ved, man kunne vælge noget andet. Men jeg foretrækker nu alligevel at leve i vores tid!

Ingen drøm om hus og have

Stephania Potalivo er vokset op i Charlottenlund, og efter en afstikker til Nørrebro og Frederiksberg er hun vendt tilbage til vandet – nu dog på Østerbro.

– Min familie bor stadig i Charlottenlund, og jeg føler mig privilegeret over at være vokset op, hvor jeg var tæt på skov og hav, men stadig ganske tæt på København. Men jeg drømmer ikke om at vende tilbage og have hus. Jeg elsker at have en lejlighed med altan, hvor jeg har udsigt og sol. Jeg ville føle mig forpligtet af at skulle passe hus og have.

Det rumler lidt med planer om en ny opgave til Stephania Potalivo her til sommer, men det er ikke noget, hun må tale om endnu.

 

FET_Stephania_SSP0706

 

Blå bog
Stephania Potalivo

Stephania skylder sin italienske far sit karakteristiske navn. Sin skuespillerkarriere skylder hun sin bror og mor. Det var nemlig broderen, Christian, der søgte en rolle i en dansk ungdomsfilm og anbefalede hende at prøve til en anden. Hun kom med i ”Farligt venskab” i 1995 og en række familiefilm derefter.
Da hun ikke rigtig vidste, hvad hun ville efter skolen, var det hendes mor, der skubbede på for at hun genoptog 
karrieren. Det var jo det, hun brændte for. De fleste kender i dag Stephania fra ”Sjit Happens”, andre fra ”Klassefesten 3”, og senest har vi
kunnet se hende i serien ”Mercur”. 

Storebror fik i øvrigt ikke selv en rolle, men er i stedet blevet producer. Og var det på ”Dicte” sæson 2, hvor Stephania spillede med i to afsnit (”Men det var ikke ham, der havde valgt mig. Det var manuskriptforfatterne. Til gengæld er han god at spørge til råds og snakke fagligt med. Han er stadig meget
storebror i forhold til mig. Det forhold er ret statisk.”)

 

FET_Stephania_SSP0769

FET_Stephania_SSP0632

FET_Stephania_SSP0689

 

Rundt om Stephania

Lidt om mode:
Har du et mærke eller en butik, du går efter?

Jeg går meget i danske mærker. Jeg er glad for de danske designere – der er mange forskellige at vælge mellem.

Hvad er dine dyreste sko?

Et par Valentino sko … til 6.200,-. Det syntes jeg selv var dyrt. Den slags har jeg kun 2-3 par af. Og når det gælder sneakers køber jeg bare Nike og Adidas. Et par klassiske sorte pumps behøver heller ikke være dyre mærker. Men Valentino … jeg synes, de er det værd! Jo, det er mine yndlingsstilletter.

Hvilken slags tøj vil vi ALDRIG se dig i?

Du vil aldrig se mig i de mere ekstreme modeller fra high fashion – dem man kan se på catwalken. Det er kunstværker i sig selv. Så bliver tøjet hovedpersonen, og jeg vil gerne gå i tøj, der fremhæver mig.

Lidt om mad: 
Er du god til at lave den?

Ja, jeg er vokset op i en italiensk mad-tradition. Det fyldte meget i vores hjem. Pastaretter er jeg god til.

Hvis du går ud, hvad skal det så helst være?

Min kæreste er restauratør, så det ender ofte på en af hans. Jeg er meget heldig at kunne spise ude så ofte på hans restauranter. Ellers kan jeg godt lide at gå efter noget, jeg ikke kan lave derhjemme. Jeg elsker at gå ud at spise – morgen, frokost og aften. Jeg synes, det er lige så hyggeligt som at lave mad selv, og jeg elsker at mødes med folk og så spise sammen.

Det er måske ikke sundt, men fuck det – det smager for vildt godt:

Alt! Jeg lider lidt af glutenallergi, men jeg tager smerten med; jeg ELSKER pasta. Og is! God italiensk is. Da jeg var i Italien sidste sommer, spiste jeg tre is om dagen. Jeg får ikke junkfood-cravings. Burger og pizza er fint – hvis det er lavet ordentligt af gode råvarer.

Det værste/mest pinlige scoringsforsøg, og hvornår var det?

Jeg synes ikke, det var fedt med mænd, der gjorde en dyd ud af at fortælle, at de overhovedet ikke kendte mig eller havde set noget, jeg havde lavet. Sådan ”nårh, min ven siger, at du er kendt; Hvad er det for noget?” Hvis han ikke kendte mig, så kunne han vel snakke om noget andet! Så er det da lige meget, hvad jeg laver.

Hvad er det mest charmerende en mand kan gøre?

Jeg kan godt lide, at en mand hviler i sig selv og ikke er bange for at sige, at jeg er sød eller dejlig. Og han skal have selvironi. Han skal kunne tage pis på sig selv.

De tre mest kiksede ting ved en mands påklædning?

Jeg synes, det er ubehageligt at skulle kritisere nogens valg af tøj, men hvis jeg nu skal svare: De der stumpebukser, der hverken er shorts eller rigtige bukser, de er altså ikke lige mig. Lidt for spidse sko heller ikke. Og jeg har opdaget, at italienske mænd ofte har en forfærdelig tøjstil. Der kan gå lidt for meget print og stonewashed jeans i den nogle gange. Men helt ærligt, hvis man kan mærke, at en mand er tilpas med det, han har på, så er det jo bare det bedste!

Sommerferie: Har du planer?

Her i maj tager min kæreste og jeg til Los Angeles. Han har aldrig været der, men han vil elske det med bilerne. Til september har vi lejet et hus i Sydfrankrig sammen med nogle venner.

Dit bedste sommerminde:

Mine ferier i Italien, både med familien og med kæresten. Min familie stammer fra Norditalien, men jeg synes bedst om Syden. Det er stadig som taget ud af gamle italienske film; Sicilien, Napoli og Ischia (hvor de optog ”The Talented Mr.Ripley”). Der var vi sidste år.

Og i mange år har min mor givet mig en storbyferie i fødselsdagsgave – til Rom eller London. Dem elsker jeg.

Hvad kan få dig til at fælde en tåre?

Jeg kan godt tåle at se barske ting, men når det er dyr, også i tegnefilm … Det er ikke bare en tåre, det er udbrud af gråd. Til filmen ”Turner & hund” var jeg opløst af skiftevis grin og gråd.

Hvad får dig til at grine?

Jeg er mest til situationskomik. Jeg synes, det er vigtigt at grine. Jeg vil ikke sige, det er lykken, men at grine er en del af lykken. Også at man kan grine af det lort, man oplever i livet.

 

Hver måned i Liebhaverboligen bringer vi en eksklusiv make-over, og giver en heldig kvinde muligheden for at forny sin stil. I denne måned er det Sandra Kaufmann på 19 år, der er kommet i kyndige hænder hos tøjforretningen rêve no 1 i Hellerup, samt makeup og hår hos Mette Hedstrøm coiffure i Søborg.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FØR

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Eksklusiv_Makeover_17094218_10154524230203235_45185533_n

 

Hvem: Sandra Kaufmann
Bopæl:
Gladsaxe
Alder: 
19 år  
Proff.:
Vikar i en børnehave
Tøjstørrelse:
38
Højde:
1.70 cm.

Sandras forventninger og efterfølgende reaktion:

Før: ”Jeg glædede mig til en dag med nye input, og en masse sjove ideer. Og til at prøve en masse forskelligt tøj. Jeg håbede på en frisk ny hårfarve” ”Jeg glædede mig til at fine ud af hvad der passer bedst til mig i forhold til hud, og mit hår”

Efter: ”Jeg er så glad for mit nye hår, og farven blev så fin. Jeg synes det var en rigtig sjov og spændende oplevelse at gå igennem og alle var rigtig søde og tog pænt imod mig”

………………………………………………………………………………………………………………………….

Her er Sandra EFTER makeoveren: 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Tøj: Sandra blev stylet i forskelligt tøj, vi prøvede at lege med forskellige stilarter. Sandra har en meget rolig stil, og bruger ikke mange farver. Derfor var det super sjovt at prøve nogle nye farver, og nogle lidt blødere stilarter, end det ellers meget sorte og grå univers som Sandra ofte bevæger sig i.

FET_Skærmbillede 2017-04-13 kl. 16.19.06 kopi

Sæt nummer 1: Jeans fra Costamani til 950,- Strik fra Iheart til 1600,- og skjorte fra Moliin til 700,- Sneakers fra Philip Hog til 700,-

FET_Eksklusiv_Makeover_image1 s

Sæt nummer 2: Skindjakke fra Oakwood til 2000,- Og skjorte fra Hunkydory til 1000,-

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_4705

Sæt nummer 3: Palmebukser fra My Sunday Morning til 1300,- Ahlvar top til 1600,- Cardigan fra PBO til 700,- Sko fra Apair til 2200,-

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Hår og makeup:Sandra ønskede et look i håret med mere liv og spil. 

Vi blev enige om at farve hende med en masse lyse striber for efterfølgende at tone farven over med en varm nuance som komplimenterer Sandras hud og samtidigt for at give hele håret farve-sammenhæng. Afslutningsvis blev Sandra stylet med store bløde krøller for at lave et let aftenlook. 

Sandra fik til sidst lagt en let makeup hvor vi lavede fokus på kindben og øjne.

FET_Eksklusiv_Makeover_17035496_10154524237433235_1316531640_n

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_4746

 

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Eksperterne bag:

FET_Makeover_reve_Christina Kjær

Christina Kjær,Indhaver af rêve no. 1
Strandvejen 136B, 2900 Hellerup, Telefon: 6168 2511, www.reveno1.dk

FET_Eksklusiv_Makeover_Kirstine-Rechnagel

Kirstine Rechnagel, Salon Mette Hedstrøm in-coiffure
Søborg Hovedgade 89, 2860 Søborg, Telefon: 39672084, www.mettehedstrøm.dk

………………………………………………………………………………………………………………………….

Kunne du tænke dig, at få en makeover?

Så send billede med navn, alder, tøjstørrelse, og hvorfor du ønsker at få en makeover til butik@reveno1.dk. 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Afslappet stemning, et mekka for træbåde, 1100 bådepladser og flere restauranter er nogle af attraktionerne i Svanemøllehavnen. Stedet har de senere år gennemgået flere forbedringer, så man i dag kan grille, sole sig m.m. og i sommerhalvåret følge kapsejladser og regattaer.

 

FET_SewellDK-1407-2340-LARGE

 

Som den største lystbådehavn i Danmark med 1100 havnepladser er Svanemøllehavnen er vigtigt fritidsområde for nordkøbenhavnere – også dem uden egen båd. Der er altid mulighed for at finde en gæsteplads, og her er et mekka af flest hjemmehørende træbåde i landet.

Her har tre sejlklubber til huse, og de driver hver en restaurant – Strandberg, Sundet og Frem, som er populære og besøgte udflugtsmål året rundt – også for ikke-sejlere. Svanemøllehavnen er sammen med 149 andre danske havne og flere udenlandske med i Frihavnsordningen, hvor bådejere kan låne hinandens havnepladser uden at betale gæsteleje. Et nyt grønt areal på Svaneknoppen ved havnens Nordmole har borde og bænke med mulighed for at grille og solbade. Ved Østmolen er der også et lille grønt område, møbleret og med grill til fri afbenyttelse.

Svanemøllehavnens tre sejlklubber og fire roklubber skaber sæsonen igennem liv i form af kapsejladser, ungdomssejladser og regattaer. 3000 gæstesejlere besøger hvert år havnen, og dertil kommer et antal nordkøbenhavnere på søndags-tur eller som gæster på områdets restauranter, fortæller havnefoged John Vestergaard:

”Efter renovering og modernisering af haven i tre etaper fra 2008-2011 er havnen blevet et rekreativt område for østerbroborgere og andre københavnere. De bruger stedet som rekreativt område og nyder leben og både året rundt.”

 

FET_SewellDK-1407-2391-LARGE

FET_SMH-Havnedag2014-0065-LARGE

 

Kunstigt men populært

Svanemøllen var oprindelig en vindmølle, som senere blev suppleret med dampkraft. Møllens top brændte i 1892, mens underdelen – et værts- hus frekventeret af værnemagtens tropper – blev saboteret i 1944. I dag bruges navnet om hele kvarteret på Ydre Østerbro, som er den nordligste del af Københavns Kommune med en station, hvor S-bane og Kystbane passerer under Strandvejen.

På Svanemøllen ligger en kloakpumpestation, hvis udluftningstårn fra 1906 er udformet som en minaret. På et areal, opfyldt 1911-18, findes villakvarter, remise- og rangerarealer og Svanemølleværket som blev færdigbygget i 1953. Nedenfor ligger landets største lystbådehavn Svanemøllehavnen. I 2010 blev den kunstigt anlagte og arkitekttegnede! Svanemøllestrand indviet som endnu et rekreativt område for københavnerne. Andre interessante steder i området er Komponist-
kvarteret, Svanemøllebroen, Svanemøllehallen og Svanemøllens Kasserne.

www.smhavn.dk
www.marinaguide.dk

 

FET_SewellDK-1407-2424-LARGE

FET_SewellDK-1407-2406-Edit-LARGE

FET_SewellDK-1407-2412-LARGE

FET_SewellDK-1407-2421-LARGE

FET_SewellDK-1407-2441-LARGE

FET_SMH-Havnedag2014-0033-LARGE

FET_SMH-Havnedag2014-0089-LARGE

FET_SMH-Havnedag2014-0087-LARGE

FET_SewellDK-1407-2427-LARGE