Ikke som de andre

Artikel af: Peter Pilegaard - Feb 03 2020 kl: 13:48

FET_Sofie_Østergaard_8Y9A1452

Som ny vært i et i forvejen velfungerende koncept har Sofie Østergaard (37), som værtslig arvetager efter Jacob Riising følt sig udfordret til at løfte opgaven og sætte sit eget præg på programmet Versus på DR.

Tv-værten Sofie Østergaard (37) har altid drømt om det store format. Den drøm er gået i opfyldelse med jobbet som vært på DRs populære game- show Versus, hvor hendes store udfordring har været at skulle stå i en anden mands sko. For Sofie holder godt fast i, hvem og hvad hun er som menneske – og ønsker for alt i verden ikke at `gøre som man plejer´.

”Det har været en kæmpe udfordring at overtage Versus. Både fordi det er et program, jeg selv har nydt at se. Men også, fordi det altid har været en drøm at få lov at overtage så stort et format. Jeg vil måske nok til hver en tid foretrække at lave første sæson af et program fremfor at lave femte sæson – hvor det ovenikøbet er selveste Mr. Primetime Gameshow, Jacob Riising, der har lavet de fire foregående sæsoner”, bekender den nye Versus-vært, Sofie Østergaard, og fortsætter:

”Jacob er jo så dygtig, så øvelsen blev at finde ud af, hvordan jeg kunne gøre det her til mit eget. Nu er Jacob og jeg jo meget forskellige i forvejen, men jeg ville aldrig gå ind og forsøge at lave tingene, sådan som de plejede at lave det. `Plejer´ er ikke nødvendigvis et succeskriterie. Ordet kan man for min skyld godt strege fra ordbogen. Og derfor, var jeg lykkelig over at blive givet plads til at komme med mine bud på, hvordan vi kunne optimere et allerede velfungerende program.”

Vejen ind

Som så ofte set, har tilfældigheder været i spil på Sofie Østergaards vej ind i tv-branchen. Først, droppede hun ud af gymnasiet i 3.g for at påbegynde danseuddannelsen. Så blev hun uddannet danser og arbejdede efterfølgende på Pantomimen i Tivoli, samtidig med, at hun underviste – inden chancen bød sig i Scenen er din.

”Danseverdenen er sindssygt hård. Der er få jobs, og man skal virkelig pleje sine kontakter. Nogen stopper, fordi de bliver trætte af at slikke andre folk i røven for at overleve. Det synes jeg er ret sigende for branchen. Men så deltog jeg som danser i programmet Scenen er din på TV 2 og blev hurtigt fascineret af fællesskabet ved at lave fjernsyn; alt fra rekvisitter og make-up til kamera og kaffe – det var det vildeste teamwork. Det var helt fantastisk at opleve som deltager. Og så vandt jeg ovenikøbet programmet sammen med min dansemakker Esbern Syhler-Hansen.”

”Det betyder utroligt meget for mig at være ægte i det, jeg laver”

”Men jeg tænkte aldrig over, at sejren i et tv-program kunne føre til en karriere indenfor tv, indtil jeg så blev spurgt af TV 2, om jeg ville være dommer i en dansekonkurrence. Det ville jeg gerne, og det gjorde bare, at jeg blev endnu mere fascineret af stemningen omkring det at lave tv”, fortæller Sofie Østergaard, der efterfølgende blev castet som programvært på DR1’s ungdomsmusikprogram Boogie – men som, ifølge Sofie selv, var et fejlcast af dimensioner.

”Det var slet ikke mig. Det kunne alle se”, kommer det ærligt fra Versus-værten, mens hun med et smil på læben forsøger at kaste et kikset håndtegn til lyden af en omvendt kasket og en grimasse, der måske kunne passe.

”Det betyder utroligt meget for mig at være ægte i det, jeg laver. Og det ville jeg på ingen måde kunne være som Boogie-vært. Men så var der nogen, der mente, at jeg ville passe perfekt ind på en ny børnekanal, der skulle til at starte op. Det var Ramasjang – hvor jeg både blev tv- og radiovært.”

Erfaringens værdier

Sofie Østergaard oplevede stor succes som vært på Ramasjang. Hendes måde at møde børnene i øjenhøjde på var en af hendes mange kvaliteter, og erfaringen som tv-vært på børneprogrammerne   kommer hende til gode i dag, når hun står som styrmand i Versus.

”Det betyder helt vildt meget. Erfaring er en sjov størrelse. Man oplever jo ikke rigtig, at man tager den med sig. Den følger dig bare – og lige pludselig er den der. Som vært i Versus har jeg virkelig skullet trække på mine erfaringer fra Ramasjang-dagene, hvor jeg mange gange har stået på en mark uden rekvisitter og med børn med lampefeber, der pludselig får en elefant galt i halsen, mens jeg er tvunget til at rive et eller andet ud af røven, der vil få en halv times tv til at fungere. De erfaringer er guld værd i dag”, fortæller den efterhånden erfarne tv-vært, der i næste måned fylder 38 år.

Nu er Versus jo ikke et live-program, men optaget i forvejen. Er man mindre nervøs, når det ikke er live-underholdning, man laver?

”Nej. Det eneste, der er mere skræmmende end at lave live-tv er bevidstheden om, at der sidder en klipper, som skal redigere i dig efter nogle optagelser. Det er faktisk ret grænseoverskridende. Det svarer vel nok til, hvis nogen redigerede din artikel og publicerede den, uden du selv havde set resultatet inden. Så jeg var sindssygt nervøs de første gange, vi optog. Jeg kan også se det på mig selv, når jeg ser det nu. Men jeg kan også se, hvor meget min erfaring betyder. Hvis det havde været for fem år siden, havde jeg ikke kunnet forblive i min egen krop på samme måde, som jeg er i stand til i dag. Jeg erroligere i de situationer i dag. Jeg gør mig det klart, at jeg måske nok kan gøre tingene bedre. Men det vigtigste er, at jeg er autoritær og rolig og leder folk igennem programmet på en god og underholdende måde”, fortæller Versus-værten.

Hvad er den store forskel på at være vært på børne-
programmer til forskel for et program som Versus?

”Der er én kæmpe forskel: Mængden af penge til at lave det. Det er ikke fordi, der er særlig mange midler til at lave noget som helst i dag, men på børneprogrammerne står man selv for alt, hvor Versus bare er en anden maskine. Og så er der utrolig mange flere mennesker, der kigger med på et program som Versus i forhold til et børneprogram. Men det har ikke den store betydning for mig. Jeg tænker ikke så meget over, hvor mange der kigger med.”

Hvor føler du dig mest hjemme?

Børn er en større udfordring at have med at gøre, når man laver tv. Når man har stået med børn – og dyr for den sags skyld – så kan man stå med alt, vil jeg mene”, griner Sofie Østergaard.

”Det er bare en svær ting at stå med børn. Men det har faktisk aldrig betydet noget for mig, om det var det ene eller det andet. Det vigtigste for mig, uanset hvilket publikum et program henvender sig til, er, om jeg selv kan stå inde for det, om jeg selv synes, det er sjovt og noget, jeg brænder for.”

Kræver det en barnlig sjæl at lave Versus?

”Jeg tror klart, det er en fordel. Jeg er totalt meget et legebarn. Jeg har en god kontakt til min barnlige side. Men det er også vigtigt at se ud over det barnlige gen. Jeg er jo også en voksen person, der godt kan blive en smule træt af at blive sat i en barnebås, for jeg er jo også både mor til to, iværksætter og efterhånden ganske voksen. Noget af det, jeg er allerbedst til, er at lave nærværende interviews og har som ambassadør for Unicef lige haft premiere på en ny podcast, hvor der gives gode råd til børn og unge. Jeg føler mig meget privilegeret over at lave de ting, jeg laver.”

Versus uden ekstremer

Tv-programfladen svømmer efterhånden over med gameshows og reality-programmer. Siden Sofie Østergaards deltagelse i Scenen er din i 2007, synes der at brede sig en tendens, hvor det at gøre sig selv særligt bemærket er en del af ungdomskulturen anno 2020 – men hvordan ser tv-verdenen ud fra tv-værtens eget perspektiv.

”Generelt har jeg en følelse af, både med tv-billedet og samfundet generelt, at der er en tendens til, at alle skal skille sig helt vildt ud. Vi skal hele tiden finde ud af, hvordan vi er unikke. Men i stræben efter det placerer vi et unødvendigt og uretfærdigt hårdt pres på os selv – og særligt på de unge mennesker i dag. Tv-programmerne går mere og mere niche-vejen. Cougar-programmet på DR3 er et godt eksempel. Det hele skal være ekstraordinært, ekstremer – og det kan godt være skræmmende, synes jeg.”

”Både piger og drenge lider i dag under det forventningspres, der bliver dem pålagt, og de unge holder aldrig fri fra alle forventningerne til dem. Men så er det dejligt at lave et mainstreamprogram som Versus, der bare er lykke og glæde – og hvor folk ovenikøbet vinder penge.”

Hvad er egentlig det største pengebeløb, du selv nogensinde har vundet?

”En aften i Barcelona, hvor jeg boede i nogle år, vandt jeg, hvad der svarer til 20.000 kroner på kasino. Man vinder jo i forhold til indsatsen, og jeg satser ikke stort, så det var rigtig mange penge. Jeg elsker at gå på kasino. Jeg kan godt lide spændingen. Men for mig, er det mere følelsen af måske at vinde, end at vinde – selvom jeg gladeligt puttede de 20.000 kroner i lommen og tog hjem.”

Dagdrømmeriernes virkelighed

Sofie Østergaards indre legebarn elsker at drømme. Dagdrømme er de bedste, synes hun, selvom hun de seneste år har måtte undvære dem pga. virkelig-
hedens verden med egne børn og de udfordringer, som følger en travl hverdag.

”Jeg elsker at dagdrømme. Det er det bedste; hvis jeg vågner tidligt om morgenen eller under en pause i løbet af dagen – og lige inden jeg skal sove om aftenen. Dagdrømmerier, som at gennemtænke mulige jobscenarier eller forestille sig en vandkamp udspille sig i bar røv i vores nyttehave på Nokken.”

”Min yngste på to år, Geo, har sovet ekstremt dårligt, siden han blev født. Han har i perioder vågnet hvert 20. minut hele natten. Så vi har brutalt fået smadret vores søvn i lang tid, og en af de ting, der naturligt bliver siet fra, pga. manglende overskud, er dagdrømmeriet. Men nu er der kommet mere overskud, og så er drømmerierne så småt tilbage igen. Faktisk så konkret, at jeg lige nu, sammen med min kæreste, har virkeligt gjort en af mine dagdrømme, som var at kunne sidde i nattøj og sende ordrer afsted fra egen webshop. Sammen har vi skabt groennefaar.dk, en webshop, der handler med alt til børn i 0-6 års-alderen, og hvor vi har fokus på bæredygtighed – alt imens den enkelte køber donerer penge til et godt formål gennem sit køb”, smiler den stolte iværksætter og Versus-vært, Sofie Østergaard.

 

FET_Sofie_Østergaard_8Y9A1633

 

5 x versus

Skiløb vs. Skihop?

”Skihop. Det er lidt hurtigere overstået. Jeg er egentlig slet ikke til skiløb, selvom jeg har stået på ski rigtig mange gange. Det er bare ikke rigtig mig. Jeg synes ikke, det er særlig fedt. Som uddannet danser sætter jeg stor pris på mine fødders bevægelighed. Jeg mærker meget med mine fødder, så at spænde fødderne ind i et par skistøvler kan jeg slet ikke holde ud. Men min kæreste er vild med det og har glædet sig til, at hele familien skal på ski. Så nu skal vi med nattoget til Nordsverige med vores to drenge på skiferie. Og det glæder jeg mig til. Men mest pga. de snemænd, vi skal op og lave.”

Mors pige vs. Fars pige?

”Jeg var mors pige. Men hun døde meget pludselig, da jeg var 15. Hun blev kun 44. Hun var familiens midtpunkt, så det var rigtig hårdt. Og da jeg selv blev mor, var det på en måde som at miste hende igen. Jeg går altid rundt med frygten for selv at blive ramt i en tidlig alder. Men tanken om, at mine børn skulle miste deres mor, er værre end min egen frygt for at dø. Jeg ligner min mor udadtil, men indvendig er jeg meget som min far, og lige efter min mor døde, havde min far og jeg virkelig vores kampe. Men jeg har med tiden lært at se, hvor meget han forsøger i stedet for at se de ting, han ikke formår. Det har været en kæmpe øjenåbner, og jeg er rigtig stolt af, hvor vi er som familie i dag. Så jeg er med tiden blevet fars pige.”

Karbad vs. Brus?

”Jeg vil til hver en tid tage et karbad – men vi har ikke noget badekar. Så når jeg er hos mine svigerforældre, tager jeg karbad så hurtigt, jeg kan komme til det. Jeg er vokset op med karbad og elsker det helt vildt. Men der er selvfølgelig også miljømæssige hensyn, som jeg tænker over, så jeg sparer op til mine ture i karbaljen ved at tage korte brusebade.”

Kaffe vs. Te?

”Jeg drikker aldrig kaffe. Det giver mig hjertebanken. Jeg bliver dårlig af koffein. Jeg drikker heller ikke cola. Men min kæreste elsker kaffe, og jeg sætter pris på at kunne servere en god kop, så jeg har givet ham den vildeste kaffemaskine. Men jeg drikker det ikke selv. Jeg drikker te, og den te, jeg drikker, indeholder heller ingen koffein. Folk undervurderer tit te, så jeg har altid min egen te med mig rundt i tasken.”

Skrabelod vs. Lotto?

”Der er noget ved et skrabelod, hvor jeg føler, at det ikke udelukkende er held, hvis jeg vinder. Det handler om selve måden, man skraber det på. Og så er jeg typen, der ikke er grådig, hvad gevinster angår. Jeg behøver slet ikke at vinde 10 millioner. To millioner er helt fint. Jeg behøver ikke at vinde et beløb, hvor jeg ikke længere behøver at arbejde. Jeg gad bare godt at vinde nok til, at jeg ikke skulle tænke så meget over tingene. Og jeg bilder mig ind, at den indstilling faktisk optimerer mine chancer for at vinde i det hele taget – at der må være noget karma, som kommer igen den anden vej.”

 

FET_Sofie_Østergaard_8Y9A1415d