Bag Scenen…

Fra den 15. september står Tammi Øst på scenen på Husets Teater som … Richard III. Hvordan hænger det sammen, at en (med hendes egen ord) ”halvgammel kælling” skal spille Shakespeares mest rendyrkede skurk?

 

FET_Tammi-Øst-foto-Miklos-Szabo

 

Er der en pointe med, at en kvinde skal spille Richard III?

Det er ikke sådan, at vi slår på, at jeg er kvinde. Det understreger måske mere, at Richard er et menneske, end diskuterer, om det er en mand eller en kvinde. Der er helt sikkert nogen, der vil tænke, ’hvorfor skal sådan en halvgammel kælling spille Richard III’? Det er Jens (Albinus, red.), der har tænkt, det ville være interessant at lade mig gøre det og se, hvad det gjorde ved rollen.

Når det kommer til brutale magtmennesker – er der så forskel på kønnene?

Det tror jeg ikke. Der har historisk været forskel på mænds og kvinders muligheder for at udøve brutal magt. Kvinder kan være grusomme på deres egen måde.

Er der en kvinderolle (hos Shakespeare), der kan matche Richard?

Kun Lady Macbeth, der skubber sin mand frem. Men Marquise de Merteuil i ”Farlige forbindelser” kunne være et godt eksempel på en kvinde, der bruger andre mennesker i sit spil.

Har Richard en parallel i dag?

Det vil jeg ikke pege på. Hvis vi gør det, så moraliserer vi, og det vil gøre historien mindre. ”Richard III” er en myte; en historie, der er blevet digtet videre til et billede på ekstrem ondskab. Når vi bliver præsenteret for det mytestof, så vil det naturligt vække til eftertanke og sammenligning … om vi nu vælger at se Trump eller Erdogan eller en anden diktator.

Der spares på kunsten (2 % årligt) – hvad skal vi med den?

Vi ved, at vi har brug for kunst. Hvad enten vi ser TV, går i teatret eller på museum eller hører musik, så er det næring til vores tankestof. Ånden skal have næring – ellers bliver den stupid. Nogle gane skal vi udøvende så ud på en søgning: prøv det her; er det noget for dig? Og hvis ikke, så må vi prøve noget nyt. Det har sin pris.

Hvad med balancen mellem at udfordre og underholde?

Det er lige præcis den streg, vi altid går på. Vi vil underholde publikum, så vi pludselig kan slå kloen i dem og udfordre dem. Det ligger i teatrets to masker, den glade og den vrede.

Det var så sommeren 2018 – hvad opsummerer den for dig?

Første år i nyt sommerhus, bygning af anneks og at lære ”Richard III” udenad i meget høje temperaturer.

Og hvor mange is fik du spist?

Det er svært at svare på. Ikke over 10, tror jeg. Til gengæld har jeg lavet en masse danskvand på vores Sodastream.