Vi kender Jens Albinus fra utallige roller på teatret, i film, og på TV, f.eks. i ”Ørnen”. Nu er han trådt ind i en ny rolle, nemlig som teaterdirektør – kunstnerisk leder – for Husets Teater, som indleder sæsonen 2016/17 med forestillingen ”Skabelsen”

 

FET_jensalbinus_kennethhavgaardjpg-kopi-copy

 

Det ligner mere end en tilfældighed, at din første forestilling som direktør hedder ”Skabelsen”?

Det er det heller ikke. ”Skabelsen”, eller som den lange titel er, ”Skabelsesberetningen, the Greatest Story Ever Told – nu med andre ord og anden musik”. Vi henter Ulla Henningsen ind som den store gudsbenådede skuespillerinde, hun er, og arbejder ellers med teatrets eget personale. Vi visker tavlen ren og begynder fra begyndelsen.

 

Skuespiller, instruktør, leder – handler det om magten til at bestemme?

Sjovt nok har jeg netop sat mig for at se på magten og magtens forvaltning. Vores første tre egenproduktioner handler om det; altså ”Skabelsen”, ”Ren” (efter ”Medea”) og ”Status”, som handler om magtens sprog og køn. Det var også det, Shakespeare skrev om: Han skrev ikke nye historier, men genfortalte store historier og spurgte i den gendigtning til, hvad de siger om magten. Det er det, teatret kan og skal! Både i alvor og komik. Men min plan er at dele beslutningerne med de andre involverede. Ikke fordi det skal blive gruppeterapi, men jeg synes, vi er kørt fast i, at én person skal vise sit værd ved at skrive et originalt værk og give det til en instruktør, der bestemmer, hvordan det skal sættes op, og så er der nogle skuespillere, der fortolker rollerne. Hvis vi som udgangspunkt GENfortæller de store historier, så bliver dramatikerens jobbeskrivelse en anden.

 

Hvad er det specielt, der tiltrækker dig ved netop denne scene?

Husets Teater passer til det, jeg gerne vil. Det er et robust hus. Her kan alle komme; både dem fra forstæderne, og de unge, der kommer i Kødbyen, og også de socialt udsatte eksistenser på Vesterbro. Man kan komme, som man er, og man kan gå, som man kom. Vi skal ikke lave folk om!

 

Kommer du nu til at se teater med nye øjne?

Det er en af de største gaver ved opgaven; at jeg ser mig rundt i teaterlandskabet med nye briller. Vi har enestående dygtige skuespillere i Danmark, men det, jeg gerne vil løfte, er nyeformer for iscenesættelse. Og bl.a. komme videre med at forene det meget ambitiøse med det meget folkelige.

 

Der er jo gang i kunsten i Kødbyen – kabaret, teater, musik – hvad betyder det?

Jeg ser det som en fordel. Ser man på andre storbyer, så har de også deres teaterdistrikter. Teater er en kunstnerisk strøm, og nogle gange løber de strømme sammen. Jeg har ikke haft tid til at lære det hele at kende endnu, men jeg elsker, at det er et åbent og dynamisk område. Jeg er glad for de små spillesteder og den omskiftelighed og udvikling som præger dem.

 

Du er gode venner med Lars von Trier … vil du prøve at lokke ham til at lave teater?

Jeg har kendt Lars i 20 år og er vedblivende og vedholdende fan. Men hvis Lars blev involveret, ville det nok hurtigt handle om hans vision. Vi kommer til at søge vores eget scenesprog på Husets Teater, og til det vil vi gerne sætte vores eget hold … i øvrigt mener jeg Lars naturligt hører til på nationalscenen – såfremt han skulle ønske at lave teater – men lad os nu se!