Vedbækfundene på Gammel Holtegård giver et enestående indblik i Danmarks oldtid og vore forfædres liv. Udstillingerne viser 7000 år gamle grave fra det jægerfolk, som boede på bredden af den fjord i Vedbæk, som nu er Maglemosen. Fjorden skyldes den fem meter højere vandstand i det to-tre grader varmere klima end i dag.

 

FET_Vedbækfundne_Den store jæger

Sund stenalderkost: Det må have været en unik oplevelse at være med til at udgrave Bøgebakken gravplads,hvor P-pladsen ved Vedbæk Skole og station ligger i dag. Undersøgelser afslørede oldtidsfolkets stærke knogler takket være motion i jagten og diæt af marine dyr, pattedyr, bær, planter mm. Tænderne var slidte men helt uden huller. Datidens mennesker var dog slemt gigtplagede.

 

Det lignede et månelandskab, da området ved den kommende Vedbæk Skole var gravet op i 1975. Der havde tidligere i flere omgange været arkæologiske udgravninger på lokaliteten, og arkæologerne havde fundet en mængde våben og redskaber fra jægerfolk, som levede i Vedbæk i sidste del af jægerstenalderen. Men ved planeringen af området til P-plads dukkede skeletrester fra mennesker op. Nationalmuseet blev tilkaldt og gjorde et fantastisk fund, da grave med spor efter 22 døde mennesker dukkede op:

”Før kendte man kun ganske få grave for den tid. Nu fandt man adskillige velbevarede skeletter og kunne ved at tage prøver af dem og lade specialister undersøge tænder og knogler få viden om, hvordan livet havde været i Danmark for 7000 år siden. Både hvad angår sundhedstilstand, diæt mm,” siger museumsinspektør Anne Birgitte Gurlev, leder af Vedbækfundene.

Arkæologerne har i dag kendskab til godt 40 bopladser fra Kongemose- og Ertebøllekulturerne, som er fundet i Maglemosen på skrænterne til den tidligere fjord, som strakte sig ind i landet ved Vedbæk i stenalderen. Stedet, hvor gravene blev fundet, er den nuværende parkeringsplads ved Vedbæk Skole på lokaliteten Bøgebakken. Tænk på det næste gang, du parkerer bilen her for at tage med Kystbanen! Bøgebakken var strategisk placeret ved mundingen af den fjord, som strakte sig fra Øresund ind i landet ved Vedbæk. I den periode var klimaet to-tre grader varmere end i dag, og vandstanden hele fem meter højere. Men klimaet blev koldere, og da landet hævede sig, trak vandet sig tilbage. Derved blev fjorden tørlagt og lukkede sig lige som på lignende lokaliteter ved Nivå og Ordrup.

”Her har været relativt behageligt med mildere klima og lunere vand end i dag. De har ikke sultet, for der var rigeligt med fisk i vandet og dyr i urskoven,” fortæller Anne Birgitte Gurlev, som også beretter om et opfindsomt folk, der konstruerede fiskeruser af sammenbundne grene, fælder og diverse våben til at fange dyr med.

 

Mor med barn

Det tykke lag skraldedynge vidner om konstant bosættelse mellem 4.500 og 5500 før Kristi fødsel og om beboernes afhængighed af jagt og fiskeri, hvor der var rigelige ressourcer. De 17 grave med velbevarede skeletter fra Ertebølle-kulturen (opkaldt efter en køkkenmødding fundet ved Limfjorden i 1800-tallet) var rødfarvede af brændt okker enten af rituelle årsager eller på grund af farvning af skinddragter. Gravene blev fundet på bopladsen. Sammen med skeletterne fandt arkæologerne redskaber af flintesten samt knogler og tænder fra forskellige dyr nedlagt af stenalderens jægere.

Vedbækfundene, som er en del af Rudersdal Museer, har siden 1984 haft sin egen udstillingsfløj på Gammel Holtegård, hvor publikum kan se de enestående fund fra Danmarks oldtid. Her er udstillet fire af de 7000 år gamle grave fra det jægerfolk, som boede i Vedbæk i den sidste del af jægerstenalderen, lige før man begyndte at rydde urskoven og dyrke jorden med afgrøder.

Det mest fascinerende fund er skelettet af en cirka 18-årig ung kvinde, som sammen med sit drengebarn døde ved en for tidlig fødsel i syvende eller ottende graviditetsmåned. Barnet blev med stor omsorg anbragt på en svanevinge og begravet ved siden af sin mor, som fik en ekstra dragt under hovedet som pude. Et andet skelet stammer fra en godt 50-årig mand, hvilende på et hjortegevir under skuldre og hofte. En tredje grav rummede tre personer, heraf en person tydeligvis dræbt af pileskud.

 

FET_Vedbækfundne_Udstillingsbygning

Godt opbevaret: Der var en stærk lokal opbakning for at udstille de arkæologiske fund fra Vedbæk i området frem for på Nationalmuseet i København. Sådan blev det, og den stråtækte længe ved Gammel Holtegård kunne i 1984 åbne dørene for en oplevelsesudstilling med skeletter, våben, smykker og andre fund fra oldtiden.

 

FET_Vedbækfundne_kvinde med barn skelet hel-2

Omsorg i døden: Den verdensberømte grav fra jægerstenalderen viser den rørende samhørighed mellem den unge mor og hendes barn. Barnet blev født for tidligt, og ingen af dem overlevede fødslen. De blev gravlagt med barnet på en svanevinge og moderen med perler af dyretænder og sneglehuse.

 

FET_Vedbækfundne_Rådyr

Steg på fire ben: Rådyr er adrætte og hurtige. Men det var folket i jægerstenalderen også, så i krattet uden for bopladsen fandtes mad nok året rundt. Våben var bue og pil, spyd og fælder.

 

FET_Vedbækfundne_Kronhjort

Middagen udenfor: Stenalderfolket kunne skyde kronhjorte og andre dyr overalt i urskoven. Den dækkede Nordsjælland og resten af landet kun afbrudt af skovsøer, moser, vandløb, fjorde og åbent hav. 

 

FET_Vedbækfundne_Vildsvin

Kødfuld fætter: Sammen med sæler, hjorte og fugle var vildsvin et oplagt bytte for stenalderfolket på skrænten ned til fjorden i Vedbæk, hvor Gøngehusvej findes i dag. Dyrene levede i den urskov, som dækkede hele Danmark og også området ud til Øresund, som i øvrigt bugnede af fisk.

 

FET_Vedbækfundne_Grav med 3

Dræbt med pil: To voksne er begravet med et barn. Den ene voksne er dræbt af en spydspids i halsen. Dødsårsagen for de andre to i graven har ikke været mulig at fastslå. Det kan have været drab, ulykke, drukning eller sygdom.   

 

FET_Vedbækfundne_Arkæologer

Arkæologdrøm: Gravearbejdet med buldozere mm til den nye Vedbæk Skole måtte i 1975 udsættes tre måneder, så arkæologer fra Nationalmuseet kunne udgrave 22 døde mennesker fra 17 grave. Bopladsen har ligget på stedet for 7000 år siden.