Sarah-Sofie Boussnina bliver svær at overse i denne måned. Hun er aktuel som den unge Kimmie i ”Fasandræberne”, og hun bliver fast gæst på TV søndag aften, når Ole Bornedals ”1864” ruller over skærmene fra den 12. oktober.

_AA_8569 copy _AA_8628 copy

 

Siden Sarah droppede ud af gymnasiet efter 2. G for at tage en hovedrolle i TV-serien ”Lærkevej”, har hendes karriere kørt for fulde omdrejninger. Serien kørte i tre sæsoner og kulminerede med en spillefilm, og i mellemtiden blev det til roller i ”Forbrydelsen III” og sidste års julekalender ”Tvillingerne og Julemanden”, ungdomsfilmen ”Bora bora” med mere. Alt sammen med fuld opbakning fra kernefamilien hjemme Svendborg. Og alligevel kan Sarah godt komme ind under huden på den vilde, grænsesøgende Kimmie i ”Fasandræberne”.

 

Offer – eller den, der slår

– Jeg har læst bogen 3 gange for at forstå Kimmie, fortæller hun. – Det var en udfordring at finde ind til grunden til, at hun gør de onde ting, hun gør. Jeg tror grund- læggende, at alle har alle sider i sig, men det er kun nogle af dem, der kommer op til overfladen, på grund af den måde, vi bliver opdraget. Med Kimmie er der stor forskel på, hvad hun føler, og hvad hun gør. Indeni er hun sårbar, men udenpå er hun hårdfør; hun tør slå andre mennesker, hun tør forføre en lærer. – Om man vokser op på Vestegnen eller som Kimmie i et privilegeret hjem i Gentofte, så afhænger det af psyken, om man vælger at blive et offer eller at blive den, der slår, når man – som Kimmie – er et glemt barn. Hun har aldrig følt, at nogen har elsket hende. I hvert fald ikke før Ditlev. Der er en enorm vrede i hende, og den kommer ud som aggression, fordi hun ikke kan tale om den. Måske føler hun, at hun hævner sig på forældrene.

 

Sarah var udenfor

Og nej, Sarah-Sofie Boussnina har ikke selv et generalieblad hos politiet eller en sag hos de sociale myndig- heder. Men når hun overhovedet har kastet sig over skuespillet, så skyldes det netop, at hun havde brug for at blive set, og at det var et sted, hvor hun kunne blive accepteret, fordi hun ikke følte hun passede ind med kammeraterne i skolen.

– Selv om jeg gik på en lille privat- skole, følte jeg ikke, at jeg passede ind, fortæller hun. – Jeg interesserede mig ikke for det samme som de andre og følte mig udenfor. Jeg blev sat i bås som hende den lidt mærkelige. Samtidig blev min lilebror syg, da jeg lige var i starten af teenageårene. Det påvirkede familien, og jeg følte mig lidt glemt. At starte i en teatergruppe og som 14-årig at begynde at læse hos en skuespiller gjorde, at jeg fandt et rum, hvor jeg fik lov til at være mig selv.

Blondiner har det bare …

I ”Fasandræberne” bærer Sarah kun halvdelen af rollen som Kimmie, mens Danica Curcic spiller den voksne Kimmie i filmens ’nutid’. De to skuespillere ligner hinanden i forbløffende grad og er selvfølgelig castet derefter, men derudover forsøgte de ikke at efterligne hinanden. Tværtimod. Fordi Sarah samtidig var ved at indspille serien ”1864” havde hun fået farvet håret blond, så det måtte den unge Kimmie så også have.

– Det var Ole Bornedals idé, men vi løste det, så jeg fik en frisure, der så nogenlunde smart ud. Det kunne godt være en form for oprør fra Kimmies side. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke græd, da de klippede mit lange hår af.

– Som kvinder er jeg blevet overrasket over, hvor meget andres opfattelse af en ændres med udseendet, tilføjer Sarah. – Nu bor jeg ved Halmtorvet på Vesterbro, og pludselig oplevede jeg, at biler holdt ind, fordi mændene troede, jeg var prostitueret.

 

Det er uhyggeligt

Hun skal være den første til at erkende, at der både er fordele og ulemper ved at bo på det hippe Vesterbro. Halmtorvet med politistationen og masser af mennesker er ikke det så slemt (selv om hun har fået stjålet en taske i Kødbyen), men sidegaderne …

– Jeg kan ikke lide mennesketomme steder, afslører hun. – Sidegader både på Vesterbro og Nørrebro uden menneskelig aktivitet og øde parker er skræmmende. Jeg tør slet ikke løbe i Søndermarken om aftenen, når tusmørket breder sig.

Hun fik sig også en alvorlig forskrækkelse, da hun kom alene til København for fem år siden og fik en lille lejlighed i Nansensgade. – Bagdøren var udstyret med skruelås, hvilket vil sige, at den kun kan åbnes indefra, husker hun. – En dag, da jeg kom hjem opdagede jeg, at den stod åben. Jeg blev virkelig bange og ringede efter politiet. Der manglede ingenting, men bare tanken om, at en eller anden havde været der, var skræmmende. Den nat måtte jeg sove hos en veninde!

 

Det er ikke gratis

Ellers er Sarah-Sofie Boussnina ikke bange af sig. Hun ville forfærdelig gerne have haft lov til at udføre sine stunts i ”Fasandræberne”, men af forsikringshensyn måtte hun ikke. Derimod var det en stor udfordring for hende, at Kimmie i en scene skulle forføre en af sine lærere.

– Det er den første sexscene, jeg har spillet, den første, hvor jeg er nøgen. Det var dagens sidste scene, men jeg havde ondt i maven hele dagen. Det fortalte jeg til instruktøren, Mikkel Nørgaard: ’Jeg er utryg ved scenen, jeg har ikke lyst til det, men jeg gør det.’ Og han svarede: ’Sarah, nu giver du noget til mig. Det er ikke gratis, og jeg skal passe på det. Lige nu er det kun dig og mig.’ Det hjalp, så jeg kunne føle mig tilpas.

Under Bent Mejdings vinger

Her, som mange andre gange, lærer Sarah på jobbet. Hun har ganske vist fået taget sin studentereksamen, men det er endnu ikke lykkedes hende at komme ind på en af teaterskolerne.

– Skuespil er meget learning-by-doing, men jeg ville da vildt prøve at udvikle mig sammen med et ensemble på en teaterskole, hvor der er tid til fordybelse. På den anden side har jeg arbejdet med nogle at landets dygtigste skuespillere. Når man har den attitude, at man altid er klar til at lære noget, så kan det ikke gå helt galt.

– Jeg tilbragte det meste af sidste sommer sammen med Bent Mejding, da vi indspillede ”1864”. Han tog mig under sine vinger og har lært mig virkelig meget. Han er så talentfuld, og jeg har stor respekt for ham.

 

Fortid – nutid – fremtid

Sarah og Bent Mejding optræder i en rammehistorie i ”1864”, hvor hun er en utilpasset teenager fra en familie, der er gået i opløsning efter, at hendes bror er blevet dræbt i Afghanistan. Hun bliver så ansat til at hjælpe den gamle godsejer – Mejding – som ikke kan fordrage hende (og omvendt), men finder på godset en gammel dagbog. Og dermed bringes, hvad der for de fleste unge er støvet historie, i forbindelse med vore dage.

– Selv kendte jeg selvfølgelig til slaget ved Dybbøl, men jeg anede ikke, hvor mange der døde i slaget, og hvor håbløs hele den krig var. Det er første gang, jeg spiller med i et historisk drama, så jeg har sat mig godt ind i perioden. Jeg fik lyst til at lære mere. Det tror jeg også, at mange andre unge vil, når de først oplever den parallel mellem nutid og datid, som vi drager.

Så vidt fortiden. Hvad fremtiden angår, så har Sarah-Sofie Boussnina allerede færdiggjort filmen ”Comeback”, der har premiere til januar, og en ny film af Anders Walter, der vandt en Oscar for ”Helium”. Derudover spøger der endnu en TV-serie, som Sarah imidlertid ikke vil snakke om.