– er jongleret på plads hos Liebhaverboligens egen indretningsekspert.

 

FET_Birgit_Tarp_Køkken_IMG_5152 2

 

Da indretnings-designeren, konceptudvikleren og designstudioinde- haveren Birgit Tarp sammen med familien var i gang med at renovere deres private køkken i Gentofte villaen fra 1926 var mulighederne talrige. Hvis har du set nogle af hendes faste interiørartikler omkring designnyheder og inspiration til boligindretning her hos os i Liebhaverboligen, så ved du, at der altid er mange interessante nyheder og ideer i luften i hendes Design Circus manege.

 

Hvad vælger designeksperten, når hun skal modernisere sit eget hjem?

Selvom man arbejder professionelt med design og indretning, kan løsningen være en del vanskeligere at nå frem til, når det kommer så nært på som sin private bolig. Da det samtidigt også var vigtigt at få løsningen tilpasset familiens behov, blev køkkenterrænet grundigt sonderet.  Valget faldt dog hurtigt på Multiforms Form2-kollektion, model LK i sortbejdset egetræ. ”Fronternes synlige træstruktur bidrager med den unikke fornemmelse af det organiske ægte egetræsmateriale og indikerer samtidig kompetent snedkerhåndværk,” forklarer Birgit Tarp, der dagligt beskæftiger sig med indretning, design og kreativ udvikling for virksomheder og private kunder.

 

Balancekunsten, der gør forskellen.

Når et køkken skal skabes og skræddersyes til en bolig, så forpligter det at tænke langsigtet, da der ofte er tale om en af de større investeringer i boligen, pointerer Birgit Tarp. Det er samtidig også et af de mest brugte rum, ikke mindst privat hos indretnings-eksperten, hvor husets to døtre elsker at udfolde sig sammen og enkeltvis i gastronomiens kunst.  Netop derfor er funktionaliteten i køkkenets design også essentiel. Med sigtet på en indretning, en stil og et udtryk med ønsket om en længere levetid, skal det hele gerne på en eller anden vis matche den øvrige arkitektur, i dette tilfælde en ældre villa med fine detaljer såsom ekstra høje sprossevinduer. Hertil blev der også ihærdigt drøftet, hvor åben eller lukket køkkenafdelingen skulle være, med de varierede fordele og ulemper der kommer på tale ved disse overvejelser.

Dog er familien meget tilfredse med den valgte beslutning om en halvmur, der dels lukker af og skjuler køkkenarbejdsbordet fra spisestuen – som er placeret parallelt med køkkenet. Men samtidig nyder de at kunne være sammen, uanfægtet om man er placeret i køkkenet, i spisestuen el. den åbne stue i forlængelse af sidstnævnte.

Med rækken af sprossevinduer i toppen af vægåbningen mod køkkenet afsluttes overgangen helt enkelt. Glasrammerne falder naturligt ind i villaens øvrige arkitektur og vinduesstil. Balancen er også i fokus vedr. bordpladen, som er valgt til at falde i ét med den sorte træbejdsede egetræsfront og består af naturgranitten Nero Assoluto, som oveni købet er supernem at vedligeholde. Udtrykket er rent og skulpturelt hele vejen rundt og fastholdt af den underlimede vask og sorte kogeplade.

 

Køkkenet betragtes som et møbel.

Med den etablerede halvmur er der samtidigt direkte view fra spisestuen og ind på køkkenvæggen, hvor emhætten af samme årsag er beklædt med marmorlignende italienske keramikfliser fra Flisegalleriet, der danner en ensartet flade fra bordtop til loftet. Højskabene mod vinduet rummer køleskab, integreret kaffemaskine og ovn med en ren mat hvid grebsløs front, hvilket resulterer i et minimalistisk møbellook, der giver visuel plads til husets byggestil og øvrige detaljer – ikke mindst betragtet fra spisestuen.

 

Detaljerne helt ned i køkkenskufferne. 

Alle skuffer, der i øvrigt er håndlavede og tappet sammen med svalehalezinkning, har sider fremstillet af håndsorteret ahorn. Som sikring af en ensartethed i overfladerne er låge- og skuffefronterne beklædt med et 3 mm tyndt finérlag i sortbejdset europæisk eg.
For at holde udtrykket enkelt i indretningen er vægge og lofter malet i Flügger´s råhvide fv. S0-500 N.

 

Personlighed med en helstøbt belysningsløsning.

Indretningsdesigneren elsker generelt belysning, de varierede muligheder og de altid nye designs, der er med til at gøde markedet for unikke sammenspil. Kunsten er at finde den helt rette løsning, hvor både æstetikken og funktionaliteten spiller maksimalt i indretningen, forklarer hun dedikeret. Belysningen er en vigtig ingrediens, nærmest en perle i indretningen, der bør stråle i lighed med møblerne og materialerne. Det vanskelige ligger i at få lamperne til at matche hinanden, vælge hvilken der skal have hovedprioriteten, og hvilke der på bedste vis skal spille anden violin i indretningen.

Birgit Tarp valgte at løse udfordringen i de to parallelle åbne rum ved at lade nærmest designmæssige usynlige Lotis spots fra Luceplan give basisbeslysning-

en til køkkenet, der på bedste vis er suppleret af de matte sorte rørpendler Austere fra Trizo21. Ialt 4 på en lige række, der er dæmpbare og gengiver en helstøbt scenarisk belysning over køkkenets centrale arbejdsplads. Mens spisebordet ved siden af køkkenets halvmur er besmykket med et par af de nye Aballs, rundet af messingdetaljer og runde lysende glaskugler designet af Jamie Hayon i 2015. Disse iøjnefaldende pendler er ligeledes dæmpbare og giver en funktionel belysningsflade, samtidig med at de er yderst dekorative og binder både historien fra villaens 90 årige oprindelse og den moderne nutid helstøbt sammen.

 

FET_Birgit_Tarp_Køkken_WB1060888

Minimalistisk, stringent og grafisk skarpt.
Form2 køkkenet fra Multiform matcher på bedste vis den 90 årige arkitektur. Køkkenets fronter er sortbejdset egefinér med en fortløbende åretegning, som bibringer en organisk fornemmelse og som samtidig understreger det horisontale look i det sort-hvide køkken. 

 

FET_Birgit_Tarp_Køkken_WB1060799_11

FET_Birgit_Tarp_Køkken_WB1060954

Fra spisestuen ses kun 2 hvide højskabe, rækken af sprosse-vinduer og den enkle marmorbeklædte flisevæg, der skaber et harmonisk udtryk. 

 

FET_Birgit_Tarp_Køkken_WB1060923

Der er visuel og rummelig forbindelse ind til spisestuen, og derfor er fronterne tilpasset dette særlige view – ind og ud ad køkkenet til spisestuen. 

 

FET_Birgit_Tarp_Køkken_WB1060942

I spisestuen er den fulde opmærksomhed rettet mod de 2 messingbeklædte glaspendler fra Parachilna sammen med den minimalistiske møblering fra MDF Italia og Gubi kombineret med det oilerede sildebensparketgulv.