GEARET & GREJET – Mandesager er udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund.
Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Baume-Mercier-Capeland-Shelby-Cobra

 

EN COBRA TIL ARMEN

BAUME & MERCIER CAPELAND 
SHELBY COBRA
 

Det er svært at se på afstand, men jo tættere du kommer på det her ur, jo tydeligere bliver det, at det er virkelig gennemført lavet. Den schweiziske urmager Baume & Mercier har nemlig indgået et samarbejde med den ame-
rikanske bilfabrikant Shelby, og derfor har de liret deres Capeland-model med alt det lir, der skal til for at forvandle det til en Shelby Cobra til armen. Og det er lykkedes meget godt med detaljer som en cobra-viser og en bagside med en autograf fra selveste Carroll Shelby. Altså en reproduktion, for manden døde jo desværre i 2012.

www.baume-et-mercier.de

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Blackmagic-Micro-Cinema-Camera_1

 

KOMPAKT KAMERA-BLÆR

BLACKMAGIC MICRO CINEMA CAMERA
 

Der er et afsindigt godt udvalg af actioncams på markedet, og nu er Blackmagic klar med et sejt et af slagsen. Micro Cinema Camera pakker nemlig noget af Blackmagics magi fra de større kameraer ned i et mere handy design, som du kan placere på din egen krop, en drone eller egentlig hvad som helst med plads til et beslag, og så får du verdens mindste kamera med en Super 16 mm sensor, der fanger 1080p i Cinema DNG RAW eller ProRes med 60 billeder i sekundet. Det er ikke sort magi. Det er bare højteknologisk kamerablær.

www.blackmagicdesign.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Jacob-Jensen-MyLock_1

 

GØR DIT HJEM SMARTERE

JACOB JENSEN MYLOCK
 

Nå, men det var måske på tide at sende de gammeldags nøgler på pension og komme ind i det nye århundrede. Og danske Jacob Jensen har lige præcis en smart løsning, der klarer dén opgave. MyLock passer nemlig på de fleste danske hoveddøre, hvor vrideren sidder over håndtaget, og du kan selv installere den på under 10 minutter, hvorefter du henter den tilhørende Android- eller iOS-app, og så får du langt smartere adgang til dit eget hjem, fordi MyLock automatisk låser op, når du nærmer dig. Så tænker du sikkert: “jamen, det er da fint nok, men hvad så, når min mobil løber tør for strøm?” Så er du nødt til at indkalde assistance fra de pensionerede nøgler, men de virker også stadig i døren, så du kan sagtens komme ind.

www.mylock.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Sit-n-Grill-Grillbordet

 

SPIS VED GRILLEN

SIT N’ GRILL
 

Så er der lige en grill midt i bordet. Og så kan det godt være, at du også kommer tættere på røgen fra kullene, men det er vel bare et spørgsmål om at tage det sure med det søde, for det betyder også, at du kommer tættere på madlavningen, og det er ret lækkert, når alle kan være med til alt det sjove. Sit n’ Grill er lavet her i Danmark, og du kan vælge mellem to varianter, hvor den billigste byder på en 170 x 120 x 73 centimeter bordplade af Asian Hardwood med en enkelt rist på 70 x 40 centimeter, mens den dyrere variant er større og har dobbelt op på riste, så der er plads til endnu flere sultne gæster omkring bordet. Det kunne godt gå hen og blive sommerens meste brugte møbel – hvis solen altså er med på dén plan.

www.sitngrill.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Fender-80-Proof-Blues-Junior-Amp_1

 

WHISKEY OG TRÅD

FENDER 80 PROOF BLUES JUNIOR AMP
 

Whiskey og en solid omgang tråd er et stærkt makkerpar, og Fender har leveret hardwaren til
blandingen igennem mange år. Nu skruer de så volumen op på 11. De laver nemlig 100 forstærkere af træet fra gamle whiskeytønder, der desuden er liret med messingknapper og læderhåndtag, så der virkelig er tale om nogle gennemførte kasser. De betyder, at du kan blive den heldige ejer af et råt stykke udstyr, der er klar til at tage imod din spade og levere sprøde toner via en 12w Jensen P12Q-højtaler. Og drikkevarerne til din jamsession giver vel sig selv.

www.fender.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Pastrovich-X-Easy-Yacht

 

DEN SEJESTE SEJLTUR

PASTROVICH X-EASY YACHT
 

Sådan ser 55 meter flydende luksus ud i sin reneste form. Og så kan det godt være, at Pastrovich selv siger, at deres X-Easy Yacht er designet til folk med fokus på de enkle ting i livet, som at hænge ud og slappe af med sine venner på en rolig tur på vandet, men i virkeligheden er den vel bare lavet til folk, der har så mange penge i røven, at de ikke aner, hvad de skal bruge dem på. Sådan er det jo som regel med ekstravagante yachts i milliard-klassen. Indtil videre er X-Easy dog kun på tegnebrættet, men skuden er læsset med features som en kæmpe terrasse med bålsted og plads til masser af hygge, en jacuzzi i agterstævnen og et lastrum med sjovt legetøj som jetski og en sejlbåde. Det er en imponerende båd.

www.pastrovich.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Buster-Punch-Heavy-Metal_1

 

LAMPER TIL MÆND

BUSTER & PUNCH HEAVY METAL
 

Hvis du er ved at være træt af at se på damens lamper, er det vist på tide at få udskiftet dem med nogle mere mandige af slagsen. Og Buster & Punch har den helt rigtige ammunition til indretningen. Her er der nemlig ingen pussenusse-farver, IKEA-mærker eller skærme i alle mulige fesne mønstre, for der er skåret helt ind til benet, så du egentlig bare får en fatning af stål, bronze eller kobber, som du så kan spice op med en af de stilede LED-pærer fra udvalget hos Buster & Punch. Okay, du kan faktisk få skærme til lamperne, men de er lavet af læder og udstyret med et opfindsomt design.

www.busterandpunch.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Poet-Audio-Pandoretta_1

 

SMUK LYD

POET AUDIO PANDORETTA
 

Der findes efterhånden så mange trådløse højtalere på markedet, at det er svært at skille skidtet fra kvaliteten, men Poet Audio har lavet kram, der lige stikker snuden ud fra mængden. Poet Audio Pandoretta indeholder 7 højtalere med en forstærker på 170 Watt til at drive musikken, mens du selvfølgelig kan streame dine toner via Bluetooth, og så er der jo selve designet, der er værdig til at kæmpe mod B&O om håneretten i stuen.

www.poetaudio.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager_Lil-Trucker_1

 

DIN BEDSTE VEN TIL APOKALYPSEN

LIL TRUCKER
 

Det ligner måske en farlig økse – og det er det egentlig også – men Lil Trucker er meget mere end det. Den lille fætter er nemlig en mere kompakt version af Trucker’s Friend, der pakker en hulens masse praktiske funktioner, hvis du for eksempel lige er blevet efterladt i en helt smadret verden, hvor zombierne jagter dig for at snacke på din hjerne. Så er der jo brug for det rigtige værktøj. Lil Trucker kan for eksempel hakke, hamre, save og skrue på de fleste sager, og det kan redde din røv mod zombier eller egentlig hvad som helst.

www.liltrucker.com

 

FET_Liebhaverboligen_Mandesager.vintage-mobile-cinema_1

 

DRIVE-IN-BIO TIL LANDEVEJEN

VINTAGE MOBILE CINEMA
 

Du kigger nok lige en ekstra gang, hvis du overhaler den her bus på motorvejen, men det mest geniale ved den gemmer sig faktisk indenfor. Det er nemlig en biograf med en fed historie. Der blev bygget 7 biografbusser til det britiske Ministry of Technology tilbage i 60’erne, og de blev brugt til at køre rundt i landet for at vise film om fremtidens teknologi indtil 1974, hvor projektet blev stoppet og busserne solgt til private samlere. Nu er den her så dukket op på markedet. Og selvom du får en vintage yderside, er indersiden opdateret med en HD-projektor og 7.1-kanals surround sound, mens der er indbygget aircondition, så du sagtens kan få en hyggelig filmaften her til sommer.

www.ebay.co.uk