finnfront

Finn Nørbygaard køber måske ikke den med, at penge er roden til alt ondt, men han indrømmer gerne, at det ikke var sundt for ham at blive halvmilliardær. Som han på papiret var det, inden IT Factory krakket. Han var for den sags skyld heller ikke god til at tage tabet, men i sidste ende er han kommet ud som en vinder.

Chok, reset, drive

– Jeg sad og flæbede i tre måneder. Jeg var nærmest i choktilstand, fortæller han. – Jeg troede jeg var rig. Men det var jeg i øvrigt dårlig til: Der gik sofa i den. Jeg fik at vide, at jeg var en halv milliard værd, og så kunne jeg ikke rigtig se, hvorfor jeg skulle tage ud til virksomheder, der gerne ville have en sjov mand til en julefrokost.

– Da IT Factory svindlen blev afsløret, var det som at få trykke på en reset knap. Det skete ikke fra dag til dag, men til sidst kunne jeg mærke den samme drive, som dengang jeg var 32. Jeg følte nærmest, at jeg genopstod – jeg fik lyst til nye projekter, lyst til at synge.

Til Finns held havde han jo stadig sit gamle brand som entertainer og dertil kom, at han pludselig blev efterspurgt foredragsholder. Dels baseret på hans uddannelse som psykoterapeut, dels på hans personlige nedtur over Stein Bagger-sagen.

– Jeg troede egentlig at interessen for den sag ville dø ud efter et halvt år, men kombinationen var bare helt rigtig. Nu kunne jeg blande min personlige oplevelse af at gå ned ind i det, jeg har lært som psykoterapeut. Før havde jeg ikke noget at tale om, men nu havde jeg en historie at fortælle. Nu fortæller jeg ikke bare om, hvordan jeg kom igen, folk kan også mærke det. Og der er jo rigtig mange mennesker, der er blevet ramt af krisen i 2008-9.

finnnn

For sjov – forglemmelse

Dertil kommer, at publikum på ingen måde har glemt den sjove Finn, og genoplivningen af samarbejdet med Jette Torp 20 efter deres oprindelige show i ”Musik & Fis 2” blev så godt modtaget, at de nu tager på turné igen.

– Men vi kan lige så godt indrømme, at showbiz er en forglemmelsesindustri, siger han. – Folk kommer til vores show for at glemme deres hverdag i et par timer og have det sjovt. Det er det modsatte af mine foredrag, hvor folk kommer for at blive bevidste om deres liv.

Dannelse

– Det er mit grund-DNA at lave sjov. Jeg lavede ansigter i skolen, fandt på skøre historier. Det ville være synd at sige, at jeg var den intellektuelle Finn. Men det var det, jeg kunne. Hvis vi skal anskue det fra en psykologisk vinkel, så lægger vi et sted i 4.-7. klasse det personlige grundfundament. Vi finder ud af, hvor vi gør en forskel, vi oplever, at der er ting, vi bliver fremhævet for.

– Jeg kan så bare ikke lade være med at spekulere på, hvad en Klaus Riskær, en Stein Bagger eller en Johannes Petersen (Nordisk Fjer, red.) oplevede, de var gode til. Jeg opdagede, at humor var min scene. Opdagede de, at de var gode til at charmere og manipulere? – En historie, der står til troende, går på at en underdirektør, der skulle til møde med en af ovennævnte, havde skrevet en lap papir, hvorpå der stod: ’husk at nn er psykopat’. Han måtte kigge på sin seddel flere gange, så forført blev han i løbet af samtalen!

Stand-up, sjov og sang

Men tilbage til showbiz, hvor man kan spørge sig selv, om det er de samme mennesker, der ser ”Musik & Fis 2”, som også så 1’eren.

Og om comedy-scenen ikke har forandret sig i de år.- Det gør jeg da lidt grin med; at nu står jeg her igen, og ham nede på første række er her også igen. Men det ved jeg i virkeligheden ikke. Der er ikke sådan noget, man kan lægge ind i en kalkule. Hvis det er godt, så hænger det sammen med, at Jette og jeg har det godt, at kemien er der.

– Jeg synes selv, at nogle af stand-up’erne er rigtigt gode. De nægter jo at fortælle en vits, men der er jeg kun glad for, for så er der flere til os af den gamle skole.

Og så synger de ikke – som Jette og jeg gør. Den humor, jeg står for, er ikke bidsk. Det er ikke satire.

Verdens lykkeligste folk

Men hvorfor har vi danskere brug for at glemme hverdagen? Vi bliver jo gang på gang udnævnt til verdens lykkeligste folk … om end også dem med det højeste forbrug af lykkepiller. Hvad siger psykoterapeuten Finn til det?

– Det er bare medicinalindustrien, der gør et godt job, svarer han med et grin. – Nej, vi behøver i virkeligheden ikke rejse meget ud i verden for at se, at vi bor i et smørhul. Vi går ikke og stikker hinanden ned. Vi har tillid til hinanden. Det giver tryghed. Og vi skal huske, at det er et privilegium.

– Så har vi balladen, når det viser, sig at vi alligevel ikke kan stole på folk. Jeg ved, at der var ledere af store virksomheder, der tog på arbejde den weekend, Stein Bagger-sagen brød ud, for at tjekke medarbejder-CV’er. Det er et godt eksempel på, at vi til daglig har paraderne nede; vi tror på, hvad folk skriver i deres CV.

Indvandreren og skinner-folket

Apropos CV, så regner de fleste nok med, at der står århusianer i Finn Nørbygaards, men adressen siger faktisk Søllerød:

– Der var jo en kæreste, som trak mig herover, tilstår Finn. – Jeg føler mig som århusianer. At flytte fra Århus til Nordsjælland er ikke bare noget man gør. Der er overraskende store forskelle inden for så lille et land. Meeen måske jeg kan lokke kæresten til Århus, når vi engang skal sælge vores hus.

Som kunstner elsker Finn Nørbygaard København:

– Københavnerne er nummer et! Jeg har optrådt for et par tusinde københavnere i Cirkusbygningen. De swinger bare. Det var fantastisk. Bevares – jeg har også stået i et fyldt ishockeystadion i Frederikshavn og haft sådan en oplevelse af ren Roskilde-festival, men f.eks. i Vestjylland er folk lidt mere tilbageholdende. De kan godt gå ud efter showet og give det samme karakter som københavnerne, men de viser det på en anden måde.

– Måske hænger det sammen med, at Københavnerne og folk i Nord-

sjælland er ’skinner-folk’. De kan godt lide ting, der skinner og ser ud af noget. Det gælder også botox og bryster. Man viser, at der går en godt. I Vestjylland bruger man energi på ikke at vise, at man er velhavende. Jeg kender en vestjyde, som har haft stor succes og virkelig gerne ville have en Lamborghini … men han tør ikke!

Det gode liv

Århus eller København – Finn Nørbygaard har i hvert fald lært at turde. Også at turde være ked af det og ikke holde facaden. Heldigvis har han opdaget, at fysisk træning ikke bare gør det lettere at holde til turné-livet, men også giver psykisk overskud. Den foretrukne motionsform er løb og lige nu træner han til at gennemføre en halvmaraton til sommer.

– Jeg var så heldig som ung i Esbjerg at hænge ud med nogen, der løb to gange om ugen, så det blev en vane tidligt i mit liv. Jeg har også altid været sådan en, der havde en tendens til at falde hen i grublerier om vinteren, hvor endorfin-niveauet faldt. Men nu går jeg i træningscenteret. Så holder jeg mig psykisk oppe i vinterhalvåret.

Det med formen har fået særlig betydning i forbindelse med, at han er blevet udnævnt til ambassadør for Diabetes Foreningen:

– Jeg blev spurgt om det, og det er jeg meget stolt over. Der er mange, der får diabetes 2 netop i 60-årsalderen. Der er budskabet, at der er vigtigt at holde sig i gang, fordi man mindsker risikoen ved at være fit. Mit bidrag er dog nok så meget at give foredrag om ’det gode liv’, hvor jeg også giver et bud på det indre.