Skøn boligindretning i børnehøjde

Artikel af: Liselotte Nielsen - Aug 13 2018 kl: 09:00

Ligesom vi voksne, sætter børn også pris på et dejligt rum, der er helt deres eget.
Der er noget særligt ved at indrette et børneværelse. Her er mulighed for at folde fantasien ud og lade barnets personlighed skinne igennem i indretningen. Liebhaverboligen har spurgt designeren fra Epsom School of Art & Design, Annika Semler, om hendes bedste råd, når det gælder fornyelse af børneværelset.

 

FET_Børneværelse_billede5

Lad lampen skabe stemning i kraft af dens fine udformning, som denne drømmende luftballon fra det danske mærke camcam.

 

Den vigtige belysning

Det er centralt, at der er loftbelysning, som kan oplyse hele lokalet til brug ved leg og oprydning. Det er også vigtigt med hyggebelysning, når barnet ser film, hviler
og skal sove – gerne mere end ét sted i værelset.
Når barnet bliver større, er det super vigtigt med
ordentlig belysning på skrivebordet.

 

FET_Børneværelse_2017_96dpi_041451_wood_junior_day_bed

Wood junior sofaseng fra Oliverfurniture.dk
Alle senge fra Wood Collection kan ombygges til andre senge fra samme kollektion.
En praktisk måde at øge sengenes levetid på.

 

Lad rummet “vokse” med barnet

Man skal lade rummet og dets indhold ændre sig gradvist.
I takt med at barnet udvikler sig, skal man så vidt muligt lade værelset følge med. Sengen er nok det mest iøjnefaldende, men også det lille bord og stole skal på et tidspunkt udskiftes med et arbejdsbord. Reoler med legetøj skal omdannes eller udskiftes med noget, der egner sig til spil, film, bøger, pokaler, instrumenter eller andre interesser.

 

FET_Børneværelse_63_19944

ferm LIVING laver fine og rummelige opbevaringsæsker. Sæt flere ved siden af hinanden i forskellige størrelser, så kan LEGO, biler og dukker hurtigt finde vej væk fra gulvet,
når dagen er omme

 

Undgå rodebutikken

Plads er vigtig. Ikke forstået på den måde, at værelset fysisk skal være stort. Men der skal være mulighed for at rydde ting væk, når barnet har leget og været kreativ. Det skaber samtidigt lyst til rolige hyggestunder på værelset. Det er centralt, at der er rigeligt med opbevaringsplads i forhold til mængden af legetøj. Opbevaringspladsen skal være let tilgængelig og nem at håndtere for barnet, hvis man ønsker, at barnet selv skal deltage i oprydningen.

 

FET_Børneværelse_Art445_Sticker_Toise_Cygnes_1

Wallsticker med smukke motiver af svaner og stjerner fra Mimi’ lou kan anvendes som højdemåler.

 

Lad barnet vise vejen

Selvfølgelig skal børn selv være med til at bestemme. Men det er Annikas erfaring, at interessen for at få indflydelse først kommer, når børn er fra otte år og op. Så i de første år er det vigtigt for forældrene at se på børnenes behov og interesser – hvad de leger med, hvilke farver de kan lide, hvilke film de ser – og lade disse ting være inspirationskilde til, hvordan værelset skal indrettes.

 

FET_Børneværelse_billede4

En enkel væg med tapet kan virke som et fint blikfang på børneværelset

 

Farveglæde

Børn har ofte en mening om, hvilke farver de kan lide. Når de er små og ikke kan udtrykke det med så mange ord, kan man vælge et farvetema, som repræsenterer en ting, figur eller et sted, de er glade for. Farverne kan skabes ved hjælp af tapeter, puder, gardiner,
tæpper og møbler.

 

CLOSE
CLOSE