Talkshow med kendte

7. og 15. april 2026 vil man som led i et nyt talkshowformat kunne møde henholdsvis instruktør Hella Joof og skuespiller Sofie Gråbøl. Det sker på Det Ny Teater, hvor tv-personlighed Clement Kjersgaard som led i en samtalerække, han er idé- og ankermand i, inviterer indenfor under titlen ”Én stjerne, én aften”. Det er et nyt format, opfundet af Kjersgaard for at tage publikum med på en markant personlig rejse gennem liv, karriere og kunsten at stå i rampelyset. Der vil være plads til fordybelse, nuancer og overraskelser. Publikum kommer tæt på hovedpersonernes liv og virke, deres inspirationer og drivkraft. De to timer vil handle om, hvordan livet har formet sig undervejs for de kendte personligheder – kapitel for kapitel.