Allestedsnærværende Ann Sophie Friis er en kvinde, der ikke sidder eller står stille. Hun har arbejdet på Thulebasen, siddet i Grønlandsudvalget på Christiansborg, hun er co-founder af PowerTraining, har været pressechef i Saxo Bank, og nu stiller hun op til kommunalvalget for Det Konservative Folkeparti. Den 48 årige powerkvinde og tidsoptimist er denne måneds businessprofil. 

Du stiller op for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget. Hvad er din hjertesag?
Jeg har to. De unge og de ældre. Det handler om at få skabt en sund og glædesfyldt ungdomskultur i Gentofte. Det gør vi for det første ved at inddrage de unge. Dem alle sammen – ikke bare nogle repræsentanter. Det er en hel kultur, vi skal have ændret, og derfor skal vi have skabt en bevægelse. Der er masser af inspiration at hente udefra. Eksempelvis hos Camp True North samt Stifinder. Begge arbejder med tydelig kommunikation, målsætning, ansvar, empati og selvledelse. Det er lige til højrebenet at implementere det i folkeskolen og på gymnasierne. 

Derudover ligger de ældre mig på sinde. Det skal være simpelthen være nemmere at træde ind i alderdommen og være i den. Vi skal være bedre til at mikse de ældre med os andre. Der er ingen grund til at se det som en isoleret gruppe – særligt ikke når mange kæmper med ensomhed. Det er da langt sjovere, at dyrke motion med andre aldersgrupper i stedet for udelukkende at se jævnaldrende. Og så må vi have familielægen tilbage. Det vi har i dag kan absolut ikke bruges. 

Hvilken politiker på venstrefløjen i Folketinget har du størst respekt for og hvorfor?Der er og har været mange seje kvinder!Blandt andre Pernille Skipper og Johanne Smith Nielsen. De ligger ikke under for noget eller nogen. De har en stærk, naturlig og kvindelig power, og jeg har den største respekt for deres ihærdighed og bidrag – også selvom jeg ikke er enig med dem. Men altså, jeg synes, der er nogle cool kvinder over hele linjen.   

Hvad kan du blive bedre til – såvel privat på som jobbet?  Rigtig meget! Jeg er involveret i mange ting på en gang, og min mand synes nok, at jeg er tidsoptimist i forhold til, hvor meget jeg kan presse ind på en dag. Jeg er også dårlig til at finde tid til at lade op. Så er jeg også et rodehoved,og det er irriterende,fordi jeg trives bedst, når der er orden omkring mig. Jeg tror, det er bagsiden af medaljen ved at være en igangsætter. Der er nogle andre, der må rydde op, og det går selvfølgelig ikke. 

Hvad kan andre – såvel kolleger som venner – lære af dig? 

Modgang er træls, men det er også styrkende. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg er snublet i livet: blevet skilt, haft brystkræft, mistet min mor, blevet skilt (igen), og derudover alt det sædvanlige, som livet byder på. Vi skal være der for hinanden, og det er sådan set lige meget, om det er familie, en tæt veninde eller en bekendt i netværket. Hvis jeg kan hjælpe, gør jeg det gerne. Jeg synes det forpligter at have evnerne, energien og styrken. Det vil jeg ikke være nærig med, og jeg føler, at jeg gør gavn. 

Det største øjeblik i dit liv (ud over at blive mor)? 

Dem er der mange af men et af dem er helt sikkert, at jeg to gange har jeg cyklet til Paris med Team Rynkeby for Børnecancerfonden. Det er virkelig et stort øjeblik at trille ind i Paris første gang efter otte dage i sadlen og 1250 kilometer. Venskabet, de mange træninger og arbejdet for Børnecancerfonden er enestående, og havde det ikke været for det forestående kommunalvalg og et nyt job, var jeg taget med igen i 2022. Og så mødte jeg Nicolai, min mand, på den første tur 🙂 Det kaster selvfølgelig en helt særlig glans over den tid.  

Hvis du kunne gå tilbage i tiden, hvad ville du da fortælle dig selv, da du var 18 år?

“Stol på dig selv, min pige og du må godt fjumre lidt rundt.” Jeg var alt for hurtig til at beslutte mig for, hvad jeg skulle, og jeg tror mit liv havde set helt anderledes ud i dag, hvis jeg havde lyttet mere til min usikkerhed og min nysgerrighed. Langt de fleste aner ikke hvad de vil efter ungdoms-uddannelsen, og det er helt okay at få luft under vingerne og backpacke i Mexico eller Vietnam. Det kunne jo være de mødte nogle mennesker på vejen, som inspirerede dem. At livet tog en drejning. Det synes jeg er så utrolig vigtigt og en stor del af dannelsesrejsen. Være åben. Være modig. Være nysgerrig.   

Du arbejder hos CopenhagenAtomics. Hvad er det? 

Vi udvikler en atomreaktor baseret på Thorium – en såkaldt smelte salt reaktor i en waste burner. Det betyder i pixi-bogs format, at vores reaktor kan producere uanede mængder CO2 fri energi. I vores teknologi genanvender vi atomaffald fra andre kraftværker, ligesom vi håndterer sikkerheden. Det, som også er helt særlig er, at vores reaktor og waste burner ikke fylder mere end en 40 fods container og derfor kan masseproduceres ligesom biler. Det her med at bygge gigantiske atomkraftværker, som tager 10-20 år er vi milevidt fra.  

Jeg sidder som ansvarlig for kommunikation, presse og branding, og det er min hovedopgave at lede os til en stærk international positionering.  

Din største fortrydelse i livet?Udover at jeg ikke blev skuespiller, som jeg oprigtig tror jeg ville have været god til, så er det afgjort at blive skilt. Det er ikke noget jeg er stolt af, og det har mange afledte effekter selv efter mange år. Selvfølgelig fortryder jeg ikke den kærlighed,jeg mødte på bagkanten samt at få endnu et fantastisk barn. Men skilsmisse er noget møg.