Vi rejser igen!
Indtil sidst i oktober måned har verdenskortet for danskere, som gerne vil rejse til udlandet, været opdelt i farver.
Nu er farverne hvad angår smitte væk fra verdenskortet, og Udenrigsministeriets rejsevejledninger fortæller ikke mere om smittebilledet med Covid 19, men kun om almindelige rejse-risici. Der er altså fortsat farver i rejsevejledningerne for alle lande, men nu fortæller farverne kun om risiko for terror, almindelig sikkerhed osv, ligesom de gjorde, før corona-epidemien ramte verden.
Færdigvaccinerede danskere eller tidligere smittede kan uden problemer rejse til mange lande, men nu er det altså ekstra vigtigt, man tjekker indrejserestriktioner og krav på de enkelte landes ambassaders hjemmesider,før end man begiver sig ud i verden.
Flere oplysninger kan fås på www.um.dk

Middelfart er for mange kun vejen over Lillebælt mod Jylland. Men den lille, fynske købstad gemmer på flere unikke oplevelser, som kun fås her. Blandt andet Nordens største museum for keramisk kunst.

Det er den eneste af sin art i Danmark overhovedet, men er mærkeligt nok ukendt for de fleste. Selvom det har eksisteret siden 1994 og rummer en samling på over 60.000 kunstværker. Beliggenheden er underskøn – med udsigt til Lillebælt udenfor og indsigt til så kendte kunstnere som Thorvald Bindelsbøll, Peter Brandes, Asger Jorn, Axel Salto, Alev Siesbye og Gutte Eriksen – blot for at nævne nogle enkelte få.

Vi er taget til Fyn.

For Fyn er fin, og det er i sandhed også Keramikmuseet Clay, som på blot 27 år har opbygget den  fineste og mest interessante samling af dansk og international keramisk kunst – den største af sin art i hele Norden, og som vi her i november er rejst over for at besøge. For keramik har indenfor de seneste år fået en renæssance i boligindretningen, og vi er vilde med det.

Bygget ind i skrænten

Museet Clay ”bor”  i Middelfart.

I en bygning, som ved første øjekast kun åbenbarer en smuk, rød hovedbygning i historicistisk stil, men som indenfor og især under jorden – rummer et 1500 m2 stort, moderne museum med underjordiske udstillingssale. Bygget ind i skrænten under det gamle hovedhus, og med en glasfacade og udsigt under jorden fra – ud til vandet ved Lillebælt.

Udenfor er det hele omgivet af en skulpturpark, hvor beliggenheden og udsigten til hele to broer – både den gamle Lillebælts-bro og den nye – og med skoven som nærmeste nabo nærmest må betegnes som fabelagtig. Og her kan besøgende bl.a. opleve Peter Brandes 5 meter høje keramikkrukke, som i sin tid blev skabt til Verdensudstilingen i Sevilla i 1992.

235 års keramikhistorie

Siden de første mennesker på jorden fandt på at brænde ler og skabe potter, gryder og krus af det let tilgængelige naturmateriale, har keramikere og kunstnere til stadighed søgt at finde nye udtryk i formgivningen af ler og glasurer. Og på netop Clay Keramikmuseum kan man se perler fra de seneste 235 års danske design-og industrihistorie. Samtidig med den enorme samling af både dansk og udenlandsk keramik råder museet nemlig også over den såkaldte skatkammer-samling – en samling på 55000 genstande, som i 2010 blev foræret til museet af Royal Scandinavia.

Samlingen trækker tråde helt tilbage til 1700-tallet og rummer, udoverover værker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, Bing og Grøndal og fajancefabrikken Aluminia, også klassikere som stellet Flora Danica, Hejrestellet og andre kunstneriske frembringelser fra væsentlige perioder som ”Skønvirke” og art-deco-perioden.

Gaver fra kunstsamlere

Museet Clay startede i 1994, på initiativ af en gruppe aktive keramikere og kunstnere fra gruppen Clay Today. I starten blev der kun udstillet i den røde historicistiske bygning, der oprindelig blev opført som enkesæde til det nærliggende Hindsgavl Slot i 1856, men fordi keramiksamlingen i de følgende år voksede eksplosivt, startede man i 2008 på en udvidelse af museet. Og med hjælp fra  Realdania og fire andre  fonde kunne HM Dronning Margrethe i 2015 indvie det nuværende Clay Keramikmuseum.

På museet er der naturligvis også en kunstshop og en dejlig cafe – sidstnævnte med den flotteste udsigt til vandet fra den underjordiske afdeling, hvor bl.a. mange værker fra Erik Veistrups samling dominerer.

Erik Veistrup er Danmarks nok mest uortodokse kunstsamler, som bla. alene i 2005 donerede 857 keramiske værker til museet. Nu har han gjort det igen og doneret 100 nye spændende værker, som publikum kan se på museet. Den sjoveste og pt. aktuelle udstilling, som løber indtil 15. maj 2022, hedder ”Danske Stel – fra yndige blomster til grov glasur”. Her vises i alt 20 ikoniske spisestel, som alle afspejler en kulturel og tidsmæssig epoke. Lige fra Mågestellet til – ja, kom selv om se.

Brosten og brigdewalking

Middelfart er lige dele afslapning og spænding. Er man til en velbevaret middelalderby med bindingsværkhuse, brostensgader og små museer om byens historie, kan man få det i rigt mål. Men adrenalin-suset er her også. For i de seneste 6 år har folk uden højdeskræk kunnet få en oplevelse i 60 meters højde – nemlig en gå-tur på den gamle Lillebæltsbro.

Turen foregår på en gangbro oppe på toppen af broens stålkonstruktion, mens en guide fortæller om broen, dens arkitektur og dens historie, som i tiden var intet mindre end en ingeniørmæssig bedrift. Lillebæltsbroen er indviet i 1935, og dens bropiller er bygget på plastisk ler i vanddybder på op til 35 meter. Bropillerne er stadig de dybest funderede  bropiller i Danmark.

Undervejs er deltagerne fastspændt med karabinhager til broens gelænder, og selve gåturen er 178 meter lang. Alle i almindelig god form, uden højdeskræk kan deltage, dog kan turen kun gennemføres i sikkert vejr.

Er man på ingen måde til andet end at nyde udsigten til den historiske bro – kan Middelfart byde på den dejligste havnefront. Her ligger flere gode restauranter med både udendørs og indendørs servering og den skønneste udsigt til bæltet og hele to broer. Både den gamle og den nye Lillebæltsbro.

På Sindsygehospital

I skab på Syddansk Universitet – i spande fyldt med formaldehyd – stod i mange, mange år godt 10.000 hjerner. Alle har de tilhørt sindsyge mennesker,  og en del af dem kommer fra Middelfart.

En flig af denne makabre historie og mange andre i samme genre kan man få fortalt, hvis man besøger psykiatrisk samling i Middelfart.

Her boede i mere end 100 år sindslidende danskere, i et område kaldet Teglgårdsparken, og det er bla. mange af disse patienters hjerner, som stadig findes – dog nu flyttet til Odense Universitetshospital.

Hjernerne blev i perioden fra 1945 (på samtlig danske sindsygehospitaler) og helt op til starten af 1980èrne i al hemmelighed opereret ud, inden afdøde blev lagt i jorden.

Hverken patienterne eller deres pårørende blev informeret om indgrebet– for det var i tiden ikke ulovligt, men metoden har helt op til for få år siden været genstand for massiv etisk diskussion.

Meningen var naturligvis, at hjernerne skulle bruges til forskning i psykiske sygdomme. Men i mange år levede samlingen en hengemt tilværelse og stod faktisk bare og samlede støv i et skab. Nu er den sikret for eftertiden i et samarbejde mellem Syddansk universitet og Odense Universitetshospital og er rent faktisk – verdens største samling af hjerner.

En del af de afdøde – de hjerneløse kalder man dem, kan man iøvrigt ”besøge ”på Sjælland, hvor en lille skovgravplads kaldet de hjerneløses kirkegård, er at finde på et andet tidligere psykiastrisk hospital, sindsygehospitalet Nykøbing Sjælland.

Lydværk og stille rum

På Psykiatrisk samling i Middelfart kan den besøgende i dag få indblik i hverdagen og vilkårene for både patienterne og de ansatte. Middelfart Sindsygehospital var i drift fra 1888 til 1999 og havde i sin storhedstid op til 1200 patienter. Teglgårdsparken, som hospitalet hed, bestod af statelige bygninger og naturskønne omgivelser, som skulle give sindet ro, og selve Teglgårdsparken lå også afsondret, som en lille by for sig selv, med eget vand-og gasværk, kirke og kirkegård, samt afdelinger til patienterne og boliger til personalet. På de udendørs arealer var anlagt køkken- frugthaver og plantet træer, der stadig kan ses i parken.

Selve udstillingen er opbygget i en af hospitalets tidligere afdelinger, hvor man kan tydeligt kan fornemme, hvordan livet var som sindslidende i Danmark. Her er stille sengestuer, stille opholdsstuer, instrumenter fra forskellige behandlingsformer, personaleuniformer og patienttøj og lydværket ”Hører du stemmer”  kan opleves.

I dag er Teglgårdsparken et sted med virksomheder, private boliger og institutioner, og udstillingen Psykiatrisk samling er kun en lille bygning i hele komplekset. Men til gengæld en bygning med en ”stor” historie – i de stille rum.

Smuttur

November måned sætter alene med sin årstid en naturlig  en begrænsing for oplevelserne i lille Middelfart. Men ovenstående oplevelser kan man som besøgende få året rundt, og til et week-end-get away i den mørke tid er det rigelig underholdning. Og vil man opleve mere, kan man jo altid køre en tur til Fredericia. Byen på den anden side af Lillebæltsbroen, hvor nye oplevelser venter…

 

Fakta:

Keramikmuseet Clay ligger på Kongebrovej 42. Se mere på www.claymuseum.dk

Brigdewalking gennemføres året rundt, hvis vejret ellers tillader det. En guidet tur koster 305 kroner for voksne og 245 kr. for børn. Se mere på www.brigdewalking.dk. Man kan også ringe til Brigdewalkings callcenter (alle dage mellem 9 og 14) på telefon 88 32 58 00.

Psykiatrisk Samling ligger i Teglgårdsparken 17, 1 sal. Fra november til februar er der åbent fra 10-13 på tirsdage, torsdage fra 13-16 og igen hver 1. søndag i måneden fra 13-16. Se mere på www. Middelfart-museum.dk

www.visitmiddelfart.dk og www.visitlillebaelt.dk kan man læse mere om andre arrangementer i byen og regionen. Bl.a. er der strikke og uldfestival i Middelfart den 6. november.