Lille land med store oplevelser

Artikel af: Eva Baré - Jan 07 2020 kl: 14:26

Slovenien er for mange en ukendt feriedestination. Men oplevelserne er mange, vinene fortræffelige og landskaberne intet mindre end betagende.

 

FET_Slovenien_Bled-søen

Bled-søen med pilgrimskirken og de 99 trin er smuk året rundt

 

Fra toppen af kirkepladsen i byen Piran kan man skue ud over to andre lande. Og det selvom landet, vi er i, er meget lille, og man på nogle timer kan køre fra den ene ende af det til den anden. Og fra den ”anden ende af” kan man såmænd se ind over to lande mere.

Landet, vi besøger, hedder Slovenien. Og er med sin beliggenhed midt imellem Italien, Kroatien, Østrig og Ungarn ganske enkelt en lille, velsleben diamant, der rummer de bedste facetter fra sine mange nabolande. De østrigske alper mod nord, Ungarn og Kroatiens landskaber mod vest og sydvest, og den italienske middelhavscharme mod sydøst.

Slovenien er et lille land med store oplevelser. Med fine veje, gode hoteller, store vine og rigtig god mad. Og tilsat de mange forskellige indflydelser og landskabsmæssige særpræg fra de omkringliggende naboer bliver det ikke meget bedre.

Velorganiseret og moderne

For 30 år siden prydede præsident Titos billede ellers alle butikker og offentlige kontorer i mini-landet. Indtil 1989 var Slovenien nemlig en del af den samlede socialistiske republik Jugoslavien, men efter Titos død i 1980 og Berlinmurens fald i 1989, blev Slovenien –  på linje med de andre lande i det tidligere Jugoslavien – selvstændigt.

I dag er der derfor ikke skyggen af østblok over landet, som dog stadig har en befolkning delt i to på spørgsmålet om, hvorvidt man savner Tito-tiden eller ej. Ca 50/50 – sådan er meningerne for og imod fortiden, hvilket er et særsyn blandt de tidligere jugoslaviske republikker, hvoraf langt de fleste har lagt følelsesmæssig afstand til fortiden. Sådan er det ikke i Slovenien, måske fordi befolkningen under Tito havde friere rammer, og heller ikke efter selvstændigheden endte i en grusom krig, som det eksempelvis sås i Bosnien og Serbien.

I Slovenien kom de langt lettere igennem løsrivelsen. Og fremstår derfor i dag som et meget velorganiseret samfund med fin infrastruktur, euro som betalingsmiddel og en befolkning, der taler et engelsk, så man skulle tro, de havde været på high school i USA alle sammen.

 

FET_Slovenien_vinsmagninger-og-overnatte

På mange af vingårdene kan man både komme til vinsmagninger og overnatte.

 

Charmerende Ljubljana

Når mørket sænker sig, kommer harmonikaspillerne frem.

Gamle mænd med slidte instrumenter, som sidder i skumringen og spiller, mens folk i gaderne haster ind og ud af de oplyste og velassorterede butikker.

Ljubljana er hovedstaden og Sloveniens hjerte. En smuk by med en fortættet stemning af intimt samvær, hvor flotte huse i jugend og art deco-stil gennemskæres af små kanaler og fine broer i særpræget arkitektur. Her kan man slentre og cykle, for centrum af byen er bilfrit, og slovenerne går meget op i, at byen skal være grøn, og at der skal være mange og sikre cykelstier alle steder.

Og folk i Ljubljana går ud. Byens mange restauranter er propfyldte og livlige allerede fra ved frokosttid af, og en del af mylderet skyldes blandt andet, at staten tildeler byens mange studerende gratis spisebilletter hver måned.

En sjov udflugt, som kan købes af turister, er en guidet rundtur, hvor man både kan få set hele byen og samtidig smage på nogle af de lokale retter, som de ”indfødte” spiser rigtig tit. Men er man ikke til hotdogs og underlige brasekartofler, byder Ljubljana også på rigtig mange restauranter med mere raffineret mad. Faktisk forsøger Slovenien p.t. at markedsføre sig som et slaraffenland for foodies, og med priser, der tit ligger under halvdelen af niveauet i Danmark, er der ikke meget at betænke sig på.

 

FET_Slovenien_2

Stjernekokken på restaurant MAK i Maribor, David Vracko, er en spøjs fætter

 

Noma på Slovensk

Manden i det brune læderforklæde og et hår, som minder om musikeren Johnny Madsens, står for-
enden af bordet og stirrer på os. Han siger ikke noget, men går lidt efter ned og griber vores mobiltelefon og tager et billede af os. Billedet er fuldstændigt sløret … Så smiler han og forlader rummet …
Vi fniser nervøst … Hvad er det her for noget???

Stedet hedder restaurant MAK og er Sloveniens svar på danske Noma. Beliggende i byen Maribor i det nordvestlige Slovenien og godt halvanden times køretur fra Ljubljana har stjernekokken David Vracko skabt en restaurant, som tilbyder gourmet og galskab ud over det sædvanlige. Nye smagssammensætninger, nye måder at tilberede på og ikke mindst nye måder at behandle gæsterne på …

Det er sjovt, og maden smager fantastisk. Indimellem at den mærkelige stjerne-kok entrerer lokalet og opfører sig underligt eller giver et falsk-lydende ”nummer” på mundharpe, bliver vi på samme tid topbetjent af fire flotte, høje slovenske mænd og en enkelt dame, der som en bisværm ”angriber” bordet med massevis af lækre retter og samtidig fortæller om dem. Det er ypperligt, tager hele aftenen, kører som smurt uden ventetid, og i alt får vi 18 forskellige serveringer med tilhørende rigtig, gode vine. Og det til en pris af blot 67 euro for maden alene.

Maribor er Sloveniens næststørste by, og som resten af Slovenien går man utrolig meget op i vindyrkning. Rundt om hele byen breder vinmarkerne sig, og det er da også i Maribor, at man kan opleve verdens ældste og stadig drueproducerende vinstok.

Den er 400 år gammel, er naturligvis kommet i Guinness Rekordbog, og rygter siger, at der findes en aflægger af den på Fredensborg Slot i Danmark. Selve den ældgamle vinstok står udenfor byens vinmuseum, hvor man kan få hele historien om den og i øvrigt både smage på og købe vine fra alle egnens omkringliggende vingårde.

 

FET_Slovenien_saltpander-i-havet

Middelhavssaltet “høstes” stadig i Piran – i de store saltpander i havet.

FET_Slovenien_1

“Gammel vin på nye flasker”. På vingården Marjan Simcic lagrer de nogle af sorterne på store kar lavet af beton.

 

Lille land, store vine

Det med vin er stort i Slovenien. Selvom landet for de fleste danskere er en hvid plet på det indre vinkort, findes her over 28.000 vingårde, og Slovenien eksporterer vine på allerhøjeste kvalitetsniveau til kendte restauranter verden over. Mest de hvide vine – og især sorten Rebula er man stolte af (kaldes også Ribolla Gialla).

Rebula dyrkes i stort omfang i området Goriska Bdra, som ligger sydøst for Ljubljana. Egnen er kendt som Sloveniens frugtkammer og minder landskabsmæssigt meget om Toscana.

Landskabet er dramatisk og smukt, med massevis af vinmarker, som yndefuldt kaster sig ned ad skrænterne i de mange bløde dale. Et fuldstændigt gudesyn, især om foråret, når også områdets mange kirsebærplantager blomstrer. Små, oldgamle landsbyer, kun beboet af få, pryder de mange bakketoppe, og i byen Smartno kan man indlogere sig på hotel San Martin, der ligger med 180 graders udsigt til alle vinmarkerne.

Et besøg i Goriska Brda er at sammeligne med en tur på eksempelvis den tyske vinrute. For på rigtig mange af egnens vingårde kan man komme til vinsmagninger, og samme steder kan man også tit overnatte. En af de mest berømte gårde i området ejes af Marjan Simjic, og en vinsmagning her er klart i særklasse. Gården producerer udelukkende økologisk vin, og spændende er det at se, hvordan de også lagrer vinene på nye måder. I vinkælderen står bl.a. tanke lavet i ren beton – det nyeste alternativ til gammeldags træfade.

 

FET_Slovenien_vinland

Vin, vin og atter vin. Slovenien er et for mange ukendt, men virkelig godt vinland.

 

Det italienske forbindelse

I byen Piran kan man dufte saltet fra Middelhavet. Og bade i det og kigge lige ind til nabolandet Italien og overalt mærke den italienske indflydelse. Byen er en af Sloveniens smukkeste kystbyer, beliggende på spidsen af en klippehalvø, og det tidligere tilhørsforhold under veneziansk herredømme ses stadig tydeligt i arkitekturen. Fine, pastelfarvede byhuse og palæer omkranser den spejlblanke Tartini-plads i centrum af byen, hvorfra smalle og krogede gader fører direkte op til byens vartegn – Sct. Georgs-kirken. Og det er heroppe fra, at man kan se både
til Italien og Kroatien.

Piran og i det hele taget hele Sloveniens kyststrækning, som kun er godt 47 kilometer lang, er  populær året rundt – både blandt slovenerne og især blandt italienerne. Alle skilte her i byen er også både på slovensk og på italiensk, for i byen findes stadig et italiensk mindretal på 2000 sjæle, og blandede ægteskaber er almindelige.

Almindelige er også flotte hoteller, casinoer og dyre biler, for badebyen Portoroz, som ligger to kilometer væk fra Piran, er det foretrukne badeferiested om sommeren og kan noget med wellness, spa og helbredende kurbade.

Det med kurbadene skyldes Pirans tradition med at udvinde salt fra de store Secovlje-saltbassiner, som ligger lige udenfor byen og stadig er aktive. Udvindingen af salt har stået på i flere århundreder, og i gamle dage boede de folk, som udvandt saltet, ganske enkelt midt i de store ”saltpander”, mens arbejdet stod på. Hvert år fejres saltet stadig ved forskellige begivenheder, blandt andet klæder Pirans borgere sig ud som dengang og sejler iklædt fine kostumer i optog ud i ”saltpanderne”.

 

FET_Slovenien_Goriska-Brda

Landskabet i Goriska Brda minder meget om Toscana i Italien.

FET_Slovenien_Udsigt-over-Piran

Udsigt over Piran

 

Bo i Titos gamle sommervilla

Et af de mest særprægede syn, som ofte pryder turistbrochurer fra Slovenien – er billedet af en gammel kirke, der knejser på toppen af en lille ø – midt i en lille sø. Søen hedder Bled-søen og er nok det yndigste sted, man kan forestille sig. Egnen er så naturskøn, at også Tito i sin tid udvalgte sig stedet som sommerresidens, og ved søbredden kan man derfor den dag i dag besøge hans tidligere sommervilla, som nu er omdannet til hotel – og overnatte i præsidentsuiten for den nette sum af 850 euro.

Fra samme søbred er det også muligt at sejle ud til den lille kirke, som oprindeligt var et pilgrimssted, men i dag mest er besøgt af brudepar, der vil vies her. Op til kirken er der 99 trappetrin, som gommen skal bære bruden op ad, og den store attraktion inde i kirken er at ringe med klokken. For har man gjort det tre gange, får man et ønske opfyldt.

Måden at komme over til kirken på sker med små gondoler, de såkaldte pletnaer, som roes af familier, der har haft hævd på dette arbejde i i generationer. Og stadig har det. I dag en rigtig indbringende forretning, hvilket man kan se, når ”gondoliererne” efter endt arbejdsdag i de små, undseelige både kører hjem i deres dyre Tesla’er eller BMW’er.

Selve Bled by er lille, med kun 11000 indbyggere, men området meget populært blandt turister – for sin skønhed. Med svævebane kan man komme op og få udsigt til de Juliske Alper, stejle bakker inviterer til ture på sommerkælk, ligesom man kan både vandre eller cykle omkring den smukke Bled-sø.

 

FET_Slovenien_Ljubljana

Ljubljana er en by, man går ud i. Langs med de mange kanaler bugner det med hyggelige restauranter og barer.

 

Facts

Flyv til Ljubljana og lej en bil i lufthavnen. Eller kør i bil hele vejen, hvis du vil være klimavenlig. Slovenien har gode veje, men ikke så god offentlig transport, hvis man vil rundt i landet.

www.slovenia.info kan man finde oplysninger om alle de forskellige byer og egne, tips til overnatning og hoteller samt bud på aktiviterer. 

www.slovenia.si er også nyttig.

www.visitljubljana.si kan alt om hovedstaden af samme navn. 

Journalist Eva Baré var inviteret af Slovenien Tourist Board, som betalte fly og ophold. Slovenien Tourist Board har ikke haft indflydelse på artiklen.

 

FET_Slovenien_byen-Maribor

FET_Slovenien_trippelbro-i-Ljubjana

FET_Slovenien_Ljubljana2

FET_Slovenien_Smartno-i-vinområdet-Goriska-Brda-ligger-med-udsigt-over-vinmarkerne