Behøver vi vitamin- og mineraltilskud om vinteren, eller er de overflødige og spild af penge? Kan vi forbedre vores vintersundhed med at spise flere af bestemte madvarer? Klinisk diætist Hanne Juul giver svarene. 

”I følge sundhedsmyndighederne behøver man ikke tage kosttilskud. Spiser man almindelig alsidig kost, er man dækket ind”. 

Hanne Juul nuancerer sit svar og tilføjer enkelte undtagelser for undergrupper som småt spisende, kræsne, folk med tarmsygdomme og dem, som lever af junkfood. De kan godt trænge til vitaminpiller for at supplere deres mangelfulde menu. Dertil kommer hver femte dansker, som har D-vitaminmangel, fordi det er svært at få sollys nok på vore breddegrader med det resultat, at man bliver træt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at danskere fra fire årsalderen tager tilskud af D-vitamin på 5-10 mikrogram i vinterhalvåret fra oktober til april. For gravide, spæd- og småbørn og ældre over 70 år er der specifikke anbefalinger om større doser: 

”D-vitamin fås naturligt ved at sætte fed fisk på menuen dagligt i vinterhalvåret. Så kan man sikre sig, at kosten bidrager med reelle mængder af det vigtige D-vitamin. Sild, makrel, laks, ansjoser og ørred er gode kilder til D-vitamin. Fiskeolietabletter er i følge Hjerteforeningen ikke nødvendige for raske mennesker uden hjerteproblemer”.  

Nødvendig kalk 

En god nyhed er, at behovet for D-vitamintilskud kan kombineres med tilskud af kalk. Mineralet kan kun optages i kroppen, hvis det ledsages af D-vitamin, der som oftest er tilsat tabletterne. Voksne anbefales 800 mikrogram kalk pr. dag og ældre over 70 år op til 1.000 mikrogram. Vil man have kalk ”au naturel”, behøver man en halv liter mælkeprodukt og et par skiver ost om dagen:  

”Spis 600 gram grønt og et enkelt stykke frugt om dagen. Vælg gerne i mellem mange farver for at skabe variation i vitaminsammensætningen og spis gerne grøntsager samtlige måltider og som snack ind mellem. Grøntsager indeholder et væld af vitaminer og mineraler og er cancerforebyggende. Man bør vælge de grove typer med fibre, som mætter bedst. Nøjes man med at spise Icebergsalat og agurk, er der hverken meget næring eller mange fibre i: 

”Forskellige kåltyper som Savoy, broccoli, rosenkål og spidskål har derimod så mange muligheder”, lyder det fra Hanne Juul, der også anbefaler tungere grøntsager som rødbede og persillerod, der kan bages i ovn som tilbehør. 

”Mange tager per automatik C-vitaminer om vinteren. Det er overflødigt med en appelsin om dagen”, forklarer Hanne Juul, som henleder opmærksomheden på jern: 

”Med for lidt jern kan man blive træt. I stedet for at tage jerntilskud er madvarer som indmad, leverpostej, grønkål, persille, spinat og et enkelt glas rød vin i ny og næ naturlige kilder til jern”. 

Er der slet ingen grund til at tage vitaminer og kosttilskud? 

”Jo hvis man næsten ingen næring får og lever virkelig usundt for eksempel udelukkende af chips og slik. Ellers ikke”.  

Hanne Juul www.kostklinikkensovi.dk har skrevet bøgerne ”Spis dig rask” og ”Diætistens Lowcarb”. 

”Jeg fatter ikke, at der er så stort salg af kosttilskud. Det er penge ud af vinduet efter min mening. I stedet kan vi spise fornuftigt, dyrke motion, lade være med at ryge, holde vægten, grine og have det skægt”. 

Hanne Juul, klinisk diætist 

De eneste kosttilskud, diætist Hanne Juul går ind for, er kalk og D-vitamin.