Flammer ud af munden

Vi er blevet mere rutinerede i at spise stærk mad blandt andet takket være etniske restauranter, dygtige kokke og et rigt udbud af råvarer. Ingredienser som chili, ingefær, citrongræs, wasabi og peberrod bruges med rund hånd. Men hvor går grænsen for, hvornår stærke bestanddele bedøver smagen af den øvrige mad?

Mads Andersen har, siden han overtog Chilihouse.dk i 2007, oplevet en stigende efterspørgsel på chiliprodukter. Det skyldes blandt andet interessen for det mexikanske køkken, hvor chili er en uundværlig ingrediens. Samt det amerikanske tv-program ”Hot Ones”, hvor kendte mennesker spiser og påvirkes af stærke chilier for åben skærm. De fleste går mere forsigtigt til værks ved at blande chilisaucer i gryderetter for at få smagen men samtidig undgå den ubehagelige oplevelse af noget alt for dominerende:

”Chilier findes med mange smage og styrker og kan virkelig noget som krydderi. Jeg anerkender, at nogen går til yderligheder som en slags manddomsprøve. Men personligt bryder jeg mig ikke om det alt for stærke, hvor der ikke er plads til andre smage, og hvor chilien overskygger alle andre ingredienser”.

Ild på tungen

Chili – og især kernerne – indeholder capsaicin, der stimulerer nerver i huden og på tungen, så det føles brændende. Chili stammer fra Syd- og Mellemamerika og har været brugt i 10.000 år. Den blev bragt til resten af verden via handelsruter efter Columbus´ ”opdagelse” af Amerika i 1400-tallet og indgår i blandingskrydderiet karry. Chili menes at have den sideeffekt at være bakteriedræbende og bruges i madlavningen i frisk, tørret eller olieret udgave. Der findes flere hundrede chilisorter, som varierer i styrke, form og farve fra gul og orange over grøn til rød og lilla. Den stærkeste chili er Carolina Reaper. Peberfrugt er også chili dog uden det stærke stof

En krøllet rod

Ingefær er en tropisk kulturplante fra Sydøstasien herunder Indien. Planten bruges som krydderi i maden både i frisk, syltet og tørret, pulveriseret tilstand. Ingefær er uundværlig i asiatisk mad og indgår i karry, som er et blandingskrydderi. I den vestlige verden bruges ingefær også i shots, ginger ale og kager. Ingefær indeholder flere næringsstoffer som blandt andet mangan og bruges til medicinske formål som for eksempel i mod kvalme og transportsyge.

Græs i duften

Citrongræs bliver tit brugt som krydderi i asiatisk mad fra lande som Vietnam, Thailand, Laos og Malaysia. Den har citrussmag og anvendes såvel frisk som tørret. Den hårde stilk koges med i supper og fjernes før servering. Citrongræs bruges også i parfumer og olier og kan holde insekter væk.

Kan laves kunstigt

Wasabi serveres som en djævelsk stærk pasta til sushi. Wasabi-planten tilhører kålfamilien og kaldes japansk peberrod. Ofte fremstilles wasabi dog af almindelig peberrod tilsat sennep og grøn farve, da wasabiplanten er svær at dyrke

Fuld af C-vitamin

Peberrod er en urt med pæleformet rod med skarp smag og lugt på grund af stoffet sennepsglykosid. Peberrod indeholder tre gange så meget C-vitamin som citron men kan umuligt spises i så store mængder og bruges mest som smagsgiver. Roden stammer formentlig fra Asien og kom til Europa for 1000 år siden. Allerede i Middelalderen vidste man, at peberrod kunne forebygge skørbug (hudblødninger på grund af C-vitaminmangel). I Danmark har roden været kendt siden 1600-tallet.

Grunde til at spise stærkt

Med stærk mad flere gang om ugen lever man (måske) længere. I følge Sundhedspanel.dk behøver man kun spise det stærke én gang om dagen. Dertil kommer, at stærk mad mætter mere og hurtigere. Med stærk mad kan man også skære ned på salt og dermed undgå forhøjet blodtryk. På grund af det høje indhold af A- og C-vitamin styrker chili kroppens immunforsvar. Desuden kan det aktive stof øge forbrændingen og hjælpe til vægttab, blandt andet fordi man kommer til at svede, og fordi forbrændingen stiger. Chili kan være med til at øge stofskiftet, så man lettere kan tabe sig. Chili siges desuden at kunne beskytte hjertet, da det kan være med til at reducere ophobningen af kolesterol i blodet.