Sundhed på bloggen: 5:2 Diæten
Du har måske hørt eller læst om 5:2 diæten fra medier, og du kender måske nogen der har givet sig i kast med denne diæt. Men hvorfor nu det? Kan man ikke bare spise varieret, fedtfattigt, ikke for meget og dyrke motion 3 gange om ugen?
Til det vil jeg svare ja, det er man, men for nogen mennesker er det svært ved at finde det rette niveau især for hvor meget, så her kan 5:2 være en mulighed.
Kuren går i al sin enkelthed ud på at man 5 dage om ugen spiser “normalt” og 2 dage spiser man meget få kalorier. Hvis du er kvinde indtager du 500 kcal og hvis du er mand så er det 600 kcal. På billedet kan du se, hvor meget det er. Ægget er medtaget det ekstra som manden kan indtage. Du kan selv fordele, hvornår på dagen du indtager maden og om du vil dele den over 2 eller 3 måltider. En anden mulighed at spise de 5-600 kcal inden kl 14.00 og så faste frem til næste samme tid.
De to dage, som nærmer sig faste skal ikke lægges i forlængelse af hinanden, men spredes ud over ugen til eks. tirsdag og torsdag.
Hvad sker der i kroppen
Det bliver ikke til meget fest i gaden på madkontoen og du vil med stor sandsynlighed føle dig sulten undervejs. Men hvad er det der sker? Fysiologisk vil der højst sandsynligvis opstå situationer, hvor sammentrækningerne i maven bliver så højtråbende at de kan være svære at ignorere. Men fortvivl ikke, det går over efter lidt tid. Når sulten eller vanen banker på kan det være en god idé at lave en varm kop te evt. med citron, ingefær og masser af krydderurter, du kan bevæge dig, lytte til noget musik du holder af eller give en krammer til en i familien.
Det kan måske lyde fjollet, men berøring, musik og bevægelse påvirker hjernen og udløser signalstoffer der giver nydelse. Virkningen har ikke den helt samme slagkraft som et stykke chokolade, men det giver en god tilstand.
Fastedagene
Fasten, som det jo minder om, er jo anvendt i flere religioner som et middel til at give afkald på noget i erkendelsen af at der er noget større end os og man hører også ytringer fra fastende personer, at de føler sig lette, mentalt skarpe og fredfyldte. At spise kcal 500 vil de fleste til at begynde med nok ikke forbinde med at der er noget større end en selv, men fortvivl ikke. Det er som om at “fastedagene” bliver nemmere og nemmere at komme igennem.
Dernæst skulle det være gavnligt for kroppen at spise lidt mindre. Der er flere studier fra eksempelvis Japan, hvor større befolkningsgrupper i flere år kun spiste op til 80% af et normalt dagligt kalorieindtag samtidig med at de spiste fisk hver dag. Disse befolkningsgrupper bliver ikke ramt af livsstilsygdomme i samme grad som man ser i vesten og levealderen er også meget højere. Samtidig får du mulighed at få sagt farvel til bugt med nogle eventuelle uhensigtsmæssige vaner og goddag til godt humør og mere overskud og vægttab.
Prøv det!
Du kan da bare prøve en enkelt dag og tage det som en udfordring, hvem ved om du får lyst til mere? Der findes flere bøger om 5:2 Diæten, hvor du kan finde opskrifter samt anvisninger til hvordan du kan komme i gang.