Rejs så meget du kan …

Selvom bydelen Harlem i New York er under hastig forandring, synger de stadig Gospel i kirkerne og spiser soulfood på restauranterne.

 

Harlem, Manhattan

Harlem, Manhattan

En gul og diset stribe sollys fra det buede vindue rammer den afroamerikanske mand på træbænken. Så langes en mikrofon over til ham, og alt er tyst. Indtil stemmen rejser sig. Først næsten lydløst, så højere og højere, smertefyldt og insisterende, men også fortrøstningsfuldt stiger ordene ”Walk with me” op mod rummets hvælving, og publikum er stille, som var de stumme.

Det er søndag formiddag i en kirke i Harlem, New York.
Lige dele hvide turister sidder pænt og lytter på, de lokale afroamerikanere står allerede op med henførte ansigter og armene i vejret, for her i en ganske almindelig kirke synger koret ”Arc Gospel Choir” nemlig gospel-sange for fuldt hus.

 

Både en bydel og en tilstand

På et bykort over New York er Harlem fysisk en bydel, som starter dér, hvor Central Park på Manhatten ender mod nord.
Men psykisk har Harlem siden 1800-tallet nærmere været en tilstand. Mest kendt for vold, narkotika og slum, men også for bydelen, hvor store navne som Duke Ellington, Count Basie, Louis Armstrong og Billie Holliday videreudviklede musikkulturen med jazz og soul i bydelens mange jazzklubber og på det legendariske Apollo Teater.

Bydelen havde sin guldalder i 1920érne, hvor musik, kunst og litteratur blomstrede, og store personligheder som præsten Adam Clayton Powel var med til at videreudvikle afroamerikanernes selvfølelse og stolthed.

Senere i 1930érne og 1940érne kom massearbejdsløsheden og efterkrigtiden til bydelen, og i 1960érne var det borgerrettighedspolitiken, som optog bydelen mest, mens karismatiske ledere som Malcom X og Martin Luther Kings taler berørte en hel verden udenfor Harlems ghetto.

 

Fra slum til hipt

I dag er der ikke meget håbløshed over Harlem. Snarere tværtimod. For området er siden slutningen af 1990ér blevet præget af det, som i moderne tider kaldes for gentrificering.
Fænomenet er kendt fra slumkvarterer over hele verden, hvor unge studerende, kunstnere og andre kreative mennesker får øje på billige hus-lejer i et nedslidt kvarter og derpå rykker ind og forvandler kvartererne med sjove butikker, spændende gallerier, fancy cafeer osv.

Kort efter kommer så boligspekulanterne, opkøber de gamle huse, sætter dem fint i stand og sælger dem derefter så dyrt, at de oprindelige beboere ikke mere har råd til at bo i deres eget kvarter. De flytter så længere ud fra bymidten, indtil gentrificeringen ad åre indhenter dem dér. Fuldstænding som det sker og er sket i Berlin og eksempelvis også på Vesterbro i København – er det også sket i Harlem og sker stadig.

 

Harlems spændende historie 

Et besøg er dog stadig en interessant oplevelse, som også kan fortælle om den lange kamp for overlevelse i et racistisk USA. Blandt andet vidner Harlems hundredevis af kirker den dag i dag om den store betydning, som religiøsitet fik i starten af dette nye, rodløse immigrantsamfund.

Dengang bestod Harlem stort set mest af landbrugsjord og rige velhavere, som på højene i vest opførte smukke huse med udsigt til Hudson-floden, men et markant vendepunkt kom i 1872, da området fik togforbindelse med det sydlige Manhatten.

Med toget fulgte en stor indflytning af afroamerikanere, flittigt fulgt af store grupper af jødiske og spansktalende indvandrere, og i 1923 omtaler avisen The New York Times bydelen som ”negerkolonien”.

150.000 afroamerikanere var i tidsrummet flyttet til Harlem, hvilket dengang svarede til tre fjerdedele af alle afroamerikanere i hele New York City – og i samme takt som de sorte flyttede ind – flyttede de hvide ud af bydelen.

På The Schomburg Center på Malcom X Boulevard i Harlem kan man få det hele fortalt.

Centret, som åbnende i 1925 i Harlems blomstringstid, rummer verdens største samling af dokumenter, sjældne bøger, fotos, film og lydoptagelser, der dokumenterer afroamerikansk kultur i USA, og stedet kan også tilskrives æren for, at historisk bevidsthed, stolthed over egne, etniske rødder, familietraditioner og lokal kulturarv altid har været mere udbredt i Harlem end andre steder i byen.

Jævnligt arrangerer centret både koncerter og teaterforestillinger sideløbende med skiftende udstillinger og debataftener.

 

Take the A-train

Til Harlem ankommer man stadig med A-toget, ganske som Duke Ellington skrev det i sangen ” Take the ”A” Train”. Det tager kun godt 20 minutter fra det sydligste Manhatten, men mange turister vælger i dag at tage på guidede udflugter med bus til bydelen.

På turene får man fra busvinduet et overblik over Harlems vigtigste seværdigheder fra 1920érnes guldalder – så som Apollo Teatret, Sugar Hill, Hamilton Heights og Striwes Row, alt imens en guide fortæller om Harlem fra før og til nu.

Som regel ender turen med en gospel-forestilling og såkaldt soulfood på en restaurant, men man kan også gøre turen selv og det er måske mere interessant.

I næsten enhver lille gade i Harlem findes nemlig stadig en kirke, som hver søndag holder gudstjenester ledsaget af den skønneste gospel.

Her synger lokale kor stadig, så taget et tæt på at løfte sig, og smerten fra fordums undertrykkelse igen bliver nærværende i de gamle sange.

For uanset om man vælger bureau eller går på egen hånd, er Harlem altid et besøg værd.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lokale og turister i skøn forening til gospel-koncert i Abyssinian Church.

Abyssinian Baptist Church, Harlem, Manhattan

Abyssinian Baptist Church, Harlem, Manhattan

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

En lokal “kanon-fotograf” tilbyder at forevige turisterne udenfor The Schoumburg Center.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Velsmagende soul-food fås både på fine og mindre fine restauranter. Her på Adam Clayton Powell Jr. Bouleward.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Selv i det kølige efterår leves livet udenfor.

Harlem Week

Week-end-gade-hygge i Harlem.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Avissælger på Malcolm X Boulevard.

…………………………………………………………………………………………………………………….

 

The Apollo, Harlem, Manhattan.

The Apollo, Harlem, Manhattan.

“To do” i Harlem

Guidede ture til Harlem 

– både natteliv og sightseeing med gospel kan bestilles hos Harlem Spirituals
www.harlemspirituals.com

 

Kulturelle attraktioner i Harlem: 

Apollo Teatret er den legendariske arena for musik og især kendt for sine amatøraftener og koncerter. 

Her debuterede bl.a. sangerinden Billie Holliday.

Harlem Stage er den ledende kunstvirksomhed i bydelen og står for at sætte forestilinger op indenfor teater, dans og mange forskellige musikgenrer. 

The Schomburg Center er stedet, hvor al forskning i afroamerikansk kultur er samlet.

The Studio Museum har en flot kunstsamling, som kredser omkring sort/afroamerikansk kultur.

Gospel: Den mest kendte kirke i Harlem er Abyssinian Baptist Church på 132 Odell place. Men også Canaan Baptist Church, Baptist Temple, Metropolitan Baptist Church, St. Paul Baptist Church, Salem Unites Methodist Church og Second Province Baptist Church holder søndags-gudtjenester med gospel.
De fleste kirker har egen hjemmeside.

Arc Gospel Choir består af tidligere narkomaner, som via bevægelsen Arc, har fået hjælp til stoffrihed, bl.a. via gospelsang.

 

Spise ude:

The Cecil er New York Citys første afro-asiatisk-amerikanske brasserie.

Lido er en restaurant, som har specialiseret sig i nord-italiensk mad.

Miltons er både en jazzklub og en restaurant, og maden er inspireret af Low Country –dvs. køkkentraditioner fra South Carolina og Georgias Kyst.

Red Rooster fokuserer på sine rødder i Harlem, og Sylvias Restaurant er en verdensberømt restaurant, som har eksisteret lige siden 1962.

 

Parker:

Den nordlige del af Central Park grænser op til Harlem, og her findes Harlem Meer og West 110th. Street Playground. Den 12 hektar store Morningside Park ligger mellem West 110th og West 123rd Street samt Manhattan Avenue, Morningside Avenue og Morningside Drive. Riverside Park er et andet stort grønt område, som ligger ved Hudsonfloden.

 

Bo lokalt:

Aloft Harlem (hotel) åbnede for første gang i 2010. Det ligger midt i det historiske Harlem og er indrettet topmoderne.
Hotellet har tillige en lounge med en  lille live-scene.

Se det hele og mere til på www.nycgo.com/nxn

 

…………………………………………………………………………………………………………………….

Liebhaverboligen har indgået samarbejde med The Copenhagen Traveler alias Regitse Rosenvinge. Regitse debuterede i seneste udgave, og denne gang tager hun os med til gastronomimekka i München samt til Paris, der byder på to gedigne overraskelser på hotelfronten.

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_19978436930_e11a8ccc8f_b

 

Luksuriøst hotelnyt fra Paris

”Bo som en konge på Versailles”

”We’ll always have Paris”. Byen over alle byer lokker altid med fransk charme og hyggelige små bistroer, men nu er der en helt anden grund til at besøge den smukke, franske hovedstad. Kongepaladset Versailles, som er én af Frankrigs mest besøgte kulturinstitutioner,   planlægger nemlig at åbne….et hotel. Et vaskeægte 5-stjernet hotel med vel nok én af byens bedste udsigter er på tegnebrættet, og den franske regering har indbudt interesserede investorer til at lægge deres bud senest medio september. Hvem det bliver, og hvornår det sker, står hen i det uvisse, men der skal lægges en net sum for at komme i betragtning …

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_Versailles

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

”The Ritz åbner efter tre års renovering”

I 2012 lukkede Paris’ grand old lady, det famøse hotel The Ritz, dørene og åbnede i stedet op for en gennemgribende renovering, som endelig er ved at nå sin ende! I november/december forventes det nemlig, at det 5-stjernede hotel atter kan invitere gæster indenfor. Antallet af værelser er skåret ned, men til gengæld er alt andet optimeret, og wellness-glade gæster kan således nyde livet i den helt nye og udvidede Chanel-spa. Hotellet åbnede for reservationer tilbage i juni måned, så det er sandsynligvis snart sidste udkald, hvis man ønsker at tilbringe en nat på det nye The Ritz inden årets udgang.

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_The Ritz Paris

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Gourmet-eventyr i München

Små to timer fra den østrigske grænse, i det sydligste Tyskland, finder man München. En elegant by med et stort udvalg af lækre butikker, gourmet restauranter og smukke, gamle hoteller. Det er ikke tilfældigt, at München flere gange er blevet udråbt til en ’feinschmeckerby’. Men vælger man at sætte kursen mod München, er der især én ting, man bør beskæftige sig indgående med: madkulturen. For det bayeriske køkken er en vaskeægte skattekiste af udsøgte specialiteter og retter, som har overlevet utallige generationer. På min seneste rejse derned, havde jeg fornøjelsen af at komme på en guidet gourmet-tur, hvor en kender af byen fik til opgave at vise mig alt fra charmerende, gamle bryggerier til traditionelle restauranter og bugnende madmarkeder. München er en perle for madentusiaster og bestemt et besøg værd, hvis du gerne vil forkæle både livsnydergenet og smagsløgene.

Læs min guide til et udvalg af byens bedste restauranter og caféer lige her:

www.thecopenhagentraveler.com/munich-for-foodies-a-guide-on-where-to-drink-and-dine/

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_Dallmayr

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_7406896830_b97e43b3c6_b

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_e2a395faf07bcf55

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Regitses_rejseunivers_Rejser_rejseguide_TheCopenhagenTraveler_Regitse

 

Om Regitse

 Regitse Rosenvinge er 27 år og bosat i København. 

Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen 

The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil. 

Har du spørgsmål, idéer eller oplevelser, du gerne vil dele med Regitse, kan du sende hende en mail på regitse@mhh.dk. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Sommervandring i Gasteiner-dalens smukke bjerge er sundt for både krop og psyke. Og bjergenes hemmelighed – tilstedeværelsen af radon og varme termiske kilder – får smerteplagede mennesker fra hele verden til at valfarte til området.

FET_udsigt over dalen, bad hofgastein

 

Vi er alle iført badekåber, da vi stiger ind i det gule tog. Få har prøvet det før – de fleste aldrig.  Så sætter toget sig i bevægelse. Rasler afsted med rimelig høj hastighed ind i den kun dunkelt oplyste bjerggang. Lugten af kælder, fugt og bjerg fylder næseborene, og vi kan se igennem de små glasruder, der adskiller kupeerne i toget, at vi er mange. Toget kan have mere end 100 personer med.

Både dem, der selv sidder op, men også køjesengsagtige vogne til dem, som kun kan ligge ned. For hver en meter vi kører længere ind i bjerget, bliver det varmere. Og mere fugtigt.

De små glasruder, som adskiller kupeerne, begynder at drive med kondens, da vi er godt to kilometer inde i bjerget. Luften er så fugtig og varm, at vi næsten ikke synes, vi kan trække vejret. Så stopper toget. Dørene går op, og vi bliver bedt om at stige ud.

Vi er i en minegang. Langs med væggene står behagelige brikse med madrasser på, og vi får at vide, at vi skal tage badekåberne af og lægge os ned.  Og bare slappe af. Trække vejret og nyde det.

Stille musik og lyde, som illuderer vand, der løber, kommer sagte fra flere højttalere. Og to læger – også i badekåber – går rundt og sørger for, at alle har det godt, og at ingen bliver bange.

For mennesker med hang til klaustrofobi kan godt føle sig klemte over at være i den relativt lave og smalle minegang. En stemme i højttaleren fortæller om virkningen af behandlingen i bjerget, og så begynder vi at svede. Så det driver –  mildest talt …

 

Radonterapi mod smerter   

Gasteiner Heilstollen – oversat betyder det noget i retning af ”det helende bjerg” i Gastein – har været et trækplaster for smerteplagede turister fra hele verden siden starten af 1950érne.

Her opdagdede forskere nemlig, at bjergets radongasser både kunne smertelindre mennesker med bl.a. gigtsygdomme og andre smertefulde sygdomme i bevægeapparatet, men også mennesker med forskellige hudsygdomme. Opdagelsen skete, da man under og efter 2. verdenskrig gravede efter guld i det store Radhausbjerg i Gasteiner-dalen, men intet fandt, selvom der i de omkringligende bjerge tidligere var blevet fundet store mængder af både sølv og guld.
Men Radhausbjerget var anderledes. Jo længere minearbejderne gravede ind i den gamle Paseltoll-mine, jo varmere blev det. Og mere og mere fugtigt. Til sidst blev gravearbejdet i en mine med en temperatur på 40 grader og en luftfugtighed som svingede mellem 70 og 98 procent tæt på uudholdelig, men til gengæld opdagede minearbejderne, at deres smerter fosvandt. De, som tidligere havde været svært plagede af gigt-smerter, havde simpelthen ikke ondt mere.

 

Ikke farligt i den rette mængde.  

I 1951 publicerede østrigske forskere de opsigtsvækkende resultater fra det ”helende bjerg”: Et perfekt samspil mellem luftarten radon, varme og fugtighed kunne simpelthen smerte-

lindre reumatiske sygdomme i helt op til 9 måneder efter ophold i bjergets mærkelige ”klima”. Og i 1952 byggede man så et decideret helsecenter i minen.

I Gasteiner Heilstollen stammer varmen i bjerget fra thermal-vand, som er beriget med radon. Termal-vandet er naturlig regn, som falder i ca. 1800 meters højde over havet og derpå siver ned til en dybde på 2000 meter. Her varmes det op af jordens indre, hvorefter det igen kommer op til overfladen i ca. 1000 meters højde over havet. Vandet kommer fra 17 forskellige kilder og har en volumen på fem millioner liter om dagen.

Det radioaktive grundstof radon er en ædelgas,  som vi ellers normalt forsøger at beskytte os imod. For radon er i daglige, store doser kræftfremkaldende, og i alle huse sørger man derfor normalt under byggeprocessen at sikre huset mod kraftig radonstråling fra undergrunden.

Men den radonstråling, som man får i Gasteiner Heilstollen, er ifølge forskerne så ”mild”, at den kan sammenlignes med en svag røntgenstråle. Når man ligger i minegangens fugtighed og varme, fordamper radon fra thermal-vandet og optages i kroppen gennem huden og luftvejene. Her aktiveres stoffets helbredende effekt, inden det igen udskilles i løbet af tre timer. Ved behandlingen stimuleres organismens eget forsvarssystem, og den naturlige varme fremmer blodcirkulationen. Samtidig forstærkes processerne af kur-minens høje beliggenhed, fordi kroppen for at tilpasse sig højden, producerer flere røde blodlegemer og dermed øger sin evne til at forsyne kropsvævet med ilt.

 

Prøvetur for turister.

Behandlingerne i bjerget kan ikke kurere sygdomme. Men årligt besøger mere end 3.000 mennesker de fugtige minegange for at slippe for smerter og medicin i en ellers plaget hverdag. Succesraten er ifølge stedet selv på 90 procent,  og minen er verdens største center for behandling af gigtsygdommen Morbus Bechterew.

Af lidelser, som med held kan smertelindres, nævner kurcentret selv kroniske gigtsygdomme,  hudsygdomme som psoriasis, samt luftvejssygdomme som astma og bronkitis. Endvidere mener også nogle patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), at de har gavn af opholdet i den varme og fugtige minegang.

En kur består oftest af ca 10-12 behandlinger af en times varighed indenfor 3-4 uger. Men stedet har også et ”prøve”-tilbud til turister og andre interesserede, hvor man kan komme ind og ligge i minegangen i kun en halv time. Det koster 30 euro og indeholder også samtale med en læge samt en introduktionsfilm, der fortæller om, hvad der skal ske.

De ”rigtige” behandlinger – af en times varighed – koster 65 euro og følges op med thermal-bade og fysioterapi, og Gasteiner Heilstollen tilbyder forskellige kurpakker – nogle også med hotelophold og pension.

Folk som er blevet behandlet for kræft, må først begynde på radonterapi et år efter endt behandling.

 

FET_Sundhed_Rejser_Østrig_Sundhed og krystaller. Vandet er naturligvis beriget med bjergkrystaller

Vandet er naturligvis beriget med sundhed og krystaller. 

FET_Sundhed_Rejser_Østrig_Spaafdelingen på hotel Europæischer Hof

Spaafdelingen på hotel Europæischer Hof.

FET_Sundhed_Rejser_Østrig_Hotel EUROPÄISCHER HOF_Terrasse mit Blick auf Bad Gastein

Hotel Europæischer Hof, terrasse med udsigt til Bad Gastein.

FET_Sundhed_Rejser_Østrig_heilstollen, toget

Heilstollen, toget.

FET_Sundhed_Rejser_Østrig_Heilstollen, minegang, Radonterapi

Heilstollen, minegang, Radonterapi.

FET_Sundhed_Rejser_Østrig_heilstollen, gastein, radonterapi

Heilstollen, Gastein, Radonterapi.

FET_Sundhed_Rejser_Østrig_Alpen Therme badet_02

Alpen Therme badet.

FET_Sundhed_Rejser_Østrig_, gastein, vandring er en dejlige sommersport

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Om Gasteiner-dalen:

Gasteiner-dalens tre hyggelige byer  – Bad Gastein, Bad Hofgastein og Dorfgastein – tiltrækker hver sommer i tusindvis af gæster, som kommer for at vandre, cykle, spille golf, tennis og desuden nyde godt af dalens mange termiske kilder, som det er sundt at bade i.

Hele området er utrolig smukt og en del af nationalparken Hohe Tauern, og især byen Bad Gastein har været kendt som kurby i mere end 100 år. 

Byen ligger længst inde i den 40 kilometer lange dal og nærmest klynger sig op ad bjergsiden med sine fine, gamle hoteller i Jugend-stil, som har været beboet af 1900-tallets rigeste. Et Casino har byen såmænd også.

Et godt udgangspunkt for en sommerferie med wellness, vandring på de lysegrønne sætere (alme) eller sågar smertelindring med radonterapi, er at bo på det 5-stjernede hotel Europæicher Hof i dalen i Bad Gastein.

Hotellet har en udsøgt spa-afdeling, svømmebassin med thermal-vand, store tennisbaner og ligger lige ved siden af en 18 hullers golfbane med fantastisk udsigt til bjergene. Hotellet tilbyder gratis transport til og fra Gasteiner Heilstollen, og tilbyder også gæsterne det såkaldte Gastein Card, som giver rabatter mange steder i hele dalen. 

I den nærliggende by Bad Hofgastein ligger centret Alpentherme, et vandland for alle aldre, som også har en stor udendørs varm thermal-pool med udsigt til bjergene.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Nyttige adresser:

www.gasteiner-heilstollen.com 

www.europaeicherhof.at

www.gastein.com

Vil man have den bedste guide på vandring (øvet, uøvet, med børn eller uden), anbefales Hans Naglmayr fra Bad Hofgastein – tel: 0043-06649164775. 

Han kender bjergene som sin egen bukselomme, er opvokset i dalen og kan sige som alle dyrene. Og spille alpehorn…. Intet mindre end en oplevelse.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

De fleste har set Saltholm fra luften ved indflyvningen til Kastrup Lufthavn og husker de skrinlagte planer om en storlufthavn på øen.
Men ikke mange har været på Danmarks største privatejede ø, som er fredet med naturreservat i Øresund kun 12 km fra Rådhuspladsen.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Saltholms opsynsmand har til huse på Holmegård, som han har fået stillet til rådighed. Han får strøm fra generator og vildmølle, og ferskvand fra medbragte dunke. Gården her var landbrug med dyrehold frem til år 2011. Syd for Holmegård er adgang forbudt i fuglenes yngletid 1. marts-15.juli.

De fleste har overfløjet Saltholm på vej hjem med fly til Kastrup Lufthavn fra udlandet. Eller set den fra bilruden på Peberholm og Øresundsbroen en kilometer syd for Saltholm. Og de, som er gamle nok, husker formentlig 70´ernes planer om at anlægge en storlufthavn på øen. De færreste har dog selv sat fod på den flade ø.

Øen på 16 km2 i Øresund ud for Amager er landets 21. største ø og den syvende største uden landforbindelse. Her er så lavt, at en del af øen – afhængigt af vejret – oversvømmes ved vinterens storme.

Højeste punkt er Harehøj tre meter over havet. Øen gennemkrydses kun af hjulspor og enkelte grusveje og er hverken kloakeret eller med adgang til strøm og drikkevand. Derimod er her en enestående og varieret natur, som er uberørt men med spor i landskabet fra menneskelig aktivitet gennem tiderne.

Saltholms kyst er præget af utallige holme og vige. Terrænet er en mosaik af strandenge, søer, pytter og enkelte træbevoksninger. Saltholm har siden Middelalderen først og fremmest været brugt til græsning. Den unikke, hårde sandsten blev i årevis brudt og efterlod vandfyldte huller især mod nordvest , hvor Kalktippen vidner om fortidens kalkbrydning. Midt på øen findes resterne af to militære skanser fra begyndelsen af 1900-tallet.

På Saltholm findes et par gårde, 12 huse og flere ruiner. Pt. er der et fastboende ægtepar på gården Gammelværk midt på øen.

Hun, som er i 60´erne, er barnefødt på Saltholm. Det er i øvrigt landets tyndest befolkede ø, mens Amager kun fem km derfra er den tættest befolkede med 185.000 indbyggere på 96 km2.

Cirka 10 sommergæster bor lejlighedsvis i primitive huse på øen, som alle er ejet af Saltholmsejerlavet . Saltholm har siden 1873 været ejet af en kreds af grundejere fra Amager, og i dag er de 180. De har ret til at sætte et antal kreaturer og får på græs men udlejer retten til sjællandske landmænd, da de ikke selv har husdyr.

 

Kvæg på græs

Ejerlavets hovedopgave er at beskytte og forvalte den fredede ø, som er EU-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde. Hvor det tidligere var for at få kød og mælk, at landmænd holdt dyr på Saltholm, er formålet i dag at afgræsse øen, så den ikke går til i højt græs og springer i skov. Derved ville sjældne fugle og planter forsvinde.

Der er 500-600 får på Saltholm, og i sommerhalvåret giver øen græs til nogle hundrede kreaturer. De vandes ved et par brønde, Hollænderbrønd og Gammelgårdsbrønd, midt på og nordøst på øen, hvor vand trækkes op ved hjælp af vindmøller. Dyrene tåler brakvandet (blanding af fersk- og saltvand), men det kan ikke drikkes af mennesker.

Som noget enestående består Saltholm af en særlig slags kalksten dækket med et tyndt lag jord. Kalken er dannet for 60-70 millioner år siden og blev brudt kommercielt frem til 1935. Bygninger i København (især efter omfattende brande i 1700-tallet) samt Kronborg er bygget med kalk herfra.

På Saltholm yngler sjældne fuglearter som Brushøne, Engryle, stor Kobbersneppe og Mosehorn ugle, Bramgæs og Edderfugl til stor interesse for ornitologer.

Andre dyr på Saltholm er Grønbroget Tudse, almindeligt firben, Markfirben og harer. På småøerne Svaneklapperne sydøst for Saltholm lever Øresunds eneste bestand af sæler. Fra Øresundsbroen kan de ses i stort antal på stenene, hvor de nyder at slikke solskin.

 

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_PMuseum 04

Saltholms museum Stenladen er af lokale flintesten. Bygningen var materielbygning for kalkværker og blev også anvendt til militære formål under Første Verdenskrig.

 

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_PIMG_9324

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_PIMG_7829 kopi

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_PIMG_5105

Kvæg og får går i sommerhalvåret på Saltholm for at afgræsse øen, så sjældne planter fortsat kan vokse herude. Køerne vandes fra to brønde med brakvand. 

 

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_PDN 10 09 Hjejler 01

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_P_MG_9975

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_P_MG_9651 kopi

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_P_MG_6621

Fredet Blå Iris og Øresundshønsetarm er yderst sjældne. De vokser på Saltholm og kan ses på de vidtstrakte strandenge og må naturligvis ikke plukkes.    

 

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_P_MG_1781

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_P_MG_1561 (2)

FET_Saltholm_Rejser_Fod_på_egen_ø_P_MG_1535

 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SALTHOLM I ÅRSTAL

1230: Kong Valdemar Sejr skænker øen til Roskildebisp Niels Stigsen

1280: Københavns borgere bryder kalksten på Saltholm

1521: Kong Christian den Anden giver Amagers hollandske bønder tilladelse til at bruge og bebygge Saltholm inklusiv græsning af husdyr og brydning af kalksten. Danske amagerkanere får efter protest de samme rettigheder som hollænderne 20 år senere

1580: Tegl vinder frem som bygningsmateriale, hvilket betyder stilstand i brydningen af kalksten på Saltholm

1658: Saltholm forbliver dansk ved Roskildefreden, hvor Danmark må afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og en del af Norge til Sverige

1709: En pestkarantænestation oprettes:
Last og udenlandsk mandskab landsættes i 40 dages karantæne før indsejling til København. Mange dør på øen. Trods karantænen overføres smitten til Amager, hvor den halve befolkning bukker under. Karantænestationen nedlægges seks år senere

1800: På øen bor 28 og endnu flere arbejdere beskæftiges med kalkbrydningen. Marketenderierne Barakkehuset og Ærtehuset klarer forplejningen

1807: Under krigen mod England ligger arbejdet stille. Omkomne engelske søfolk bliver bragt i land og begravet, muligvis på Poul Størres Kirkegård. Her er enkelte andre af Saltholms beboere stedt til hvile, selv om det normalt skete i Tårnby

1827: Der bliver anlagt harehøje, hvor harer og andre dyr kan søge op i tilfælde af oversvømmelser

1873: Staten sælger øen til bønderne på Amager, og året efter oprettes et ejerlav

1904: Som eneste sted i Europa bygges skanser (Madsens Skanser) i anledning af den russisk-japanske krig

1914: Under Første Verdenskrig placeres 200 soldater på Saltholm

1915: En 3,3 km jernbane anlægges mellem Barakke Batteri mod nord og Fortet til transport af kalk. Danske torpedobåde redder 15 englændere efter en tysk træfning af deres U-båd ved øgruppen Svaneklapperne syd for Saltholm, mens resten drukner

1932: Saltholm Batteri nedlægges, og kalkbrydning på øen standses endeligt tre år senere

1936: Der er kun to elever tilbage på skolen ved havnen. Den nedlægges efter 15 år

1950: Der er ikke dyr nok på Amager til at udnytte græsningen, som udlejes i større omfang til sjællandske landmænd

1969: Folketinget vedtager at udarbejde planer for en storlufthavn på Saltholm

1983: Sydlige Saltholm udlægges til sælreservat, og øen fredes

1991:  Kroen på Holmegård nedlægges, og det er slut med de berømte mågeæggekager

1992: Planer om en storlufthavn opgives

2013: Havnen beskadiges slemt af stormen Bodil men renoveres året efter

2015: Velkomstpavillonen Vejrly indvies på Barakkebroen med bl.a. en tredimensionel model af Saltholm

Kilde: www.saltholm.dk
Foto Dirch Jansen, Saltholmsejerlavet

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Restauranter_Spiseliv_Dyrerestauranter_Ithaa Undersea Restaurant

 

Ithaa Undersea Restaurant, Maldiverne

Hvis man alligevel er blevet godt og grundigt uvenner med sin bankrådgiver over turen til Maldiverne, så kan man jo ligeså godt køre helt til grænsen. Ithaa Undersea Restaurant er blevet kaldt verdens smukkeste restaurant, og det må især ramme folk med hang til akvarier. For man sidder og spiser fem meter under havoverfladen med en 180 graders panorama-udsigt til havets dyr. Køkkenet serverer europæisk inspireret gourmetmad, og man kan faktisk køre den nærige stil og ‘nøjedes’ med den lille seks-retters menu til 2.200 kr. pr. person. Det er selvfølgelig uden drikkevarer og drikkepenge.

 

FET_Restauranter_Spiseliv_Dyrerestauranter_Restaurant Crissier

 

Restaurant Crissier, Schweiz

Denne klassiske restaurant i Schweiz har selvfølgelig tre Michelin-stjerner og en klokkeklar opskrift på international anerkendelse. Igennem de sidste 40 år har den ene legendariske køkkenchef efter den anden optrådt bag gryderne og fremtryllet finere fransk madlavning – lige efter bogen. Den ligger helt i top, hvis man spørger de traditionelle anmeldere og navigerer efter de største gastronomiske guidebøger. En aften på Restaurant Crissier står i ca. 2.600 kr. – for menuen med ca. 10 serveringer.

 

FET_Restauranter_Spiseliv_Dyrerestauranter_Restaurant Le Meurice

 

Restaurant Le Meurice, Paris

Der er lige før, at man får en regning, bare man nævner navnet Alain Ducasse. Det meste den franske mesterkok rører ved er forbundet med ekstravagance og svimlende beløb. Således også hans lille hygge-restaurant Le Meurice i Paris, der er så svulmende traditionel fransk, at man ligeså godt kunne sidde på Versailles. Her er krystallysekroner, tonstunge stofduge og guldornamenter til den helt store, ja, guldmedalje. For den nette sum af 3.500 kr. kan man nyde en tre-retters menu med signaturretter. Men så får man trods alt også lidt ost og dessert med i prisen.

 

FET_Restauranter_Spiseliv_Dyrerestauranter_Sublimotion

 

Sublimotion, Ibiza, Spanien

Verdens dyreste restaurant ligger af alle steder på Hard Rock Hotel på Ibiza, Spanien. Her kan man for 1.500 euro eller ca. 11.000 kr. få en af de tolv pladser omkring bordet på Sublimotion. Eller som køkkenchefen Paco Roncero fortolker det: ‘Verdens billigste livs-ændrende oplevelse’. I et klinisk hvidt lokale serverer 27 ansatte de 20 retter, man får med i prisen. Men gourmetmaden er kun en del af hele oplevelsen, som er grundigt pakket ind i interaktive videoprojektioner. Væggene, bordet, lyset, tjenerne, ja næsten alt kan skifte farver, stemning og temperatur med et fingerknips, og man spiser sågar en ret, mens man befinder sig i et virtuelt univers eller en serveret i luftballon. Med andre ord; en seriøs omgang gastronomisk cirkus-freak-show fra fremtiden.

Ejerne af Vejlø i Nakskov Fjord deler gerne øens natur med andre. Siden 1971 har her været ølejr, lige som jægere, fugleinteresserede, lystsejlere og badegæster hilses velkommen. Men selv om det er eventyrligt at eje en ø, er der også arbejde og pligter forbundet med at være øbesidder. Derfor går familien nu i salgstanker.

 

FET_Vejlø_bådebro

Skov- og Naturstyrelsen, Mærsk McKinneys Fond, Danisco m.fl. har finansieret den nye bådebro på Vejlø, hvor fiskere og lystsejlere går i land. Mini-stranden er et fluepapir om sommeren.

 

Da Anita Rasmussens og Linda Fausings bedsteforældre, Vera og Evald Rasmussen, i 1956 købte den 36 ha store Vejlø i Nakskov Fjord, var det at eje en ø hverken ensbetydende med eksotisk liebhaveri eller et fritidsliv i luksus. Ejerskabet var derimod en måde at skaffe en mindre landbrugsejendom med tilhørende jorder, som på det tidspunkt kunne brødføde en familie. På øen var både frugtplantage, kornmarker og enge til græssende kvæg, hestestald og vinterstald til køerne og en landbohave med køkkenhave. Korn og andre afgrøder blev de første år transpor-
teret til og fra øen på hestevogn gennem det lave vand på øens nordlige side.

Landbruget fortsatte knapt 50 år derefter, indtil bedsteforældrene faldt fra. I 2007 arvede Anita Rasmussen, hendes søster Linda Fausing og Lindas mand Anders øen. De bor i Nakskov-området, og Anders Fausing kommer dagligt sejlende i motorbåd til øen for at tilse kvæget, som står på stald om vinteren og græsser på øens enge om sommeren. Den gamle ejendom med stalde, stuehus og gårdsplads ligner et museum og står, som da farmoderen kom på plejehjem i 2001. Der er dog de senere år ryddet kraftigt op i gamle traktorer og andet, som havde hobet sig op, fortæller Anders Fausing om stedet, familien hellere end gerne deler med omverden:

”Andre skal også have glæde af de naturoplevelser, man kan få herude. Så fiskere, lystsejlere og andre kan frit gå i land året rundt. En del kommer med postbåden, som lægger til dagligt i de tre sommermåneder. Siden 1971 har der været ølejr herude, og sådan er det stadig. Lejrgæsterne slår store militærtelte op og har en herlig ferie på øen. Og vi andre er glade for det liv, det medfører”, forklarer han og tilføjer, at selvjustits blandt gæsterne sikrer oprydning og renholdelse.

Badegæster slår sig ind i mellem ned på øens diminutive sydvendte sandstrand, og ornitologer med kikkerter aflægger besøg for at studere fuglelivet med blandt andet klyder, havterner og viber. Så besøgende er ingen pestilens men derimod et gode, synes familien, som er i tæt samarbejde med det lokale turistkontor.

 

Planer om et salg

Hvis Anders Fausing, 55, selv bestemte det hele, var han for længst flyttet permanent til Vejlø og havde renoveret gården derude til en moderne bolig. Han, som er plejeforælder, kunne lige så godt leve og arbejde dér og endda trives med det. Hans kone Linda Fausing, 45, er dog ikke interesseret i at blive omplaceret til øen. Og det har hendes yngre søster Anita Rasmussen, øens medejer, heller ingen planer om.

Familien har derfor taget den tunge beslutning at sætte øen til salg. De forhandler med Kyst- og kulturcentret og Skov- og Naturstyrelsen, som tidligere har opkøbt en ø i omegnen. Men ad den vej kan familien måske ikke opnå den pris, de mener, det unikke landstykke er værd:

”Hele vores barndom og ungdom er min søster og jeg kommet på øen. Derfor har vi svært ved at skille mig af med stedet, fordi det er del af vores sjæl og identitet. På øen er der en særlig stemning, og jeg kan ikke nægte, at arven forpligter. Det betyder meget for os, at øen fremover bliver drevet i på samme åbne måde som hidtil. Vi søger derfor en ny ejer, som ikke vil lukke øen hermetisk af. Det skal så vidt muligt være én som fortsat vil give udenforstående adgang, lige som det sker i dag”, forklarer Linda Fausing om sine overvejelser ved at finde en køber med den rette ånd uden at give øen væk til foræringspris og tilføjer:

”Samtidig forstår vi til fulde, at en privat køber nok vil ønske at lukke øen af og benytte den som sit eget private paradis. Er prisen den rigtige, er vi derfor os selv nærmest og vil sælge”.

Men hvad gør det at eje en ø frem for andre ejendomme så speciel?
”Glæden ved at eje sin egen ø kan nok bedst beskrives som frihed til at kunne bestemme alt selv uden naboer. Og så er her både skov, strand og hav inden for et afgrænset område”, lyder det samstemmende fra parret.

Midt i glæden over øen ser familien dog realistisk på tingene. De erkender, at de ikke bliver yngre, og at der også er krævende arbejde og pligter forbundet med det usædvanlige ejerskab:

”Kvæg og høns skal fodres og stedet tilses dagligt. Vi skal også trimme naturen, så den ikke vokser helt til og foretage forskellig oprydning. Selvfølgelig vil vi savne denne skønne plet. Men vi kan godt komme videre”.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Traktorkørsel Vejlø

Forsyninger køres ind via bådebroen med traktor og anhænger. Alléen ind til gården er smukt lukket af kirsebær, blommer og andre frugttræer.

 

FET_Allè Vejlø2

 Alléen fører fra bådebroen mod sydvest ind til gården på Vejløs sydlige del. Forår og sommer er den smukt lukket som en grøn passage.

 

FET_Infotavle Vejlø

Natur og fugleliv er trækplaster på Vejlø, hvor myndighederne i samarbejde med ejerfamilien har opsat et orienterende skilt til turister.

 

FET_Kvæg Vejlø

Angus, Hereford og rød dansk malkerace græsser på engen med Slotø (som også er privatejet) i baggrunden. Kvæget står på stald om vinteren og tilses hver dag.

 

FET_Svanefodring Vejlø

Den hjælpsomme pensionist Ludvig fodrer svaner ved Vejløs strandbred. Vraget er af en skrottet betonbåd medbragt af ølejr-gæster. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Fjord rig på øer

I Nakskov Fjord er Vejlø med sine 36 ha den største privatejede ø. Andre privatejede øer er Slotø og Barneholm. Romerholm, som er tom har hørt til Vejlø, men blev tidligere solgt fra og tilhører nu Skov- og Naturstyrelsen. Det samme Enehøje, som Grønlandsfareren Peter Freuchen ejede og boede på 1926-40. Huset på øen er dog privatejet.

klikher

Glem alt om skrigende børn i vandrutschebaner og billig fast food. Og nyd i stedet Samsøs stilhed, øens smukke natur, de gode lokale fødevarer  – og måske en tur på fjorden i en hav-kajak.

 

FET_Samsø_Øferie_Udsigten fra Samsøs højeste punkt - Ballebjerg er formidabel

Udsigten fra Samsøs højeste punkt – Ballebjerg er formidabel

 

Nogle tager helt om på den anden side af jordkloden for at opleve det.
Stilheden og det at at være eet med naturen. Andre tager bare til Samsø.

Den lille danske ø i Kattegat midt imellem Sjælland, Fyn og Jylland. Hvor hele tre små havne tager imod ivrige lystsejlere, og hvor hele to fine færger stadig giver den ultimativt danske ”overfarts-oplevelse”, som langsomt får skuldrene til at sænke sig og roen til at indfinde sig.

En af færgerne er endog næsten kongelig. Det er færgen Isabella, som for nylig blev døbt af selveste prinsesse Isabella, og det satte – i hvert fald for en stund – den lille ø på den anden ende.

Samsø er indbegrebet af dansk ferie. Hvad enten det drejer sig om et besøg over længere tid eller blot en week-end, hvor man trænger til at komme helt væk fra hverdagen.

Morten Korch-idyl vil mange sikkert tænke ved første øjekast. Og sådan ser det også ud. Men øen er også så meget mere.

Bl.a. et hastigt voksende ”iværksættersamfund”, hvor både lokale, men også tilflyttere fra hele Danmark, her på øen har fundet nye leve-veje ved at være kreative. Og energibevidste og bæredygtige.

Hvor Bornholm har stor succes med sit Folkemøde, har de på Samsø markedsført sig ved at være energibevidste. Og gjort på bare 4 år det, som alverden kun har snakket om på diverse klima-topmøder:  Samsø er blevet CO-2 neutral og er i dag det sted i Danmark, som har flest solceller pr. indbygger.

Et særskilt Energiakademi på øen tiltrækker både nysgerrige turister og fremmede forskere fra hele verden, og egentlig er det hele så lige til. For de naturlige resourcer, som findes hvor som helst i Danmark, har de bare kælet ekstra begavet for på Samsø.

Lækre  økologiske fødevarer kan købes overalt. Ved hvert et lille vejsving står en lille bod, og alle spisesteder, cafeer og restauranter sætter en ære i at servere det bedste, som øen kan producere. Her er sunde grise, køer, kalve og lam, hjemmegroet vin og grøntsager og så naturligvis Samsø-kartofler, serveret som overdådige ”anretninger” på øens mange restauranter. som iøvrigt hvert år er genstand for en stor og benhård  konkurrence – om at skabe øens bedste kartoffelmad.

 

Pension med stilhed

Men Samsø er også stilhed. Den naturlige stilhed, som kun findes på en ø, hvor der er flere cykler end biler, hvor lærken slår triller i den høje morgenluft, og hvor byens larm og stress pludselig kan føles så langt borte, at man kan høre sit eget hjerte slå.

Sådan en stilhed finder man bl.a. på den smukke trelængede gård Vadstrup 1771. Her bor kunstnerparret Rie Toft og Poul Hammann, og sammen har de her skabt en overnatnings-oase med blot 12 værelser og en udsigt, der minder om et guldaldermaleri.

Her kan man bo helt uden tv og radio, få serveret den lækreste morgenmad og ditto middag – for parret har ansat den unge ”Kong Hans kok”, Mathias Sejer Sørensen for sommeren, og ellers bare være til –  i en guddommelig have, kun akkompagneret  af naturens egne lyde.

Opdage hvordan fuglenes sang er forskellig, alt efter om det er morgen eller aften, lytte til vindens susen i de store træer og kornet på de omkringliggende marker og måske dyrke en omgang stille yoga i haven om morgenen, mens det hele vågner langsomt som et åndedræt.

Vadstrup 1771 har oprindelig været ejet af godset Brantingborg, og de nuværende ejere har brugt mange kræfter på at restaurere den smukke gamle gård, som i dag også indeholder Rie Tofts galleri og keramikværksted, og det er luksus på den anderledes måde.

Ikke alle værelser har eget bad, nogle deler med andre, og spejle er der heller ikke mange af. Men skønhed, stilhed, nærvær, sikker stil, ro og anderledeshed – det er der rigtig meget af.

 

Refugium for musikere

Anderledesheden er især det som over årene har tiltrukket mange ved Samsø. En af dem er bl.a. musikeren Poul Krebs som sammen med Turid ”Guf” Hanevold Nielsen har været medskaber af Danmarks eneste Rock Hotel – Brundby Hotel – i landsbyen af samme navn.

På Brundby Hotel kan man leje sig ind i 16 tema-værelser, 3 haveværelser eller suiten ”Stairway to heaven” .

I restauranten kan man få serveret  bl.a  ”Eric Claptons yndlingssuppe”, og ellers kan man sommeren igennem overvære et væld af fantastiske og intime koncerter i hotellets meget anderledes koncertsal, som har gulnet blomstertapet og grangivelig minder om svundne dage.

Turid Hanevold Nielsen, som tilbage i 1995 forelskede sig håbløst i stedet og virkeliggjorde sin drøm om at skabe et fristed for musikere, kunstnere og skuespillere, er stadig leder af Rockhotellet, og hver sommer kommer mange danske musikere for at holde ”øvelejr” på stedet. Mod at give koncerter får en del af dem kost og logi.

 

Oplev naturen fra en kajak 

Fra toppen af Ballebjerg (øens højeste punkt) har man den smukkeste udsigt over Samsø og øen Tunø. Står man her en solbeskinnet dag, blivet det pludselig soleklart, hvorfor Samsø i Vikingetiden var et vigtigt, trafikalt knudepunk, og især to seværdigheder – Kanhavekanalen og Stavns Fjord vidner i dag stadig om øens dengang store strategiske betydning.

Kanhavekanalen er gravet gennem Samsø på øens smalleste sted og har forbundet Stavs Fjord med havet vest for øen. Kanalen er 500 meter lang, 11 meter bred og har haft en dybde på godt 1,25 meter. Kanalen blev bygget af vikingerne omkring år 726, var beklædt med svære ege-planker og blev brugt som en hurtig smutvej mellem fjorden og havet, når de omgivne farvande skulle overvåges.

I dag er Stavns Fjord et rekreativt område med mange spændende fugle, som både bor og yngler her, og en helt speciel oplevelse kan man få, hvis man vover sig ud på fjorden i en hav-kajak.

Det kan man gøre i helt trygge rammer hos parret Vivi Petersen og Bent Tovgård, som siden 2013 har drevet kajakskole.

Hos Bent og Vivi kan de, der i forvejen kan sejle, leje kajakker og de, som ikke mestrer kunsten, kan lære det.

På blot et to-timers kursus lærer Bent og Vivi alle teknikken at styre den forholdsvis smalle båd (som ER bredere end en traditionel kajak), og under kyndigt opsyn sejler både elever og lærere rundt på den smukke fjord. -Og alle kan lære at ro en hav-kajak, uanset alder, understreger Vivi Petersen.

 

Delikatesser eller kunst 

Cykelruter i alle sværhedsgrader, vandreture med naturvejleder eller uden, kurser i tang (ja, der høstes tang på Samsø) eller besøg på bæredygtige og økologiske gårde– mulighederne er mange, og det er blot at vælge. Det Samsø´ske  landskab er meget varieret, og man kan finde alt lige fra vadehav til hede og bakker og stejle klitter.

22 små landsbyer befolker det skiftende landskab og i folkemunde siges det, at på Samsø sker der noget nyt om ethvert hjørne.

Tranebjerg er ”hovedstaden”, Nordby landsbyen med det smukkeste gadekær, og Ballen havn er stedet for den mest velassorterede købmandsbutik. Fraværet af de store supermarkedskæder på Samsø har fået de små specialbutikker til at blomstre på øen, og en af dem er ”Smagen af Øen”, som ligger i Ballen havn.

Her i en gammel købmandsgård kan man købe enhver specialitet, som er fremstillet på Samsø, og på den hyggelige udendørs cafe kan man smage på samme og samtidig nyde udsigten til livet på havnen.

Og er det ikke fødevarer, men derimod antikviteter eller kunst, som interesserer, er et besøg hos kunstneren og levemanden Ulrik Witt anbefalelsesværdigt.

Ulrik Witts Hus ligger i landsbyen Hårdmark og er en blanding af privat hjem, galleri og antik-forretning. Her i en gammel to-etagers villa bor og lever Ulrik Witt og Johnna og sælger alt, hvad der er i hjemmet – intet mindre.

Uanset om det er sofaen, sengetæppet, de sjældne antikviteter eller kunstnerens flotte malerier, så er det til salg, og selve mødet med Ulrik Witt er en oplevelse. En billed-og livskunstner af format, og er man særlig heldig, bliver der måske også budt på en Fernet Branca og et stykke af Johnnas kage. Ulrik og Johnna har haft huset i Hårdmark i 25 år, og kendere vil også huske Ulrik Witt fra Århus, hvor han i mange år både drev gallerivirksomhed tillige med restauranten
De Fire Årstider.

 

S for Samsø, S for stilhed,  S for skønhed og S for stjernestunder. Men også S for spisesteder, hvoraf Samsø har hele tre, som har fået plads i White Guide – den danske restaurant-guide over landets 330 bedste restauranter. Men det er en helt anden historie, ligesom historien om Samsøs Energiakademi er det…
Velkommen til Samsø.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FAKTA

Færgen (www.faergen.dk) M/F Kanhave sejler i højsæsonen 7 gange dagligt mellem Kalundborg og Ballen havn på Samsø. Fra Hou i Jylland til Sælvig på Samsø sejler færgen Isabella ligeledes 7 gange dagligt.

Se alt om transport til øen på: www.visitsamsoe.dk

Nyttige webadresser:

www.visitsamsoe.dk findes oplysninger om alt. Samsø Turistinformation ligger på Langgade 32 i Tranebjerg.

Vadstrup 1771 – www.vadstrup.dk

Yoga – www.yogamo.dk

Samsø Havkajak – www.samsoehavkajak.dk

Ulrik Witts Hus – www.ulrikwitt.com

Samsø Energiakademi – www.energiakademiet.dk

 

White-guide restauranter:

Ved Kæret i Nordby – www.vedkaeret.dk

SAK i Ballen – www.saksamsoe.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Samsø_Øferie

Vindmøller Samsø

FET_Samsø_Øferie_På Vadstrup 1771 findes ikke tv eller radio på værelserne

 På Vadstrup 1771 findes ikke tv eller radio på værelserne

FET_Samsø_Øferie_Naturligvis serverer de kartoffelmadder på Samsø...

Naturligvis serverer de kartoffelmadder på Samsø…

FET_Samsø_Øferie_En tur på Stavns Fjord er en smuk oplevelse- Foto Johnni Balslev

En tur på Stavns Fjord er en smuk oplevelse. Foto Johnni Balslev

FET_Samsø_Øferie_Et 2-timers kursus i havkajak koster 225 kroner. Foto- Johnni Balslev

Et 2-timers kursus i havkajak koster 225 kroner. Foto- Johnni Balslev

FET_Samsø_Øferie_Smagenafoen-Ditte.Thomsen

Købmandsgården, Smagen af Øen. 

FET_Samsø_Øferie_Alle Samsøs lokale produkter er til salg i den gamle købmandsgård %22 Smagen af Øen%22 på Ballen Havn

Alle Samsøs lokale produkter er til salg i den gamle købmandsgård ” Smagen af Øen” på Ballen Havn

FET_Samsø_Øferie_Stilhed og morgen-yoga

Stilhed og morgen-yoga

FET_Samsø_Øferie_Christian.Juhl_.jpg, Samsø er selvforsynende med energi

Samsø er selvforsynende med energi. Foto Christian Juhl

FET_Samsø_Øferie_Langoer-VisitSamsoe1.jpg, solnedgang over Samsø

Solnedgang over Samsø

 

De fleste kender Rundetårn, H.C. Andersens Hus og Råbjerg Mile. Vi har fundet fem spændende udflugtsmål i hele landet.

 

FET_Liebhaverboligen_Sommerferie_aalborg_cablepark

 

Aalborg Cable Park

Aalborg Cable Park  ligger gemt bag en blanding af gammel industri og nybyggeri. Den blev anlagt i 2012 og er den tredje af sin slags i landet. Ved hjælp af kabler bliver man trukket rundt i vandet, og både øvede som nybegyndere kan hygge sig på wakeboard eller vandski. Prøvetur inkl. board, dragt, hjelm, vest og instruktion koster 150 kr.

Aalborg Cable Park, Rapsgade 4, 9000 Aalborg, www.aalborgcablepark.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Sommerferie_æbelø

 

Æbelø

Hvis man gerne vil være Robinson Crusoe, så gå en tur ud på Æbelø nord for Fyn. Det meste af øen er dækket af skov – hovedsageligt gamle ege- og bøge-træer – så man føler sig nærmest, som var man i
junglen. Der bor kun to personer på øen, som for øvrigt kun kan nås gennem vandet. Turen er ca. 4 km lang, hvoraf de 1½ km foregår i vand. Ved højvande går vandet ca. til livet på en voksen person. Ved lavvande går vandet ca. til anklerne på en voksen person.

Æbelø, lige nord for Bogense på Fyn

 

FET_Liebhaverboligen_Sommerferie_SagnlandetLejre_Familier 195 (1) copy

 

Skal du slå Lejre?

Sejl med vinkeskibet Aslak og nyd din frokost højt i trætoppene med udsigt over den smukke dyrehave ved Ryegaard Gods. Eller hvad med en tur ud i naturen med fortællingen om sporene fra de gamle kongeslægter i landskabet ved Gl. Lejre, og derefter ind i kunsten med et besøg hos arbejdende kunstnere i deres værksteder langs Skjoldungestien. Du kan også udfordre dine børn med en dag blandt ”krigere, soldater og andre helte”, hvor I blandt andet møder Sagnlandets gæve vikinger og ser våben fra 2. verdenskrig på det fantastiske våbenmuseum på Egholm Slot.

Find og book dine oplevelser på visitlejre.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Sommerferie_Koldkrigsmuseum Stevnsfort

 

Koldkrigsmuseum Stevnsfort

Det lyder måske lidt gammelt og kedeligt, men intet kunne være mere forkert. Koldkrigsmuseum Stevnsfort er sjovt for hele familien – blot en times kørsel fra København. Her er tanks, atomsikre gange langt under jorden og flot natur. Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en hemmelig brik i Danmarks og NATO’s forsvar og klar til krig hele tiden. Det er bevaret som dengang og er en oplevelse værd.

Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig

 

FET_Liebhaverboligen_Sommerferie_bornholm

 

Blåskinsdalen på Bornholm

De fleste kender Jons Kapel, mens næsten ingen har hørt om Blåskinsdalen, som ligger godt gemt ganske tæt på. Det er absolut en af Bornholms flotteste sprækkedale med masser af blå anemoner, der blomstrer om foråret i en eventyrlig naturoplevelse. Man kan parkere bilen ved Jons Kapel og derfra følge vandrestien ca. 400 meter, indtil man finder skiltet mod Blåskinsdalen, der fører dig ind i landet. Vær opmærksom på, at terrænet i Blåskinsdalen kan være en smule bakket.

Jons Kapelvej 1, 3790 Hasle

 

klikher

Besøgende på Fænø bliver overvældet af den smukke natur med mange forskellige landskaber uden udsigt til elmaster, vejskilte og parcelhuse. Her kan man opleve en blanding mellem natur, kultur og arkitektur

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø__W7Q9832

 

Flere heldige sammenfald gjorde, at fabrikant Flemming Skouboe fra Lunderskov ved Kolding i 2000 blev ejer af en af Danmarks største privatejede øer. Han kendte allerede Fænø fra sin barndom på den jyske side af Lillebælt.

Og med salget af familievirksomheden LM Windpower, som producerede glasfiberdele til vindmølleindustrien, blev der basis for at skaffe det jagtrevir, familien længe havde været på udkig efter.

Chancen for at erhverve et unikt stykke Danmark opstod, da Fænøs hidtidige ejer, fabrikant Mads E. Damgaard, afgik ved døden. Siden gav købet af øen grobund for, at Flemming Skouboes visioner kunne realiseres i konkrete bygge-, anlægs og beplantningsprojekter.

Der var dog ikke ubegrænsede muligheder for Fænøs udvikling, idet Skov og Naturstyrelsen også havde en del at skulle have sagt. Myndighederne ønskede nemlig øen, som før delvist havde været udlagt til landbrug, i højere grad omlagt til skov. Der er på øen kun bebygget, hvor tidligere boliger var opført. Det er endt ud i flere, nye spektakulære bygninger i moderne arkitektur og renovering af en tidligere fyrmesterbolig på øens sydspids. De bygninger erstatter tidligere idylliske men forfaldne bindingsværkshuse. De har måttet lade livet, da de var i for dårlig stand efter at have været overladt til råd og rotter.

Efter overtagelsen af øen og de omfattende byggerier (som krævede en særfærge til byggematerialer indsat), er der under Flemming Skouboes ejerskab plantet 700.000 træer. Der er udviklet nye såter til jagter samt anlagt og renoveret flere asfalterede veje og grusveje på grundlag af fortidens hjulspor rundt om og på tværs af øen.

 

Bakker og dale

På Fænø er store der højdeforskelle med et højeste punkt på 39 meter over havet og stejl skrænt mod nord. På øens sydlige del, hvor en forfalden spejderhytte fra 1935 stadig ligger gemt i skoven, er der mose- og vådområder og et langt smalt stykke med badestrand og udsigt til kyster og næs både på Fyn og i Jylland.

Her er områder med grantræer fra den tidligere ejers tid, men på øen er de også skovområder med flere hundrede år gamle krogede egetræer og bøgetræer med tykke stammer. De store ”Soldaterbøge” på den sydlige del af Fænø bærer ridsninger fra soldater, som ved krigen i 1864 lå parat til at forhindre tyskerne i at komme videre til Fyn.

Alle former for dansk natur er repræsenteret på Fænø, hvor der foruden strandenge, moser, granskov mm er stejle skrænter. Dyrelivet består foruden udsatte fasaner, rådyr og dåvildt også af hejrer (her findes en af Nordeuropas største hejrekolonier), ænder, ræve og harer. Ved jagter er det stort set kun fuglene, der jages. Alle jagter lejes ud, men derudover reguleres bestanden af øens skytter med videresalg for øje.

Gående vil turen rundt om Fænø tage en halv dag, men ellers klarer øens jeep ruten, som blandt andet passerer ”Tivolibakkerne”, som det ikke kan anbefales at forcere i en almindelig personbil.

På øen er der hverken park eller slotspark, for dens herlighedsværdi er bundet op på det naturlige, som stort set passer sig selv.

Her ses ikke kun det umiddelbart velholdte men også væltede træer og sjældne selvsåede planter, der sikrer mangfoldigheden og levesteder for dyrelivet.

 

Gudsvelsignet ro

Fænø har en hejre som sit logo, der ses på både øens jeep og porcelæn (!).  Fænøgård er ikke en herregård i almindelig forstand. Øen og herregården bruges til jagt og til selskabelige formål og markedsfører sig som en nicheforretning men lejes ud på en atypisk måde. Udlejning sker til private eller erhvervsvirksomheder, som lejer øen for et tidsrum til for eksempel gallafest og overnatning.

Klientel og priser er i den eksklusive ende, og formålet kan være bestyrelsesmøde, strategimøde, jubilæum eller noget helt fjerde. Maden leveres af Henne Kirkeby Kro ved den jyske vestkyst, som Familien Skouboe også ejer.

I følge øens arrangementschef Annette Reimann er stedet forbeholdt gæster, som vil på ”diskret ophold uden for kategori og have en unik og uforglemmelig oplevelse, de ikke kan få andre steder.” Og så kan gæsterrne være sikre på, at der kun vil være det ene arrangement for dem. ”Man ejer øen for den tid, man er her,” som hun udtrykker det.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

En perle med fortid

Fænø i Lillebælt syd vest for Middelfart er 400 hektar (4 km2) med et højdepunkt på 39 meter over havet. Øen er ti km i omkreds og vejene tilsammen cirka 20 km. Mellem Fænø og Middelfart ligger det 30 meter dybe Fænøsund.  På øen findes stadig rester af skanser fra krigen mod svenskerne i 1600-tallet, hvor Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge.  

Hindsgavldolken, en flintedolk fra 1900-1700 f.Kr., blev fundet på øen i 1867. Hindsgavldolken er det ene af to motiver på de nuværende 100-kr.sedler fra 2010. Dolken findes på Nationalmuseet i København. 

Fænø hørte oprindelig under kongemagten indtil 1695, hvor kronen satte Fænø med hele Hindsgavl Gods til salg på en offentlig auktion. Gennem tiderne har øen hørt under forskellige godser og ha ri nyere tid været på private hænder.

Fænø er bevokset med både løv- og nåleskov og har flere søer, moser, enge, damme, strande og højdedrag

Fænøgård fra 2004 er bygget på det sted, hvor den tidligere Fænøgård med avlsbyg-ninger lå. Den er en af de få nyopførte herregårde i Danmark. Gården på 2600 m2 er i røde mursten og tegnet af det århusianske arkitektfirma Schmidt, Hammer & Lassen. 

Den nuværende ejer har opført fire individuelle gæstehuse i moderne arkitektur, hvor der før lå bindingsværkshuse blandt andet en smedje. Disse projekter har tegnestuerne Schmidt, Hammer & Lassen, Århus, Mejeriet og Kolding, stået for. Sidstnævnte har desuden renoveret og indrettet en gammel fyrmesterbolig på øens sydside til gæstehus samt opført en større jagthytte.

Til opvarmning af blandt andet Fænøgård er investeret i et flisanlæg. Øen er selvforsynende med flis fra egne skove.

Kilder: Wikipedia, www.faeoe.dk og ”Øen – en bog om Fænø” af Per Hjort.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_SKO 7-1_re

Fire individuelt designede gæstehuse spredt på øen. Skovløkken på øens nordlige del er 120 m2 gæstehus med en dam i baghaven. Huset med de højloftede, lyse rum er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen og har udsigt til et stort engareal.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø__W7Q9833

På Fænøs nordlige side findes stejle skrænter og spor af de skanser, man byggede som værn mod fjenden ved svenskekrigene i 1600-tallet (da Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge).

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_FYR 4-3_re

Det fredede fyrhus fra 1900 var tidligere kombineret fyr og bolig for fyrmesteren og hans familie. Det var et af datidens mange fyr op gennem Lillebælt, der med tiden mistede sin betydning. Sidste beboer på Fænø ved Skouboe-familiens overtagelse i år 2000 var den gamle fyrmester, som kom på plejehjem. Huset er nu bygget om til gæstehus og indrettet af Tegnestuen Mejeriet, Kolding.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_IMG_1559

 Købet af Fænø kom i stand i forbindelse med familien Skouboes søgen efter et jagtrevir. Øen bruges i dag til private jagter primært af fasaner. Råvildtet fodres dagligt af øens skytter.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_N20_3

Terrænet på Fænø er kuperet og varieret med høje bakker og udsigter, granskove, bøge- og egeskove, sjældne planter, søer, damme, skrænter, strande, enge og moser. Naturen er trimmet og tilrettelagt, men får også lov at forfalde så dyr og planter kan leve på, ved og af faldne træer mm. Hvad der derimod ikke længere ses på Fænø er haver og kornmarker.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_SH 8-1_re

 Smedehuset er en gæstehytte i moderne arkitektur bygget på grunden, hvor øens oprindelige smedje lå. Her på vestsiden af Fænø er der udsigt til Lillebælt og Østjylland. Huset på 120 m2 er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen, Århus.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_N47

”Soldaterbøgene” er en gruppe meget gamle bøgetræer, der blev snittet i, da danske soldater i 1864 var sat til at bevogte Fænø. Øen har flere gange gennem historien fungeret som militært knudepunkt

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_facebook 28.01.2014

Flere bygninger findes ikke længere på Fænø. Som f.eks. et badehotel ved færgelejet. Det blev revet ned i 1930´rne, da publikum søgte gæstgiverier i Middelfart for at spare sejlturen. Andre bygninger, der nu er fortid, er blandt andet skolen, Jagtgården, Tolderhuset, det lange hus, Grevindehuset, møllen og Hjulmands- huset.  

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_N14_2

 

 

En investering på 200 million kr. i Vejrø i Smålandsfarvandet har gjort øen til et udsøgt ferieresort med luksushotel og restaurant samt selvforsyning af økologisk kød, frugt og grønt. Her findes marina, 680 meters landingsbane, tennisbane og flere naturtyper på ét sted for de, som vil trække stikket ud og rekreere sig langt fra det øvrige samfund.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_AT8V34491791

 

“Danmarks hyggeligste hide away og selvforsynende luksusø”. Sådan lancerer Vejrø sig selv som ø med nybygget hotel, gourmetrestaurant, nybygget tropisk orangeri i victoriansk stil, økologisk køkkenhave, petanquebane og meget mere.

Fra at være en veritabel losseplads med bunker af flasker og udtjente hvidevarer og med graffiti og smadrede ruder mm, har Vejrø med privat bådforbindelse fra Kragenæs på det nordlige Lolland oplevet en sand transformation. Øen har siden 2006 været privatejet af Saxo Bank-direktør Kim Fournais, som har fået omdannet stedet til luksusparadis for turister, som kommer til øen fortrinsvis i sommerhalvåret i eget lystfartøj, med øens egen limousinefærge Vejrø III, med helikopter eller privatfly.

Vejrø var i forgangne tider isoleret og hjemsøgt af sørøvere. Senere blev det et lille samfund med op mod 80 sjæle, som levede af landbrug, jagt og fiskeri og havde egen skole, købmandsforretning, mejeri og kirkegård. Men siden 1950´erne var affolkningen næsten total, og selv fyrmesteren forlod fyrmesterbolig og fyr bygget i 1846.

Øen blev købt af en entreprenør, som byggede havn og landingsbane og satte fasaner ud, inden han gik fallit.

Efter Vejrøs lidt omtumlede tilværelse fik Kim Fournais for ni år siden mulighed for at virkeliggøre sin ø-drøm og lægge 25 millioner kr. for de 155 ha fordelt på 2,6 km i længden og 700 meter i bredden. De første udfordringer var at få kommunen med på at udfærdige en lokalplan, som gav mulighed for mere udvikling end hidtil samt at bortskaffe 100 tons affald, som havde samlet sig i de naturskønne omgivelser.

Her er på ét sted, som det tager et par timer at spadsere rundt om, mange forskellige landskabstyper som marker, levende hegn, strandenge, skov og krat. Samt de menneskeskabte rekreative muligheder som tennisbane og legeplads i balance med natur og dyr.

Et tidligere cafeteria med forvalterbolig er revet ned, og på fundamentet står nu en gårdbutik med øens økologiske frugt og grønt til salg for gæsterne sammen med økokød fra kvæg og lam. De lokalt dyrkede, økologiske råvarer forsyner også øens restaurant. Det eneste, øen ikke er selvforsynende med, er æg, mælk og andre mejeriprodukter.

Derimod er her drivhuse med blandt andet agurker, tomater, chili, bananer, citroner, peberfrugter, meloner, urter, druer og oliven.

 

Navne er bevaret 

Restaurant Skipperlyst og Hotel Blæsenborg har 12 suiter.

Karlekammeret har 12 studier med to soveværelser i hver. Dertil kommer en række feriehuse indrettet i fortidens øvrige oprindelige beboelseshuse og gårde, som enten er genopbygget fra grunden eller totalrenoveret. I alt er plads til 75 overnattende gæster på øen, plus de 85 havnepladser, som betaler 350 kr. pr. nat for en kajplads og for at benytte faciliteter som bad, tøjvask, tennisbaner mm.

Udover det sekskantede fyrtårn råder øen over syv huse, der bærer historiske navne. De er enten opkaldt efter tidligere beboere eller deres oprindelige funktion -blandt andet øens ældst bevarede gård Blæsenborg (nu hotel), fyrassistent Skrivers hus eller den Gamle Skole, som lejes ud til turister.

”Vi ønsker at skabe en ø i balance, aktivitet og produktion. En ø, hvor mennesker som privatpersoner eller i firmaregi kan fornemme det unikke med god samvittighed og få en oplevelse af jordnær luksus”, som General Manager Pernille Rosenkær Rasmussen udtrykker det og tilføjer:

”Vejrø er en smuk, men virkelig illusion. Øen er et velfungerende organisk samfund, hvor der altid bor 2-20 medarbejdere alt efter sæson. De har ansvar for den i højsæsonen 300 store besætning af får, Dexter-kvæg og Durox-grise”.

At holde ferie på en næsten øde ø, hvor de eneste tre biler på grusvejene er arbejdsbiler, er fascinerende. Her oplader man energi og kommer i harmoni ved døgnet rundt at kunne gøre, hvad man vil.

Bortset fra mejeriprodukter transporteres der ikke fødevarer ind på øen. Her er både bærhave og nøddehave, her høstes egne grøntsager og frugter, og her hentes tang fra havet og laves egen havsalt.

16 bi-familier producerer i sæsonen op mod ét ton økologisk honning, som træder i stedet for sukker i madlavningen:

”Gæsterne værdsætter hver lille detalje, som kræver en væsentlig logistik, hvor meget skal organiseres for at fungere”, påpeger Pernille Rosenkær Rasmussen

Læs mere på: www.vejroe.dk.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_udefoto hotel

Den klassiske bygning, som rummer Restaurant Skipperly, er genopbygget fra grunden og pudset sart lysegul.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_vejrø luftfoto

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_båd i marina

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_AT8V35011843

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_AT8V34791821

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_AT8V34611803

Vejrø marina har plads til 85 lystfartøjer, som betaler 350 kr. pr døgn for adgang til hele øen og faciliteter som tennis og petanquebane.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_tennisbane

Øens tennisbane ligger i læ for vind og vejr i en lille løvskov på Vejrøs sydside.
I nærheden findes petanquebane og legeplads.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_gårdbutik

Med sig hjem fra Vejrøs gårdbutik kan man købe Vejrø-øl, Vejrø-honning, Vejrø-kød, Vejrø-grøntsager mm.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_cykel-p

Det er muligt at låne cykler og køre øen tynd ad grusveje og uden for. Spadserer man, tager ø-rundturen to timer.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_vejrø chutney

På Vejrø produceres chutney og andre delikatesser af egne råvarer. Produkterne sælges i gårdbutikken.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_Vejrø-bryg

 Vejrø producerer øl fra eget bryggeri. Øllet er brygget med lokale produkter, blandt andet humle.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_øko-salat

Bortset fra æg, mælk og fjerkræ er Vejrø selvforsynende med alle økologiske råvarer på friland og i drivhus/orangeri.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_morgenkomplet

Alle morgensbordets råvarer er lokalt dyrkede, -slagtede og -fremstillede. Det er for eksempel brød af egen hvede og pølser af eget kød. 

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_hotelværelse

Værelserne på det totalrenoverede Hotel Blæsenborg er lyst og smagfuldt indrettet med brændeovn og badekar integreret i rummet.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_dagligstue

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_orangerier

Orangeriet – Danmarks måske smukkeste drivhus i klassisk, victoriansk stil. Her dyrkes et utal af grøntsager og spændende krydderurter.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_fyrtårn

Fyrtårnet

 

Enkelte af Danmarks cirka 450 navngivne øer er ejet af private. At eje sin egen ø er ultimativt liebhaveri og et privilegium for de få. Grethe Marup i Kulhuse har arvet øen Alholm i Isefjorden og er kommet der, siden hun var ét år i 1939. Trods slanger i paradiset som tyve, hærværksmænd og indtrængere har den ni tønder land givet hende ro og glæde.

FET_Privatejede_Øer_Liebhaverboligen_Øliv_Økultur_1185391_35394731

 

For 24 år siden flyttede Grethe Marup ind i sit nuværende hjem, et mindre sommerhus i Kulhuse nord for Jægers-pris. Bortset fra udsigten til hav, så langt øjet rækker, er huset ikke unikt og trænger endda til en kærlig hånd, det aldrig nåede at få. Men stedet har én særlig kvalitet, som betyder alt for Grethe Marup, 76 år og pensioneret sygeplejerske: Huset ligger ud til stranden og Isefjorden og – ikke mindst – den ø hun har arvet efter sine forældre.

Øen Alholm er ni tønder (cirka 50.000 m2). Til Alholm kan hun vade, hvilket hun har gjort utallige gange siden sin tidlige barndom. Først med sine forældre og sin storebror og fra først i 1960´erne med sin egen familie, venner, kolleger med flere. Alholm har været omdrejningspunkt i hendes liv, og den har betydet både glæder og sorger, men flest af de første, forsikrer Grethe Marup og ridser historien op:

”Min far var kaptajn i et datterselskab til ØK, hjemmehørende i Siam i det nuværende Thailand, hvor jeg blev født i 1938. Han var fiskersøn fra Kulhuse og drømte om et otium med lystfiskeri. Vi flyttede i 1939 hjem til Danmark til en villa i Lyngby. Samme år fik min far tilbud om at købe Alholm for 4000 kr. af et par lokale fætre, som havde erhvervet den af entreprenørfirmaet Christiani & Nielsen”.

Byggeri i naturområder var dengang slet ikke så restriktivt som i dag. Da Grethe Marups far endegyldigt gik i land i 1950, havde han byggeplaner og fik tilladelse til at opføre et hus i to etager, som med tiden skulle være pensionistbolig. En arkitekt udfærdigede tegningerne, men projektet blev snart skrinlagt:

”Der var lige den detalje, at en bro til øen samt kloak, vand og strøm ville koste lige så meget som at bygge huset. Derfor slog min far drømmen ud af hovedet og købte i stedet Hjortegården i nærheden, og den blev vores hjem fra 1952. Han beholdt dog øen og anskaffede en udtjent tombola-bygning, som i flere dele blev transporteret derud på heste- kærre. Træhytten var primitiv men et hyggeligt tag over hovedet.

Her var køkken, stue og et værelse med petroleumslamper, das ude mellem tæerne og en brønd, som først blev ødelagt ved stormen Bodil i 2013”.

 

Natur i forandring

Grethe Marup og hendes forældre, bror og diverse gæster elskede at komme på Alholm. Forsyninger blev ind i mellem sejlet ud med robåd, men for det meste vadede man ud og bar endda barnevogne og andre større genstande over det lave vand:

”Vi var ikke sarte men havde masser af sportsånd. Det fascinerende var nok netop manglen på moderne bekvemmeligheder, hvor man måtte bo i hytten eller i telt og vaske sig i brøndvand. Men vigtigst var og er friheden, roen, freden og den uspolerede natur med selvsåede træer og buske og dyreliv med sæler, fugle og ræve, som jeg selv har set svømme derud”.

Alholm har gennem alle årene fået lov at stå uberørt, og naturen har derfor gået sin gang og har ændret form og vegetation. For 40 år siden havde øen en naturlig havn, som siden har lukket sig til en indsø. En tange mod øst er forlænget efter storme og vandenes vandring, så øen på et tidspunkt kan blive landfast med Sjælland. Og så er en udsat skrænt mod vest reduceret som følge af stormen Bodil, som også har væltet træer, der får lov at blive liggende:

”Min far lod øen beplante med fyrretræer i en U-formet bræmme. De træer er der stadig og har udviklet sig i overraskende, smuk og kroget retning. Som mange andre steder i landet har den invasive, rynkede rose domineret øen og bredt sig, så vi på et tidspunkt prøvede at skrælle jord med roser på væk med en stor skovl monteret på en traktor. Men ellers har vi ikke blandet os i bevoks- ningen, som har en sjælden flora som den grønlandske Koklear, som ingen aner hvordan er kommet herud”, siger Grethe Marup.

 

Ikke lutter lagkage  

Selv om vinteren kommer Grethe Marup på Alholm med sine tre hunde og med hundevenner, som værdsætter at kunne slippe deres dyr fri. Men hun ser altid særligt frem til forår og sommer, hvor hun flere gange om ugen tager til sin ø for at vandre, slappe af og nyde naturen. Men der er slanger i paradiset:

”I 1969 kom den nye naturfredningslov, som gav fri adgang til alle strande også private. Derefter begyndte ødelæggelserne. Vores robåd blev smadret og stjålet. En campingvogn blev ødelagt og udsat for indbrud. Det samme gjaldt hytten, hvor tyve stjal vores gasdrevne køleskab, gasflasker, ja sågar sukker og tandpasta. Nogen brændte bål på øen og fældede træer for at skaffe brænde. Vi så det aldrig, for ødelæggelserne pågik, når vi ikke var her”, husker Grethe Marup.

Hun fortæller, hvordan familien de første år reparerede det ødelagte. De anmeldte også hærværket, men Politiet pågreb ingen gerningsmænd. I 1972 orkede familien ikke mere og besluttede at sætte øen til salg. De fandt dog ingen køber, og det er Grethe Marup taknemmelig for i dag:

”I 1979 var hytten totalt væk og ødelagt. Vi gav op og besluttede ikke at genopføre den for ikke at tiltrække nyt hærværk. Det har betydet, at vi har tabt retten til at bebygge øen igen”, erkender hun, som ikke lider af bitterhed men mere er ked af, at det kunne ske igen og igen.

”Trods besværlighederne, som gjorde mig trist, ville det have været synd at sælge. Heldigvis opnåede vi dengang ingen fristende bud. Vi har haft stor for- nøjelse af stedet, og øen er et vidunderligt sted til trods for knuste flasker og det affald, ”turister” kan finde på at efterlade”.

At fremmede jævnligt går i land på tangen og videre ind på øen, hvor de bader, camperer med mere, skyldes ikke kun ond vilje men også simpel uvidenhed:

”Øen er privat ejendom lige som en villahave. Men da private øer er så sjældne, formoder badegæster og andre sikkert, at det er et offentligt sted, de frit kan benytte og boltre sig på. Og jeg kan jo ikke bevogte og patruljere stedet døgnet rundt. Møder jeg fremmede derude, giver jeg mig altid til kende, og mange overraskes over, at øen er privat. De frækkeste beder MIG tage mine hunde i snor og trasker derefter direkte igennem det sted, hvor jeg sidder med gæster”.

 

Et trygt univers

Da Grethe Marups børn, født 1961 og 62 var små, fandtes hytten stadig.
Børnene holdt fødselsdage med saftevand og røde pølser i noget mere eksotiske omgivelser, end deres kammerater kunne tilbyde. Grethe Marup holdt også sin 50 års fødselsdag herude og indførte den tradition hvert år at invitere sine kolleger på en årlig ø-tur med proviant:

”Om foråret modtager jeg opringninger fra kajakklubber, efterskoler og spejdere, som beder om lov til at campere i forbindelse med ekskursioner. Jeg giver dem altid lov fordi de, som pænt spørger om lov, skal have glæde af øens herligheder. Det er i min nu afdøde brors ånd at låne stedet ud til venligstemte mennesker med natur som hjertesag”, forklarer Grethe Marup og tilføjer:

”Når jeg går i land på tangen, nyder jeg naturen, der møder mig og de smukke buske, blomster og græsser. Hvad der egentlig er fascinerende ved en ø og ved at eje sin egen ø? Tja, jeg tror, det er vandet uden om, som gør det, og den isolerede og trygge stemning, der hersker herude”.

 

Udpluk fra familie albummet, Alholm, 1960 til nu:
 
FET_Privatejede_Øer_Liebhaverboligen_Øliv_Økultur_inde i hytte
 
FET_Privatejede_Øer_Liebhaverboligen_Øliv_Økultur_barn på skulder
 
FET_Privatejede_Øer_Liebhaverboligen_Øliv_Økultur_Alholm regntøj
 
FET_Privatejede_Øer_Liebhaverboligen_Øliv_Økultur_Alholm opvask
 
FET_Privatejede_Øer_Liebhaverboligen_Øliv_Økultur_Alholm hytte
 
FET_Privatejede_Øer_Liebhaverboligen_Øliv_Økultur_Alholm sø
 
FET_Privatejede_Øer_Liebhaverboligen_Øliv_Økultur_Alholm tåge
 
FET_Privatejede_Øer_Liebhaverboligen_Øliv_Økultur_Hundetræf
 

 

Zell am See-Kaprun i Østrig er klassisk ski-ferie, når det er bedst. Høje bjerge, dybe dale og den smukke gletsjer Kitzsteinhorn skaber tilsammen et overflødighedshorn af oplevelser. Også til de, som ikke står på ski…

 

FET_Østrig_Liebhaverboligen_rejser_Skiferie_Udsigt fra terrassen på Kitzsteinhorn-gletsjeren

 

Her er en af Europas reneste søer og evig is året rundt. En romantisk promenade med et gammelt luksushotel, og rundt omkring ligger den hyggeligste by med fine forretninger og de snedækkede Alper som baggrund.

Vi er på skiferie i Zell am See og Kaprun, et af Østrigs bedste skiområder med mulighed for både ski og vandring næsten hele året. For selvom temperaturen viser over 20 grader i dalen, er der altid sne på gletsjeren ved Kitzsteinhorn, og her er pister i alle sværhedsgrader.

Rent faktisk kan man i området – som dækker selve Zell am See med det tilhørende Kaprun – boltre sig på 138 km velpræparerede pister – og der er noget for alle. Toptunede ski-hajer såvel som børn og nybegyndere, men også for de som måske slet ikke vil stå på ski, kan området byde på rigtig spændende ferieoplevelser i det hvide element.

Fra Salzburg lufthavn tager man turen til Zell am See kun godt en time i bil, og vel ankommet er det blot at vælge mellem de mange romantiske hoteller i bedste tyroler-stil, som byen kan tilbyde. Omkring selve byen ligger det ”nære” skiområde, Schmitten, og her fører bl.a. Areitbahn – med verdens første designergondol udviklet af Porsche – op til ”Danskerbakken”, som er en oplagt begynderbakke. Her kan man komme på ski sammen med andre begyndere i en ski-skole, eller man kan vælge at hyre en privat skilærer – en god ide hvis man er en familie med børn.

For formålet med en ski-ferie er jo – udover at lære at stå på ski – også glæden ved at være sammen. Og med en privat skilærer kan hele familien lære sammen og få sjove minder for livet.

 

Oplevelsesmekka

Men…. man kan også køre en anelse væk fra Zell am See (der går skibusser hele tiden) til byen Kaprun, hvor store ski-gondoler tager både nybegynderne og de rigtig dygtige op til Zell-områdets top.

Her findes et ski-mekka af de store, hvor det hele ikke bare handler om at stå på ski, men også om middag med fantastisk udsigt, om vandring i en bjergtunnel og afslapning i solstole med udsigt til begge byer og de mange mange kilometer pister, med sværhedsgrader af alle slags.

Kitzsteinhorn gletsjeren er den eneste gletsjer i Salzburgerland, og turen op til toppen er en oplevelse i sig selv. Hele tre kabinelifte fører op i 3029 meters højde, hvor flere plateauer byder på hyggelige restauranter og gode ski-butikker og så naturligvis liggestole, hvor solen kan nydes i fulde drag – gerne med et glas glühwein i hånden.

På samme plauteau finder man også ”Ice Camp”, en verden af is-igloer, bygget af den østrigste kunstner Max Seibald. Her gemt i fantastisk belyste is-huler kan man bl.a. gå på bar, høre musik og beundre is- skulpturer, eller man kan sole ovenpå ”Ice Camp”, – på et kæmpemæssigt soldæk, helt deroppe hvor skyerne kun sjældent skygger.

 

I Bjergenes verden

Gipfeltwelt 3000 er navnet på den absolutte top af Kitsteinhorn-gletsjeren. Man kan tage derop på ski og stå ned, men man kan også bare tage derop for at nyde udsigten. En god restaurant tilbyder klassisk østrigsk wienerschnitzel med rigtig fine vine til, og fra en svimlende udendørs terrasse har man den mest fantastiske udsigt ud over dalen – helt ned til den smukke sø i byen Zell am See. I klart vejr kan man oven i købet se helt til Grossglockner, Østrigs højeste bjerg på hele 3789 meter.

Det er også i Gipfelwelt, at man kan vandre ud i National Parken Hohe Tauern, endog med gratis guide. Hohe Tauern Nationalpark har et rigt dyreliv og bla. viser en biograf her på toppen af gletsjeren en flot film om området og dyrelivet på alle årstider. Fra samme plateau findes også en tre km. lang tunnel, boret ind i bjerget, som fører ud i selve nationalparken, og i tunnellen kan man se en flot og meget interessant udstilling om bjerge og geologi. Via spændende ”oplysnings-stationer” føres man gennem bjerget, hvor der et sted dybt inde i tunellen er pla-ceret en tragt. Det ligner højtaleren fra en gammeldags grammofon med håndsving, og herfra kommer der med sekunders mellemrum mærkelige lyde.

Det lyder som svag torden, men er i virkeligheden ”live-lyde” fra bjerget, som bevæger sig. Alperne flytter sig simpelthen. Ikke meget, måske kun 5 mm på 10 år, men lydene, når de kæmpemæssige bjergformationer ”giver” sig, er meget tankevækkende at lytte til.

 

Kælk, kane eller wellness

Kælketure om aftenen, skøjteløb, kaneture med hest eller en romantisk middag på Zell am See´s fine Grand Hotel, som ligger majestætisk for enden af søen i byen, er blot få af mange oplevelser, som en skiferie bør indeholde. Udover en god omgang after-ski naturligvis, som byen også altid kan byde på i rigt mål.

Men et besøg i det nye Tauern Spa i Kaprun er heller ikke kedeligt.
Her kan børn og voksne boltre sig i et 20.000 m2 stort badeland med udsigt til bjergene og kæmpemæssig udendørs opvarmet pool. Vandet udenfor er varmt nok selv på den koldeste vinterdag, og naturligvis kan der købes både kolde drinks og varme drikke.

Ialt 13 forskellige saunaer og dampbade, diverse specielle wellness-behandlinger, massager osv. sørger for afslapning til de voksne, og for børnene er der kæmpevandland, rutsje-baner og legepladser.

Øverst i Hohe Tauerm S pa findes et udsøgt luksushotel, man kan indlogere sig på, men man kan også bare nøjes med at købe en dagsbillet til det hele. Under begge former er der dømt wellness i timevis.

 

Stille og naturskønt
Hvor Zell am See tilbyder ski-løb til både nybegyndere og øvede, tilbyder det nærliggende Skicirkus Saalbach Hinterglem Leogang især skiløb til de, som søger store udfordringer. Stedet har lagt pister til World Cup og WM i alpint ski-løb, og her kan man forsøge sig på alt fra pukkelpister til skrappe snowboard baner. Samtidig indbyder området til lange og naturskønne ski-løb, godt bundet sammen af pister i alle sværhedsgrader. I modsætning til Zell am See er Leogang dog et langt mindre og mere lokalt sted.

Her er ikke en stor by med mange shoppingmuligheder, men til gengæld mere stilhed og lokal festivitas. Bl.a. fænomenet ”Hyttenspringen”, som hver onsdag aften arrangeres nede i landsbyen.

”Hyttenspringen” går ud på, at dalens dygtigste skiløbere skal lande på et udvalgt hustag i byen, og rigtig mange kommer for at kigge på denne – ikke helt ufarlige disciplin. Ski-løb i Leogng foregår ikke i de samme højder, som i Zell am See, men er vejret og kulden til det, kan stedet bl.a. også byde på en ny kilometerlang skirute, som fører hen over trætoppene i Hinterglems smukke dal.
Ruten er yderst populær – ikke mindst de 200 meter af den, som bliver tilbagelagt over den 40 meter høje røde bro, som har fået kælenavnet ”Golden-Gate”

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

REJSEFAKTA

Norwegian flyver direkte til Salzburg – både fra København Billund og Ålborg.
For priser se www.norwegian.com
Toget stopper i Zell am See, og vil man til Leogang/Hinterglemm er nærmeste togstation Saalfelden. Herfra er der lokal bus én gang i timen.
www.zellamsee-kaprun.comwww.kitzsteinhorn.at samt på www.tauernspa.com kan man finde flere oplysninger om skiløb, hoteller, restauranter, fornøjelser mv. i området.
Endvidere arrangerer mange danske bureauer skiferier med det hele og gode rabatter på liftkort/skileje/ophold osv. Enten som kør-selv-ferie eller med grupper. Søg på google efter ”skiferie i Zell am Se ”eller ”skiferie Hinterglemm”.

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Østrig_Liebhaverboligen_rejser_Skiferie_Leogang ved Saalfelden er mindre og mere lokalt. Men hyggen og skiløbet er i top. Her på bjerget findes også er bryggeri man kan besøge.

After-ski stederne i byen er mange og velbesøgte

 

FET_Østrig_Liebhaverboligen_rejser_Skiferie_Hoteller i bedste tyroler-stil præger området. Her Romantik Hotel i centrum af Zell am See. Se mere på www.romantik-hotel.at

Hoteller i bedste tyroler-stil præger området. Her Romantik Hotel i centrum af Zell am See. Se mere på www.romantik-hotel.at

 

FET_Østrig_Liebhaverboligen_rejser_Skiferie_Den fine søpromenade i Zell am See. For enden af promenaden ligger det gamle Grand Hotel

FET_Østrig_Liebhaverboligen_rejser_Skiferie_Kælk, skøjter eller kane. Mulighederne for anderledes oplevelser i Zell am See er mange

FET_Østrig_Liebhaverboligen_rejser_Skiferie_Leogang ved Saalfelden er mindre og mere lokalt. Men hyggen og skiløbet er i top. Her på bjerget findes også er bryggeri man kan besøge.

Leogang ved Saalfelden er mindre og mere lokalt. Men hyggen og skiløbet er i top. Her på bjerget findes også et bryggeri man kan besøge.

 

FET_Østrig_Liebhaverboligen_rejser_Skiferie_Der er skiløb for alle i Zell am See-Kaprun. Og naturlgvis kan man leje en skillærer som taler dansk.

Der er skiløb for alle i Zell am See-Kaprun. Og naturlgvis kan man leje en skilærer som taler dansk.

 

FET_Østrig_Liebhaverboligen_rejser_Skiferie_Den opvarmede udendørs pool i Tauern Spa. Udsigten til bjergene er formidabel.

Den opvarmede udendørs pool i Tauern Spa. Udsigten til bjergene er formidabel.

 

FET_farvet lys og flotte isskulpturer i Ice Camp ved Kitzsteinhorn.

Farvet lys og flotte isskulpturer i Ice Camp ved Kitzsteinhorn.