Følg med i de seneste tendenser

Konichiwa!

Japans urhistorie er måske ikke helt så lang som den europæiske, men til gengæld har de tre største urmærker i høj grad været med til at påvirke udviklingen de sidste 50 år – og de fortsætter med at levere lækre produkter.

Seiko i 140 år
Seiko begyndte at fremstille ure helt tilbage i 1881, og det fejrede man sidste efterår bl.a. ved at lancere disse to Ginza-modeller – opkaldt efter det energiske distrikt i Tokyo, hvor det hele startede. Det var nemlig i Ginza, at den blot 21-årige Kintaro Hattori åbnede sin urmagerbutik, og selvom der er løbet ualmindeligt meget vand i åen siden, så ligger hovedkontoret stadig i denne del af byen. De to modeller er fra hhv. Prospex- og Presage-kollektionen, men begge er blevet udstyret med en skive, der er direkte inspireret af de traditionelle, brostensbelagte gader i Ginza. Den blågrå tone er valgt for at gengive udtrykket i den moderne arkitektur i bydelen, der domineres af stål og glas. I begge tilfælde er sekundviseren udført i en traditionel japansk farve opkaldt efter Komparu-gaden, hvor Ginzas natteliv engang var centreret.

Uret til venstre:
Seiko Prospex 1959 Alpinist (ref. SPB259) med kaliber 6R35 med 70 timers gangreserve. Diameter 38 mm, tykkelse 12,9 mm. Limiteret til 3.500 stk. Pris 5.950 kr.

Uret til højre:
Seiko Presage (ref. SSA445) med kaliber 4R39 med 41 timers gangreserve. Diameter 40,8 mm, tykkelse: 12,8 mm. Limiteret til 4.000 stk. Pris 4.795 kr.

 

Citizen så lyset i 1976

Citizen har siden sin start for mere end 100 år siden haft som mål at producere ure af høj kvalitet, både håndværks- og designmæssigt, og ikke mindst til en pris hvor alle kan være med. Deraf kommer faktisk selve navnet Citizen, som blev givet af Tokyos daværende borgmester, fordi firmaet producerede høj kvalitet til en pris, der gjorde deres produkter tilgængelige for Tokyos almindelige borgere (‘citizen’ på engelsk).

I 1976 udviklede Citizen verdens første analoge armbåndsur drevet udelukkende ved hjælp af lys. Teknologien blev døbt Citizen Eco-drive og går i al sin enkelhed ud på, at uret får al sin energi, fra det lys der omgiver os. Teknologien er så effektiv, at du kan gemme et fuldt opladet ur i en mørk skuffe i op til et halvt år – og det vil stadig gå præcist, når du finder det frem igen. Samtidig slipper du for at tænke på at skifte batterier. Og i en tid, hvor bæredygtighed fylder mere og mere, er Eco-drive mere aktuelt end nogensinde før.

Den viste model måler 43 mm og udført i stål og rosaforgyldt stål med safirglas. Det drives af et quartz-værk, der har indbygget radiokontrolleret korrektion. Og så får du desuden datovisning, 24-timers visning, chronograph, evighedskalender, verdenstid og indikation af gangreserve.

Citizen Eco-Drive Radio Controlled (ref. CB5886-58H). Pris 5.495 kr.

Casio kampklar med G-Shock

Casio blev født i tiden efter 2. verdenskrig som producent af alskens elektronik, og i 1974 lancerede brandet så sit første digitale armbåndsur. Det er dog G-Shock-kollektionen fra 1983, der for alvor har skrevet Casio ind i urhistorien. Det særlige ved modellen er den utrolige hårdførhed, der gør det i stand til at tåle alle de tænkelige (og utænkelige) tæsk, et ur modtager i sit liv. Her små 40 år efter lanceringen lever kollektionen i bedste velgående, og sidste år sendtes denne elegante Full Metal-udgave på banen. Hvor de oprindelige modeller var i plast/resin, har Casio de senere år leget lidt med specialudgaver i stål, og denne flerfarvede version kan nok sætte kulør på håndleddet med sine lilla og blå toner. Modellen har allerede fået kælenavnet ‘Twilight Tokyo’ pga. de fine farver, der minder om stemningen i Shinjuku-distriktet i Tokyo, der er kendt for overfloden af neonreklamer. Uret har bl.a. indbygget lys, alarm, stopur, worldtimer og mulighed for at kommunikere med din smartphone via Bluetooth. Og du behøver ikke tænke på batteriet, for det lader sig op via lys.

Casio G-Shock Full Metal (ref. GMW-B5000PB-6ER). Pris 5.899 kr.

Minna Speerschneider Larsen er den kreative kvinde bag Poppy Rose.
Med en forkærlighed for blomstrede Liberty stoffer, merinould og udsøgte kvalitetsstoffer klæder hun babyer og børn elegant på verden over.
Liebhaverboligen har besøgt en kvinde, der elsker at designe børnetøj.

 

FET_ PuppyRose_Børnetøj_Minna_Speerschneider_Larsen_2

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….
Minna Speerschneider Larsen bor i Hellerup sammen med sin mand og deres tre børn.
Hun har med sin kreativitet og kærlighed til kvalitet bygget Poppy Rose op fra bunden til i dag at være en virksomhed, der når ud internationalt med salg mange steder i verden.
……………………………………………………………………………………………………………………………..

 

Hvordan kom du ind i børnetøjsbranchen?

Jeg er egentlig uddannet Cand. mag og i engelsk og antropologi fra Københavns universitet. Men da min mand og jeg fik vores to ældste børn, Amalie og August, besluttede vi os for at starte Poppy Rose og skabe et smukt børnetøjsunivers. Jeg er selv vokset op i en familie, hvor mine forældre virkelig værdsatte æstetik og god kvalitet indenfor møbler, smykker og tøj. Så på mange måder har jeg fået interessen for smukke ting og gode kvaliteter med hjemmefra. Af den grund var tanken måske heller ikke så fjern for mig, da jeg kastede mig ud i at designe eksklusivt tøj til børn.

 

Hvor finder du din inspiration?

Vores egne tre børn er altid en stor inspirationskilde, men jeg er også meget inspireret af 50érnes børnetøj. Jeg elsker at kigge i gamle fotoalbums og se på alle kjolerne, de store sløjfer i håret, de små cardigans og knæstrømperne med fine laksko til. Jeg kan virkelig godt lide det elegante og stilrene look fra den tid, som på ingen måde er overpyntet. Derudover bliver jeg også meget inspireret af metervarer og garn og jeg forelsker mig gang på gang i Libertys smukke mønstre.

 

Hvad kan du bedst lide at designe? 

Jeg elsker at designe kjoler og strik. Generelt kan jeg godt lide at designe tøj, som oser af god kvalitet i al sin enkelhed, og som fremstår som et smukt bearbejdet stykke tøj. Ofte synes jeg, at der er alt for mange forstyrrende detaljer på tøj, så derfor forsøger jeg altid at designe enkelt tøj med en underspillet elegance. Jeg holder specielt meget af strikken, for her kan jeg også udvikle lækre ting til drengene. Man skal kunne se, at der er kælet for detaljerne og farven skal altid være fantastisk, om det så er en kjole til pigerne eller en super lækker striksweater til drengene.

 

Hvad er god stil?

Jeg synes det er god stil, når man kan se, at folk hviler i sig selv og har truffet et bevidst valg omkring deres stil. Det er meget stilfuldt, når tøjet matcher hinanden og en ensfarvet farvepalette fra top til bund er ret elegant. Selv søger jeg altid et harmonisk farvespil, for det giver en dejlig ro, som jeg godt kan lide.

 

Hvilke andre børnetøjs brands gør det godt? 

Det danske brand Ver de Terre, laver noget rigtig lækkert overtøj til børn, hvor kvaliteten er fantastisk god og farverne er pæne og afdæmpede. Jeg holder også meget af Angulus, som laver nogle fine kvalitetssko med god pasform og igen også i nogle smukke farver. Begge brands synes jeg er dygtige til det de laver, og de har begge skabt et fint univers til børn.

 

Må børnetøj være en miniatureudgave af voksentøj? 

Jeg synes ikke, at børn skal ligne små voksne og børnetøj skal ikke afspejle voksenmoden. Nogle detaljer og materialer kan godt benyttes både i voksen- og børnetøj, men generelt synes jeg, at designet skal adskille sig fra hinanden til børnene når teenagealderen. Det er vigtigt, at de små børn føler sig tilpas i tøjet og ikke føler nogen begrænsninger i bevægeligheden, derfor er pasformen ret vigtig.

 

Kan børn blive for fine i tøjet?

Det er jo et meget subjektivt spørgsmål, for hvad er for fin? For mig drejer det sig mere om at klæde børnene på, så det passer til lejligheden. Når min datter Annika skal i skovbørnehave, er det naturligt for mig at klæde hende på til lejligheden. Men skal hun f.eks. til fødselsdagsdag, så kan jeg godt lide traditionen med at man klæder sig pænt på. Det tror jeg også de fleste børn godt kan lide, og det er fantastisk at se hvordan en lille piges øjne stråler af glæde, når hun får en fin kjole på. Men glæden ved at dresse op, gælder jo både for drenge og piger.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

“Mit Univers” er en serie med interessante kreative kvinder med masser af personlig stil. 

Lone Monna er designer, boligstylist, blogger og livsstilsskribent. Via sit kreative studio, Contact Copenhagen, indretter hun boliger for private og erhverv, laver boligreportager, udvikler stylede miljøer til boligmagasiner og skriver livsstilsartikler. 

Se mere på: www.contactcopenhagen.dk og boligbloggen www.homeandstyle.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

En længere fængselsstraf for bedrageri og tyveri fra sin arbejdsgiver, krav om tilbagebetaling, arbejdsløshed og livslang gæld. Sådan var konsekvenserne for 55-årige Jette, som først sent erkendte sit problem og fik hjælp i netværket af anonyme i gæld, DA.

 

FET_Shopaholic_Shopping4

 

Som helt ung gav et fritidsjob hende mulighed for et stort forbrug af mærketøj, sko og makeup. Det løb siden løbsk, så hun købte meget og dyrt tøj, hun kun sjældent brugte. Efter at have lånt sig frem lykkedes det uden besvær Jette at bedrage to arbejdsgivere og overføre firmaets penge til sin private konto, da hun sad i lederstillinger. Da hun vidste, at underslæbet ville blive opdaget, meldte hun sig selv og blev varetægtsfængslet i en tilståelsessag. Skammen og den dårlige samvittighed over at have snydt, stjålet og misbrugt andres tillid, deler hun i dag med andre købeafhængige og er derved i gang med at opnå erkend- else og helbredelse.

Jette har endnu ikke fået blotlagt præcis, hvorfor hun har behov for at købe over evne. Men hun peger blandt andet på vanskelige familieforhold, en fanatisk side af sin personlighed og en evne til at lukke af for en del af sit sind uden reali- tetssans. Hun ved, at hun aldrig kommer til at arbejde med økonomi mere og vil være forgældet i al fremtid. I fængslet påbegyndte hun en uddannelse, og at få et job er  hendes første prioritet. Fokus på dét og det ikke-materielle kan – føler hun – få hende ud af et negativt mønster med at søge spænding i shopping og jonglere med store beløb.

 

 

FET_Shopaholic

Indkøb der trøster

Selv om der endnu ikke er tale om en officiel diagnose, skønner Psykiatrifonden, at 300.000 danskere lider af et tvangsmæssigt behov for at shoppe. Købemani er andet og mere end hyggelig købelyst og overtræk på kontoen, idet mange shoppere ender i bundløs gæld og nogen i kriminalitet. Selv om de afhængige ønsker et liv med kontrol over deres køb, er tvangsprægede tanker, følelser og adfærd nært forbundet med den mani, de ikke er i stand til at stoppe.

Den komplekse lidelse har mange navne som shopaholic, overshopper, impulskøber eller det mere kliniske oniomani. De mange betegnelser dækker over, at personen får et kick ud af at købe ting, vedkommende hverken har råd til eller brug for – hvad enten det er tøj, elektronisk udstyr eller andet.

Købemani har mange træk til fælles med ludomani. Hjernen udskiller dopamin, når den afhængige giver efter for sin trang. Det medfører en kortvarig følelse af lykke, så køb bliver uimodståelige. Tvangskøbere oplever et sus, når de kommer ind i butikker – også online. Ofte fortryder de bagefter men køber igen senere. Tit for penge de ikke ejer.

Dulmer svære følelser

Når livet er svært, oplever købeafhængige større behov for at købe. Det lindrer og føles som trøst mod sorg, kedsomhed, bekymringer, stress og traumer. Men når konsekvenserne af overforbruget tager over, starter en negativ spiral. Den sygelige trang skjules for de nærmeste, og derfor går lidelsen hånd i hånd med manipulation, fortielse og løgne.

Tvangskøbere er eksperter i at holde en facade – indtil den krakelerer og kommer ud af kontrol: De tømmer postkassen og skjuler rykkere, smider kvitteringer ud og klipper mærkater af det nye tøj (eller skjuler det bagest i skabet). De flytter penge rundt på konti for at sløre køb og optager kviklån uden partnerens vidende. Derfor opdages miseren først, når gælden er uoverskuelig.  Købemani fører ofte til skilsmisse, når familiens økonomi ligger i ruiner, og ægtefællen føler sig magtesløs og ført bag lyset.

Da der ikke er tale om en anerkendt diagnose, er der ingen offentlig hjælp at hente. I privat regi findes enkelte udbydere af behandling med blandt andet gruppeterapi.

Kilder: tjelehuset.dk, gomentor.dk og danskmisbrugsbehandling.dk.

 

FET_Shopaholic_blur-1850082_1920

 

Er du shopaholic – test dig selv?

danskmisbrugsbehandling.dk/shopaholic-test/

Netværk for købeafhængige lige som AA for alkoholikere: www.debtorsanymous.dk

 

… hvad skal man ta’ på?

 

……………………………………………………………………………………………………….

KVINDER

……………………………………………………………………………………………………….

 

DAY_OK_DAY_149976

 

DAY

Panache, pris: 2.399 kr.

www.day.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_Troelstrup_kvinder kopi

 

Troelstrup

By Malene Birger, silkekjole pris 2.699 kr.

www.troelstrup.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_myrle

 

Tick/Tiger of Sweden

Tiger of Sweden, kjole, pris: 1.600 kr.

www.tickstore.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_StyleButlerKjole_Grå

 

Otto’s

Style Butler, pris: 1.299 kr.

www.butikottos.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode__L4Q8923 copy

 

McVerdi

Kjole med læg i babyfløjl, pris: 1.499 kr.

www.mcverdi.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_PBO1

 

Reve no 1

PBO, paliettop, pris: 599 kr.

www.reveno1.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_nanci

 

Tick/Tiger of Sweden

Tiger of Sweden, top, pris: 1.500 kr.

www.tickstore.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_Fishing 03

 

Fishing for Compliments

Mauro Grifoni, pris: 4.299 kr.

www.fishingforcompliments.dk

 

……………………………………………………………………………………………………….

MÆND

……………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_QC-2015-06-01-An-Ivy-20-of-24-800x1200

 

AN IVY

Slips, pris: 249 kr.

Lommeklud, pris 149 kr.

www.an-ivy.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_1082943_gant_diamond_g_skjorte_herre_aw15_lys_bla__melert_kr1000_front_flat copy

 

Mr. Harris

Gant Diamond, pris: 700 kr.,

www.mrharris.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_Troelstrup_maend kopi

 

Troelstrup

Ralph Lauren, Blazer, pris: 3.499 kr.,

www.troelstrup.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_te_108860_a.jpeg copy

 

Custom House

Ralph Lauren, pris: 900 kr.,

www.customhousehellerup.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_Suit

 

Tick

Tiger of Sweden, Habit, pris: 4.500 kr.

www.tickstore.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mode_VICTORJONES1431

 

AN IVY

Slips, pris: 229 kr.

Lommeklud, pris 149 kr.

www.an-ivy.com

 

 

 

Det er festernes og gavernes tid. Julen er lige om hjørnet, og der er masser af anledninger til at glæde andre. Nedenfor har vi samlet beauty produkter som inspiration til jule-, værtinde –og adventsgaver – produkter, som lynhurtigt gør den store forskel, når looket skal piftes op i en travl december.

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_FILORGA_Eyes_Absolute-x15ml_595DKK

Filorga Eyes Absolute

Total anti-aging pleje til øjenpartiet med en formel, der agerer på seks punkter. En øjeblikkelig botox lignende udglattende effekt, minimering af mørke rander og hævelser samt friskere øjenomgivelser bl.a. grundet formuleringens white pearls. Øjencremen er også til øjenlåg og giver styrkede, stærkere og længere øjenvipper på sigt. Eyes Absolute har en kølende cryo konsistens og er med cryo applikator.

Pris: 595 kr.
www.charlottebonnen.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Wonder-Treatment-Oil+-bottle

Percy & Reed Wonder Treatment Oil

En hurtig genvej til silkebløde og glansfulde lokker, hvad enten håret er fint, flyvsk eller fyldt med krøller og volumen.
Wonder Treatment Oil indeholder camellia-, macadamia- og gulerodsolie, der trænger ind i håret og hovedbund- en for at give styrke og elasticitet. Masseres i tørt hår inden hårvask som en intense pre-shampoo behandling, i håndklædetørt hår uden at skylle ud eller glattes let hen over tørt hår for ekstra glans.

Pris: 270 kr.
www.matas.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Ariana-Grande-Moonlight-4_Bottle

Ariana Grande Moonlight

Ny signaturduft fra Ariana Grande. Arianas fjerde signaturduft med et budskab om at være et positivt lys over for mennesker i sine omgivelser. En forførende duft, der åbner sig med solbær og saftige blommer, som fortoner sig til et feminint hjerte af marshmallow og pæoner for at munde ud i sandeltræ, sort amber og sensuel vanilje.

Pris: 415 kr.
www.matas.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_22153_TheSilk_Limited_w

Sensai The Silk Edp Christmas Set

Smuk gaveæske med The Silk Eau de Parfum og bodylotion til duftens pris.
Duften er en varm, sensuel og let orientalsk duft med noter fra frugter, krydderier, hvide blomster, tonkabønner samt musk. The Silk bodylotion komplementerer duften og er formuleret for at pleje, og dens plejende ingredienser efterlader huden silkeblød.

Pris: 965 kr.
www.boutique-allure.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_peter-thomas-roth-mask-a-holic-5-pc-set-(2)

 

Peter Thomas Roth Mask-A-Holic

Quick-fix til huden. Sæt med fem multitasking-masker i 50 ml størrelser.
Indeholder Pumpkin Enzyme Mask, der effektivt polerer huden og eliminerer gamle hudceller, en rensende og lindrende Irish Moor Mud Purifying Black Mask, kølende og fugtgivende Cucumber Gel Mask samt anti-aging maskerne 24K Gold Mask og Rose Stem Cell Mask.

Pris: 799 kr.
www.nordicfeel.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Sachajuan_travelset_Thickening_DKK175

Sachajuan hårpleje & styling gavesæt -Thickening 

Sæt med volumegivende hårpleje i mindre størrelser til fordelagtig pris. Indeholder Thickening shampoo og conditioner, som øger hårets fylde, samt Volume Powder, der er en pudderbaseret spray (tørshampoo), som skaber volumen og giver struktur. Formuleringerne er med ”Ocean Silk Technology” og en kombination af algeekstrakter og skræddersyede ingredienser, der plejer, tilfører glans, elasticitet og volume.

Pris: 175 kr.
www.magasin.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Signature-Styler-Black-4174544

HH Simonsen Signature Styler Black

Styler af salonkvalitet med plader opbygget af poleret aluminium, dækket med en kombination af titanium, tournaline og olie, der sikrer en let og skånsom glatning af håret uden krus. Det slanke design gør, at Signature Styler kan anvendes helt oppe ved hovedbunden. Nem at håndtere med et slankt, ergonomisk design og en vægt på kun 240 gram. Temperaturen kan justeres fra 50 og 232 grader via glattejernets touch-censor i håndtaget.

Pris: 999 kr.
www.matas.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Tweezerman_Mini_Brow_Rescue_Kit_DKK279

Tweezerman Mini Brow Rescue Kit

Kit til tasken, så brynene altid hurtigt kan piftes op, hvilket giver hele ansigtet er friskere look. Indeholder mini Tweezer pincet med håndfilede blade for bedste præcision, mini brow shaping brush, der former brynene, mini brynmousse, der styler og giver brynene mere glans samt en mini highlighter blyant, der giver et optisk løft til øjenbrynet.

Pris: 279 kr.
www.magasin.dk

 

Julie Sandlau_2

Liebhaverboligen tegner et portræt af designeren Julie Sandlau i forbindelse med åbningen af hendes nye butik på Strandvejen i Hellerup.

 

Livets træ

Den 38-årige smykkedesigner, Julie Sandlau begyndte for omkring ti år siden sin rejse i smykkeverdenen og forelskede sig straks i hele processen. Fra udvælgelsen af de delikate ædelstene, til skabelsen af glamourøse og eksklusive smykker. Julie opdagede øjeblikkeligt sin passion i et univers af uendelige kreativitetsmuligheder.

Det hele startede på en rejse i det fjerne østen, mens Julie stadig studerede jura og arbejdede som model. Her stødte hun på en kinesisk helende urt, som er en af naturens perfekte designs. Bladets lille skrøbelige silhuet forblev en inspiration og tæt ved hendes hjerte indtil 2002, hvor hun besluttede at gøre den til hendes personlige kendemærke for Julie Sandlau som symbol for livets træ.

Sammenhold

I 2002 grundlagde Julie smykkefirmaet Julie Sandlau ApS sammen med sin mand Dennis Jacobsen, som er direktør for og medejer af Julie Sandlau. Selv fungerer hun som designer for firmaet. Ansvarlig produktion, miljø og bæredygtighed er ligeledes en essentiel faktor hos Julie Sandlau. Med egen fabrik i Hanoi, i Vietnam, som i samarbejde med DANIDA blev grundlagt i 2005, bliver der taget ansvar for det, virksomheden producerer samtidig med at de støtter, uddanner og hjælper omkring 200 vietnamesere i Hanoi.

Vision

Julie Sandlaus vision er at skabe en moderne luksus linje af glamourøse smykker. Inspirationen finder Julie Sandlau i tværkulturelle trends, naturelementer og i smykkehistoriens æstetik. Alt sammen fortolket med skandinavisk minimalisme. Den sjæl, der karakteriserer hver Julie Sandlau-kollektion, er et simpelt, feminint og elegant design udtrykt i tidløse silhuetter.

Sandlau på Strandvejen

I denne måned slår Julie Sandlau dørene op for sin nye butik på Strandvejen i Hellerup. Butikken, som er Julie Sandlaus fjerde koncept butik i Danmark, er indrettet i Julie Sandlaus unikke ånd. Et helt nyt butiksdesign kommer til at give alle besøgende en følelse af at træde ind i kernen af Julie Sandlaus eksklusive smykkeunivers, hvor det visuelle udtryk er gennemtænkt til mindste detalje.

www.juliesandlau.com

 

JulieSandlauSignetringe.18000kr.id6405

Signetringe i hhv. 18Kt Rosaguld, 18Kt Hvidguld eller 18Kt Guld med Brillianter og indgraverede initialer. Laves på bestilling. 18.000,-

 

JulieSandlauMermaidFW13.2900kr.id7110

Mermaid forgyldte sølvøreringe med zirkoner. 2.900,-

 

JulieSandlauMermaidFW13.1200kr.id7071

Mermaid forgyldte sølvøreringe med havblå krystal og zirkoner. 1.200,-

 

JulieSandlauImagebilledeFW13.0kr.id7083

Mermaid forgyldt sølvring med havblå krystal og zirkoner 2.500,- 

Mermaid forgyldt sølvring med zirkoner 2.900,-

Signet forgyldt sølvring med logo og zirkoner 1.500,-

 

 

 

Kan det virkelig passe, at nedkøling af udvalgte kropsområder med buler til otte minusgrader kan ødelægge en del af fedtcellerne på mave, baller, lår, arme, hage m.m. én gang for alle? Det har vi spurgt en slankeekspert om.

Slip af med genstridige kilo ved hjælp af fedtfrysning. Det reklamerer klinik CeriX i blandt andet Hellerup og flere andre klinikker i det ganske land for. Med en startpris på 5.000 kr. loves, at man kan komme topmave, dansehåndtag omkring taljen, BH-delle på ryggen, mormoroverarme, dobbelthage, ridebukselår, dobbelthage og mandebryster til livs. Baggrunden er, at mange kæmper med uønskede fedtdepoter, som ikke vil forlade kroppen, selv om ejeren er flittig til både at træne og spise sundt.

Fedtfrysning med den såkaldte CoolTech-teknologi er en ikke-kirurgisk behandling, som lover at fjerne overflødige fedtdepoter permanent. Og modsat ved træning, hvor antallet af fedtceller forbliver uændret, vil antallet af fedtceller blive op til en fjerdedel færre i det behandlede område på for eksempel mave eller lår. Derved kan man heller ikke tage på igen i fremtiden i samme omfang som før. Helt konkret fryses fedtcellerne ned til minus otte grader. Fedtcellerne tåler ikke kulden, går derfor i stykker og kommer ikke igen. Behandlingstiden er cirka en time, og resultater ses efter to-tre måneder.

Suger fedtvæv ind

Fedtfrysning foregår ved, at applikatoren (en slags mundstykke) suger fedtvævet ind ved hjælp af et vakuumtryk, hvorefter der tilføres kontrolleret kulde, som får fedtcellerne til at gå grunde. Herefter transporteres cellerne væk via lymfesystemet og udskilles naturligt i kroppen. Under behandlingen måles klienten og tegnes op i det område, hvor applikatorerne sættes på oven på et stykke kuldebeskyttede fleece, før behandlingen påbegyndes. Under behandlingen, som er stort set smertefri, kan klienten slappe af, læse eller arbejde på pc siddende i en stol.

Efter behandlingen kan man genoptage sine almindelige gøremål med det samme. Bivirkninger kan være rødme på det behandlede område samt blå mærker. Der kan også forekomme hævelse og ømhed over et par uger. Maven kan desuden ”sove”, og der kan komme en brændende og stikkende fornemmelse i området. Det kan afhjælpes med ispose og smertestillende medicin. Der ses resultater efter et par uger, mens det endelige resultat viser sig efter to-tre måneder. Resultatet er blivende, og de fjernede fedtceller er borte for altid. Behandlingen kan gentages efter 12 uger, hvis man ønsker et endnu mindre taljemål eller reduktion et andet sted. Men i de fleste tilfælde er én behandling tilstrækkelig. Der kan også behandles med to påsætninger på samme tid, så behandlingstiden halveres.

Priseksempel hos CeriX er 7.000 kr. for at få fjernet mavefedt. 8.000 kr. for talje, 8.000 kr. for lår og ligeledes 8.000 kr. for genstridige fedtdepoter på armene som eksempelvis ”mormorarme”. Andre klinikker kan have varierende priser.

Når fedtceller vokser

Linda Evangelista, den canadiske supermodel fra 90´erne, er stærkt utilfreds med de fedtfrysninger, hun mener at være blevet deformeret af for flere år siden. Efter omtale af sagen har BBC spurgt professor Ash Mosahebi, som er medlem af den britiske sammenslutning af plastikkirurger, om mulige risici ved fedtfrysning. Han svarer diplomatisk, at der er en risiko ved alle indgreb. Og at et af de sjældne bivirkninger er at fedtet – fremfor at skrumpe under frysningen – kan vokse. Det er uklart, hvorfor fejlen sker, og hvorfor fedtcellerne opfører sig stik modsat af intentionen, forklarer professoren. Midlertidige bivirkninger ved fedtfrysning kan være følelsesløshed, blå mærker, kløe og en stikkende fornemmelse. 56-årige Linda Evangelista har siden lagt sig under kniven til to smertefulde kirurgiske indgreb, som skulle korrigere problemet. Men de mislykkedes og efterlod hende ”Brutalt vansiret”, siger hun selv.

Fedtfrysning af mange kropsdele med ”buler” er opfundet i U.S.A. og siges at fjerne fedtceller én gang for alle.

Behøver vi vitamin- og mineraltilskud om vinteren, eller er de overflødige og spild af penge? Kan vi forbedre vores vintersundhed med at spise flere af bestemte madvarer? Klinisk diætist Hanne Juul giver svarene. 

”I følge sundhedsmyndighederne behøver man ikke tage kosttilskud. Spiser man almindelig alsidig kost, er man dækket ind”. 

Hanne Juul nuancerer sit svar og tilføjer enkelte undtagelser for undergrupper som småt spisende, kræsne, folk med tarmsygdomme og dem, som lever af junkfood. De kan godt trænge til vitaminpiller for at supplere deres mangelfulde menu. Dertil kommer hver femte dansker, som har D-vitaminmangel, fordi det er svært at få sollys nok på vore breddegrader med det resultat, at man bliver træt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at danskere fra fire årsalderen tager tilskud af D-vitamin på 5-10 mikrogram i vinterhalvåret fra oktober til april. For gravide, spæd- og småbørn og ældre over 70 år er der specifikke anbefalinger om større doser: 

”D-vitamin fås naturligt ved at sætte fed fisk på menuen dagligt i vinterhalvåret. Så kan man sikre sig, at kosten bidrager med reelle mængder af det vigtige D-vitamin. Sild, makrel, laks, ansjoser og ørred er gode kilder til D-vitamin. Fiskeolietabletter er i følge Hjerteforeningen ikke nødvendige for raske mennesker uden hjerteproblemer”.  

Nødvendig kalk 

En god nyhed er, at behovet for D-vitamintilskud kan kombineres med tilskud af kalk. Mineralet kan kun optages i kroppen, hvis det ledsages af D-vitamin, der som oftest er tilsat tabletterne. Voksne anbefales 800 mikrogram kalk pr. dag og ældre over 70 år op til 1.000 mikrogram. Vil man have kalk ”au naturel”, behøver man en halv liter mælkeprodukt og et par skiver ost om dagen:  

”Spis 600 gram grønt og et enkelt stykke frugt om dagen. Vælg gerne i mellem mange farver for at skabe variation i vitaminsammensætningen og spis gerne grøntsager samtlige måltider og som snack ind mellem. Grøntsager indeholder et væld af vitaminer og mineraler og er cancerforebyggende. Man bør vælge de grove typer med fibre, som mætter bedst. Nøjes man med at spise Icebergsalat og agurk, er der hverken meget næring eller mange fibre i: 

”Forskellige kåltyper som Savoy, broccoli, rosenkål og spidskål har derimod så mange muligheder”, lyder det fra Hanne Juul, der også anbefaler tungere grøntsager som rødbede og persillerod, der kan bages i ovn som tilbehør. 

”Mange tager per automatik C-vitaminer om vinteren. Det er overflødigt med en appelsin om dagen”, forklarer Hanne Juul, som henleder opmærksomheden på jern: 

”Med for lidt jern kan man blive træt. I stedet for at tage jerntilskud er madvarer som indmad, leverpostej, grønkål, persille, spinat og et enkelt glas rød vin i ny og næ naturlige kilder til jern”. 

Er der slet ingen grund til at tage vitaminer og kosttilskud? 

”Jo hvis man næsten ingen næring får og lever virkelig usundt for eksempel udelukkende af chips og slik. Ellers ikke”.  

Hanne Juul www.kostklinikkensovi.dk har skrevet bøgerne ”Spis dig rask” og ”Diætistens Lowcarb”. 

”Jeg fatter ikke, at der er så stort salg af kosttilskud. Det er penge ud af vinduet efter min mening. I stedet kan vi spise fornuftigt, dyrke motion, lade være med at ryge, holde vægten, grine og have det skægt”. 

Hanne Juul, klinisk diætist 

De eneste kosttilskud, diætist Hanne Juul går ind for, er kalk og D-vitamin. 

Oprørte pelshandlere ser sorte skyer forude for erhvervets fremtid, efter at danske mink har måttet lade livet.

Hvad sker der med pelshandelen, nu hvor alle mink i Danmark – og ikke kun de syge – slås ned? Det har Liebhaverboligen spurgt buntmager Sten Bergström på Jægersborg Allé om. Han forklarer, at der er minkskind på lager lige nu, men herefter ser alting mildt sagt uoverskueligt ud. Blandt andet fordi skind af topkvalitet allerede er steget 30-40 procent hos Kopenhagen Fur. Og fordi kinesiske handlere hamstrer, hvilket stiller de små danske buntmagere i en svær situation: ”Der er et lille udvalg af amerikanske minkskind til rådighed på nuværende tidspunkt, men de forsvinder også, og det er rigtig alvorligt. Garverier og systuer ude i Europa er familieværksteder, som er afhængige af dansk minkavl. Af deres indtægt er minimum 70 procent baseret på råvarer fra Kopenhagen Fur. Det rammer både europæiske garverier og systuer, hvis pelsdyravlen bliver nedlagt. Statsministeren er ansvarlig for, at virksomheder gennem flere generationer bliver insolvente og mister alt, hvad de har. Det er en forkælet og menneskeligt afsporet handleplan. Det giver en dominoeffekt, hvor hele Europa lægges ned”, mener Sten Bergström om beslutningen.

Buntmager Sten Bergström føler, at detailbranchen overses i den aktuelle minkkrise.

Burde have reageret før

”Mutationen af covid 19 i mink har man været bekendt med allerede i juni, hvor godt 40 nordjyske minkfarme var smittet. Havde man reageret ansvarligt, var alle inficerede bestande slået ned i sommer. I stedet har man ladet smittetallet stige til det femdobbelte og lukket hele Nordjylland. Jeg anerkender naturligvis  sygdommens alvor, men der burde været ageret tidligere for at undgå den situation, vi står i nu til skade for befolkningens sundhed”, lyder det videre fra pelshandleren. Han forklarer, at det ikke er en redning at gå over til pelstyper som ræv, vaskebjørn, lam og swakara uden garverierne til at berede skindet: Så er der kun Kina tilbage, men det vil vi ikke. Det kan vi ikke stå inde for, da vi går op i dyrevelfærd, miljø og arbejdsmiljø. I detailbranchen føler vi os faktisk overset. Men lige nu skal vi have lov til at sunde os, da vi står midt i suppedasen”, tilføjer han.

 

”Jeg er sårbar som andre pelshandlere, selv om jeg designer og syr selv. Men værre er tanken om at aflive raske dyr. Det er helt forkert”. Susanne Rohrmann, pelshandler i Hellerup med 35 år bag sig i pelsbranchen.

 

”Vi er endnu i chok over det, der er sket. Vi venter på de beskeder, vi får fra Kopenhagen Fur”. Pia Christensen, buntmagermester i København og oldermand i Buntmagerlauget.

 

Rovdyr med blank pels

Mink, også kaldet amerikansk mink, er et dyr i mårfamilien, som består af 65 arter. Hjemlige repræsentanter for familien er brud, ilder, odder og grævling. Mink måler op til 70 cm plus en 15-20 cm hale. Dyret vejer 400-1,6 kg, hannerne mest. Arten blev ført til Skandinavien i 1930’erne og har siden været brugt til finere pelsdyravl. Danmark har hidtil været en af verdens største producenter af minkskind. Kilde: Wikipedia.

Mink fra Nordamerika kom til Skandinavien i 1930’erne og har været populært til pelsfrakker lige siden.

Det kan være fristende at tage kunstig sol for at opnå lidt farve i denne første blege forårstid. Derfor har vi spurgt seniorforsker Brian Køster fra Kræftens Bekæmpelse, om det overhovedet kan forsvares i forhold til den viden, der findes om hudkræft i dag:

”Vi fraråder det på grund af den øgede risiko for modermærkekræft. Hvis man som de fleste begynder at bruge solarium før 35 årsalderen, er risikoen 60 procent. Jo hyppigere man solbader jo højere risiko”.

Kan solarium tages til hjælp for at få lidt farve, hvis det bruges kortvarigt?

”Der er ingen sikker nedre grænse for solariebrug. Eksponering livet igennem og højintensiv uv-stråling øger risikoen for modermærkekræft”.

Er det en skrøne, at man kan forberede sig til solen før en ferie ved at tage solarium?

”Ja det er en skrøne. Det er rigtigt, at vi opbygger pigmentering, når vi er udsat for uv-stråling. Men solarium er et dårligt valg, da strålingen ofte er højere i solariet end på en feriedestination og bidrager til en samlet højere dosis”.

Som sol ved Middelhavet

Dansk Solarie Forening er brancheforening for producenter, distributører, operatører af udstyr og tilbehør til solarier og solcenterejere. Foreningen har 150 medlemmer, men der er henved 650 steder i landet, danskerne kan solbade i solarium i for eksempel welness- og fitnesscentre, hoteller m.m. Branchen har i stigende grad samlet sig i kæder og færre større centre, og i følge DSF byder solbadning i solarium på flere fordele. Det forklarer formand Henrik Marx sådan:

Et moderne solariums ydelse svarer til sommersolen ved Middelhavet midt på dagen. Ydelsen følger den europæiske standard, der også udgør de tekniske krav i dansk lovgivning. Et moderne solarium giver både solens kosmetiske effekt samt stimulering af D-vitamin-dannelse i kroppen. I 2007 blev den europæiske standard revideret, så solariers strålestyrke blev halveret for at minimere risikoen for solskoldning. DSF mener, at modstanden mod solariebrug bygger på erfaringer med gamle og ofte kraftigere solarier end dem, der har været på markedet det seneste årti.

Forårets lumske sol

Solens uv-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15. Næsten halvdelen af uv-strålingen falder i dette tidsrum. Meget uv-stråling kan undgås ved at søge skygge.

Er der ikke mulighed for at holde sig i skyggen, er solhat med bred skygge og langærmet T-shirt den bedste beskyttelse mod uv-stråling.

Brug svanemærket solcreme på de dele af kroppen, som ikke er dækket af tøj. Brug minimum faktor 15 i Danmark og minimum faktor 30 i lande med stærk sol.

Ofte lægger man ikke mærke til, at uv-strålingen stiger, da det stadig er køligt og varmen lader vente på sig. Men når uv-indekset rammer 3, og huden er ekstra modtagelig, er det tid til solbeskyttelse i ansigtet, råder Kræftens Bekæmpelse.

Ikke overraskende er der uenighed mellem Kræftens Bekæmpelse og Dansk Solarie Forening om, hvor forsvarligt det er at gå i solarium.

Er du ærlig, modig, flittig og ansvarlig? Så er du nok født i oksens år! Det kinesiske nytår faldt den 12. februar, og i den anledning er en række af de store urmærker ude med specialmodeller, der hylder det nye år, der står i oksens tegn. Er du født i et af de tidligere af oksens år, kan det være et sjovt og anderledes ur til samlingen. 

L.U.C XP Urushi Spirit of Shí Chen (ref. 161980-5001). Pris: Cirka 232.000 kroner

Kineserier fra Chopard 

 Chopard er generelt dygtige til at skabe elegante dress-ure med high end-mekanik indvendigt, og denne model er ingen undtagelse. Så hvis du er til kinesisk inspireret design med mønster og dyrekreds, er her et luksusur, som naboen ikke har magen til. Kassen er af 18 kt rosaguld, mens den fine lakskive er håndlavet i Japan efter gamle traditioner og har fået drysset guldstøv på, så den minder om nattehimlen. Øverst passerer de 12 kinesiske stjernetegn i løbet af et døgn som en henvisning til en gammel kinesisk måde at dele døgnet op i 12 gange 2 timer på (Shí chen). Værket er kaliber L.U.C 96.29-L med mikrorotor og 65 timers gangreserve, fremstillet på Chopards eget atelier i Genève. Der er kun skabt 88 stk. af modellen. 

Piaget Altiplano Year of the Ox (ref. G0A45540). Pris: Cirka 410.000 kroner

Feminin emalje-detalje fra Piaget 

Piaget har skabt dette ur til den feminine kvinde, der ikke er bange for at skilte med sin indre okse. Kassen er i 18 kt hvidguld og måler 38 millimeter, og hele vejen rundt om kransen er der isat 78 brillanter, der giver lidt bling som kontrast til den kraftfulde okse. Oksen – og resten af skiven – er udformet af grand-feu cloisonné emalje, en fire tusinde år gammel form for kunsthåndværk, der udvikledes i Kina. Indvendigt ligger Piagets eget ultratynde kaliber 430P urværk, der blot måler 2.1 mm i tykkelsen. Modellen er blot fremstillet i 38 stk. og kan udelukkende købes i Piaget-butikker – så du må vente, til du kan flyve en tur til eksempelvis Paris.  

Swatch OX ROCKS 2021! (ref. SO27Z109). Pris 910 kroner

Lykkebringende Swatch-ur  

Swatch er en forkortelse for ‘second watch’, og da prisniveauet er overkommeligt for de fleste, er denne OX ROCKS! måske lige sagen som et ekstra ur i din samling? Kassen måler 47 millimeter, og skiven er prydet af to oksehoveder, der symboliserer Yin og Yang. De to okseøjne er sorte Swarovski-krystaller, der glimter på skiven. Oksen tilhører ifølge kinesisk astrologi yang-segmentet, altså jorden. I år er det endda metaloksens år, og derfor er der skruet op for ilden og de varme farver. Rød er i øvrigt den traditionelle lykke-farve i Kina, så der er næsten garanti for et godt år, hvis du smækker uret om håndleddet! 

Kinesisk nytår 

Den astrologiske kalender i Kina følger den gamle månekalender, der har sit udspring i tiden under kejser Huangdi, hvis første regeringsår var 2698 før Jesu fødsel. Da månekalenderen ikke følger den vestlige kalender, falder det kinesiske nytår på skiftende datoer i perioden fra den 21. januar til den 20. februar. I år var det kinesisk nytår den 12. februar, hvor rottens år afløses af oksens år. Nytåret er årets største højtidelighed i Kina, og fejringen varer ofte i et par uger, hvor man typisk rejser hjem til familien. Det kan være en stor oplevelse at besøge Kina til højtiden, men man skal forvente udsolgte hoteller og motorvejskøer overalt.  

Et par timers kørsel fra København ligger Halmstad – Sveriges svar på både Hornbæk og Tisvildeleje. Her findes et luksuriøst spahotel, som sætter helt nye standarder for begreberne fritid og fest.

 

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_TheSpa.

 

Halmstad er en yderst trendy by på den svenske vestkyst, som har over 40 kilometer hvide sandstrande lige ud til Kattegat. Ydermere er Halmstad hjemby for en af Sveriges mest succesfulde popduoer nogensinde, Roxette.

Og det er da også Per Gessle fra netop Roxette, der er krumtappen bag byens førende strandhotel, Tylösand, som han ejer i fællesskab med kompagnonen Bjørn Nordstrand. Bare at kalde Tylösand for et strandhotel, er det samme som at kalde en æsel for en hest.

For stedet er nærmest blevet en institution i Sverige, hvor den gode smag i hele indretningen af værelser, reception og spaområde går hånd i hånd med restauranternes menukort. Det er kokken Torsten Kjörling, som huserer bag gryderne, og han er kendt som en del af det svenske kokkelandshold samt en fast bestanddel af de store Nobel-middage.

Men der, hvor hotellet får en kant ud over alle andre strand- og spahoteller, er det krydderi af fandenivoldskhed, som rockmusikeren Per Gessle har tilført. Han er for det første en lidenskabelig kunstsamler, og i stedet for at lade de mange fotokunstserier, oliemalerier, skulpturer og den gamle Indian-motorcykel trække støv i hjemmet, er det hele udstillet i foyer, restauranter, spa-område samt på alle 228 værelser. Det gør det til Sveriges suverænt største galleri, og meget af den spændende kunst er til salg. Udover det er han gift med design-eren og indretningsarkitekten Åsa Gessle, som har stået for indretningen af alle værelserne, som emmer af fed lounge-stil. Marketingschef Andrea Hanné kan da heller ikke undlade at fortælle Liebhaverboligen, at hotellet modtog prisen for Sveriges førende spa-resort 2015.

”Vi er stolte over hæderen og har noteret os, at mange danskere elsker spahoteller. Da vi kun ligger et par ti-

mers kørsel fra København, håber vi, at endnu flere fra Danmark kigger forbi vores hotel,” fortæller Andrea, som oplyser, at Sveriges rige, unge og smukke – og de knap så rige og knap så smukke – hver sommer strømmer til Halmstads lokkende strande.

Og her spiller Tylösand en stor rolle i det gode liv. Der er fest og dans flere aftener om ugen, og de mange barer og restauranter bliver krydret med koncerter i gården ud til havet – det er vel en rockmusiker, som ejer stedet.

I den mere asketiske genre byder hotellet på et væld af spabehandlinger og hele 53 træningstilbud, hvor undertegnede bed skeer med en to times hård boot camp, hvor den søde, men ubarmhjertige kvindelige instruktør, rev holdet rundt i løb på stranden, kravlen i klitterne, trappeløb og meget mere.

Så følte man også bagefter, at man havde fortjent drinken i Leifs Bar & Grill nede i kælderen med den store knitrende pejs. Her kan man se Roxettes memorabilia udstillet i form af guldplader, guitarer, pladekontrakter og meget mere, mens man nyder retter fra den amerikanske menu – og den dårlige  samvittighed over burgers, fries og chili-mayo er aldeles fraværende – boot camp’en in mente.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Hotel Tylösand,  Tylöhusvägen, Halmstad

9 km fra Halmstad Centralstation

162 km nord for Øresundsbroen

200 dobbeltværelser

18 enkeltværelser

9 suiter

4 restauranter/barer

Konferencefaciliteter

Spa/swimmingpools/dampbad, sauna/massage/yoga m.m.

www.tylosand.se

Tlf: +46 35 305 00

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Andrea

Marketingschef Andrea Hanné med prisen for Sveriges førende spa-resort 2015. 

 

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_IMG_1009

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_IMG_2260

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_spa_grupp__Foto_Pamela.se.jpg

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_The_Spa_Traning_gym2

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Utsikt

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_LeifsBaroGrill_FotobyPamela.se

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Recept_leifsbarGrill_fotopamela.se.jpg

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Galleri 1

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Guitarbar