Inspiration og idéer til flere kulinariske glæder

Granatæblet er nu lige startet sæson og det lader til at denne frugt bliver mere og mere populær. Frugten, som ud over at have en meget dragende og eventyrlig rød farve, har på en og samme tid en smag af friskhed, sødme og surhed. Og ud over at smage fantastisk har granatæblet også en række sundhedsmæssige fordele, som gør den endnu mere attraktiv.

Granatæblet vokser på busklignende træer, der bliver ca. 5 meter høje. Æblet menes at stamme fra Mellemøsten, men dyrkes i rigt omfang i Middelhavslandende og indgår som en fast bestanddel i utallige retter fra taverna-køkkenet m.m.

Den høje sundhedsværdi i granatæblet skyldes især et højt indhold af mineraler, som er livsvigtigt for et godt helbred. Mineraler har virkning på immunforsvar, vækst og beskytter kroppens celler mod eks. Kræft. Mangel på mineraler kan føre til knogleskørhed, blodmangel og andre alvorlige sygdomme. Så der kan være god grund til at nyde disse smukke frugter – og anvendelsesmulighederne er mange.

 

SPB oktober 2014 granatæbler WEB

GRANATÆBLECHOCK

Her kommer et par forslag: Du kan anvende dem som drys på yoghurt, i salater (lækre med grønkål og æble), du kan presse dem og blende dem sammen med hindbær, vanilje og banan, du kan bruge saften til at lave sorbet is, tilsætte dem i hummus sammen med aubergine eller du kan lade granaterne indgå i en relish sammen med rødløg og tomat.

 

SPB oktober 2014 lækker salat WEB

Granatæblerne holder sig bedst på køl ca. 1-2 uger og kortere tid, hvis du opbevarer dem ved stuetemperatur.

 

Kale is King

Kål er en meget sund grønsag, idet den er rig på mange forskellige vitaminer og stoffer – blandt andet antioxidanterne C og B vitamin, der styrker vores immunforsvar. Derudover er kål rig på K-vitamin, som findes i de fleste de fleste grønne grønsager, især de mørkegrønne. Vitaminet hjælper blodet til at kunne størkne. Kål indeholder desuden folinsyre, der er et B-vitamin, som er særlig vigtig, hvis man er gravid. Vitaminet bidrager også til en anden vigtig funktion, nemlig at blodet kan transportere ilt rundt i kroppen.

Kål er fyldt med kostfibre, som mætter og dermed gør det lettere at holde vægten. En fiberrig kost er med til at forebygge hjertekar sygdomme, da det mindsker risikoen for aflejring af kolesterol i årerne. Risikoen for kræft forbygges, idet kostfibrene er med til at få maden til at passere hurtigere gennem systemet. Kål er også kaloriefattig og med til at holde det samlede kalorie indtag nede.

Udfordringen med kål er, at mange synes den smager bittert og ikke virker appetitlig. Et tip er at du skal blande kålen med andre grøntsager for at nedtone det bitre. Dernæst er det en god idé at findele kålen inden servering, så bliver den lidt mere appetitlig.

 

Kål med granatæbler og dressing Kale is King WEB ny

Her følger opskriften på en meget velsmagende grønkålssalat, der er afstemt efter smag, fylde og sundhed.

Grønkålssalat med granatæble

Hvid creme:

1 dl cashewnødder udblødt i vand i 2 timer

1/2 dl pinjekerner

1/2 dl citronsaft

Lidt salt

5 spsk. vand

Blend alle ingredienserne. Du kan evt. tilsætte mere vand, hvis massen skal være mere flydende.

Grønkålssalat:

1 rødløg

2 granatæbler

3 spsk. citronsaft

1 grønkål

Evt. lidt dild til at pynte med

Du kan evt. presse 1 appelsin, lidt citronsaft og olie sammen og hælde ud over grønkålssalaten. Det bløder grønkålen lidt op. Du kan også tilsætte et syrligt æble skåret i små tern.

Sådan gør du:

Skær løg og grønkål meget fint. Tilsæt granatæbler og bland den hvide creme i. Rør forsigtigt rundt og hæld citronsaft over og pynt med dild.

God fornøjelse!

Untitled Session20287 copy

Kan det tænkes, at du den seneste tid har opbygget et overtræk på din kaloriekonto?

At du har givet den fuld gas i julebuffeter og har spist lidt for meget?

Hjælpen er på vej …

På 7 dage får du nu mulighed for at få bugt med nogle irriterende madvaner og du undgår træthed og udmattelse hver aften. Du investerer i at gøre noget godt for dig selv, nulstiller kroppen med sunde og nærende kalorier. Udbyttet er et fornyet energiniveau og en langt bedre fysisk og mental tilstand. Det eneste du risikerer, er at tabe er et par kilo!

Flydende sundhed

Prøv 7 grønne dage, hvor den tilførte energi består af frugt, grønt og nogle gode fedtstoffer samt frø som chia, hampfrø og nødder til at sikre dig de rette vitaminer, mineraler, proteiner og kulhydrater. Menuen står alle 7 dage på smoothies, grøntsagsjuice og supper. Kosten er flydende og derfor meget nem at fordøje. Du giver din fordøjelse en pause og din krop får kun produkter, der er naturlige og næringsrige. Det vil sige, at kaffe, alkohol, mættet fedt og raffineret sukker ikke er velkomne gæster i de 7 grønne dage.

Hvordan virker de grønne dage?

Vi tilfører kroppen energi igennem indtag af fedtstoffer, proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Det gør du fortsat i de 7 dage kuren varer bare med fokus på nogle nærings-stoffer, der er særligt gavnlige for kroppen. Her et eksempel på en sund, smagfuld og særdeles nærende supersuppe;

Orange powersuppe

– Saften fra to appelsiner

– 2 store søde kartofler

– 2 alm kartofler

– 3 gulerødder

– 1 fed hvidløg

– Sea salt

– Lidt olie

– 250 ml vand

Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker. Put dem i en gryde og dæk til med saften af appelsinsaft og vand. Lad det loge op og lad det derefter simre i ca. 15. minutter. Blend det og spis det lunt.

OBS. DU bliver tilfredsstillet af en ”god” smagsoplevelse, når du spiser fede, salte og søde sager. Hjernen er glad og maven synger håbefuldt med på “Julen varer lige til påske”. Det er nemt at gøre de tomme, velsmagende kalorier til en vane. Men de varer ikke ret længe og den fornemmelse bliver til en tunghed i kroppen, der endda kan være ledsaget af dårlig samvittighed.

Ha’ et godt og sundt nytår!

Læs mere på www.sundhedsvaerkstedet.com

 

FET_Sundhedsværkstedet_Liebhaverboligen_Products-11

 

Drop alt fokus på vægten!

Mange af de kvinder jeg møder har et udestående med deres vægt. Jeg vil godt helt uvidenskabeligt vove den påstand, at det er et tema, der vedrører de fleste kvinder. For nogle fylder dette tema så meget, at humøret kan være direkte påvirket af, hvad nålen på vægten om morgenen viste. Vi kan ligefrem lade forvirrende tanker styre os og foranlediges til at tro, at når bare vægten når ned på 55 kg, så venter lykken ved hoveddøren og er klar til at give os en ”velkommen hjem krammer”. Som om en ydre tilstand er direkte bestemmende for, hvordan vi skal have det indeni. Er det rimeligt?

Flyt fokus

Det er situationer, hvor vi måske nok lader os forvirre af ydre ting. Ikke dermed sagt, at vægten ikke er medbestemmende for, hvordan ens velvære og sundhedstilstand er, men måske vi skulle give alt dette fokus på vægt en anden prioritering. Vægten behøver ikke at være det primære kriterium hvis du gerne vil tabe dig. Stil dig selv spørgsmålet: hvad ville der ske hvis jeg droppede alt det fokus på din vægt? Prøv i stedet at flyt fokus.

Hvad med at flytte fokus fra din vægt til din adfærd, altså til handling. Det du konkret gør eller ikke gør! Derefter skal vægten nok skal gå den rigtige vej, når du fokuserer på det, du kan gøre noget ved. Vil du gerne tabe dig så prøv at holde op med at ville tabe dig. Det lyder mærkeligt, men ikke desto mindre kan du ikke kontrollere din vægt, men du kan kontrollere din adfærd, som så påvirker din vægt.

Brug det positive

Vær glad når det lykkes dig at vælge noget andet dvs. noget der er bedre for din krop ens overspisning eller hvad der måtte præge dit spisemønster uhensigtsmæssigt. Vær glad og stolt når det lykkes at gøre noget godt for din krop og giv ikke altid giver efter for din vanetænkning. Man behøver ikke at gribe enhver tanke og betragte den som sandhed. Betragt hellere tanker som skyer på himlen, der driver forbi. For det gør de. Der kommer rigtig mange tanker i løbet af en dag og man kan med rette betragte dem sådan, som skyer der driver. En tanke, der påvirker en følelse, der udløser en kropsfornemmelse, som man ikke nødvendigvis behøver at reagere på.

Hvis vi gør de rigtige ting er jeg sikker på, at det nok skal vise sig på vægten, men vi har fokus på vores sundhed og her er vægten kun en måleenhed og en vej til velvære. Hav fokus på at have det godt og følg det op med gode valg.

FET_Gurkemeje_Sundhendsværkstedet_Liebhaverbolige

 

Gurkemeje er en urt, der tilhører ingefærfamilien. Den er også kendt som indisk safran. Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, som menes at have en positiv virkning i forhold til forbyggelse og behandling af en række sygdomme. Det menes, at gurkemeje kan have en hæmmende virkning på en række cancerformer som brystkræft og tyktarmskræft, i det curcumin hæmmer væksten af blodkar og derfor ikke lader en eventuel svulst vokse.

Gurkemeje kan også virke som hjælpemiddel mod tarm- og fordøjelsesproblemer, det kan anvendes som desinfektionsmiddel til sår, som te, som middel mod aldring, til forebygning mod gigtsmerter og nedtrykthed. Gurkemeje menes også at have en positiv virkning på Alzheimer´s sygdom. Selvom listen er lang hvad angår gurkemejes mange positive egenskaber for vores helbred, så mangler der desværre videnskabelig dokumentation til at bakke påstandene op. Naturmedicinere anbefaler dog at gurkemeje indgår i den daglige kost og at sundhed og den smukke gule urt naturligt går hånd i hånd.

Et er i hvertfald sikkert; Gurkemeje har været anvendt som naturmedicin i Indien i mange tusinde år, og gurkemeje er en fast bestandel af det asiatiske køkken.

 

FET_Gurkemeje_Sundhendsværkstedet_Liebhaverbolige_foto2

Her kommer et shot og en salat, hvis du har lyst til at prøve kræfter med gurkemeje.

Healthy shot:

1 appelsin

1 cm ingefær

1 tsk gurkemeje (pulver)

Du presser appelsinen og juicer ingefæren, som røres rundt i juicen. Derefter tilsættes gurkemejen og det røres godt sammen.

 

FET_Gurkemeje_Sundhendsværkstedet_Liebhaverbolige_foto

Salat med gurkemeje ristede mandler:

(til 4 personer)

 

1/2 Savoykål

2 Avokado

1 syrligt æble

1 bundt dild

1 bundt forårsløg

100 gr. mandler

2 tsk. gurkemeje

Lidt olie til at stege mandler i

 

Sådan gør du:  Hak mandlerne groft og opvarm en pande. Olie hældes på panden og når den er blevet varm så tilsættes mandlerne. Mandlerne vendes og derefter tilsættes gurkemejen. Mandlerne vendes i gurkemejen og efter et par minutter tages mandlerne af panden og tørre af på et stykke bagepapir.

Savoykål skæres fint, avokado, løg og æble fintdeles og vendes i kålen. Derefter plukkes dild og drysses over og tilsidst de gurkemeje stegte mandler.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
 
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

 

 

 

 eller vi kunne også kalde den nøddebrownie med mascarpone-topping og hindbærpuré.

halloween1 web

Det skal du bruge:

Nøddebrownie:

80 gram cashewnødder

65 gram macadamianødder

150 gram mandler

50 gram raw cacao pulver

2 spsk coconut sukker

1/4 tsk salt

3 spsk chiafrø

120 ml agave sirup

1 spsk olivenolie

 

Uglegylp eller Mascarpone topping:

80 gram mascarpone

1/2 citron (saften fra)

1 spsk raw cacao pulver

Lidt vand

 

Vampyrblod eller hindbær pure:

100 gram frosne hindbær

1 spsk. chiafrø

1 spsk agave sirup

 

Sådan gør du:

1. Cashew, macadamia og mandler blendes til mel. Derefter tilsættes cacao pulver, sukker, salt, chiafrø, det mikses og hældes i en skål.

2. Tilsæt sirup og olie og rør godt rundt. Massen er noget klistret, så hav tålmodighed.

3. Massen lægges i en 24 cm form beklædt med bagepapir. Du kan bruge en plastik spartel for at få massen presset sammen. Sæt kagen i køleskab ca. 1 time.

4. Rør mascarpone sammen med saften af 1/2 citron og cacao. Hvis du synes den skal være lidt mere flydende så tilsæt lidt vand.

5. Den kolde kage tages ud og mascarpone topping smøres ud over kagen. Brug igen en plastik spartel til at få en jævn overflade.

6. De frosne hindbær koges op og køles ned. Derefter tilsættes chiafrø og sirup. Puréen køles ned og serveres kold sammen med kagen.

Kagen tages ud af køleskabet 20. minutter før servering, hvis man ønsker det. Her er den dekoreret med tørret ananas.

Muhhaaaaaaaaaahhahaaa!  

Du har måske hørt om de små smagsneutrale birkeslignede frø. Men hvilken fidus er der i at spise noget, der ikke rigtig har nogen smag?

Smagen af sundhed! 

Det chiafrøene ikke har i smagen har de i sundheden. Derfor kan du med fordel inddrage disse frø i dit daglige indtag af mad. Chia er 100% procent naturlige frø og fra Syd- og Mellemamerika, hvor de oprindelig indgik som en daglig bestanddel af kosten på linje med andre afgrøder som majs og andre korn.

Chia chiafrø sundhed blog web

Energi til hele systemet

Chiafrøene har et højt koncentrat af kostfibre, protein, calcium, kalium, antioxidanter og n-3 fedtsyrer/omega 3. Kostfibre giver en god mæthedsfornemmelse over tid, da de nedsætter tiden fra selve indtagelsen af føden frem til afføringen. Dernæst holder de tarmsystemet sundt. Kostfibre findes i kulhydrater som frugt og grøntsager. Protein er kroppens byggesten og vigtige for os blandt andet, fordi det sørger for energiforsyning i vores muskler, hormonproduktion og absorbering af fedtstoffer i tarmen, hvilket også en af grundene til at magre mejeriprodukter er sunde. Mangel af protein påvirker vores immunforsvar negativt. Calcium danner stærke knogler og fremmes ved optagelsen af D vitamin i knoglevævet. Kalium er et mineral, der har en vigtig opgave i forbindelsen mellem muskler, nervesystem og hjerte. Antioxidanter beskytter vores celler og er med til at opbygge et stærkt immunforsvar. N-3 eller omega 3 hører under de flerumættede fedtsyrer og er vigtige for kroppen og skal tilføres via kosten. De findes også i fede fisk og hjælper kroppen til at fungere i en lang række processer eks. vores syn og cellebeskyttelse. Undersøgelser tyder også på at indtaget af omega 3 kan påvirke humøret positivt.

Tilskud til hverdagen 

Chiafrøene har altså en lang række fordele, som du kan drage nytte af ved at tilføre dem i din kost. Får du ikke spist nok fisk (2-3 gange om ugen) kan Chia frøene kompensere lidt der. Chiafrøene kan f.eks. indgå i dej til bagning, som drys på yoghurten, i salater, i smoothies eller i desserter. Der er masser af opskrifter på internettet. Lægges det i vand bliver det en anelse grødet i konsistensen, fordi det binder væsken. Anbefalingerne går på at spise 1-2 spsk. om dagen. Da fiberindholdet som nævnt er højt skal man ikke spise for meget da det kan give maveproblemer. Kan købes i helsekost og større supermarkeder.

Du har måske hørt om de små smagsneutrale birkeslignede frø. Men hvilken fidus er der i at spise noget, der ikke rigtig har nogen smag?

Smagen af sundhed! 

Det chiafrøene ikke har i smagen har de i sundheden. Derfor kan du med fordel inddrage disse frø i dit daglige indtag af mad. Chia er 100% procent naturlige frø og fra Syd- og Mellemamerika, hvor de oprindelig indgik som en daglig bestanddel af kosten på linje med andre afgrøder som majs og andre korn.

Chia chiafrø sundhed blog web

Energi til hele systemet

Chiafrøene har et højt koncentrat af kostfibre, protein, calcium, kalium, antioxidanter og n-3 fedtsyrer/omega 3. Kostfibre giver en god mæthedsfornemmelse over tid, da de nedsætter tiden fra selve indtagelsen af føden frem til afføringen. Dernæst holder de tarmsystemet sundt. Kostfibre findes i kulhydrater som frugt og grøntsager. Protein er kroppens byggesten og vigtige for os blandt andet, fordi det sørger for energiforsyning i vores muskler, hormonproduktion og absorbering af fedtstoffer i tarmen, hvilket også en af grundene til at magre mejeriprodukter er sunde. Mangel af protein påvirker vores immunforsvar negativt. Calcium danner stærke knogler og fremmes ved optagelsen af D vitamin i knoglevævet. Kalium er et mineral, der har en vigtig opgave i forbindelsen mellem muskler, nervesystem og hjerte. Antioxidanter beskytter vores celler og er med til at opbygge et stærkt immunforsvar. N-3 eller omega 3 hører under de flerumættede fedtsyrer og er vigtige for kroppen og skal tilføres via kosten. De findes også i fede fisk og hjælper kroppen til at fungere i en lang række processer eks. vores syn og cellebeskyttelse. Undersøgelser tyder også på at indtaget af omega 3 kan påvirke humøret positivt.

Tilskud til hverdagen 

Chiafrøene har altså en lang række fordele, som du kan drage nytte af ved at tilføre dem i din kost. Får du ikke spist nok fisk (2-3 gange om ugen) kan Chia frøene kompensere lidt der. Chiafrøene kan f.eks. indgå i dej til bagning, som drys på yoghurten, i salater, i smoothies eller i desserter. Der er masser af opskrifter på internettet. Lægges det i vand bliver det en anelse grødet i konsistensen, fordi det binder væsken. Anbefalingerne går på at spise 1-2 spsk. om dagen. Da fiberindholdet som nævnt er højt skal man ikke spise for meget da det kan give maveproblemer. Kan købes i helsekost og større supermarkeder.

Sundhed camilla

I jagten på det gode liv er der mange parametre at skrue på. Det at opstille mål for fremtiden kan være nyttigt, positivt og motiverende. Når ønsker for fremtiden omformuleres til definerede målsætninger, der forhåbentlig vil bringe os noget godt – også ønsker, der gælder sundheden.

Vision og mission

Når vi skal forandre noget anvender vi ofte en traditionel tankegang, at vi har brug for en vision og en mission, som kan vise os, hvad vi vil og hvordan vi kommer til målet. Der, hvor visionen viser os, hvor vi skal hen (om det er at “bestige” bjerge, dyrke mere sport, spise sundere, skabe bedre balance mellem arbejde og fritid), så har vi også brug for en mission til at hjælpe os derhen – ex. udstyr til bjergbestigning, træningsbetingelser, organisering af tiden m.m. Desuden skal vi have en strategi, der hjælper os til at nå til målet. Her bliver det mere operationelt og handlingsorienteret.

Husk viljestyrken

Og det er alt sammen meget godt, men uden motivation, viljestyrke og handling sker der ingenting. Det er som om vi ofte, især hvis projekterne er lidt sværere at gå til, luller os ind i visioner, missioner, strategier og overser det, der måske skal have allermest fokus; handling! Vores handlekompetence er formentlig en af de allervigtigste kompetencer vi har når vi skal skabe forandring. Vi kender sikkert alle tankegangen, hvis bare jeg nåede dette? Når jeg har tabt 5 kg, så venter tilfredsheden lige om hjørnet etc. og så kan det nogle gange være svært at komme videre derfra.

De fem handlinger

Det kan derfor give mening at starte omvendt. I buddhismen, hvor man blandt andet kan man finde vejledning til et liv i større frihed, kan man finde inspiration til en anden tilgang. Et eksempel er: I stedet for at jagte lykken som mål kan man ud fra fem simple handlinger finde vejen til større glæde. De fem handlinger er: Smil mere, Forvent mindre, Giv mere, Tænk mindre og Vær til stede. Det er meget konkret og forholdsvist nemt at praktisere. Tilsammen handlinger, der gør det nemmere for os at opnå større tilfredshed.

Vil du gerne leve sundt? 

Tankegangen kan meget let integreres i visionen om et sundere liv. Hvis du skulle blive lidt sundere, hvilken handling kunne så ligge bag? Skal det være 1. Gå en tur hver dag 2. Tage i svømmehallen med børnene en gang om ugen 3. Spise grønt til minimum to måltider om dagen 4. Praktisere ovennævnte anvisninger hver dag 5. Give dig selv tre minutters stilhed hver dag. Hvad kunne dine punkter hedde?

Og før du ved af det, så er du allerede i gang med at realisere dine visioner … 

Vejret er heldigvis stadig med os, og der er mange udetimer endnu inden efteråret for alvor tager fat. Her får du et nemt træningsprogram, der kan supplere din løbetræning eller indgå som et træningsprogram for dig, som gerne vil i gang! Det eneste du har brug for er to ting du kan afmærke et område med (brug evt. et par vandflasker). Programmet tager ca. 30. minutter at udføre. Du får pulsen op, styrket dine muskler og kommer helt sikkert i godt humør efter endt træning. God fornøjelse.

Træningsprogrammet består i sin enkelthed af 4 øvelser. Øvelserne laves i antal af 10 – 20 – 30 og 40 med 10 sekunders pause imellem hver øvelse. Hele sættet gentages 3-4 gange med 3. minutters pause imellem hvert sæt. 

Øvelse nummer 1: 10 baner løb

Udgangsposition: Opstil to kegler med et passende mellemrum.

Øvelsen: Løb mellem keglerne 10 gange i højt tempo. En variation er, at der løbes i højt tempo den ene vej og luntes tilbage. Hold 10 sekunders pause.

Training Small-34 WEB2

Øvelse nummer 2: 20 Armstrækkere

Udgangsposition: Placér hænderne med skulderbredde imellem og øg så afstanden med yderligere 10 cm. Spænd op i maven.

Øvelsen: Sænk kroppen ned og op 20 gange. Brystet skal helt ned og røre underlaget. Kroppen holdes i en ret linje og hovedet i en naturlig forlængelse af rygsøjlen. Bliver det for hårdt kan du støtte på dine knæ. Hold 10 sekunders pause

Training Small-35 WEB

Øvelse nummer 3: 30 maveøvelser

Udgangsposition: Sid ned med vægten bagover – og med løftede fødder. Find dit balancepunkt. Det er udgangspositionen.

Øvelsen: Stræk dig ud indtil skulderbladene rammer underlaget, og sæt dig op igen. Du skal røre dine ankler. Derefter ned igen. Gentag 30 gange og hold efterfølgende 10 sekunders pause.

Training Small-37 WEB

Øvelse nummer 4: 40 squats

Udgangsposition: Stå med parallelle fødder (hold en skulderbreddes afstand mellem fødderne), og drej derefter fødderne en anelse mere udad. Spænd op i maven og fordel vægten på hælene.

Øvelsen: Bøj benene og stop bevægelsen i vandret position. Gentag 40 gange. Sæt dig ned og rejs dig op med et afsæt i hælene og et naturligt spænd i maven.

Training Small-38 WEB

Efter denne øvelse er der 3. minutters pause hvorefter du starter forfra indtil du har lavet hele sættet 3-4 gange.

 ……………………………………………………………………………………………

THE TOXIC 20

Når du skal i gang med at motionere betyder det, at din krop skal på arbejde og dit bevægelsesapparat skal i gang. Det kan for mange mennesker – trænede, som utrænede virke som en meget trættende og uoverkommelig affære. Til tider kan det opleves så trættende, at løbeturen eller anden form for træning stopper der. Det er simpelt hen for hårdt. Denne tilstand beskrives, som de kritiske 20. minutter eller som “The toxic 20”.  Det er en proces, der er helt naturlig og som ikke kan stoppes! Her følger dog et par gode råd til, hvad du kan gøre for at overkomme denne fase med mindst mulig ubehag:

1. Erkend, at det er sådan det er i starten af en træning. Det er en helt naturlig kropsproces, der som nævnt ikke kan stoppes, men det du gøre er at blive bedre til at håndtere den. Sig til dig selv, at det er en del af dit træningsforløb, og at alle gennemgår det. Jo flere gange du har prøvet det, jo nemmere bliver det at tolerere det. Det er et vilkår, og det skal ikke give dig adgangsbillet til at stoppe træningen.

2. Varm op … stille og roligt. Lad overgangen fra stillesiddende til bevægelse være en glidende overgang. Hvis du eksempelvis går i højt tempo og lunter lidt skiftevis de første 10. minutter, så bliver du måske ikke så hurtig træt, når du skal løbe.

Training Small-1 WEB

Fælles for alle … 

I takt med at din kondition forbedres, jo hurtigere vil din krop indstille sig på at arbejde med en højere intensitet. Selvom du måske synes det er hårdt for dig, så skal du huske på, at alle gennemgår den samme proces. Og, endnu en gang, lad dig ikke bremse af dette. Start ud i det små. Har du ikke løbet i lang tid, så er der måske grund til at starte ud i et lavere tempo og lade kroppen stille og roligt vænne sig til belastningen. Hav fokus på alt det positive du får fra løb i stedet for det faktum, at det muligvis gør ondt alle vegne.

Nu er der pludselig gået 21. minutter. God fornøjelse!

FET_Sundhedsværkstedet_Energi_Sundhed_Boost_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet laks

Denne enkle salat er meget velsmagende og delikat. Den kan indgå som en forret, en frokostret eller som hovedret.

Denne opskrift er som forret til 4 personer

Det skal du bruge:

1 fennikel

1 granatæble

200 gram røget laks

1 bundt koriander

 

Marinade:

1/2 dl olivenolie

1 citron

1 appelsin

2 cm presset ingefær

Salt og peber

 

Du laver marinaden. Derefter renser og du skærer fennikel i meget tynde skiver og lægger den op i marinaden. Lad det trække i ca. 2 timer. Laks skæres i små tern og granatæblet pilles. Laks, granatæble og marinaden blandes sammen og endelig tilsættes koriander. Salaten smages til med salt og peber. Den er nu klar til servering. Smager godt på ristet rugbrød.

 

Facts om alt det sunde i denne ret.

Fennikel: er en grov grøntsag og har en smag af lakrids. Denne grøntsag som kan spises rå, dampet eller kogt og indgår i denne opskrift marineret i olie, ingefær, citron og appelsin.

Granatæble: indeholder C vitamin og mineralet kalium.

Laks: er en fed fiks, som indeholder Omega 3 fedtsyrer, D vitamin, E vitamin, jod, zink og selen.

Koriander: indeholder beta-caroten, E vitamin, kalium og jern.

Marinaden: indeholder C vitamin fra frugterne og hvis du bruger en god olie får du også enkeltumættede fedtsyrer. Ingefæren bekæmper infektion i kroppen.

I denne ret får du en sød smag fra appelsinen, en stærk smag fra lakrids, korianderen og ingefæren, en syrlig smag fra granatæblet og citronen. Det giver samlet som en god smagsoplevelse, som både kan smage af jul eller bare når du har lyst.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Den chokolade, som de fleste af os kender den rimer ikke så godt på en let kaloriefatttig kost med fokus på vægttab. Men måske ved du også at der faktisk er stor forskel på chokolade. Det er alt det vi blander kakaoen op med, som mælkefedt og sukker, der gør det til en kaloriebombe – kaobønnerne eller kakao har i den rene form en lang række sundhedsmæssige fordele. Her er nogle af dem:

Flavonol og serotonin 

Den rå kakao er fuld af antioxidanten flavonol, som beskytter kroppen mod kræft- og hjertekarsygdomme. Dit humør påvirkes også, da kakaoen påvirker signalstoffet serotonin i hjernen, som skaber nydelse.

Kakao indeholder også vitaminer som magnesium, der bidrager positivt til opbygning af muskler, til stofskiftet og nervesystemet. Den rå chokolade virker ikke bare opkvikkende, men har også en god helbredsvirkning. Men som alt andet ikke i ubegrænset mængde, da kakao ikke er fritaget for kalorier, selvom fedtindholdet i den Raw kakao er mindre end i almindelig forarbejdet chokolade.

Food of Gods

Nogle Raw entutiaster kalder den rå chokolade food of gods. Den vurdering vil jeg lade op til andre, men her kommer en opskrift på chokolader lavet af Raw chokolade, der i min optik kommer tæt på det guddommelige i hvert fald i smagen. De er meget nemme at lave. Det tager ca. 10. minutter.

Det skal du bruge:

30 gram Raw cacao nibs (Raw kakao nibs er mørke, sprøde og bitre. De er helt naturlige og soltørrede) fås i helsekost

30 gram Raw cacao fås i helsekost

6-7 spsk. kokosmel

125 gram smeltet kokosolie

1 isbakke af silikone

1. Sæt glasset med kokosolie i en skål med varmt vand i ca. 1 minut.

2. Miks de øvrige ingredienser i en skål, tilsæt derefter den flydende olie og rør rundt

3. Fyld isbakken med dejen

4. Sæt dem i køleskabet i ca. 1 time før servering

 

FET_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_Løbeprogram_Training Small-1

Løb 3 km helt uden pause – det tager kun 8 uger at nå dertil, hvis du er nybegynder

Hvis du har en drøm om at komme i gang med at løbe, så er det nu et godt tidspunkt at starte.  Dagen er allerede tiltaget betragteligt, det er tidligere lyst om morgenen og foråret er forhåbentlig rundt om hjørnet. Du får vitaminer fra solen, en dejlig fornemmelse i kroppen, humøret forbedres, maden smager bedre, du forbedrer din krops fysiologiske status og måske taber du dig? Der er altså lutter gevinster at hente, så hvad venter du på? Her følger et 8 ugers træningsprogram til at nå de 3 km samt gode råd til at komme i gang.

Gode råd

1. Det vigtigste udstyr er løbesko. Anskaf dig et par gode sko. Det betyder sko, der støtter din fodstilling, så du får et fornuftigt tråd når du løber og derved minimere risikoen for skader. Nogen falder indad (det hedder også pronation) på foden, andre udad og andre løber med en neutral løbestil. De fleste løbebutikker har løbebånd du kan få testet din løbestil og finde de sko der passer bedst til dig. Gamle løbesko, der ellers ser nye ud fordi de sjovt nok ikke har været brugt er ikke nødvendigvis stadig gode løbesko. Materialet i skoen, der absorberer de stød som kommer fra løbet bliver hen over tid hårdt og har derfor ikke ubegrænset holdbarhed. Du kan evt. tage de gamle/nye sko med, hvis du vil ave det tjekket af en professionel.

2. Træn evt. sammen med andre.  Forhør dig i din vennekreds om der er nogen der vil med ud at løbe. Det at lave aftaler med andre kan bidrage med et hyggeligt socialt aspekt og det at have mål sammen med andre giver også motivation og glæde ved det sociale samvær. Det bliver også nemmere når du har en aftale, der er nogen der regner med dig. Har du ikke en i bekendtskabskredsen så søg i dit lokalområde. Der findes efterhånden rigtig mange tilbud om udendørstræning. Du kan også hyre en personlig træner til at hjælpe dig i gang. Søg hjælp hvis det er svært.

3. Gør op med en mulig overbevisning om at du IKKE er løber eller IKKE kan løbe. For hvordan ser en løber egentlig ud? Det kan godt være at du ikke på nuværende tidspunkt kan løbe 3 km i et stræk, men det er vel også derfor at du går i gang med et forløb som dette ikke? Du kan gå og så kan du løbe lidt. Det er en start.

4. Hav tålmodighed. Ting tager tid, det gør det også at komme i form. Det er ikke altid hjernen og benene følges ad. Hovedet vil nogen gange mere end hvad benene og især lungerne er klar til, så tag det roligt, det skal nok komme.

5. Spar på kalorierne og få et endnu bedre resultat. Når vi træner forbrænder vi kalorier og forbrænder vi flere kalorier end vi indtager, så taber vi os. Det er bare sådan at det er begrænset hvor mange kalorier, der brændes af når man går i gang med at træne. Der er derfor ikke grund til at spise ekstra de dage du har motioneret. Beløn hellere dig selv med en ny løbetrøje eller en oplevelse.

6. Hvad gør man på dage hvor man bare ikke gider? De dage vil unægtelig opstå. Selv meget trænede personer oplever at der er dage, hvor det ikke er lysten der driver værket. Tag alligevel løbeskoene på. Kunne du bare gå en tur er det også ok og måske får du så alligevel lyst til mere når du først er ude.

7. Kan du koble nye løbeaktivitet sammen med andre aktiviteter? Noget du allerede gør i forvejen og som du synes er nemt. Det er langt større chance for succes, hvis du får koblet din løbetræning til noget du alligevel gør. Det kunne være når du har afleveret dine børn til fodbold, alligevel skal gå en tur med din hund eller noget tredje.

8. Viljestyrke. Du kan, du vil og du gør det. Hav øje for alt det du får ud af træningen, træn også din evne til at få sat handling bag. Dyrk det positive og betragt din viljestyrke som en muskel der også skal trænes. Jo flere gange du har gjort det jo nemmere bliver det.

 

Dit eget løbeprogram 

Dette program er baseret på at du træner 3 gange om ugen. Du kan fordele det sådan, at du træner 2 gange i løbet af ugedagene og en gang i weekenden. Tag et ur med på løbeturene, så du kan følge dit program.

Uge 1: Opvarmning 5 min. gang. Løb 1 min og gå 1. min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang

Uge 2: Opvarmning 5 min. gang. Løb 2 min og gå 1 min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 3: Opvarmning 5 min. gang. Løb 2 min og gå 1 min. Gentag  6 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 4: Opvarmning 5 min. gang. Løb 3 min og gå 1 min. Gentag 6 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 5: Opvarmning 5 min. gang. Løb 4 min. og gå 1 min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 6: Opvarmning 5 min. gang. Løb 4 min. og gå 1 min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 7: Opvarmning 5 min. gang. Løb 6 min. og gå 2 min. Gentag 3 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 8: Opvarmning 5 min. gang. Løb 6. min og gå 1. min. Gentag 3 gange og afslut med 5 min. gang. Opmål en distance på 3 km og prøv som sidste træningspas i den uge at løbe turen uden pause.

God fornøjelse!

FET_Sundhed_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_SplitShire-8377-800x500

Der kan være mange grunde til, hvorfor den enkelte dyrker motion, og der kan være mindst lige så mange grunde til, hvorfor man ikke dyrker motion. Hvis du er en af dem, der ikke dyrker motion, men godt kunne tænke dig at komme i gang, så vil det følgende forhåbentlig inspirere dig til at sætte handling bag ordene.

Tid bliver ofte brugt, som en af de primære grunde til, hvorfor mange mennesker ikke kan dyrke motion. Det kan være reelt nok, men hvor meget tid skal man egentlig bruge? I takt med, at arbejdsliv og fritidsliv kan flyde ind over hinanden, kan det være en udfordring at skabe plads til motion og finde tiden.

Et gammelt ordsprog hedder: at har du ikke tid til motion nu, så må du afsætte tid til sygdom senere i livet. Det kan måske lyde lidt skræmmende, og giver måske ikke det bedste afsæt for motivationen. I stedet for at tænke på motion som noget, der skal overstås og som en reel tidsrøver, så prøv at tænke det anderledes. Prøv i stedet at motivere positivt og sætte fokus på alt det du får ved at dyrke motion, snarere end alt det du skal frygte, hvis ikke du dyrker motion. Så hvor meget tid skal der til?

 

De officielle anbefalinger fra sundhedsstyrelsen om at være fysisk aktiv lyder:

  • At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen.
  • Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, men hvor man kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: Cykle og gang til og fra arbejde, havearbejde, trappegang og motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnitshastighed på 4 km/t.
  • Fysisk aktivitet af høj intensitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20–30 minutters varighed. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, spinning, styrketræning og boldspil m.m. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Men ved du hvad? Den tid, der anbefales i ovenstående, den får du aldrig foræret. Du skal selv tage den!

Hvis vi så ser bort fra alle formaningerne og tidsrøvere og de officielle råd, så kommer her nogle af de helt centrale positive effekter samt det udbytte du får af at træne kontinuerligt. Det er her du skal finde din motivation i alt det du får. Så lad Sundhedsstyrelsen sætte rammen og lad dig inspirere og motivere af alt det du får, nemlig:

En stærk og sund krop 

Når du er fysisk aktiv regelmæssigt bliver dit hjerte stærkere og bedre til at pumpe blod rundt i kroppen. Det betyder at blodtryk og puls falder også i hvile. Dertil kommer, at et veltrænet hjerte forbedrer chancerne for at overleve blodpropper i hjertet, da nettet af blodkar fungerer meget bedre.

En anden positiv gevinst er den reducerede risiko for åreforkalkning og blodpropper.  Det skyldes, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på fedtstofferne i blodet. Når man er aktiv, får man mere af det gode kolesterol og mindre af det dårlige, som betyder, at man har lavere risiko for åreforkalkning og blodpropper.

Stærke knogler, led og sener

Knoglerne styrkes, når man er fysisk aktiv og hos voksne forebygger den naturlige nedbrydning af knoglerne. Det kræver aktiviteter, hvor man bærer sin egen vægt, f.eks. løb eller gang, førend knoglerne styrkes.
Fysisk aktivitet styrker også ledbånd og sener, og sammen med en øget muskelmasse er det med til at forebygge overbelastning af kroppen.

En bedre blodsukkerregulering 

Når vi spiser, stiger blodsukkeret. For at få blodsukkeret ned på normalt niveau igen, udskiller kroppen insulin, som hjælper cellerne med at optage glukose (sukkerstoffer) fra blodet. Både overvægt og fysisk inaktivitet kan betyde, at cellerne bliver mindre følsomme over for insulin og dermed mindre gode til at optage glukosen. Resultatet er, at blodsukkeret forbliver højt, og i værste fald udvikles type 2-diabetes. Fysisk aktivitet forbedrer altså cellernes insulinfølsomhed og kan derfor forebygge type 2-diabetes.

Hvis du vil tabe dig

Motionen påvirker også din appetit og det er som om, at maden smager bedre efter man har dyrket motion. Dog skal man være varsom med ikke blot at spise løs blot fordi man har trænet. Der skal ganske meget træning til for at forbrænde de ekstra kalorier, der nemt kan indtages under et måltid. Derfor bør man, hvis man gerne vil slanke sig ikke indtage meget mere mad blot fordi man har trænet. For utrænede personer, som gerne vil tabe sig anbefales gang i mange tilfælde da det ikke øger appetitten i samme grad.

Træning gør dig glad

Fysisk aktivitet påvirker signalstoffer i hjernen. Adrenalin, endorfin, dopamin, noradrenalin, melatonin og serotonin er blot nogle af de signalstoffer, der gennemstrømmer i kroppen og overskud eller mangel skaber en ubalance i kroppen og er bestemmende for dit fysiske og mentale velvære. Kroppen stimuleres positivt gennem motion og resultatet bliver at man kan føle sig opstemt, fuld af overskud, aktiv og godt tilpas.

Der er altså mange sundhedsmæssige fordele ved at dyrke regelmæssig fysisk aktivitet. Dette omfatter øget insulinfølsomhed, forbedret fedtstofskifte, øget kalorieforbrug og dermed nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og fedme. Vi kan kalde disse de mere langsigtede positive effekter.

Nu ved du altså, hvor meget tid der skal til, så hvad med at tage dig tiden og fokusere på de kortsigtede resultater, som glæde, veltilpashed og overskud i hverdagen.

Så hvad venter du på?