Hellerup er begunstiget af mange skønne oaser. Hellerup Strandpark er en af dem.

 

FET_Hellerup_Havn_Rosenhaven

 

Lige nu er området omkring Hellerup Havn ved at vågne af sin vinterdvale. Der er flittig aktivitet i sejlklubben, hvor bådene gøres klar til en ny sæson, gruset på tennisbanerne rives omhyggeligt, legepladsen ses efter i sømmene, roserne klippes, og vinterbaderne begynder så småt at synes, at havvandet er blevet lidt for lunt.

Hellerup Strandpark er en enestående perle så tæt på København, at man kan gå til centrum, og allige-vel så tilpas uden for byen, at det nærmest føles som at være på ferie. En lille tidslomme, hvor hverdagen går lidt i stå, og der er fuld fokus på at hygge sig og have det sjovt.

Området i Hellerup er internationalt anerkendt på grund af den enestående måde, hvorpå det forener mange forskellige fritidsaktiviteter i ét samlet anlæg. Det er udformet af den visionære landskabsarkitekt G.N. Brandt i årene 1912-18 ud fra funktionalismens tanker og idéer. Stedet skulle ikke kun være til skue, men skulle tages i anvendelse af de besøgende og gøres levende.

 

FET_Hellerup_Havn_Hellerup-Havn-3

Hellerup Sejlklub er naturligt centrum for aktiviteterne i Hellerup Havn. 

 

Danmarks – og måske verdens mest vindende sejlklub

Det naturlige centrum i parken er havnebassinet, som er centrum for forskellige former for vandsport som kajak, roning og sejlads. Hellerup Lystbådehavn er den mindste af Gentofte Kommunes to lystbådehavne, den anden ligger i Skovshoved. Lystbådehavnen blev bygget i 1909-10, og her er ca. 100 bådpladser i vand og 150 jolle pladser på land og derfor et perfekt sted for Hellerup Sejlklub, som har været en del af området siden stiftelsen i 1915 og skaber rigtig meget liv i hverdagen. Det er en klub med stærke traditioner og en stærk klubånd, og den kan bryste sig af være en af de sejlklubber i verden med flest olympiske medaljetagere. Blandt disse er den mest berømte utvivlsomt nyligt afdøde Paul Elvstrøm, som vandt guld i Firefly i 1948 og guld i Finn i henholdsvis 1952, 1956 og 1960.

Herudover vandt han VM ikke færre end 13 gange.

Da Paul Elvstrøm døde i december 2016, besluttede Gentofte kommunalbestyrelse at ændre Hellerup Sejlklubs adresse til Paul Elvstrøms Plads 1 for at ære et menneske, der har betydet så meget for ikke alene Hellerup Sejlklub, men for dansk sejlsport generelt.

 

Ny formand og nye aktiviteter

I efteråret 2016 blev Marie Dela Johnsen valgt som ny formand, og hun og den øvrige bestyrelse har mange spændende tanker om, hvordan klubben skal udvikle sig i de kommende år:

”Sejlklubben er et sted, hvor der altid er liv, og derfor spiller den en vigtig rolle ikke bare i havnen, men også i byen. Folk kommer forbi for at kigge på bådene, sidde i solen eller nyde en god middag i sejlklubbens restauranten på første sal med terrasse og udsigt over Øresund.”

Den nye bestyrelse ser gerne, at klubben bliver endnu mere aktiv på alle mulige forskellige områder.

Det kan både være internt med flere events og arrangementer på havnen for medlemmerne, men det kan også være som vært for flere store kapsejladser, så Hellerup Sejlklub igen bliver den naturlige store spiller i forbindelse med internationale stævner på Øresund.

”Det vigtigste er imidlertid, at medlemmerne oplever, de har medindflydelse på de beslutninger, der bliver truffet, for det er noget, vi skal være sammen om,” understreger Marie Dela Johnsen.

Selv er hun oprindelig fra Aarhus, og hendes egne oplevelser med sejlads stammer primært fra tur-sejlads med familien. Da hun flyttede til København for en del år siden, var det naturligt for hende at søge til Hellerup Sejlklub.

”Det er en klub, rigtig mange andre sejlklubber ser op til, fordi den har nogle helt enestående forhold og en stolt historie med mange imponerende resultater, men i lige så høj grad, fordi den har mange gamle traditioner og et godt socialt liv. Mange af medlemmerne er kommet her hele deres liv, og det skaber en særlig ånd. Folk er utroligt hjælpsomme, og jeg kunne godt tænke mig, at endnu flere fik lov at opleve den unikke verden.”

En del af fremtidens fokus kommer til at handle om at styrke juniorafdelingen, så nye talenter kan opdages og dyrkes, således at de om nogle år kan være med til at løfte arven efter de store navne.

”Som klub vil vi jo gerne tiltrække både dem, der allerede er dygtige sejlere – og dem, der gerne vil lære. Vi tilbyder nogle faciliteter, man ikke finder magen til nogen steder. Blandt andet har vi en stor sejlhal, hvor man kan stå i fred og ro og klargøre sin båd indendørs, det er ret unikt.”

Hallen var tidligere et filmstudie ejet af Palladium, men siden 1972 har den i stedet været brugt til opbevaring af både, tørring af sejl, motionsrum og meget andet.

 

Blomsterkunst og afslapning

Området rummer også to markante haver:
Rosenhaven og Staudehaven, hvor besøgende kan slå sig ned og slappe af. I Rosenhaven er der plantet 40 forskellige rosensorter, og de er arrangeret, så de lyse roser står nærmest Øresund og er med til at fremhæve det klare lys fra havet, og herefter bevæger farverne sig over gul, rosa og orange for at slutte med rød i havens vestlige ende.

I havens midte er der lavendelhække, og i det tidlige forår er der lagt hvide og blå krokus i et stramt mønster, som understreger havens symmetriske opbygning.

Staudehaven er udformet omkring et centralt græstæppe med bede omkring. Dengang haven blev anlagt, var det ikke tilladt at betræde græstæppet, men i dag er det et af lokalområdets yndede steder at solbade. Her findes over 100 forskellige stauder, flere af dem er hentet hjem fra udlandet.

 

Plads til leg og sport

Legepladsen i Strandparken er en lille, charmerende verden, hvor mindre børn kan få timer til at gå. Beliggenheden lige ved Øresund har meget naturligt inspireret til et maritimt tema med en mole, der løber gennem området og ender i vandkanten – en jolle, man kan gå ombord i. Det meste af legepladsen er belagt med blød gummi, så alle lander blødt, hvis de skulle falde over bord.

Og så er der naturligvis tennisbanerne. For HIK’s medlemmer er det noget ganske særligt at spille i ”Havnen” til lyden af bølger, der slår mod kysten. Her er et hyggeligt klubhus med servering i sommerhalvåret, og området lægger hvert år i juli måned baner til den årlige interne Havneturnering, hvor rigtig mange medlemmer deltager. I 2017 finder Havneturneringen sted fra den 21. til den 23. juli, hvor der er mulighed for at opleve masser af underholdende tennis i Havnen.

 

FET_Hellerup_Havn_Hellerup-Havn

Når man spiller tennis på HIK’s baner i havnen, har man kig til Øresund. 

Bilproducenter på stribe misbruger termer og tillægsord i markedsføringen af deres biler. GT er ingen undtagelse. De to bogstavers betydning er udvandet, men hænger overordnet sammen med landevejsbiler, der kan bruges til baneræs. Mest kendt er Porsches 911 GT3, der kan køre direkte ind på racerbanen og tilbage til landevejen. Men nu er Ford tilbage i det lækre selskab.

 

FET_All-NewFordGT_Innovations_05

 

Når FORD indbyder til VIP arrangement, så er det VIP. En råkold dag sidst i januar er en særdeles udvalgt skare samlet i det indre København for at se nærmere på Jason Watts nye racer, Ford GT. Og lad det være sagt med det samme, at det er med en sælsom, smuk kombination af ærefrygt at stå foran dette orakel af en racerbil, der markerer 50-året for den amerikanske fabriks triumfer på Le Mans. Tankerne går til Henry Ford, der sagde de berømte ord om, at kunden selv kunne vælge farven på bilen, så længe den er sort. Ergo, fabrikken bestemmer ud fra devisen om produktion på samlebånd. Ser vi på Ford GT, er der også kun meget begrænset mulighed for at tilpasse den. Men det gør ikke noget, for udgangspunktet er en banebil, der lige netop kan godkendes til vej.

Imponerende data

Det ville være useriøst at anmelde motoren uden at have kørt bilen. Menvi kan forholde os til data, som er impone-rende. Slagvolumen er på 3,5 liter i en V6 konfiguration. Motoren er dobbeltturbo, Fords såkaldte Eco-boost. Der leveres 650 heste på toppen og 550 nm i trækket. Det er særdeles meget effekt i forhold til motorens størrelse. I den forbindelse er det svært ikke at tænke på Ford Mustang i den lille udgave med 2.3 liters ecoboostmotor. Den udmærker sig netop ved høj effekt et langt stykke op i omdrejningsfeltet, så ingen tvivl om at Ford har formået at transformere teknologi til brugbarhed. Motoren er centerplaceret med permanent baghjulstræk og en topfart på 347 km/t. Netop topfarten understreger, at Fords fokus på aerodynamikken har givet pote. Omvendt er vægten ikke som sådan impone-rende. 1.385 kg ryger Ford GT op på, uden benzin. Til sammenligning vejer Lamborghinis lille kompakte fighter, Huracán, blot 37 kilo mere. Og her er motoren større, samtidig med at der også er aksler til et permanent fire-hjulstræk.

Indvendig racer – stolt Jason

Men at sidde i kabinen sætter en tyk streg under, at der et tænkt som en racer. En stolt og til tider rørt Jason Watt kan fortælle om bilen, som han blandt få kommer til at eje. Først er der systemet, som sænker bilens frihøjde til banekørsel. Herudover kan sædet ikke justeres, men det kan

pedalerne i stedet. Som på en rigtig racerbil. Instrumentering er kompromisløs racer, det samme er rattets udformning og shiftpads. I den skrabede kabine er der plads til en radio og passagersæde. I forlængelse af det kan der, inden den slippes løs på banen, sættes er rigtigt racerrat i med betjeningsfunktioner til radio mv.

Næppe på danske veje

Jasons Ford GT er allerede blevet billedgjort med en række forskellige folier – farver – til forskellige lejligheder. Herunder reklamefremstød for eksempelvis Jyske Bank. Glæden ved, at Ford valgte at fejre 50-året for triumferne på Le Mans er til at føle på. Det er prisen i øvrigt også. For de udvalgte ejere skal – efter danske afgifter – kvittere med godt 11 mio. kroner for eksklusiviteten. Dermed kommer vi næppe til at se Ford GT på danske plader. Men det ændrer ikke ved, at Ford skal have tak for at lancere en kompromisløs gadebil i en tid, hvor bilers identitet til stadighed forsvinder i den grå masse af ligegyldige crossovers uden sjæl. Og tak til Jason for en rigtig fin, engage- ret gennemgang af sin nye bil!

 

FET_12

Jason viser bilen frem! 

 

Teknisk data

Ford GT:
Centermotorsportsvogn, baghjulstræk
3,5 l. V6 Ecoboost motor 

Topfart:
347 kmt/t
0-100: ej oplyst 

Pris:
11 mio. + på danske plader

FET_liebhaverboligen_Liebhaverbilen_BMW stort billede 1

 

Førhen var der kun én åben bil i BMW’s store modelprogram, og den fandt man i 3-serien.

Hvis man skal have vind i håret i dag , skal man købe cabrioleter i hhv.  2-, 4-, og 6-serien foruden den deciderede to-personers sportsvogn Z4.

Liebhaverboligen nød det spæde forår på Sydfyn i en rap 228i, som er BMW’s  allernyeste skud på stammen med ”blød hat”. Den har en toliters twinturbo-motor med 245 hk. og 250 km/t på toppen. 0-100 km/t nås på lige omkring 5 sekunder.

BMW’s billigste åbne bil er en 218i fra kun 470.000 kr., mens testbilen 228i fås fra 622.000kr., og det er en forholdsvis billig måde at få en god kulør på. Men den er virkelig også helt forrygende at køre i.

Vi drønede rundt på de små snoede landeveje i De Fynske Alper, hvor det herlige 8-trins sport-automatiske gear, det præcise styretøj, de faste ergonomiske sæder og trækket på baghjulene gjorde det til en helt igennem ”drivers car”. Førhen var BMW-cabriolet’er ikke specielt sportslige, medmindre man opgraderede til M3’eren.

Nu kan man få næsten samme ”oomph”-oplevelse for under halvdelen af den pris, man skulle slippe for en M3.

Fordi det er et stoftag (der på under 20 sekunder automatisk folder enten op eller ned – også når man kører op til 50 km/t), så er totalvægten nede og bagagerumspladsen stor – 335 liter.

Sidste år testede vi storebror, BMW 435i Cabriolet, som med sit tunge stålfoldetag optog stort set al plads i bagagerummet hvilket gjorde den knap så praktisk. Til gengæld sad passagererne på bagsædet bedre, end de gør i 228i’eren.

De høje paneler og dybe sæder her gør det en anelse klaustrofobisk at sidde bagi – i hvert fald når taget er på.

BMW 228i Cabriolet ser til gengæld både sprødere ud og kører bedre end dens afløser, den mindre BMW 1-serie.

Prisen er som sagt også sprød med standardudstyr som multifunktions-læderrat, regnsensor, vindskærm, Bluetooth og meget andet. Dog er det som på mange andre luksusbiler helt horribelt, hvad man skal slippe for ekstraudstyr.

Metallak koster godt 15.000,- ekstra og navigation 40.000,- kroner. Mange penge for en vejviser, som findes gratis på enhver smartphone i dag.

Audi A3 er vel dens nærmeste konkurrent, og begge biler er gode prisstærke cabrioleter at køre den kommende sommer i møde i. Audi tilbyder måske lidt mere plads, mens BMW ’en til gengæld igen minder os om, hvorfor vi altid har tænkt på den som et mærke med ægte køreoplevelse.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

up

– Dynamiske køreregenskaber

– Lækkert og smagfuldt interiør

– O.k. brændstofsøkonomi (15 km/l blandet)

– Fed lyd i anlægget

 

down

– Meget dyrt ekstraudstyr

– Høje paneler bagi

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_liebhaverboligen_Liebhaverbilen_BMW fra siden

FET_liebhaverboligen_Liebhaverbilen_BMW interiør

FET_liebhaverboligen_Liebhaverbilen__MG_0438

FET_liebhaverboligen_Liebhaverbilen__MG_0428

FET_liebhaverboligen_Liebhaverbilen__MG_0387

FET_liebhaverboligen_Liebhaverbilen__MG_0383

 

 

 

Porsches økonomi ligger helt ude i overhalingsbanen, ligesom deres biler gør. Sportsvognsmærket, som ejes af VW, havde en ambition om at sælge 200.000 eksemplarer på verdensplan i 2018, men det mål blev allerede indfriet sidste år.

 

FET_Liebhaverbilen_PPorsche bærebillede

TEST: Porsche Cayenne S, 420 hk.
Pris på testmodel: 1.606.000 kr.

 

Og så er det ikke engang de klassiske 911’ere og andre sportsvogne, som virkelig driver økonomien. Det er derimod de store SUV’er som ugens testbil,
Cayenne, og den Liebhaverboligen testede for nylig, Macan.

De to firehjulstrukne arbejdsheste står for mellem 54 og 58 % af Porsches samlede salg, og lillebror Macan (lavet på Audi Q5’s platform) har i dag overhalet storebror Cayennes salgstal i USA.

Men man skal slet ikke afskrive model- len, som ofte bliver kaldt verdens mest profitable SUV. Cayenne har her i 2015/16-modellen fået en forsigtig ansigtsløftning – mest synligt her er de nye baglygter, som er blevet smallere. Men det er under hjelmen, man finder den spændende nyhed. For i stedet for en forslugen V8’er, der før var standard i Cayenne S, er det nu en dobbelt turbo V6, som leverer fyrværkeriet. Og det gør den med bravur. 420 hk og 408 Nm er både flere heste og mere moment end den forrige V8’er. Og så kommer den ydermere med bedre benzinøkonomi, takket være et nyt luftindtag i grillen, som åbner og lukker for at forbedre aerodynamikken samt en (efterhånden standard) engine-shut-off ved stilstand.

Automatgearet er standard 8-trins, men her savner man den noget hurtigere PDK-gearkasse, som vi nød i Macan Turbo-testbilen. Men publikummet til Cayenne er uden tvivl ikke så fart- og sportsorienteret, kunne man gætte på. Det er nemlig en stor anvendelig SUV til hele familien og hunden samt et træk til hestetraileren, og så betyder nogle brøkdele af et sekund i gearskift ikke det store. Det er dog stadig en meget hurtig SUV med en acceleration fra 0-100 km/t på 5,2 sekunder – uden hestetrailer.

Indvendig er det Porsche-lækkerier med handskeblødt skind, ergonomisk opbygget instrumentbræt, kontakter greb og stadig med de markante håndgreb på hver side af midterkonsollen. De har været med lige siden, den første Cayenne så dagens lys i 2002.

Igennem 13 år har den så reddet Porsches økonomi og bidrager i dag med milliarder til VW’s samlede indtjening. Og bilgiganten har jo også hårdt brug for pengene i kølvandet på dieselgate.

Cayenne (og Macan) er meget anvendelige og ikke spor uopnåelige biler, for basisprisen på Cayenne begynder helt nede ved 1.3 mio. kr. for mindste model på hvide plader. Dyrest er Turbo S, som koster 3.6 mio. kr.. Ydermere tager priserne også fart, når du klikker ønskelisten af ved ekstraudstyr som Bose-anlæg, panoramatag, køling i sæderne, 20 ” fælge og 360 graders surround view kamera. Og det klik foretager man nok, for hvem gider egentlig køre i en skrabet Porsche?

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Up

– Stadig en af de fedeste SUV’er på gaden

– Sportslige køreegenskaber på trods af højde og vægt

– Ideel rejsevogn til hele familien

 

DOWN

– Bliver presset på næsten alle punkter af lillebror Macan

– Ikke den mest rummelige i klassen

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverbilen_Porsche interiør

 

FET_Liebhaverbilen_Porsche bagfra

 

FET_Liebhaverbilen_Extra Porsche 2

 

FET_Liebhaverbilen_PExtra Porsche

 

 

 

Audi A6 Avant er en ualmindelig gennemført, gedigen og ikke mindst elegant bil i direktionsklassen. Liehaverboligens Rasmus Thomsen har prøvet en af den tyske fabriks mest markante modeller. Og dommen er klar – det er et absolut værdifuldt og godt køb. I særdeleshed, når tiden er inden til at lege mor, far og børn.

 

FET_A162774_large

 

Blandt direktionsbilerne har konkurrencen gennem længere tid været skarp. Og absolut spændende, da der konkurreres på kvalitet, udvikling og køreegenskaber, fremfor pris.  Audi A6 er her en klassiker, der som stationcar – af fabrikken kaldet avant – tiltaler den kvalitetsbevidste køber, der vil have plads til både karriere, børn og familieliv. Vores testmodel er bestykket med en 3 liters dieselmotor og transmission via en 7-trinsautomatgearkasse. Endeligt, allokeres kræfterne i asfalten via det permanente 4-hjulstræk Quattro.

Perfekt motor

Efter få kilometer bag rattet kommer det første ”wauw”. Motoren har nemlig trækket liggende det helt rigtige sted, i bunden. Det giver en ro på de lange stræk, og effekt når der skal overhales. Samtidig er der støjniveauet – imponerende lavt. Automatgearet skifter udmærket, og har det obligatoriske sportsprogram. Det er ikke som sådant værdifuldt, for dieselmotoren arbejder bedst ved de lave omdrejninger. Men det gør den som nævnt også godt.  Rigtigt godt. Og med 5 voksne i bilen fornemmes stadig et udmærket kraftoverskud, alt i mens Audis Quattro balancerer bilen som ingen efterligninger kommer i nærheden af. Her giver effekt og teknik mening, netop fordi det understøtter stabilitet og tryghed. Et kardinalpunkt for netop denne type biler.

Plads (!!!) og komfort 

2 store, og et lille barn på bagsædet er intet problem. Det er pladsen til bagagen heller ikke, i et umanerligt stort og firkantet bagagerum. Indstilling af klimaanlæg fra bagsædet er kræs for poderne, der selv kan justere hvordan temperaturen skal være. Førerpladsen er tilpas enkel, selvom navigation og andre mere avancerede funktioner kræver tilvænning at betjene. Men herefter fungerer det logisk og ligetil. Specielt disponeringen med betjeningspanel til højre for føreren er lækkert. Endeligt er informationsskærmen – der lægger sig ind i panelet når bilen slukkes – helt tilpas dimensioneret. Overskuelig, uden at overvælde.

Value for money

Udefra er der også tale om en elegant bil. I særdeleshed når det sættes i perspektiv til dens rummelighed. Stor, uden at være klodset. Fin signalværdi, der klæder den, som en velkendt spiller i direktionsklassen. Regningen? Knap 750.000 for en bil med 3 liters V6 dieselmotor, en fin palette af udstyr, samt ikke mindst enorm rummelighed og komfort. Og jo, tre kvart million er trods alt en væsentligt udskrivning – men så har familien altså også sikret sig en ualmindelig gedigen, gennemført og elegant arbejdshest.

 

FET_A162771_large

 

Audi A6 Avant 3.0 TDI

Motortype V6 dieselmotor.

Slagvolumen 2.967 cm3

Ydelse 218 hk ved 4000 – 5000  omdr./min.

Maks. Drejningsmoment 400 Nm ved 1.250 – 3.750 omdr./min.

Gearkasse 7 trins automat.

Acceleration 0-100 km/t 7,3 sek.

Pris for vores testmodel, incl.  et habilt udstyrsniveau: 742.731 kr. 

 

FET_A162764_large

FET_Fõrerplads

Lækker førerplads med rigtig fint overblik. 

FET_Forsëder

Lækker design og finish hele vejen gennem. 

FET_Bagsëde

Plads til 3 unger. God plads endda. Med egen klimastyring.

 

 

 

Stjernerne i filmbyen har styrtende med penge, og anskaffelsen af store lækre biler i garagen, fylder det samme på deres budget, som indkøb til køleskabet gør på vores. Nu er biler i USA heller ikke belagt med misundelsesafgift på 180% som herhjemme. Liebhaverboligen har kørt en tur ned ad Hollywood Boulevard og bringer her, hvad de superrige kører i for tiden.

 

Harrison Ford out and about in Santa Monica, Los Angeles, America - 14 Sep 2011

Klassisk engelsk

Harrison Ford kører ikke i Ford, men sværger til køretøjer med lidt alder på. Således flyver (og styrter) han i alskens veteranfly, og hjemme i garagen holder der blandt mange andre gamle sportsvogne også denne smukke Austin Healey 3000. Naturligvis i British racing green.

 

Ben Affleck out and about, Los Angeles, America - 30 Nov 2013

Ben Affleck out and about, Los Angeles, America - 30 Nov 2013

Helt nede på jorden

Ben Affleck forærede engang sin lækre kæreste, Jennifer Lopez, en hvid Rolls-Royce, hvorefter hun straks forærede ham en sort. Hun er for længst droppet og det er de fine biler ligeså. Nu er han blevet mere jordnær med Tesla, Jeep og Toyota i garagen. Men han ynder mest at køre rundt i denne muskelbil fra 1960’erne. Det er en Chevrolet SS, som i pæn stand som her kostet ligeså meget som en ny Mercedes. Og Ben er ikke for fin til at tanke den op selv.

 

Comedienne Ellen Degeneres is spotted heading to her souped up McClaren Mercedes Benz after shopping at Maxfields Clothing store in West Hollywood, Ca

En rigtig mandebil

Det lesbiske talkshow-ikon, Ellen Degeneres, er ikke til små feminine biler, når hun kører fra studierne og hjem til kæresten Portia di Rossi i Beverly Hills. Her nyder hun at buldre af sted i denne meget maskuline Mercedes SLS AMG med en svimlende topfart på 337 km/t. I øvrigt er der ikke noget sted i Californien, hvor du må køre hurtigere end 120 km/t., men pyt! Rart at vide, at man kan køre fra de fleste af kollegerne i Hollywood, hvis det gjaldt.

 

*EXCLUSIVE* Arnold Schwarzenegger meets with friends in his Bugatti Veyron

Muskelmandens muskelbil

Når man har skabt en karriere på at være Hollywoods stærke mand, kan man ikke blive set i en Kia. Derfor drøner Arnold Schwarzenegger da også rundt i verdens stærkeste og hurtigste bil på landevejen: en Bugatti Veyron med over 1.000 hk. Hans andet yndede køretøj er en stor åben Humvee købt direkte af det amerikanske militær naturligvis.

 

Kanye West and Scott Disick out and about, Los Angeles, America - 13 Nov 2013

Sol på toppen

Familien Kardashians har flere Rolls-Royces i garagen. Her er det reality-søstrene Kim og Kourtneys bedre halv- dele, musikeren Kanye West og modellen Scott Discik, der er ude og lufte håret i Scotts noget vulgære åbne Rolls-Royce.

 

Paris Hilton and Nicky Hilton at Malibu Country Mart, Los Angeles, America - 07 Jul 2014

Lady in red

Paris Hilton elsker biler ligeså meget som mænd. Jo hurtigere jo bedre for begges vedkommende. Hun anskaffede sig for nylig den ultimative sportsvogn – en McLaren til 340.000$, som immervæk er en slat penge for selv rige indbyggere i Hollywood.  Til daglig kører partypigen dog rundt i både Range Rover og i denne knaldrøde Ferrari med det sigende navn California.

Q5 bærebillede copy

Audi havde nærmest patent på firehjuls- trækket, som de ”opfandt” til personbiler for 33 år siden – det såkaldte quattro. Pudsigt er det derfor, at det tyske kvalitetsmærke først kom ind i SUV-kampen for større firehjulstrækkere i 2005. Det var med den enorme Q7, som minder lidt om en pansret mand- skabsvogn og nærmest virker grotesk, når tre af dem er parkeret i min datters skolegård, når der er skole-hjem-samtale. Så er der stort set ikke plads til at komme forbi med hverken cykel eller på gåben.

Langt mere harmonisk er lillebroren Q5, som må siges også at være en velvoksen SUV’er, men den føles mere ”tilgængelig” og overskuelig – både i terrænet og på vejen, hvor man ikke behøver at frygte at køre hen over mindre biler uden at opdage det.

Testbilens motor var en bomstærk 3,0’er med 245 heste og dieselmotoren giver et flot moment på 580 Newton. Det skubber kraftkarlen frem i en forrygende acceleration, som kun tager skræmmende 6,5 sekunder at komme fra stilstand til 100 km/t. Her kræver det så lidt overblik og is i maven for ikke at Audi’en pludselig kommer på ufrivillig offroad-kørsel. Der er dog masser af teknik og en velafstemt undervogn til at holde det hele i skak, og selvsamme teknik sørger ligeledes for, at offroad-kørslen også bliver klaret – selv af amatører og nybegyndere ud i det segment. Reduktionsgearet og det faktum, at man kan suse ned i mudderhuller i op til 50 centimeters dybde, gør, at Audi Q5 pludselig bliver meget mere anvendelig end bare endnu en ”pretty face SUV”.

Selv om det er smart med kæmpe fælge på 18”, 19” og sågar 20”, så var det faktisk en lise, at testbilen kørte med nogle behagelige 17”, da det mere dækfylde absorberede alle ujævnheder i vejen og gjorde den så tyst, at selv ved 130 km/t på motorvejen kunne man stadig høre Stan Getz’ afdæmpede saxofon ved laveste volume på anlægget.

Prisen begynder ved kun 660.000 kroner for 2,0 benzin. Men de ekstra 130.000 for den større (og meget sjovere) 3,0 diesel er givet godt ud. Importøren oplyser da også, at langt de fleste Q5’ere herhjemme bliver solgt netop med den motor. Hvis man vil give den rigtig gas, så kan man gå efter SQ5, der yder 313 hk, men her rammer man også næsten loftet på en million kroner.

Thumbs up

 – Tysk intelligent teknik, så man føler sig tryg hele tiden
– Hurtigere end man tror
– Sjov og ballade i skoven og grusgraven
– Pris i forhold til mange andre i samme prestige-segment

 Thumbs down

  – Lidt kedeligt interiør og skrabet komfort for bagsædepassagerer

 

q5 

Elegant, hurtig og harmonisk – og så koster den heller ikke en herregård.

q5ud

Faceliftet på den nye Q5 er yderst diskret. Bagfra er 2013-modellen genkendelig på de kantede udstødningsrør i stedet for runde.

 

porsche1

På autobahnen, landevej- en og i naboens garage – Porsche 911 har altid været et smukt eksempel på integration af design, fart og maskulin elegance. 

911 er selve Porsches hjerte og har været det siden premieren på den internationale biludstilling i Frankfurt i 1963. Få sportsvogne kan kigge tilbage på en så lang og glorværdig karriere som Porsche 911, der i et halvt århundrede har inspireret og begejstret entusiaster verden over med sin unikke kombination af kompromisløse køreegenskaber og anvendelighed i hverdagen.

En sikker vinder

I dag er der fremstillet 820.000 eksemplarer af Porsche 911 og med hver af de syv generationer har ingeniørerne på fabrikken i Zuffenhausen forenet det, der synes at være åbenlyse modsætninger – ja, tradition og innovation er alle dage er gået op i en højere enhed. Selv om designet er ændret mange gange, ser en Porsche 911 stadig ud som en 911.

 

50 år med Porsche 911_1 50 år med Porsche 911_3 50 år med Porsche 911_8 50 år med Porsche 911_9

Ho ho ho! Julemanden griner i sit skæg, mens han kalder på Rufolf, Dancer, Prancer, Dasher og de andre magiske rensdyr, der suser hen over himmelen trækkende på den enorme slæde med gaver.
Han kunne også bare stige ind i den ildrøde Jaguar XE S, sætte sig godt til rette i lædersædet, spænde sikkerhedsbæltet og trykke speederen i bund, så ville han sikkert grine lige så højt i skægget. For det gør vi andre, når vi får lov at prøvekøre denne hurtige ”slæde”.

 

FET_Liebhaverbilen_Jaguar Stort billede

Liebhaverboligen tester: Jaguar XE S, V6 340 hk.
Pris: 982.900,
Testbil med ekstraudstyr: 1.220.700

 

Jaguar har med XE S skabt en ægte sportssedan i denne klasse, hvor BMW, Audi og Mercedes er frygtede modstandere.

Liebhaverboligen testede sidste år dieseludgaven af XF 3,0, som var lækker og smuk, men ikke særlig vild. Det er der rådet bod på nu. Hvor XF’en var at sammenligne med en doven tamkat, er Liebhaverboligens testbil XE S’en som en sand vildkat sprunget direkte ud af junglen.

Den har en snerrende kompressor-motor med en himmelsk lyd og 340 hk., som får katten til at springe fra stilstand til 100 km/t på 5,1 sekunder og med en (begrænset) topfart på 250 km/t.

Hestekræfterne skal dog tæmmes lidt. Hvis man eksempelvis trykker speederen i bund, bliver de mange kræfter overført hurtigere, end de brede Pirelli-dæk kan nå at overføre til vejen, hvorfor den lige foretager et par hop, inden den bider sig fast. Og det gælder både i Dynamic-mode såvel som i Comfort-mode. Den slår også et koket slag med halen, hvis man gasser op i svinget, inden ESP’en retter bilen ind igen. Det er alt sammen med til at give køreoplevelse på højt plan, men sætter også sit krav til føreren, som ikke skal være en teenager med et nyprintet kørekort i lommen.

Kabinen er kompakt og nærmest som en lille hyggelig hule med gode detaljer all round. Her er opladerstik både for og bag, stort panoramasoltag (ekstraudstyr), elektriske sæder med memory, samt tykt læder med hvide stikninger. Mediesystemet fungerer upåklageligt, blue tooth finder på et splitsekund ens telefon, og navigationen er let og overskuelig.

Det sublime 8-trins automatgear med sportsgear er standard på alle modeller og kommer sammen med mange andre komponenter – heriblandt undervognen – fra den underskønne storebror Jaguar XF. Her er der dog kun to sæder, hvor XE S har plads til fem personer. Den er i det hele taget en meget anvendelig sportssedan med et bagagerum på rummelige 455 liter. Det er så måske lige i underkanten til julemandens krav.

 

FET_Liebhaverbilen_Jaguar interiør

FET_Liebhaverbilen_Jaguar gear

FET_Liebhaverbilen_Jaguar fælge

FET_Liebhaverbilen_Jaguar bagfra

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Thumbs up:

– Sjælden lækker køreglæde i en familievogn

– Finish og kvalitet overalt

– Lydbilledet

– Seriøst alternativ til BMW, Audi og Mercedes

Thumbs down:

– Begrænset udsyn igennem bagruden

– Meget lav ud- og indstigning, som det ældre publikum 

– måske vil finde anstrengende

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

baad10

Parsifal er en dyster opera i tre akter af Wagner om en ridders søgen efter et helligt spyd. Yachten med samme navn er en mere munter oplevelse.

Parsifal III (jo, der var to i forvejen) er fra 2005 og ejet af Scanomat-grundlæggeren Kim
Vibe-Petersen, som sammen med hustruen Nina og en fransk arkitekt selv har stået for indretningen af den 180 fod (54 meter) lange og 11 meter brede yacht.

”Hvorfor en sejlbåd og ikke en stor motoryacht?”

”Det er sjovere at sejle. Og så er det også lidt oppe i tiden ikke bare at brænde en masse brændstof af”, fortæller Kim Vibe-Petersen til Liebhaverboligen.

Parsifal lll har kostet over en kvart milliard, og derfor er det heller ikke en fornøjelsesbåd, som ligger klar til at blive sejlet rundt i af familien.

”Det er en charterbåd, som koster mellem 2 og 2,5 mio. kroner om ugen at leje. Så følger der også en besætning på 10 mand med til de 14 overnattende gæster, den kan tage. Parsifal III har ikke nogen decideret havn, men ligger over hele verden. Det er en udmærket forretning med en omsætning på 20-30 mio. kroner om året”, fortæller Kim.

Parsifal III har også været på de hjemlige breddegrader i 2007, hvor den sejlede i de svenske, norske og finske skærgårde.

”Er du sejlsportsinteresseret selv?”

”Ja, men herhjemme har jeg bare en Hobi (lille katamaran-sejlbåd, red.) – den samme som i øvrigt er på Parsifal”. Kim har selvfølgelig selv holdt ferie på sit drømmeskib. ”Men her måtte jeg betale for det på lige fod med alle andre”, oplyser Scanomat-kongen.

Kongehuset har også nydt godt af Kim Vibe-Petersens gæstfrihed. I forbindelse med kronprinsens VM-deltagelse i Farr 40 sejlads-en ved Sardinien i juni 2009, kunne man se en kåd Frederik muntre sig med Mary og nogle nære venner på Parsifal III. Og med dykkerudstyr, vandski, vandscootere og to jacuzzier om bord, bliver det hele da også lidt mere livligt end på det støvede kongeskib Dannebrog.

baad5

Kim Vibe-Petersen, som sammen med hustruen Nina.

baad2

Godnat og sov godt. Master Cabin på Parsifal er mere luksuriøs end en suite på et tophotel

baad11

Ud og tumle i bølgen blå: I Parsifals hule agterstavn gemmer der sig sejlbåde, vandscootere, en 200 hk. speedbåd og meget mere til at fordrive tiden med på ferien

baad

Så er der serveret: Omgivelserne, gourmetkøkkenet og serviceniveauet på yachten er en konge værdig. Man kan tumle sig på i alt 485 m2 kahytter, cockpit og dæk iberegnet

Audis nye e-tron GT forener lækkert design og dynamiske køreegenskaber med elektrisk drivline. 

 

Test: Audi e-tron GT quattro

530 hk. 0-100 km/t: 4.1 sekunder

Pris fra: 929.990 kroner

Testmodel: 1.148.267 kroner

 

Liebhaverboligen har testet mangt en Audi – og vi elsker dette tyske premium-mærke, som aldrig skuffer. Men det er også sjældent, at folk ligefrem drejer hovedet af led, når vi kører forbi i en Audi, medmindre det er superbilen R8. De er altid diskrete og rigtig mange er SUV’er, som jo ikke sådan rent designmæssigt er noget, der en dag ender på Museum of Modern Art i New York. Men e-tron GT er så den undtagelse, som bekræfter reglen. Den er bred (næsten to meter) og lang (fem meter), og så er den lavere end A7’eren. Den ligner en bil, man ikke har set før, og man bliver nærmest suget til linjeføringen. Ligesom den suger sig til vejen. For det er endnu et stort flueben, der kan hakkes af: Den er SÅ dynamisk og velkørende. Ikke siden jeg som en af de første prøvekørte Porsche Taycan, har jeg oplevet så gedigen og velkørende en elbil.

Audis flotte e-tron GT med Thorvaldsens Museum som smuk baggrund.

Endnu vildere RS

Og det er ikke helt tilfældigt. For Porsche og Audi tilhører samme mægtige Volkswagen-koncern. Platformen, drivlinen med de to elmotorer – en for og en bag – firehjulsstyringen og det progressive styretøj er alt sammen lånt af Taycan. Karosseriet, stole, instrumenter og alt andet er dog Audis eget. Så de er forskellige de to biler, men køreglæden er ens. E-tron GT konkurrerer i ydelse og pris med Taycan S, mens den endnu vildere Audi, RS GT, mere kommer i nærheden af Taycan Turbo S, men stadig til næsten en halv million færre hårdt tjente kroner (cirka 1.5 millioner kroner). Rækkevidden, som jo er alfa og omega, når vi taler elbiler, er pæn lang. Vi kørte en tur til Sydfyn og rundt dernede og tilbage på motorvejen, og ramte så ikke lige den 479 km. officielle WLTP-rækkevidde, men skulle dog kun ”tanke” strøm en enkelt gang. Og det er endnu et plus. Den store e-tron S, vi testede i foråret, havde hele 200 km. mindre rækkevidde, så en performance-car med en pæn rækkevidde er et kæmpe plus.

Det går tjept ved opladeren – den oplades 80% på blot 22,5 minutter. Så på kun 5 minutter får du 100 km rækkevidde.

Bremser skal der til

GT’en er tung. 2.4 tons inkl. fører, så der skal solide bremser til, hvorfor der også er valgt 420 mm bremseskiver i kulfiber (ekstraudstyr), som når at bremse bæstet ned, inden du ender ude på marken. I øvrigt kom vores testbil i en fed metalfarve, som er helt ny og som fik mange positive kommentarer med på vejen: Kemoragrå. Og skulle e-tron GT en dag ende på førnævnte museum for moderne kunst, så er det den helt rigtige farve. Her kan den jo ikke stå i sort eller sølvgrå …

Det digitale udtryk er ”Audi-lækkert” og rat og flere detaljer med Alcantera klæder den.

Up:

Lækkert design

Køreglæde

Hurtig opladning og lang rækkevidde

 

Down:

Bagagerummet er ikke så stort (405 liter) og ladetasken med kabler fylder også

FET_Leasing_493

 

Leasing af brugte biler er i hastig vækst. Mange benytter muligheden for at køre i attraktive sportsvogne til en lav månedlig ydelse. Men, markedet er fyldt med fælder og et gråt forhandlernet. Liebhaver Motor giver dig her de basale råd, så du undgår at falde i de grimme fælder.

 

Hvis det lyder for godt til at være sandt? 

Ligesom i alle andre forhold i livet så er det nu engang sådan, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det ikke sandt. Hvis en folkeskolelærer har råd til at lease en nyere Ferrari, så er der noget galt. 

Eksisterer bilen? 

Du læste rigtigt. Et klassisk trick er – specielt for den mere inferiøre del af branchen – at reklamere med en brugt bil, der ser lækker ud. Men når bilen kommer hjem, var det ikke den på billedet. Så kontroller at bilen overhovedet eksisterer. 

Sæt dig ind i de centrale begreber, i særdeleshed depositum og restværdi. Det er her de største fælder ligger. Herudover, så søg gerne ekstern rådgivning hos f.eks. en advokat. 

Og brug kun de autoriserede forhandlere og importører i Danmark, af følgende grunde:

• Et teknisk eksempel. En Porsche hentes hjem fra Tyskland. Den tyske forhandler garanterer, at han med sit software kan se, at der ikke har været pillet ved kilometer eller omdrejningsbegrænser. Problemet er bare, at en sådan teknisk undersøgelse skal ske på importørniveau. Derfor er tekniske garantier fra  selv en autoriseret forhandler i udlandet sjældent noget værd, før den har været inde over de danske importører. Sat på spidsen – skal du stole på data om bilen,  så skal du handle hos de danske importører eller deres forhandlere. 

• Brugtvognsgennemgang. De fleste high-endmærker har et program, som de brugte leasingbiler skal gennemgå. Programmerne minder i øvrigt meget om hinanden. Dermed er der en rimelig forventningsafstemning omkring bilens stand mv. Det anbefales kraftigt kun at lease – eller købe – biler, der har gennemgået disse kvalitetsprogrammer. 

• Importører og autoriserede forhandlere kender deres bilmærke langt bedre end de andre. 

• Importøren hæfter med sit gode navn og rygte. Leasing er avanceret, og det udnytter mange selskaber, der hurtigt kan lukke ned og genopstå i et nyt navn. Men de etablerede bilmærker skal stå inde for deres eget navn. 

Hvilke udgifter er med i kontrakten? 

Det er vigtigt at afklare,hvilke udgifter der er med i kontrakten. Specielt til de kraftige sportsvogne er serviceeftersyn en aktivitet, der afføder en betydelig udgift.  

 

3 leasingforslag! 2 brugte og en ny

Liebhaverboligen har fundet tre forskellige gode leasingtilbud. 

 

FET_Leasing_astonmartin

 

Aston Martin Vanquish Volante

Bilen er modelår 2016, men indregistreret første gang d. 1/1-2015.

Leasing med 6 aktive måneder

Førstegangsydelse: 360.000,- + moms

Månedlig ydelse: 24.000,- + moms

Restværdi: 945.000,- + moms

For komplette specifikationer og betingelser henvises til Aston Martin Copenhagen.

 

FET_Leasing_Lamborghini

 

Lamborghini Huracán LP610-4

Netop fyldt 3 år, kilometerstand 3.000 km.:

Månedlig leasingydelse i de seks aktive måneder: 25.069 kr. inkl. moms pr. måned

Månedlig leasingydelse i de seks passive måneder: 6.287 kr. inkl. moms pr. måned

Førstegangsydelse (som svarer til afskrivningen på bilen i kontraktens løbetid på de 12 måneder): 170.000 kr. inkl. moms

Depositum: 170.000 kr. inkl. moms

For komplette specifikationer henvises til 

Lamborghini Copenhagen.

 

FET_Leasing_Mustang

 

Ford Mustang 5.0 V8 Fastback

Km årligt 20.000, Løbetid 60 måneder

Restværdi: 205.294 kr. (ex. splitmoms på 9.63%) når kontrakten er slut 

Udbetaling: 126.731 kr. (ex. moms)

Ydelse pr. måned: 6.560 kr.  (ex. moms)

Tilbuddet er erhvervsleasing.

For komplet specifikation kontakt Ford.