Træk vejret – det virker

Rummet føles stille. I dette øjeblik er der kun mig og min vejrtrækning. Ikke noget, jeg skal præstere. Ikke noget, jeg skal forstå. Bare følge åndedrættet. Vi gør det hele tiden, uden at tænke over det. Trækker vejret. Indånding. Udånding. Men hvad sker der, når vi stopper op og begynder at trække vejret bevidst? Kan åndedrættet være nøglen til mere ro, mindre stress – og en dybere kontakt til os selv? Lad os lade vejrtrækningen vise vej.

Det er netop dette, Saszeline Emanuelle arbejder med at give svar på. Hun afholder breathwork-sessioner på Skovridderkroen og er uddannet psykoterapeut og breathwork-facilitator. For hende handler breathwork ikke om teknik for teknikkens skyld, men om relationen mellem åndedrættet, kroppen og nervesystemet. “Vi trækker vejret hele tiden, men for de fleste sker det ubevidst og ofte præget af stress og spænding. Breathwork er arbejdet med vejrtrækningen som et bevidst redskab. Når vi ændrer, hvordan vi trækker vejret, ændrer vi også tilstanden i kroppen,” forklarer hun.

Når kroppen forstår før hovedet

Ifølge forskning er åndedrættet direkte forbundet med nervesystemet. Gennem bestemte vejrtrækningsmønstre kan vi påvirke balancen mellem det sympatiske nervesystem – kroppens alarmberedskab – og det parasympatiske, som står for ro og regulering. “Det er ikke noget, vi tænker os til. Kroppen responderer direkte. Mange oplever, at spændinger slipper, pulsen falder, og tankemylderet dæmpes. Det er ikke magi – det er fysiologi,” siger Saszeline. Og netop den kropslige oplevelse er tydelig. Kroppen føles tung og let på samme tid. Som om noget giver slip, uden at jeg helt ved hvad. Her er der plads til bare at være. Uden forventninger. Uden forstyrrelser.

Stress, angst og det indre beredskab

Mange af os lever, ifølge Saszeline, i et konstant indre alarmberedskab, ofte uden at være bevidste om det. “Breathwork kan hjælpe med at fortælle kroppen, at den er i sikkerhed her og nu. Når kroppen begynder at regulere sig selv, følger psyken ofte med. Det betyder ikke, at svære følelser forsvinder – men at de bliver lettere at rumme,” forklarer hun. Hun arbejder blandt andet med begrebet “window of tolerance” – et terapeutisk udtryk for det spænd, vi kan være i uden at blive overvældede. Breathwork kan være med til at udvide dette rum. Jeg begynder at trække vejret dybere, mere bevidst. Ind gennem næsen, ud gennem munden. Langsomt mærker jeg, hvordan kroppen reagerer. En sitren breder sig. Først i hænderne, så i armene og videre ud i resten af kroppen. Små prik under huden, som om kroppen vågner indefra. Tankerne slipper deres greb. De glider forbi uden at hægte sig fast. Der er intet, jeg skal nå. Kun dette øjeblik. Kun åndedrættet.

Ikke alle teknikker er for alle

For nogle mærkes effekten med det samme. For andre kommer den langsomt. Bedre søvn. Mindre indre uro. En større kropslig fornemmelse. “Breathwork er ikke en quickfix, men en praksis. Nogle oplever ro og lettelse, andre bliver mere opmærksomme på følelser, de har holdt nede længe. Derfor er ramme, guidning og tempo afgørende. Intet skal presses frem,” understreger Saszeline. Breathwork kan benyttes af de fleste, men ikke alle teknikker er for alle. Saszeline fortsætter: “Gravide skal kun tage rolige og dybe vejrtrækninger uden for meget aktivering, og dem jeg har i kategorien ’head & heart’ — har man nogle udfordringer med hovedet eller hjertet fysisk, så skal man også tage den helt med ro.”

Små åndedrag i en travl hverdag

Breathwork behøver dog ikke være lange sessioner på en måtte. “Selv få minutter med bevidst vejrtrækning kan gøre en forskel. Små mikroøjeblikke, hvor kroppen får lov at regulere – for eksempel ved at forlænge udåndingen. For eksempel ved at trække vejret langsomt og dybt, inden man starter arbejdsdagen, eller ved at bruge åndedrættet til at lande, når man kommer hjem,” siger Saszeline. Det vigtigste er ikke teknikken, men opmærksomheden og blidheden. Da sessionen slutter, ligger vi stadig stille et øjeblik. Som om ingen helt har lyst til at bryde roen. Jeg mærker kroppen tydeligere. Tungere. Roligere. En enkelt tåre finder vej ned ad min kind. Ikke af sorg, men fordi noget indeni har fået plads. Et lille, stille rum, der længe har ventet på at blive set. Saszeline slutter: “Det kræver ikke særlig meget, før noget begynder at ændre sig. Og mange mennesker opdager først, hvor meget de har båret, når kroppen endelig får lov at give slip.” Måske er det dét, breathwork i virkeligheden handler om: At minde os om, at kroppen ikke er imod os – men hele tiden forsøger at passe på os. Og at nogle gange skal der ikke mere til end et åndedrag for at begynde at give slip.

Nyt breathwork-studie i Charlottenlund

Saszeline Emanuelle har netop åbnet sit nye breathwork-studie på Rådhusvej 10, lige over for Charlottenlund Station. Studiet ligger i de nyåbnede, inspirerende rammer hos INTERIOR, hvor krop, ro og æstetik mødes.