Foråret er tid for motion i frisk luft og for at blive den bedste udgave af sig selv. Det hjælper løb, kurser og forskellige behandlinger til.

 

Fond støtter to nye løb

To lokale løb bliver afholdt henholdsvis 1. maj og 28. august. Det er Strandvejsløbet og Gentofteløbet, som realiseres i samarbejde mellem Gentofte Løbeklub, DGI og Spar Nord Fonden. Sidstnævnte har doneret 80.000 kr. til løbene, og det er klubben taknemmelig for, da løbene derved kan gennemføres på et andet niveau end ellers. Der er mulighed for at nå bredere ud og tiltrække flere løbere og få udbredt kendskabet til klubben, som kun er fire år gammel. Strandvejsløbet med ruter på fem km eller 1, 6 km starter fra Café Jordens Rundt og er både for familier med børn, motionister og de hurtige, som går efter personlige rekorder. Gentofteløbet starter fra Gentofte Atletikstadion og er et udpræget familieløb. Tilmelding og yderligere info på www.sportstiming.dk/event9665

 

 

 

Bog om hænders evner

”Håndkraft” hedder en ny bog, som belyser alle aspekter af hånden. Bogen skrevet at cand.mag. og manuskriptforfatter Tine Frellesen er tænkt som en hyldest til hånden, dens færdigheder og skaberevner: Arbejde med hænderne er en trang, der ligger dybt i mennesker og gør os i stand til at kreere det mest utrolige. Bogen dækker alle aspekter af håndens univers med dens anatomi, kreativitet og mystik. Bogen er i tre dele: Den fysiske hånd, den mystiske hånd og den skabende hånd. I en digital tidsalder mener forfatteren, at vi ikke skal lade os pacificere og reduceres til at være publikum og forbrugere men stadig selv skabe med vores hænder. Det giver ro i sjælen at bruge hænderne, højner vores selvværd og forbinder os med skaberen i os selv. Bogen fås for 190-250 kr. www.muusmann-forlag.dk

 

 

 

Træn åndedræt i løst tøj

Sæt allerede nu kryds ved en intensiv workshop i åndedrætsteknikker 18. september kl. 14-17. Der er mulighed for at udforske og fordybe sig i sin vejrtrækning og genvinde kontakten til det dybe åndedræt. Der trænes styrke i mellemgulvets åndedrætsmuskel, de indre organer samt nervesystemet masseres (!) og der skabes ro til bare at være. Siden afsluttes med afspænding, meditation og visualisering. Kurset, som er oplevelsesbaseret og krydret med teori, gennemføres i behageligt løstsiddende tøj under ledelse af yogalærer Helle Hein, som har 20 års undervisningserfaring og også er massør, svømme- og idrætslærer og ernæringsterapeut. Workshoppen foregår i FOF Huset, Ordrupvej 60, Charlottenlund. www.fof.dk/nordsjaelland

 

Young sporty woman practicing yoga, doing Alternate Nostril Breathing exercise, nadi shodhana pranayama pose, working out, wearing sportswear, grey top, indoor close up, white yoga studio.

 

 

 

Speedbåd er også sport

Vil du have vind i håret og føle friheden, mens du suser hen over vandet i speedbåd? Vil du ikke nøjes med at være passager men selv være kaptajn på båden? Så har du nok brug for at tage kørekort til speedbåd og blive certificeret på én dag. Det kan ske på Marianna Demants nye speedbådsskole med egen båd og kursuslokaler Ved Slusen 21 i Sydhavnen. Sejladsen som aspirant foregår helt ned til Køge Bugt og handler blandt andet om vigeregler og sikkerhed til søs. Undervisningen foregår dag eller aften, på dansk eller engelsk og på hold kun for kvinder, hvis det ønskes. Undervisning med opdateret materiale, forplejning og beståelsesgaranti koster 1.499 kr., og selve certifikatet fås for 350 kr. www.speedbaadsskole.dk

 

 

 

Forår fri for appelsinhud

Go Beauty på Strandvejen 201 i Hellerup introducerer en nyhed og lover et effektivt farvel til forhadte fænomener som fedt og appelsinhud. Klinikken har en løsning, der siges at kunne fjerne buler af forskellig art, hvad enten de skyldes fedtdepoter eller ujævne områder med appelsinhud. Kuren skulle vise resultater efter bare tre behandlinger takket være en ny udenlandsk maskine til hudstimulering fra Endermologie Alliance. Med den er det muligt at slanke udvalgte områder som mave, talje, lår og arme uanset om de lider under slaphed, appelsinhud, hudtoning eller fedtdepoter som bunder i ophobning af affaldsstoffer, blokeret cirkulation, væskeophobning m.m. En prøvebehandling koster 500 kr., mens klippekort til for eksempel fem behandlinger er på tilbud til 4.000 kr. i maj-juni.  www.gobeauty-hellerup.dk

 

 

 

Få et nyt flot udseende

Efter den lange nedlukning er der igen kommet gang i skønhedsbehandlingerne. Magasin er på banen med beauty-behandlinger, som man trygt kan gøre brug af, da myndighedernes anbefalinger om smittespredning følges.  Der er alt fra Take a Break Spa med luksuriøse skønheds- og velværebehandlinger samt ansigtsbehandlinger til diverse hudtyper. Af andre behandlinger er dem af bryn og vipper blandt andet med påsætning af kunstige. Makeupartister tilbyder en personlig konsultation i stormagasinet med vejledning i produkter og farver samt tips og tricks til den perfekte makeup. Quickmakeup lægges uden forudbestilling, mens festmakeup bestilles i forvejen. Man kan også få en mini-makeover af en professionel makeup-artist. www.magasin.dk

 

 

 

Endnu mere appelsinhud

Endelig kan man komme af med sin appelsinhud også kaldet cellulite. Det lover Fascia Strong, som vil give klienterne et sundt og velfungerende fascia-system (bindevævssystem)med en dybdegående massage ved brug af en såkaldt FasciaBlaster. Det er en stav med klo-lignende hoveder skabt af fascia-pioner Ashley Black. Fascis-blasting er hands-on manipulation, hvor bindevævet løsnes op, gennemstrømningen af blod øges og huden opstrammes. Samtidig frigives fedtceller, så de forsvinder på naturlig måde. Desuden kan ubehag, smerter og infiltrationer i kroppen også afhjælpes med fasciablasting. www.fasciastrong.dk