Hemmelige bygningsværker

Artikel af: Liselotte Nielsen - Jan 03 2020 kl: 10:19

København rummer et væld af fantastiske, men oversete bygningsværker. De kan være svære at få øje på, da de gemmer sig mellem imponerende værker som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken. Arkitekt Marie-Louise Høstbo har en særlig forkærlighed for disse hemmelige perler, og vi har bedt hende dele nogle af sine yndlingssteder i København og omegn. Hendes særlige blik for detaljer og historie inspirerer os til at sanse arkitekturen og åbner byen op på ny.

FET_HemmeligeSteder_4

 

Egmont H. Petersens Kollegium,
Kaj Gottlob, København Ø, 1953 – 1957 

Som en moderne byport tårner Egmont H. Petersens Kollegium sig op, når man ankommer til København fra Lyngbyvejen. De tre forskudte bygningskroppe danner tilsammen en høj monolit i røde mursten, og de taktfaste vinduer spiller op til den monumentale virkning. Tættere på, i gadeplan, er bygningens skala langt mere menneskelig, og der er indkig til barområde, en gennemlyst læsesal og en hall, skønt dekoreret med reliefskabende gule tegl. Ved indgangen til kollegiet er der under baldakinen en indbygget bænk. Denne lille detalje er med til at gøre stedet meget imødekommende. Indtil starten af 1970’erne fungerede kollegiet i sommermånederne som hotel for turister i København. I den periode flyttede de studerende ud, men i dag huser den imponerende bygning de studerende året rundt.

 

FET_HemmeligeSteder_5

 

Sommerhus, Edvard Kindt-Larsen, Hornbæk, 1933

Edvard Kindt-Larsen var gennem mange år,
arkitekt på Snedkerlaugets årlige møbeludstillinger og han skabte i samarbejde med sin kone Tove Kindt-Larsen både bygninger og møbler. I 1933 opførte han et sommerhus til sig selv i Hornbæk. Huset ligger en smule tilbagetrukket fra vejen, og det spænder ud på tværs af grunden. Som en stol beskytter den siddende, skærmer huset beboeren og livet i den bagvedliggende have. Facaden er udført med en beskyttende buet form ud mod vejen, hvor den indigoblå skorsten står i kontrast til den organiske form. Facaden mod gaden har kun ét vindue, hvor en persienne er indbygget. Dette er én blandt mange praktiske detaljer i huset. Bygningen bærer navnet ’Kufferthuset’, hvilket er rammende for dette store udestående møbel, der bringer tankerne hen på gammeldags rejsekufferter.

 

FET_FET_HemmeligeSteder_1

 

Villa, Frits Schlegel, Hellerup, 1931 

Denne villa blev opført i beton på stedet i 1931. Arkitekten Frits Schlegel arbejdede meget innovativt og fornyede betonbyggeriet. Huset fremstår som et moderne kunstværk. Det er skarpt komponeret, med klare former, hvor den fine buede havemur bliver en del af arkitekturen. Den omkranser grunden og skaber en ro i haven, i modsætning til støjen fra den trafikerede Bernstorffsvej. Ikke kun husets former skiller sig ud fra området. Det samme gør farvesætningen, hvor den blå refererer til himlen og er brugt på undersiden af udhængene. Den in situ-støbte bygning var nyskabende i starten af 1930’erne. De store vinduespartier med jernrammer og en fleksibel planløsning med gymnastikrum, både ude og inde, har inspireret mange i årerne efter.

 

FET_HemmeligeSteder_3

 

Tårnby Rådhus, Jørn Nielsen og Halldor Gunnløgsson, Kastrup, 1957 

Indgangen til Tårnby Rådhus er diskret markeret med en baldakin. Den underspillede elegance gennemstrømmer hele bygningen, der fremstår utrolig klar i sit udtryk. Du er ikke i tvivl om, hvor indgangen er, og inde i den store hal er indretningen ganske som bygningens ydre. Poul Kjærholms møbler, hvor kvadratiske brikse står frit placeret i det store rum, er med til at understrege den kvalitetsbevidste enkelthed. Nielsen og Gunnløgsson tegnede også selv møbler til bygningen og supplerede med belysning, alt i gennemført god kvalitet, ligesom selve bygningen. Den store hal får dagslys ind fra en højt placeret vinduesrække. De to trapper i rummet står som skulpturer – den ene en langstrakt ligeløbstrappe, hvor metallet er rødmalet, den anden, som fører til kælderetagen, er cirkulær. Rådhuset er et elegant gesamtkunstwerk, hvor alle dele går op i en højere enhed.

 

FET_HemmeligeSteder_2

 

Kildeskovshallen, Karen og Ebbe Clemmensen, Gentofte,
1966 – 1972  

De tunge let skrånende mure møder én ved ankomsten, hvor lange overdækkede gange gør, at man som besøgende falder til ro. Her er masser af plads og en tæt kontakt til den omkringliggende natur. Inde i Kildeskovshallens dobbelthøje hall er der visuel kontakt til cafeteriet, det store trapperum og svømmehallen, hvor man kan opleve lyset strømme ind i det høje rum. Svømmehallens slanke metalsøjler står som træer i en skov og holder det store tag. Om sommeren kan skydedøre i glas åbnes ud mod terrassen, så inde og ude smelter sammen, og man får fornemmelsen af at bade i en skovsø. Bygningens boldspils- og gymnastikhaller ligger forsænkede på grunden og forstyrrer ikke den rolige stemning. De er som huler i en lysning i skoven.

 

 

FET_HemmeligeSteder_BookCover

 

ArkitEKTEN

Arkitekt Marie-Louise Høstbo har skrevet bogen Arkitektens guide til hemmelige steder i og omkring København (Strandberg Publishing).
Forfatteren viser gennem ord og billeder vej til byens skjulte skatte. Marie-Louise har selv fotograferet alle billeder og deler desuden sine smukke arkitekturfotografier på instagramprofilen marielouise_hoestbo, der har over 20.000 følgere.