Ædedolke bekymrer sig ikke om kolesterol, levertal og taljemål, når deres spiseorgier står på.
De belønner hinanden for den største vægtøgning og foretrækker store portioner langt fra tidens minimalistiske køkken.
De hylder udskejelsernes udrensende effekt i kontrast til hverdagens pligter og pænhed. Og så mener de, at det gode humør hjælper dem til at stå resten af året igennem.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ædedolkenes Klub har karakter af loge med en hemmelig optagelsesprocedure. Man kan ikke søge om optagelse men skal anbefales. Michael Braunstein sidder som nummer to fra venstre.

 

En flok fede, ulækre, midaldrende mænd, ligeglade med deres udseende og selvrespekt, som opfører sig vulgært, kaster flæskemad og alkohol i sig og kaster op i spande ved bordet.. Eller er det?

”Ædedolkenes Klub er en ganske almindelig mandeklub, hvor formålet er at spise og drikke og tage på udflugter og rejser sammen for at have det sjovt”. Siger 58-årige Michael Braunstein, en af stifterne af Ædedolkenes Klub med medlemmer fra det nordøstlige Sjælland, herunder Ølstykke, hvor han selv bor med sin familie. Han er journalist, mens hans 11 ædedolkevenner på cirka 30-60 år har jobs som elektriker, IT-ekspert, økonom, maskinarbejder, jobformidler, truckfører og murer.

”Som dreng fulgte jeg fascineret med i ”Livsens Ondskab” på TV, og især gjorde det hæmningsløse ædegilde hos Ædedolkenes klub indtryk. Det rumsterede i baghovedet, da jeg sammen med et par venner fandt på at stifte vores egen ædedolkeklub i 1986”, husker Michael Braunstein, mens han filosoferer over motivet:

”Vi skabte et frirum at skabe os tossede i. Vi slipper for en stund håndbremsen og lægger hjernen i garderoben for at slappe fuldstændig af og se, hvor det fører os hen. Ædegilderne fungerer som udrensning i en travl hverdag og har den effekt, at vi for en stund glemmer stress, jag og forpligtelser”.

Ædedolkenes Klub opererer inden for logeagtige rammer med inspiration fra Gustav Wieds romaner. De første år var medlemmernes klubbluser prydet med den kendte forfatters kontrafej, men hen ad vejen fik de et andet logo med et svin i en sø af mad. Det relaterede bedre til de 12 herrers trang til at feste og slippe gækken løs, fortæller Michael Braunstein.

Før som nu går æde- og drikkebrødrene meget op i udstyr som ens T-shirts, kasketter og jakker og regler for samværet. Der er dog justeret en del på rammerne hen ad vejen.

”Dolkene” sætter pris på god mad i rigelige mængder, som laves fra bunden af gode råvarer. Maden indtages sammen med god vin og godt øl ved tre årlige ædegilder. Det sker efter at have drukket tre genstande og skålet for klubben, kvinden og fællesskabet. Blandt klubbens arrangementer ud af huset er i år en udflugt til Oktoberfesten på Femøren på Amager, hvor man drager af sted i Oktoberfest-beklædning til sang, bægerklang og højt humør.

”Vi taler ikke nødvendigvis om traditionel dansk mad med kam, kål og kartofler.

Vi introducerer også det mere eksotiske, som da jeg arrangerede russisk aften med rødbedesuppe, vodka og andet godt fra den kant”.

De 12 storspisende disciple har dog det fælles mål at gå op imod tidens tendens til fin mad i sparsomme portioner, de slet ikke kan blive mætte af. For nogen skal jo råbe, at Kejseren ikke har noget tøj på, som Michael Braunstein poetisk udtrykker det.

 

Ikke en protest

Resten af året bekymrer ædedolkene sig lige så meget om deres helbred og livsstil som alle andre, bedyrer Michael Braunstein. Men til ædegilderne giver de los. Før juleædegildet vejes medlemmerne, og de, som har tabt sig siden sidst, får en bøde. De, som har taget mest på, belønnes derimod med det kommende års lederskab af klubbens ”Dolketing”.

”Vi har det sjovt, og nye venskaber udvikler sig. Vi tumler ikke døddrukne omkring og ligger brak flere dage efter. Og vi er ikke dem, som smadrer et hotelværelse på en fælles tur. Det vildeste var, da vi engang kom til at knuse en tallerken”, husker Michael Braunstein og tilføjer:

”Jeg tror, at det gode humør og vores fælles jargon ikke er så tosset. Det får os til at stå imod dagligdagens udfordringer resten af året. Man glæder sig til hver sammenkomst og føler, at man bliver blæst igennem mentalt og fysisk”

Michael Braunstein afviser, at det at have en mandeklub som Ædedolkenes Klub er et oprør eller en protest mod mere civiliserede sociale sammenhænge. Et ønske om at slippe af med eller undgå kvinder er det heller ikke:

”Vi har flere gange haft koner og kærester med til arrangementer. Og måske sker det igen ved 30 års jubilæet til næste år”.

Se mere på: www.ædedolkenesklub.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Spidsernes bøvsen

Gustav Johannes Wied (1858-1914), samfundsrevsende forfatter til blandt andet romanen ”Livsens Ondskab” fra 1899 og ”Knagsted” fra 1902 med personer og miljøer i Roskilde som forbilleder. Et miks af de to romaner blev dramatiseret som TV-serie i fem afsnit i 1972 med blandt andre skuespillerne Carl Ottosen, Ebbe Rode, Erik Paaske, Poul Bundgaard, Mime Fønss og Bodil Udsen i hovedrollerne. I romanen optræder de grovædende, drikkende og bøvsende spidser i provinsbyen, som mødes i herreklubben Ædedolkenes Klub på byens hotel.

Kilder: Wikipedia, www.gustavwiedselskabet.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I Ædedolkenes Klub er mad tilberedt fra bunden i højsædet ledsaget af udsøgte drikke. Det er Michael Braunstein til venstre med ølglas.
FET_Ædedolkenesklub_Foto 2
På en ”studierejse” til Budapest i 2014 lavede medlemmerne af Ædedolkenes Klub ungarsk middag under guidning af en lokal (kvindelig) kok.