redaktionens gaveliste

ki

Grafikerens Julegaveønsker

Kim Sivert Jensen

3842_floedebolle_4_brun_im copy

365 boller med fløde

Har længe været helt forgabt i flødeboller. Jeg spiser alt lige fra hverdagsflødebollen fra enten Sambo eller Aldi’s til mellemklassen fra Spangsberg. Summerbird må jeg dog tilstå laver de bedste jeg har smagt, herefter skarpt forfulgt af Social Food i Charlottenlund. Summerbirds er altid utrolig friske og så har de haft held – i min mund – med alle deres nye afskygninger af den klassiske flødebolle.

Pris 18 kr. x 365 = 6.570 kr. ww.summerbird.dk

 

creatbike

Ung med de unge

Jeg mangler for alvor en almindelig cykel. Jeg har altid været vild med fixie bikes og her har Cykelbanditten i en del år været ekstrem leveringsdygtige. Create-fixien er en god blanding af gode komponenter og fedt design til priser, der ikke giver syre i benene. Rammerne findes i et hav af forskellige lakeringer, så der er virkelig mulighed for skille sig ud, hvis det er det man lyster. Samtidig bliver cyklen leveret med højprofil hjul, der giver et råt og aggresivt look. Pris. 3.200,-
Se mere på www.cykelpartner.dk

 

book copy

contador copy

Bjarne under træet

Er tosset med cykling, hvorfor jeg rigtig godt kunne tænke mig “Sugar, Water, Recovery”, der er en limited edition fotobog om Bjarne Riis og Team Saxo-Tinkoff. Bjarne og Co. Fredrik Clement har gennem hele sæsonen 2013 fulgt Team Saxo-Tinkoff, og “Sugar, Water, Recovery” giver et smukt og intenst indblik i tilværelsen for rytterne på holdet set indefra og ud. Over 256 sider skildrer Fredrik Clement, med sin fotodokumentariske og personlige stil, det arbejde, som foregår på holdet. Et arbejde offentligheden normalt ikke ser. Fra januar træningslejre på Korsika til de berømte forårsklassikere over Giro D’Italia, Tour de France og Vuelta à Espana. Pris 499,-

www.soigneur.dk

Logospil copy

Når livet er logo

Vores liv er fuld af ting! Fra chokolade til morgenmadsprodukter, fra fodbold til blomster – og alle har et logo. Logo-spillet handler netop om alle disse logoer produkterne bag. Det trækker på den hviden, vi har opbygget over et helt liv og tilføjer et par overraskende facts og overraskelser, så hele familien bliver underholdt. Pris 230 kr.

www.toysrus.dk

retul copy

 

Fit, fit, fit

Den gode cykel fortjener et ordenligt bikefit, så du sidder korrekt på din cykel. Cycling Culture i Lyngby er leveringsdygtige i tilpasning af cyklens til kroppens anatomi. Butikken har erfaringen og arbejder med alle niveauer af cyklister – fra amatøren til fuldtidsproff’en. Cycling Culture er Danmarks førende Retül-testcenter – og Retül er nok det bedste værktøj til brug for bikefitting af atleter i både cykling og triathlon. Med Retül måles du på cyklen og under bevægelse – i 3D Motion Capture.

En oplevelse i 3D, der meget gerne må pakkes ind til mig …

www.cycling-culture.dk

…………………………………………………………………………………………………………

lou

Projektlederens Julegaveønsker

Louise Thastum

VC-01-GRY copy

Dit og dat

Klassisk lille vase i porcelæn fra Ditte Fischer, kan stå alene eller sammen med andre vaser. Fås i søde farver og forskellige størrelser og ville passe perfekt i privaten. En lille fin ting, der sagtens kan finde plads under vores juletræ den 24. december.

Priser fra 225 kr.

www.hobsonschoice.dk

2.5

Jeg stoler på dig skat!

Det kan godt være, at en stol er et underligt gaveønske, men jeg har virkelig set på denne stol fra &tradition i lang tid – og jeg er stadig ikke blevet træt af den. Den kan placeres enten i vores entre eller i stuen, hvor man altid kan bruge en ekstra siddeplads. Tror ikke den kan være under træet, men der må gerne gøres et forsøg!

Pris 2.795 kr.

www.andtradition.dk

Job_583

Rævemor

DAY har designet denne lækre rævepels i samarbejde med Kopenhagen Fur. Den oser langt væk af luksus, så hvorfor ikke glemme pengepungen for en stund og drømme om ræven her. Pris 15.000 kr.

Set hos Day i Lyngby Storcenter

2.2

Økologisk forbrydelse

Skøn og dejlig sweater designet af det danske firma Serendipity organics i 100% certificeret økologisk garn. Der er stadig lidt Sarah Lund gemt i mig og jeg ville nyde at have denne bløde og varme strik på, når naturen kalder og skoven skal besøges i dagene

mellem jul og nytår. Pris 1.199 kr.

www.hobsonschoice.dk

2.3

Fang øjeblikket

Kan virkelig godt bruge et nyt og bedre kamera! På den måde håber jeg de fantastiske øjeblikke, man har med venner og familie bliver i en kvalitet, så tingene passer sammen. Dette Nikon D7100 skulle gøre det muligt at fange store som små i familien … uanset, hvor hurtigt de ellers bevæger sig. Wroooom!. Pris 9.995 kr.

www.nikon.dk

…………………………………………………………………………………………………………

denner

Redaktørens Julegaveønsker

Dennis Kjærulf

 

2M-Red_PnP copy

 

Grib nålen!

”Play That Funky Music”, sjusser og adskillige mænger rødvin kan som et par uskyldige børneklør gøre livet af med de gode (læs: nørdede) pick-up’er på hjemmets pladespiller. Vi er et par stykker, der sværger til vinyl, og sådan er det bare! Fremover vil jeg fikse uheld med en nål fra danske Ortofon. 2M serien er udviklet i samarbejde med den danske designer Møller Jensen Design, der også designede de prisvindende MC Jubilee og Kontrapunkt serier. 2M seriens diamantformede hus leverer en perfekt kombination af smuk elegance og ydelse, og bygger på Ortofon’s filosofi om, at pladens rille skal spores så nøjagtigt som muligt uden at farve lyden. Pris for nålen 795 kr.

www.ortofon.dk

 

Nikon-DF-Top_Classic-Silve copy

Når Df er godt!

Det nye fuldformat kamera Nikon Df ligner noget fra min barndom, men kombinerer på bedste vis klassisk design og betjening med moderne digitalteknik. Retrobølgen knipser videre i fotobranchen, hvor bl.a. Leica og Fujifilm har formået at skabe et par ”instant” nyklassikere de sidste par sæsoner. Det nye Df fra Nikon er bare lækkert og burde selvfølgelig pakkes ind med gavebånd, stjerner og julehjerter. Det vil være den optimale dessert efter juletræssnak, flæsk og billig portvin. Husk fra mig-til-dig kortet! Pris 25 klik!

www.nikon.com

 

NickCave_LiveFromKCRW_Pack copy copy

Hulemanden i live

Nick Cave & The Bad Seeds har netop udgivet deres nye livealbum, “Live from KCRW”. Det passer som fod i hose til den sparsomme plads, man efterhånden bliver tilbudt under det grønne træ. Men mon ikke der findes en flink nisse, der vil kile et stk. vinyl fra The Bad Seeds ned mellem BR og Toys”R”Us papirbunken. Albummet er det fjerde officielle livealbum i bandets historie og viser et forholdsvis nedbarberet line-up, der fremfører klassisk Nick Cave & The Bad Seeds-materiale. Indspilningerne til livepladen fandt sted i år ved en live-session i Apogee Studio i Los Angeles.

Pris 189 kr.

www.nickcave.com

image002 copy copy

Byggeklodser

”Den Klodsede Bjørn Vodka” er ny en dansk, håndlavet mikro-batch vodka. Folkene bag bjørnen laver vodka, fordi de elsker den ærligste, reneste sprit af dem alle og netop derfor har de valgt hverken at lagre, krydre eller filtrere produktet unødvendigt. Vodkaen er lavet på en blanding af byg- og hvedemalt fra danske marker, hvilket skaber den karakteristiske smag. Destillatet er dansk høst på russisk manér – perfekt til syltede agurker, krebs eller julens kulinariske sammenkomster. Na Zdorovie! Pris 250 kr.

www.denklodsedebjorn.dk