RUM i RUMMET

Hvad enten du har en lille lejlighed eller et hus med mange kvadratmeter, kan det give ro og atmosfære at afgrænse dine rum. Ønsker du at skabe illusionen om flere enheder i samme værelse, er en rumdeler et dekorativt og foranderligt alternativ til den klassiske skillevæg.

 

FET_Rumdeler_billede-5

 

Rumdeler med mange funktioner

Prøv også at lade en reol, sofa, grønne planter eller kurve virke som rumdeler i din bolig. Placeret det rette sted kan de skabe følelsen af små afgrænsede ”oaser” i samme lokale. Møblerne er ofte lette at rykke rundt på og et super alternativ til den permanente skillevæg. Hvis du bor småt, kan en fritstående garderobe, som denne i bambus, både bruges til at afgrænse rummets funktioner og fungere som praktisk opbevaring til tæpper, fine jakker med mere.

www.tinekhome.com

 

FET_Rumdeler_image8

FET_Rumdeler_image1

 

Cool New Yorker-stemning
Glasvægge lader det naturlige lys strømme ind og giver en fin lethed til rummet. Glasvæggene kan bruges som smukke rumdelere eller franske døre i den private bolig, men fungerer også godt i et kontorlandskab. Den unikke fremtoning skabes af det rustikke og rå jern, der bringer ægte New Yorker-stemning ind i rummet.
Glasvæggene kan laves med skydedøre, enkeltdøre og dobbeltdøre.

Facebook:
MG Metalvarefabrik

 

FET_Rumdeler_image4

Her har en lejlighed fået både éntre og stue i samme rum. Nedenunder væggen en praktisk og flot hylde beklædt med træ til sko og småting.

 

FET_Rumdeler_billede-1

 

Byd naturen indenfor

Denne rumdeler passer flot ind i trenden med naturmaterialer i boligen. Det flettede møbel i lyst rattan består af tre buede fløje forbundet af smukke messinghængsler, og står på høje slanke ben. Da produktet er lavet i hånden og af naturmaterialer, kan der være variationer i farver, finish og størrelser – men det er kun med til at fremhæve det unikke look. En rigtig hyggelig og charmerende rumdeler, der gør sig flot i både små og store værelser.

 www.nordal.dk

 

FET_Rumdeler_billede-4

 

Kunst, der skaber rum

Besøger du MoMA i New York, finder du denne specielle skærmvæg som del af den faste udstilling. Ud over sine gode akustiske egenskaber og overraskende robusthed må den betragtes som en helt unikt stykke design. Den er markant i sin måde at opdele rummet på, men samtidigt enkel og let i kraft af sin smukke organiske udformning.

www.grapedesign.dk

 

FET_Rumdeler_billede-2

 

Oldschool afskærmning i moderne look

Unfold er et smukt møbel, der kan ændre atmosfæren i din bolig og fungere som et flot dekorativt element. Rumdeleren giver kant og charme til enhver indretning og er en enkel måde at skabe følelsen af et ekstra rum i dit hjem. Rumdeleren har bølgende fræsninger og en skinnende overfladebehandling, hvilket giver et elegant, omend opsigtsvækkende udtryk.

www.fermliving.dk