Rittersport til stuevæggen

Kubereoler har mange fordele som alternativ til hele reoler. De giver pause og ro for øjet og kan bruges som base for placering af et smukt stilleben. Placering af kuberne, som fås i flere størrelser, farver og træsorter, vælger man selv for at opnå et personligt udtryk.

 

FET_Montana_Orgatec_2018_04-copy

Modulerne fra Montana er skabt af Peter Lassen. De fås i mange farver i flere møbelhuse og netbutikker.

 

Kubereolen er en kvadratisk klassiker, som fås i flere mærker og varianter. Da arkitekt Mogens Koch tegnede de første skitser til en kubereol for 90 år siden, skabte han en form, flere siden har efterfulgt, gentaget og udviklet. Kubereolen er populær i danske hjem, fordi den er enkel i sit udtryk, kan kombineres og bruges alene eller flere sammen efter lyst og behov – uden at være så stor, massiv og dominerende som en gulvplaceret reolvæg.

Indretningsarkitekt og designer Marie Fogt Falkenberg, Rungsted, synes at kubereolen kan være en god idé, da den giver noget ro for øjet i for eksempel en stue. Hvis der er mange former og visuelle greb i rummet i øvrigt, kan kuberne være en god pause fra de øvrige indtryk. Samtidig tilbyder kuberne med deres skjulte ophæng en moderne ramme for keramik og andre spændende genstande i reolen. Reolerne fungerer som en gammeldags sættekasse og er født til mange bøger og til at mikse. Kuberne har desuden et roligt formsprog og er praktiske at arbejde og bygge videre på, synes indretningsarkitekten. Og så kan de forsynes med skuffer og låger. Et tip er at udskifte standardgreb der følger med til et mere personligt efter egen smag og sammenhæng med den øvrige indretning. 

Tænk på fremtiden

Marie Fogt Falkenberg opfordrer til at tænke fremtidssikret på sine kvadratiske og praktiske kubereoler, som hun kalder ”Rittersport til stuen”. Vær opmærksom på at kuberne findes i forskellige dybder. Behovet ændrer sig gennem tiden og et møbel, der hang i stuen engang, kan pludselig bruges anderledes på kontoret eller børneværelset – eller omvendt. Med et sæt nymonterede låger og med fokus på dybden fra starten, kan kuberne endda gemme grimme ringbind og få nyt liv i et andet rum. Så kig fremad i dine behov inden du investerer, lyder rådet. 

 

FET_tfu_billede8-770x645-copy

Den hvide reol er en af mange kuber på markedet, som kan bruges alene eller sammen til én stor reol.

 

Genial idé

Bogkasse-systemet blev udtænkt at arkitekt Mogens Koch i 1928. Siden har mange producenter taget ideen om et modulbaseret reolsystem op. Kochs fint forarbejdede reoler blev til i de nu nedlagte Rud. Rasmussen Snedkerier på Nørrebrogade. I dag er Carl Hansen & Søn på Fyn producent. Atbo reolen kom på markedet i 1967 i primært massive træsorter. Montana blev skabt af Peter Lassen i 1980’erne og har været i produktion siden i mange og skiftende
farver. Andre producenter som Trævarefabrikernes Udsalg, IDEmøbler og Ikea har også egne kubereoler. 

 

FET_mk98400-eg-olie-side-copy

Mogens Koch-kube designet 1928 af eksemplevis hvidolieret eg produceres
i dag af Carl Hansen & Søn.

 

FET_ATBO-Bookcase-storage-Solid-Walnut-and-AE-Skovgaard-Daybed-2018

FET_ATBO-Bookcase-storage-Solid-Mahogny-and-AE-Skovgaard-Cloud-Dinnertable-Korona-chair-2018

FET_ATBO-Bookcase-storage-Solid-Bamboo-half-and-quarter-size-and-AE-Skovgaard-cloud-table-kora-chaire-2018