klikher

GEARET & GREJET – Mandesager er udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund. Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk

 

FET_Mandesager_Audemars-Piguet-X-Michael-Schumacher-Royal-Oak-Laptimer

 

EN COBRA TIL ARMEN
BAUME & MERCIER CAPELAND SHELBY COBRA

Det er svært at se på afstand, men jo tættere du kommer på det her ur, jo tydeligere bliver det, at det er virkelig gennemført lavet. Den schweiziske urmager Baume & Mercier har nemlig indgået et samarbejde med den amerikanske bilfabrikant Shelby, og derfor har de liret deres Capeland-model med alt det lir, der skal til for at forvandle det til en Shelby Cobra til armen. Og det er lykkedes meget godt med detaljer som en cobra-viser og en bagside med en autograf fra selveste Carroll Shelby. Altså en reproduktion, for manden døde jo desværre i 2012.

www.baume-et-mercier.de

 

FET_Mandesager_Phase-One-XF-Camera-System copy

 

FOTOUDSTYR FRA ØVERSTE HYLDE
PHASE ONE XF CAMERA SYSTEM

En dygtig fotograf kan få noget godt ud af selv det ringeste kamera, men han kan til gengæld også trylle, hvis udstyret er i orden. Og det nye Phase One XF Camera System er fotoudstyr fra øverste hylde. Her får du helt op til 80 megapixel, en egenudviklet autofokus kaldet Honeybee og et stilrent design med to indbyggede touchskærme. Det er sådan noget, der får skyderen i din smartphone til at ligne et engangskamera fra 1990’erne.

www.phaseone.com

 

FET_Mandesager_Roccbox_1

 

TRANSPORTABELT 
PIZZERIA ROCCBOX

Sådan laver du en 12 tommer pizza på 90 sekunder. Altså ikke helt fra bunden, for hvis du både kan mikse dej, ælte den, tilføre toppings og hive den ud ad ovnen på tid, er du noget af en pizza-troldmand. Det er i stedet bagetiden, der tager 90 sekunder. Det er stadig en hurtig omgang, og Roccbox klarer det ved at være en transportabel stenovn, der kører på enten brænde eller gas, så du kan rykke den med på en tur ud i det gode vejr eller bare have den stående klar hjemme på terrassen til at fyre op for en god pizza.

 

FET_Mandesager_Steinway-Lyngdorf-S-Series

 

HØJTRÅBENDE HIFI
STEINWAY LYNGDORF S-SERIES

Du skal ikke lade dig narre af det forholdsvist klejne format på det her stereoanlæg. Der er smæk på. Steinway Lyngdorf S-Series befinder sig helt oppe i high-end-klassen med 4 x 200 Watt fra de digitale forstærkere til at fodre højtalerne, mens der desuden er et sæt boundary-woofere til at give de dybe toner en ordentlig mavepuster. Du kan desuden smække højtalerne helt op til væggen, hvis du ikke vil have dem stående midt ude i rummet, for RoomPerfect-elektronikken sørger med rumkorrektion for at få alle resonanser og ulineariteter til at spille. Det brøler som et monster uden at ligne et monster.

www.hifiklubben.dk

 

FET_Mandesager_Cubic-Orbit-20-Jellyfish-Aquarium

 

GOPLER TIL STUEN
CUBIC ORBIT 20 JELLYFISH AQUARIUM

Det er svært at slå det rolige udsyn til fredelige fisk, der svømmer rundt i et akvarie, men hvis du mere er til gopler, er det her en blæret bolig til de bløde dyr. De skal jo ogå have det godt. Cubic Orbit 20 Jellyfish Aquarium er både udstyret med mekanisk og biologisk rensning, og det rummer 23 liter vand, hvilket skulle være nok til op til 10 små gopler, mens den runde beholder desuden er liret med LED-lys, som du kan styr i alle regnbuens farver ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening. Så er der svømmende lysshow.

www.cubicaquarium.com

 

FET_Mandesager_Power8-Workshop

 

ET KOMPLET VÆRKSTED TIL FARTEN
POWER8 WORKSHOP

Det rigtige værktøj fylder en del, og multiværktøj er som regel små bits og knive, som du i virkeligheden får svært ved at bruge, hvis du vil bygge en carport. Men Power8 Workshop kombinerer snedigheden fra multiværktøj med funktionaliteten fra de rigtige sager. Her får du nemlig 8 værktøjer pakket ind i en værktøjskasse med plads til det hele, så du kan skrue, skære, save og bore i en rasende fart, og der er endda et indbygget batteri til at holde dit værktøj forsynet med strøm, hvis du er kommet så langt væk fra civilisationen, at det er svært at finde en stikkontakt. Det er ret smart smækket sammen.

www.power8workshop.com

 

FET_Mandesager_Golfboard

 

SURFBRÆT TIL GOLFBANEN
GOLFBOARD

En stor del af golf er selvfølgelig gåturen. Men hvis du er træt af at vade de mange kilometer, og alligevel ikke vil gå all in med en golfbil, er GolfBoard en ret genial løsning til at komme sjovere rundt på banen. Det er nemlig i princippet et surfbræt til golfbanen. Du styrer det elektriske bræt ved at læne dig frem for at få fremdrift, mens du drejer ved at læne dig til en af siderne, og der er selvfølgelig plads til din bag med alt det nødvendige og tunge udstyr. Det er ikke sikkert, du bliver bedre med køllerne af at cruise rundt på et GolfBoard, men runden bliver sikkert sjovere.

www.golfboard.com

 

FET_Mandesager_Han-Solo-Fridge_1

 

DET KØLIGSTE KØLESKAB
HAN SOLO FRIDGE

Hvis du er fan af Star Wars, er det vel svært at finde en bedre køler til dine drikkevarer end et køleskab, der forestiller Han Solo in carbonite. Og det gør det her. Han Solo Fridge er endnu et nørdet påfund fra gutterne hos ThinkGeek, og køleskabet måler 55 x 30 x 30 centimeter med plads til 18 dåser eller hvad du nu vil have kølet, mens der desuden er LED-lys til at give den sidste finish af Star Wars. Det er sgu et ret nørdet køleskab, men hvis du ser bort fra alt det prangende på ydersiden, har du stadig et praktisk skab til kølingen, og når alt kommer til alt, er det vel det vigtigste.

www.thinkgeek.com

 

FET_Mandesager_Bug-a-salt-camo

 

SKYD FLUERNE
BUG-A-SALT 2.0 CAMOFLY

Så er der krig, og fjenden er hæren af irriterende fluer, der myldrer frem og pisser på din sukkermad. Derfor er det på tide at finde de tunge våben frem, og Bug-a-salt 2.0 Camofly giver fluerne et skud salt, så du ikke engang behøver rejse dig fra sofaen for at vinde krigen. Jeps, det er en liret fluesmækker.

www.bugasalt.com

 

FET_Mandesager_admiral x force 145

 

DET FLYDENDE SLOT
ADMIRAL X FORCE 145

Det her er en sindssyg sejler. Admiral X Force 145 fra monegaskiske

Dobroserdov Design skruer helt op for lækkerierne på de 145 meter fra snude til hale, så du for eksempel får en indbygget strand i to etager med en kæmpe pool og panoramavinduer, mens der selvfølgelig er et træningscenter, to helipads, to biografer og en garage med plads til alle dine superbiler. Det er næsten for meget – men også kun næsten.

www.admiralyachts.it