Det moderne fiskerhus
En landgang på mere end 100 år. Det lille fiskerhus i Agtrupvig nær Kolding har siden de første spadestik i 1878 været udsat for lidt af en ombygning.
Huset ved vandkanten har haft besøg af arkitektoniske visioner og afrikanske drømmesyn. Lys, luft og 28 tons sandsten er opskriften på den moderne oase, hvor ægteparret Lisette og Jørgen Fredelund har deres daglige gang.
I Agtrupvig nær Kolding lige ned til vandkanten, ligger det hus som ægteparret Lisette og Jørgen Fredelund købte i 1989, da de begge kun var 22 år gamle. Huset som parret købte dengang var et lille fiskerhus fra 1878 på blot 85 kvadratmeter.
Dengang havde huset mange små og mørke rum med små sprossede vinduer der ikke tillod meget sol at trænge ind.
Sådan ser huset ved vandkanten ikke ud mere. Nu er huset totalt renoveret fra fundament til kvist, og byder nu på 250 lyse og luftige kvadratmeter, med en åben forbindelse imellem stue og første salen, kun brudt af en gangbro, der forbinder den nordlige del af huset med den sydlige.
Forvandlingen fra lille gult fiskerhus fra 1878 til en opdateret version har også været mange år undervejs. Processen startede allerede i 1989, da Lisette og Jørgen flyttede ind. De ville udnytte husets overetage og begyndte derfor ombygningen på egen hånd og udvidede fra 85 kvm. til 140 kvm.
I 1992 rejste parret til Borneo i et år, og lod ved denne lejlighed en veninde og hendes kæreste bo i huset imens. Da parret igen var på dansk jord, og tilbage i huset, begyndte overvejelserne at melde sig om huset skulle sættes til salg.
Lisette fortæller, at huset simpelthen var for trist, mørkt og at hun og
Jørgen savnede lys og luft.
Men de kunne ikke give slip på fiskerhuset, så i stedet for at sælge, satte de nogle år senere arkitekten Jesper Therkildsen fra Vejle på sagen, så han kunne give et bud på hvordan huset kunne bygges om og ud, så de kunne få den lys og luft de havde savnet.
’’Da arkitekten kom med sine bud på hvordan huset kunne se ud, var nogle af dem for moderne, drømmen var at huset skulle have stråtag og sprossede vinduer, sådan som det oprindeligt havde haft, så vi kunne bevare det bondehusagtige udvendigt, og få et moderne hus indvendigt’’ fortæller Lisette.
Så sådan blev det. Men for at huset alligevel skulle have et moderne og stilrent twist, tilføjede Jesper Therkildsen en kube af sortmalet lærketræ på 1. sal på den ene side af huset og i stueetagen mod syd, de områder som rummer husets to badeværelser. Den sorte kube går igen i den 60 kvm. store garages arkitektur.
Da den indvendige del af huset skulle tegnes og indrettes, havde arkitekten foreslået at der blev monteret betonfliser i det meste af huset, da han vidste at Lisette efterstræbte at have en indretning der var både maskulin og havde stramme rene linjer. Lisette fortæller at hun altid har haft en svaghed for natursten, så hun ønskede at gulvene skulle være autentiske og rustikke uden at gå på kompromis med det maskuline udtryk.
Fra 2001 til 2004 bliver planerne sat på standby, da familien igen blev udstationeret, denne gang i Kenya. I forbindelse med at organisationen, som Lisette dengang arbejdede for, skulle ombygge deres domicil i Nairobi, stødte hun for første gang på Mazeras natursten, som hun med det samme forelskede sig i.
Stenen havde præcis de karakteristika som Lisette havde eftersøgt; de kunne tåle det danske klima og kunne anvendes både inde og ude. Så som souvenir gav Lisette og Jørgen sig selv 28 tons afrikanske sandsten som blev lagt i store dele af huset, og på terrassen omkring.
I det hele taget bærer huset præg af kærligheden til Afrika, som familien opbyggede imens udstationeringen stod på.
Men også en kærlighed til design i den rå og reneste format fra flere forskellige steder i verden.
På den store terrasse er der nedgravet et lille spejlbassin med guldfisk.
Flyglet er et arvestykke fra Jørgens barndomshjem og betontrappen er special-designet til byggeriet og fremstillet på Randal cementvarefabrik i Fredericia.
De cylinderformede håndvaske er fra Alape i Tyskland.