Interieur, idyl & inspiration

Boliindretning_Malling 24

Indretningsarkitekt Lilian Malling har i denne måned haft Malling Interieur i et år. Liebhaverboligen fejrede årsdagen med et besøg i butikken i Lille Strandstræde i hjertet af København. Her fik vi et ganske fint indblik i Mallings univers af spændende indretningsprojekter, boliginspiration og møbler samt en masse gaveidéer til den kommende højtid.

Inspiration til boligen

Malling Interieur er oplagt, hvis du søger efter ny inspiration til boligen. Den hyggelige butik i Lille Strandstræde er et righoldigt univers af interiør, antikviteter, fotokunst og moderne design. Et inspirerende miljø med kuriositeter fra ind- og udland, skønne antikviteter indkøbt i Italien og Frankrig samt nye spændende produkter fra danske designere – blandt andet Design by Us, Daisy, Fjeldborg Design, Ingo Maurer– og Fritz Hansen belysning. Tilsammen – nyt og gammelt, moderne og klassisk – skaber det en fantastisk stemning og tilsat Lilian Mallings sans for indretning emmer butikken af atmosfære og gode idéer til indretning af hjemmet.

Den personlige indretning

I forbindelse med butikken i København udarbejder Lilian Malling desuden en lang række løsninger til private kunder.

Med mange års erfaring som indretning-arkitekt har Lilian Malling opbygget en stor kundekreds, der ønsker skræddersyede løsninger eller personlig indretning af boligen. Hendes erfaring og kompetence inden for interiør, kunst og design skaber en synlig forskel i de enkelte indretningsopgaver. Atmosfære og kvalitet er nøgleord i den sammenhæng: ”Kvaliteten er vigtig. Der skal være en åbenhjertig ærlighed i udtrykket, når indretningsprojektet er færdiggjort. Det er mit afsæt, uanset hvilken indretningsopgave, hver eneste gang jeg starter på nye projekter og opgaver. Det kan være køkkenet, badeværelset, hele boligen eller opbygningen af reolvægge, garderobeløsninger m.m.”, fortæller Lilian Malling til Liebhaverboligen.

Boligindretning_Malling 51

Besøg Malling Interieur  her:
Lille Strandstræde 24,
1254 København K.
Tlf. 33 15 15 18 / Mobil: 40 94 70 15
www.lilianmalling.com

-Eller på Facebook: www.facebook.com/MallingInterieur