VI REJSER IGEN

Indtil sidst i oktober måned har verdenskortet for danskere, som gerne vil rejse til udlandet, været opdelt i farver. Nu er farverne hvad angår smitte væk fra verdenskortet, og Udenrigsministeriets rejsevejledninger fortæller ikke mere om smittebilledet med covid 19, men kun om almindelige rejse-risici. Der er altså fortsat farver i rejsevejledningerne for alle lande, men nu fortæller farverne kun om risiko for terror, almindelig sikkerhed osv, ligesom de gjorde før coronaepidemien ramte verden Færdigvaccinerede danskere eller tidligere smittede kan uden problemer rejse til mange lande, men nu er det altså ekstra vigtigt, man tjekker indrejserestriktioner og krav på de enkelte landes ambassaders hjemmesider, før end man begiver sig ud i verden.

Flere oplysninger kan fås på www.um.dk

 

 

Antwerpen i Belgien er et møde med en by, hvis omdrejningspunkt er diamanter. Men byen er også et møde med flere etniske samfund, som lever side om side, uden at have ændret deres kultur synderligt.
Et af dem er byens jødiske samfund, som lever afsondret – og alligevel midt i byen. En gå-tur i kvarteret er en interessant oplevelse

 

De færdes på gaden i lange sorte frakker, formummede i skæg og store hatte og undgår altid dit blik, hvis du som kvinde forsøger at kigge direkte på dem. Kvinderne bærer ofte paryk eller tørklæde, er altid ledsaget af et hav af barnevogne og små børn, og de henvender sig aldrig til dig, hvis du er fremmed. Altid følges og snakker de kun til og med hinanden – og det i et lille netværk af ganske få gader i en af Belgiens mest moderne storbyer.

Antwerpen er en af Europas største havnebyer og et godt bud på en weekendferie året rundt. For her kan man  både opleve verdens største center for diamanthandel, købe noget af det nyeste og smarteste modetøj og sidst men ikke mindst – få et indblik i et multikulturelt univers af de mere sjældne.

Lige udenfor og omkring byens smukke hovedbanegård, (som i øvrigt ligner Central Station i New York til forveksling) venter nemlig en ortodoks, jødisk bydel, et selvvalgt parallelsamfund, som lever sit helt eget liv – side om side med den øvrige by.

 

Strandet efter krigen

I mere end seks århundreder har der levet ortodokse jøder i Antwerpen.

De ankom i bølger – de fleste fordrevne – fra andre dele af Centraleuropa allerede i starten af det 13. og 14. århundrede. Senere blev de uddrevet igen, bl.a. anklaget for at have bragt pesten med sig, for så atter på ny igen at blive tolereret, fordi de var vigtige for byens økonomiske udvikling. Og op mod Anden verdenskrig levede der således godt 55.000 jøder i Antwerpens ortodokse bydel, som desværre – efter krigen – blev minimeret til det halve.

Selvom Belgien som nation søgte at beskytte sine jøder og ikke efterlevede nazisternes krav om gule armbind til jøderne, blev Antwerpens jøder alligevel udslettet under krigen, og de, som vendte tilbage – kom andre steder fra i Europa. Ikke for at blive, men blot for via byens store havn – at komme videre til USA for at søge lykken dér. Og de som ikke lykkedes og som ikke fik lov at rejse, blev tilbage i Antwerpen og udgør derfor  i dag stammen i byens jødiske samfund.

 

Verdens førende diamantby

I dag tæller det jødiske samfund i Antwerpen mellem 15.000 og 20.000 mennesker.

De fleste er hassidiske jøder, som hele deres liv har levet af at handle med diamanter, og Antwerpen er også verdens diamantby nummer 1.

Hvert år passerer polerede diamanter for en værdi af mere end 16 milliarder igennem byens diamantdistrikt, der går under navnet kvadratmilen, og her  i byen ligger også fire af verdens diamantbørser . I en nærmest T-formet og i begge ender skarpt bevogtet gade  foregår hverdag ædelstens-handel for milliarder, og i gaderne rundt om banegården ligger diamant og juveler-butikkerne side om side.

For få år siden var de fleste af butikkerne ejet af Antwerpens jøder, men i de senere år er andre etniske grupper kommet til på markedet. Det er inderne og armenierne, som nu har overtaget det der før var jødernes højborg, for diamanter kan unægtelig slibes billigere i Indien, og det har givet skrap konkurrence til de jøderne, for hvem handel med diamanter ellers i århundreder har været et almindeligt erhverv. Blandt andet fordi diamanter er lette at pakke sammen, hvis man ofte må flygte…

-Men hvis man stadig vil leve, som man gjorde det for mere end 100 år siden, stadig vil holde sabbat og dermed lukket næsten hele week-enden, så er man heller ikke konkurrencedygtig i en moderne verden og får heller ikke fat i de mange turister, som kommer netop i week-enden for at købe en diamantring til konen eller kæresten, siger en mand på turistkontoret, da jeg spørger hvorfor udviklen er gået til inderne.

En lukket verden

I Antwerpens jødiske bydel bærer gaderne navne som Lange Kievistraat, Appelmannstraat og Simonstraat.

Sproget, man taler er yiddish – en blanding af tysk, hebraisk og lidt flamsk, og området har godt 20 synagoger, helt egne skoler, hvor piger og drenge undervises adskilt, jødiske plejehjem, badeanstalter med rituelle bade og naturligvis jødiske butikker og restauranter, som udelukkende sælger og serverer kosher-mad.

Her i disse få gader kan man leve et fuldt og helt jødisk liv, afsondret fra resten af byen og som barn få en opvækst uden tv, computerspil, vildt ungdomsliv og alskens andet farligt fordærv. Her bliver ægteskaber arrangeret af forældrene, og her har man hele sit sociale liv i synagogen, og rabbineren er den klogeste mand, som alle lytter til og retter sig efter.

Som turist er man heller ikke specielt velkommen i det jødiske kvarter, men dog heller ikke det modsatte, bare man undlader at fotografere. Men som samme (turist) er det interessant at slentre rundt i kvarteret her ved banegården, og søndag er en god dag. Her begynder den jødiske uge nemlig, og alle butikker er åbne

Kig ind i en jødisk boghandel, hvor tiden synes at stå stille. Køb kager hos en jødisk bager, prøv store hatte eller tørklæder i en af de små fortretninger, tag med på en rundvisning i en synagoge eller sid blot på en fortovscafé og iagttag livet, som det udspiller sig i denne specielle bydel.

Og sidst men ikke mindst – spis middag på restaurant Hoffy´s i Lange Kievistraat.

 

Mad med historie

På Hoffys restaurant kan man opleve jødisk kultur på allernærmeste hold og mæske sig i retter, som har overlevet uden indblanding fra andre madkulturer, mens man på fineste vis betjenes af Mochi Hoffmann – en af flere brødre, som i dag driver restauranten.

Som en af de jødiske familier, der selv er blevet udkonkurreret af inderne i diamantbranchen, har familien Hoffmann fundet andre veje: Turistvejen, selvom det ikke er populært i et samfund, hvor alle helst vil leve stille og i fred.

Men Hoffmann-familien har set lyset i interessen fra de fremmede, og i deres restaurant sælger man derfor konceptet ” en anderledes gastronomisk oplevelse” (Læs:jødisk, traditionel mad) og et personale, som hellere end gerne vil svare på spørgsmål og fortælle om jødisk skik og kultur.

-Hør hør, de taler yiddish!!! Er det ikke bare herligt med sådan en diskussion? Og kan I lide maden? Det er rigtig god og hjemmelavet yiddish-mad, og rabbineren kommer her flere gange om dagen for at tjekke maden.

Ansigtet på vores tjener på Hoffy´s ansigt ”revner” i et smil, som går helt op til ørerne, og kalotten på hans runde hoved nærmest roterer af begejstring. Fem mænd – unge såvel som ældre iklædt den typiske beklædning for hassidisk, ortodokse jøder – lange sorte frakker, hårkrøller ved tindingebenet og store sorte hatte eller pelshuer runde som møllehjul – sidder ved nabobordet og diskuterer på det for alle andre uforståelige sprog, altimens tjeneren serverer for de turister, der denne aften har fundet vej til restauranten.

Længere nede af samme gade sælger andre små familiedrevne butikker jødiske hatte, parykker og tørklæder til kvinder, og mest af alt føles oplevelsen i disse få gader, som en tur tilbage i en gammel film fra for 100 år siden.

 

Mode og museer

At diamanter er det, alt drejer sig om i Antwerpen, er ikke til at komme udenom.

Derfor er det også en rigtig interessant oplevelse at besøge det nye diamantmuseum, DIVA, som åbnede i 2018, eller blot shoppe rundt i de mange små juvelbutikker i diamantdistriktet. Her kan man købe alt, hvad hjertet begærer ud i de glitrende stene, og gider man ikke det, byder byen på mange andre kulturelle oplevelser også.

Besøg eksempelvis maleren Rubens hus, Det moderne museum MAS eller gå en tur i byens flotte underjordiske tunnel-verden kaldet De Ruin. Og drik en kop kaffe på Grote Markt, besøg den helt vidunderligt flotte Antwerpen Central Station, kig ind i kirken, Chatedral of our Lady, eller shop til du dropper i byens modemekka, der holder til i bl.a. Nationalestraat og gaderne omkring. Eller find et julemarked på en af byens mange pladser, hvis du er her i julemånederne. Antwerpen har meget at byde på.

Rejsefakta:

Dansk/europæisk coronapas accepteres ved indrejse fra Danmark til Belgien. Desuden skal der udfyldes en PLF-formular inden indrejse – se link til ambassaden i Bruxelles på www.um.dk

– hvor formularen findes.

Alt om Antwerpens forskellige tilbud, Rubens Hus, den underjordiske tunnel-verden og byens øvrige museer og mode-gader  kan ses på www.visitantwerpen.be

For åbningstider på diamantmuset DIVA se mere på www.divaantwerp.be

Menu, åbningstider mv. for kosher-restauranten Hoffy´s i det jødiske kvarter, kan ses  på www.hoffs.be

Liebhaverboligens journalist var ikke inviteret af nogen, men var afsted på egen hånd og for egen regning.