Lone Hertz, som i knapt 40 år har boet i Charlottenlund, har ingen planer om at trække sig tilbage som pensionist. Hun er aktiv som natlig vinterbader i Øresund, pendler til Jylland hver uge for at besøge sin søn og har et væld af solistoptrædener, når der ikke lige er corona-nedlukning. Desuden tager hun tilløb til at skrive sin selvbiografi og forbereder sig på den sommerrevy, hun er blevet headhuntet til.

Da kunstfotograf Bjørli Lundin foreslog Lone Hertz at lade sig fotografere som vinterbader til en fotoudstilling på Frederiksborg Slot, var hun straks med på ideen. En nat i november sprang hun derfor i Øresund for at lade sig forevige som vinterhavfrue, som hun selv kalder det: ”Jeg er vant til at lade mig fotografere smilende og lys, men disse motiver skulle indeholde drama”, lyder det fra Lone Hertz, som i 20 år har boet på Strandlund i Charlottenlund efter at være flyttet fra en større villa på Viggo Rothes Vej.

Da billederne ikke blev udtaget til udstillingen, blev hun og fotografen enige om, at de ikke burde gå til spilde. Derfor vises de nu i Liebhaverboligen: ”Da Axel Strøbye og jeg dannede familie, havde vi en havepool, som jeg dyppede mig i året rundt. Siden har jeg badet hver eneste og altid om aftenen eller natten. Flere advarer mig mod det og siger ”Pas nu på”. Men jeg er og har altid været grænsegænger. Desuden er jeg skæbnebevidst, så skal jeg dø i havet, må det være sådan”, siger hun, der forklarer vinterbadningen med, at det for hende er en spirituel oplevelse.

Lone Hertz på 82 år har ingen planer om at trække sig tilbage som skuespiller, selv om der kun er få roller til hendes aldersklasse. Foto: Robin Skjoldborg.

Standupper med substans

Når Lone Hertz ikke kaster sig i bølgerne fra sin lokale badebro, har hun mange andre gøremål. Som for eksempel at styrketræne da hun har en kronisk rygskade. Desuden kører hun hver uge til Jylland for at besøge sin hjerneskadede søn Tomas på 55. Før hun fra marts 2020 som så mange andre blev tvunget til at holde sig mere hjemme, kombinerede hun turene med så mange optrædener som muligt som det, hun kalder ”standupper med substans”. Det håber hun at kunne genoptage til efteråret, for hun elsker jyderne, Jylland og at stå på en scene: ”At optræde som solist med foredrag har givet mig mange glæder og erfaringer. Du skal som ene menneske skrive og fremføre teksterne selv og etablere en samhørighed med publikum i tre timer. Det er krævende, men jeg vil ikke undvære det”. At så mange skuespillere undlader at trække sig tilbage til en pensionisttilværelse, har Lone Hertz en naturlig forklaring på: ”Kunstnerisk virksomhed er ikke kun et job. Det er en del af ens liv, ens tanker, ens lidenskab. Man bliver simpelthen afhængig. Det er som narkotika, man bliver høj. Jeg vil ikke sige, at man holder sig ung ved at fortsætte med sit erhverv. Snarere vil jeg sige, at man holder sig selv ved lige og forbliver livsduelig ved at bruge sin hjerne og sit intellekt. Desuden er jeg velsignet med gode gener efter mine forældre, som var åndsfriske og levede længe”.

I dette år, hvor hun ikke har kunnet komme ud til publikum så regelmæssigt, har Lone Hertz været meget alene. Det passer hende godt, for hun er ikke voldsom social men savner alligevel den livsnæring, jobbet giver. Tiden har hun blandt andet brugt på at tage notater og gøre forberedelser til selvbiografien hun på flere opfordringer tager tilløb til at skrive. Hun er i gang med en sypopsis til det forlag, hvis navn hun endnu ikke ønsker at afsløre, for senere at kunne skrive en mastertekst om sit liv: ”Jeg graver konstant i min hukommelse og er nervøs for at glemme vigtige begivenheder og detaljer fra fortiden. Det værste, jeg kan frygte, er at blive senil”.

Billederne af Lone Hertz på natlig svømmetur i Øresund var kandidat til en fotoudstilling på Frederiksborg Slot, men blev ikke udtaget. Foto: Bjørli Lundin.

Voksendom og visdom

”Når man er 82 år og kigger tilbage, er der roller man kunne have ønsket sig. Men det er utopi at tro, at man kan nå at få de ambitioner opfyldt. Mere Ibsen, Strindberg og Shakespeare kunne jeg godt have tænkt mig. Det er min spidskompetence, men jeg skal ikke klage over det, jeg allerede har opnået”. Selv bruger Lone Hertz aldrig den lidt triste betegnelse alderdom. I stedet opererer hun med voksendom og visdom og føler, at hun selv befinder sig cirka midt i mellem de to trin: ”Mange kvinder har i mit fag er ikke længere den store interesse for producenterne, når de kommer op i årene. Vi føler os kørt ud på et sidespor. At have erfaring er ikke salgbart. Det er sandhed, som vi voksne kvinder må erkende – ingen gør noget ved. Det er stupidt, for der bliver flere og flere friske 80-årige, som har brug for at kunne spejle sig selv og deres liv gennem for eksempel teater og filmkunst. Ja det er virkelig dumt ikke at satse på erfaringerne, mener Lone Hertz og fortsætter: ”Det blev svært for mig allerede, da jeg som 40-årig valgte at blive leder og derefter skrive på en bog i et par år og holde foredrag om socialpolitiske emner vedrørende min søn, som blev vaccinationsskadet i sit første leveår. Efter de 12-13 år, der gik for mig med disse vigtige opgaver, var det svært for mig at komme tilbage til skuespillerarbejde. Derfor valgte jeg at møde publikum på egen hånd med mine egne foredrag men brugte samtidig mine evner som skuespiller ved at blande foredragene med digte, monologer og oplæsninger”.

Der er kommet flere tilbud til sommerens revyer, men Lone Hertz valgte at takke ja til at medvirke i Harmoniens Revyperler i Rødvig på Stevns. Her skal hun under ledelse af Max Hansen og med de yngre kolleger Charlotte Amalie Kehlet og Emil Birk Hartmann fremføre kendte revynumre i en ny form: ”Det glæder jeg mig stort til. Foruden det nye ser jeg med taknemmelighed tilbage på min revykarriere, lige fra min debut som 17-årig på ABC Teatret, hvor jeg optrådte som solist med Kjeld Petersen og Dirch Passer til danseforestillingen ”Vidunderlige Kælling” på Det Ny Teater i 1975. I den forestilling var alle vi medvirkende nøgne, hvilket var ret grænseoverskridende. Det er det også at spille revy som 82-årig, skal jeg hilse at sige!”

Fra barnestjerne til moden skuespiller

Lone Hertz, 82, balletbarn på Det Kongelige Teater. Uddannet skuespiller på Privatteatrenes Elevskole

Har hele barndommen boet på Frederiksberg, og har boet i Charlottenlund siden 1987, heraf de seneste 20 år på Strandlund

Debuterede på film som 12-årig i ”Hold fingrene fra mor”

Var engageret på Stig Lommers teatre: ABC og Aveny fra 1956-61 og havde i samme periode og i årene derefter store TV- og filmroller. Har været skuespiller på Det Kongeteater og er Ridder af Dannebrog

Er storesøster til skuespiller Helle Hertz

Har fire børn i alderen 42-60 år

Er kendt fra filmklassikere som ”Frøken Nitouche” fra 1963 og ”Tine” fra 1964

Medvirkende i 1980 til og i dokumentarfilmen ”Tomas – et barn du ikke kan nå” om hendes hjerneskadede søn. Skrev i 1992 bogen ”Sisyfosbreve”, som var en personlig skildring af livet med sønnen

Var i 1980-84 direktør og instruktør på Bristol Music Centers Teater på Strøget i København sammen med skuespiller Malene Schwartz

Rektor for Statens Teaterskole 1984-90

Medvirker til sommer i Harmoniens Revyperler i Kulturhuset Harmonien i Rødvig på Stevns. www.revyperler.dk

Kilde: Wikipedia og Grønnegårdsteatret

Til sommer medvirker Lone Hertz i Harmoniens Revyperler i Rødvig med to unge skuespillere og Max Hansen som kunstnerisk leder. Foto: Mathias Rasmussen.