Små 10 år efter premieren på ”Hvidsten gruppen” fortsætter historien i ”Hvidsten gruppen 2 – de efterladte”. Fokus skifter fra mændene, der blev henrettet, til kvinderne, der overlevede. En af dem er Tulle Fiil, der blev spillet af den dengang ret ukendte Marie Bach Hansen. Nu – ti år senere – fortsætter historien med Marie/Tulle som den centrale skikkelse stort set, hvor den første slap. 

– Det føles lidt mærkeligt, siger Marie Bach Hansen om ”gensynet” med Tulle Fiil. – Som at møde sig selv for 10 år siden. Der er faktisk mange, der ikke anede, jeg var med i den første film. Der var fokus på mændene, familien. Men nu havde jeg haft historien inde på livet, så jeg følte, at rollen som Tulle Fiil, den skulle jeg føre videre.  

– Det sjove er, at da jeg første gang hørte om projektet, så troede jeg, den skulle foregå mange år efter den første film – og ikke bogstavelig talt dagen efter. 

– Jeg går til rollen med samme ærefrygt som sidste gang. Jeg er vant til at gestalte personer, som jeg finder på, men det er noget helt andet end at gestalte en virkelig person. Selvfølgelig har jeg nu en erfaring, som jeg ikke havde dengang. I denne film er det Tulle, der får spotlightet. Der er rum til at gå i dybden med mennesket, mens vi følger en hård periode i hendes liv. 

MR: Nu er det kvindernes tur 

Der er flere grunde til at fortælle denne historie nu for, hvor historien har hyldet mændene, der døde for deres sag, så fik kvinderne mindre opmærksomhed. Ligesom talen var meget mere om dem, der ”døde for Danmark”, end om de mange, der overlevede – med dybe traumer. 

– Det siges, at traumer kan nedarves i en familie i tre led, før de bliver udvandet, siger Marie Bach Hansen.  

– Jeg er bare en ydmyg gæst. Jeg var der ikke og kan kun fortolke, hvad der skete. I filmen er der et par scener ovre på Hvidsten Kro. Gulle – altså Tulles datter – og hendes søn, Søren, var der. Så skulle vi optage en scene, hvor jeg ikke helt kunne føle min karakter, men så kiggede jeg over på Søren. Jeg kunne se Tulles ansigtstræk i hans. Så var hun der for mig. Det giver en ekstra dimension, en ekstra vigtighed 

– Der var mange – mænd såvel som kvinder – som i mange år ikke snakkede om deres oplevelser. Jeg synes, vi skylder at fortælle den historie. I det hele taget er der mange kvinder, hvis historie ikke er blevet fortalt. Det er kvinder, som vi står på skuldrene af i dag, men som ikke er fremtrædende i historiebøgerne. Det glæder mig, at vi i disse tider åbner øjnene for, at de historier har en berettigelse. 

MR: Fiktion, men autentisk 

Marie understreger, at ”Hvidsten gruppen 2 – de efterladte” er en fiktionaliseret gengivelse af begivenhederne i krigens sidste år, men at alt, der fortælles, er rigtigt. Noget er sket for andre, nogle historier er lagt sammen i den samme figur. Alt sammen baseret på dagbøger, journaler og vidneudsagn.  

– Det gælder også det digt, som Tulle skriver til sin datter, mens hun sidder i isolation uden kontakt til familien hjemme i Danmark. Hun skrev det for at holde sin lille Gulle i live i sit sind.  

Isolationsfængslingen var en del af nazisternes Nacht und Nebel-program, hvor de pårørende mistede kontakten til fangerne og intet fik at vide om deres helbred eller opholdssted. Her ser Marie en klar parallel til vores egen tid: 

– Jeg har tit tænkt, at vi skal være taknemmelig over det, vi har. Der er steder i verden, hvor det, som for os ligger 80 år tilbage i tiden, foregår lige nu. Fængslinger, tortur, mord på journalister, undertrykkelse af ytringsfriheden. 

– Hvis jeg skal prøve at uddrage et større budskab, så må det være at prøve at forstå ”de andre”, lede efter medfølelse, skabe broer i stedet for kløfter. Hvis man har ressourcerne, selvfølgelig. Det gælder både verdenssituationen og i parforholdet. At forstå den anden frem for at indlede en skyttegravskrig blå mod rød, kvinde mod mand, religion mod religion, rig mod fattig. Men selvfølgelig også være opmærksom på strømninger, som kan føre mod vanvid som Hitlers.  

Hvad sidstnævnte angår, kan der i øvrigt være noget om, at traumer nedarves – også i et helt folk: 

– Jeg oplevede, at de tyske skuespillere havde det svært med deres nazi-kostumer. Det var smerteligt for de unge piger, der spillede fangevogtere. Jeg tror ikke, traumet helt har sluppet dem.  

MR: Ækle kryb 

For Marie Bach Hansen var det nu ikke kun krigsminder eller at sætte sig ind i at være kold og udsultet, der var den en stor udfordring. Det var også kryb. 

– Vi havde nogle scener med nogle ækle kryb – biller og kakerlakker og et sted, hvor jeg skulle fjerne en mide fra et stykke brød. Det er noget, jeg har det virkelig svært med. For eksempel at ligge på sengen i cellen med et tæppe over mig, og hvor der kravler en bille på tæppet – arg, jeg sprang op og løb væk så snart jeg kunne.  

– Sjovt nok skulle jeg i ”Hvide Sande” netop spille en kvinde, der ikke var bange for den slags kryb, mens Carsten (Bjørnlund) var bange for edderkopper og så videre. Det er altså helt omvendt. 

-Jeg ved, der har været mange ønsker om en ”Hvide Sande 2”, fortsætter Marie. – Men mig bekendt er der ingen planer. Endnu. Jeg ville gerne lave en sæson mere sammen med Carsten. Vi har en fin humor sammen – han er jo min ene filmbror fra ”Arvingerne”.  

– Nu har jeg lige været i Sverige på optagelser til en ny film – en parforholdsthriller af Karoline Lyngbye, men den skal vi ikke tale om endnu – med bl.a. Mikkel Boe Følsgaard, min anden filmbror. Det har været dejligt at kunne møde mine gamle ”søskende” og kolleger fra ”Arvingerne” i arbejdet igen. Nu mangler jeg bare Trine Dyrholm, så har jeg været hele raden rundt.  

MR: Det udfordrende og det fede 

Selv om Marie har gode minder fra sine 4 år – 3 sæsoner – som Signe i ”Arvingerne”, så er det også – når hun bliver spurgt til sin mest udfordrende rolle – den hun peger på: 

– At være ren/sød/god og godtroende over en periode på 3-4 år. At være den karakter, som de andre spejler sig i. At være god og sød i så laaaang tid var overraskende udfordrende. Jeg længtes nærmest efter at kaste en sko efter nogen eller smadre en vase. Men det var også fedt. 

Det fedeste i Maries øjne er ellers netop afvekslingen i skuespillerfaget: 

– Jeg har en kæmpe fantasi og indlevelsestrang – også i forhold til mennesker, jeg møder på gaden – og det får jeg afløb for, når jeg skal gestalte forskellige karakterer. Så det bedste ved at være skuespiller er at lege og være nysgerrig og mærke, når det er det rigtige, og man er i flow med de andre skuespillere. At leve mig ind i forskellige mennesker, være ”i praktik” som noget, at være i lære som menneske. Jeg har lært af Tulle ligesom jeg har lært af Signe og alle de andre karakterer. 

– Hvad tv-serierne angår, så var det der tiltrak mig ved ”Mord uden grænser” netop, at det havde jeg aldrig prøvet før. Så tænkte jeg ”fedt”. Jeg skulle spille sammen med et hold at internationale skuespillere. Jeg skulle i praktik hos politiet, og jeg trænede fysisk. I ”Hvide Sande” var det noget andet, der tiltrak mig. Den var lidt lysere med mere humor af den tørre slags. Jeg går meget op i at grine. Og det gjorde vi meget på optagelserne. Og så hyggede jeg mig med, at der var en kærlighedshistorie i ”Hvide Sande”. 

MR: Slip kontrollen 

Om det nu er en komisk rolle på scenen, en hårdtslående krimi på tv, eller en dramatisk præstation som i ”Hvidsten gruppen 2 – de efterladte”, så stiller Marie sig i alle tilfælde til rådighed for en rolle – og for en instruktørs vision: 

– Det vigtige er at lægge sig ind i en instruktørs vision, at turde give slip. Det er skrøbeligt, et kontroltab. Det er federe end at bekymre mig om, om det er godt eller dårligt. Jeg tror også det kontroltab er godt for mig som menneske. Så kan jeg være i nuet og nyde livet, være taknemmelig og ikke bekymre mig.  

– Det er et kort liv på jorden. Det er sagt af andre 1000 gange før, men slip kontrollen med fortid og nutid. Det er bedre at se andre, for vi har ikke kontrol. Og det kræver mod at gøre. 

Rundt om Marie Bach Hansen 

Post-corona: Hvad er den vigtigste lære for dig? 

Helt er vi jo ikke sluppet endnu. Der er mange i min omgangskreds, der er blevet smittet lige nu. Men det står tydeligt for mig, hvor vigtig kulturen er for samfundet. Der har manglet live oplevelser; fortællinger, musik, noget vi kan være fælles om. Kulturen er ikke flødeskummet på toppen, men selve motoren i samfundet. 

På det personlige plan har jeg lært kun at skulle en ting om dagen. At gå lange ture. Det har tvunget mig til at sætte farten ned, fordi vi nok har for meget fart på i hverdagen (og det er godt i gang igen). Så jeg har opdaget en introvert side i mig selv – at jeg måske er en introvert fanget i en extrovert krop. 

 

Post-corona: hvilket rejsemål står øverst på din liste? 

Jeg skal med min kæreste til Tenerife. Han er musiker og har noget arbejde dernede, og jeg har fået lov at tage med. Ellers kunne jeg godt fortsætte tanken om at sætte farten ned. Måske en togtur til Schweiz. Nyde naturen. Mærke, hvor stor naturen er, og hvor små vi mennesker er. 

 

Skuespillere mødes på film og bliver bedste venner, og når filmen er slut, så spredes de for alle vinde. Så: er der nogen, der hænger ved? 

Jeg prøver at holde fast, og mange af mine næreste venner er faktisk tidligere eller nuværende kolleger. Så vidt muligt tager jeg gode mennesker med mig, som jeg møder. Men jeg synes også, der er noget smukt i de mere kortvarige venskaber, man kan have, når man deler garderobe med en god kollega i 3 måneder. Der kan man opbygge et fællesskab og en nærhed, som i øjeblikket kan blive lige så tæt, som den man har med gamle gymnasievenner. Det at være her og nu og skabe noget sammen, synes jeg, kan være næste lige så stort som de langvarige relationer.  

 

Når du ikke ligefrem skal ligne en fangelejrfange, så ser du jo strålende ud: Et godt skønheds- eller sundhedsråd som du følger? 

Jeg er elendig til at holde, hvad det nu end er, jeg beslutter mig for at gøre – træning, sund kost og så videre. Jeg beslutter mig for det, men overholder det ikke. Men lige nu har jeg fokus på at drikke tilstrækkeligt med vand. Og så er der en råd, som jeg har fra min mor, og som jeg overholder: At huske at grine hver dag. Rigtig grine! 

 

Film, tv, teater … hvor føler du dig bedst tilpas? 

Der, hvor der sker noget nyt. Jeg elsker at komme fra film til teater og fra teater til film og tv. Jeh håber, jeg får lov til at blive ved med at blande. 

 

En skuespiller, du godt kunne tænke dig at spille sammen med? 

Will Ferrell. Jeg elsker ham (også i når det er en dårlig film). Jeg synes også, han er sjov i sine fraklip. Hans improvisationer og hans ”deadpan” humor. Og Leonardo Di Caprio – det er helt imponerende, som han har forvaltet sin karriere … og så er han miljøforkæmper. 

 

I samme boldgade: hvis nu det kom til en genindspilning – hvilken film og hvilken rolle? 

”En kvinde under indflydelse” – Gena Rowlands rolle. 

 

Hvilken eller hvilke tv-serier følger du for tiden? 

”Curb Your Enthusiasm! – nu på 11. sæson. Selv om jeg normalt er mere til britisk satire, så er jeg blevet vild med Larry David & Co.Der var jeg ikke helt med fra starten, men nu holder jeg af den. Og så selvfølgelig ”Succession” 3. sæson. 

 

Hvilken musik lytter du til? 

Anna Fedorova – klaverkoncerter, gerne på YouTube, så jeg kan følge med i hendes passion. Norske Susanne Sundfør. Mens vi indspillede ”Hvidsten gruppen 2 – de efterladte”, lyttede jeg en del til Miles Davis og John Coltrane. 

 

Når man siger Hvidsten, så siger man også æggekage: Hvad er din livret? 

Min mors æbleskiver – med et æblestykke i og lavet på fløde. Jeg kan spise … 28 på en gang. De er nu også helt små. 

 

Og da det er til decembernummeret: juleaften; and, steg eller? 

Vi spiser juleand med kartofler, brunede kartofler og hjemmelavet rødkål. 

 

Hvor ser du dig selv om 5 år? 

Jeg har … medvirket i tre teaterstykker, lavet fire spillefilm (heraf de to i udlandet) og så tager jeg to måneders pause i sommerhuset, hvor jeg absolut intet skal lave. 

 

Blå Bog: 

Marie Bach Hansen er 36 år gammel og fra Borum. Straks efter uddannelse på Statens Teaterskole i 2010 blev hun del af ensemblet på Mungo Park, men har også optrådt på bl.a. Teater Republique, Betty Nansen Teatret og Det kongelige Teater. Hendes populære gennembrud kom med ”Hvidsten Gruppen” 2012 og især tv-serien ”Arvingerne” (2014-17), hvor hun spillede Signe Larsen. Senest har hun været tv-aktuel i serien ”Hvide Sande”.  

Privat er Marie kæreste med musikeren Stefan Pasborg. 

 

Hvidsten gruppen 2 – de efterladte 

Handlingen fortsætter, hvor ”Hvidsten Gruppen” sluttede, nemlig umiddelbart efter henrettelsen af de mandlige medlemmer af gruppen, herunder Tulle Fiils far, bror og mand. Mens hendes mor sidder tilbage på Hvidsten Kro, bliver Tulle og lillesøsteren overført til tysk fængsel og under Hitlers ordre Nacht und Nebel forhindres familien i at følge, hvad der sker med kvinderne. Under forfærdende forhold forsøger Tulle at holde fast i sin menneskelighed alene og sammen med andre fanger. 

 

Pullouts 

Det siges, at traumer kan nedarves i en familie i tre led, før de bliver udvandet 

Jeg er bare en ydmyg gæst. Jeg var der ikke og kan kun fortolke, hvad der skete  

Det er kvinder, som vi står på skuldrene af i dag, men som ikke er fremtrædende i historiebøgerne 

Jeg har tit tænkt, at vi skal være taknemmelig over det, vi har. Der er steder i verden, hvor det, som for os ligger 80 år tilbage i tiden, foregår lige nu 

At være god og sød i så laaaang tid var overraskende udfordrende 

Det bedste ved at være skuespiller er at lege og være nysgerrig og mærke, når det er det rigtige, og man er i flow med de andre skuespillere. At leve mig ind i forskellige mennesker, være ”i praktik” som noget, at være i lære som menneske. Jeg har lært af Tulle ligesom jeg har lært af Signe og alle de andre karakterer 

Jeg tror også det kontroltab er godt for mig som menneske. Så kan jeg være i nuet og nyde livet, være taknemmelig og ikke bekymre mig 

Kulturen er ikke flødeskummet på toppen, men selve motoren i samfundet 

Måske en togtur til Schweiz. Nyde naturen. Mærke, hvor stor naturen er, og hvor små vi mennesker er 

Men jeg synes også, der er noget smukt i de mere kortvarige venskaber, man kan have, når man deler garderobe med en god kollega i 3 måneder 

Jeg er elendig til at holde, hvad det nu end er, jeg beslutter mig for at gøre – træning, sund kost og så videre