Smukke kåber

Kåber er perfekte til lange morgener og sene aftener. Især i denne mørke tid, hvor vi har lyst til at svøbe os i bløde materialer og bruger mange timer inden døre.
Liebhaverboligen har kastet et blik på tidens lækreste kåber, hvoraf flere er så skønne, at du kan vælge også at bære dem uden for hjemmet.

 

FET_Kaaber_Billede-4

 

”Alright, Mr. DeMille, I’m ready for my close-up” 

Ekstravagante kåber kan nemt lede tankerne hen på fortidens filmdivaer, men heldigvis er luksus-kåber ikke kun forbeholdt hollywoodstjerner. Søstrene Nicole og Chantall, der også står bag flagfabrikken Kgl. Hofleverandør Langkilde & Søn, startede i 2016 virksomheden Vibeke Scott. Brandet laver fantastisk elegante kåber i materialer som silkevelour, egyptisk bomuld og sandvasket silke. Der er arbejdet meget med designet, så kåberne skaber en smuk og enkel silhuet.

Vibeke Scott priser fra 1.499 kr. til 4.499 kr.
www.vibekescott.com

 

FET_Kaaber_Billede-2

 

På vej til fest – eller på vej i seng?

Det lille ukrainske brand Sleeper laver tøj, der kan bruges både til at sove i og gå i byen med. ”Walking sleepwear” kalder de selv tøjet, som internationale modemagasiner de seneste år er gået helt amok over. Tøjet er lavet i naturlige materialer såsom hør, silke og cashmere og snittet er altid super feminint.

Sleeper, Linen Robe Dress 1.950 kr.
www.leahmaria.dk

 

FET_Kaaber_Billede-1

 

En snert af Japan

Kongens Sløjd er et dansk mærke, der primært laver fine sager til familiens mindste. Heldigvis har de også skabt denne smukke og lette kåbe i voksenstørrelse. Printet er inspireret af et gammelt japansk landskabsmaleri, og pynter fint på knagen, når den ikke er i brug. Det økologiske muslin-stof er super blødt, og kåben kan også bruges som en ekstra cardigan på kolde dage. Hvis du bliver helt forelsket i printet, kan du matche kåben med blandt andet en toilettaske i samme look.

Muslin Mommy Robe Marquis 1.299 kr.
www.purlogpersille.dk

 

FET_Kaaber_billede-5

 

Et lille stykke kunst

I Stine Goyas eventyrlige univers er grænsen mellem mode og kunst flydende.  Denne lange kimono er inspireret af den belgiske kunstner Jean Brusselmanns. Kimonoen har lange voluminøse ærmer og er lavet i 100 procent silke. Hvis du synes kimonoen er for fin til kun at tusse rundt i hjemme, kan du sagtens bruge den som kjole, en let cardigan eller jakke.

Stine Goya Natkimono – Still Life 3800 kr.
www.stinegoya.com

 

FET_Kaaber_billede-3

 

Til kamp om kåben

Tekla er kendt for deres luksuriøse sengelinned, og deres morgenkåber emmer absolut også af kvalitet og velvære. Hvis du deler denne unisex kåbe med din kæreste, er der en god grund til at være den første, der står op om morgenen. Kåben er lavet i det lækreste bomuld og har en let oversized pasform.

Tekla Fabrics Bathrobe, Morning bird blue 1.249 kr.
www.moodings.com