Spiselige blomster kan købes på nettet og i dagligvarehandlen, dyrkes i have og drivhus eller plukkes i naturen. De både smager og pynter, men tag dig i agt for de giftige!

 

FET_Spiseligeblomster_kornblomst

 

Blomster er smukke og dufter godt.  Men på maden er blomster stadig et særsyn, med mindre man går på asiatisk restaurant eller får serveret hjemmebagt kage på café. Men det er faktisk synd, for spiselige blomster i alle farver fås i dagligvarehandlen og kan lyse op i og på maden, ikke mindst i sommerhalvåret. Og dét hvad enten der er farverig salat eller en lun sommerret på menuen. 

 

Pynt på mad, kager og desserter

Blomster kan smage godt, men bruges mest, fordi vi i høj grad spiser med øjnene. Blomster som pynt på mad, kager og desserter kan være danske eller mere eksotiske. Det er dog vigtigt at se sig grundigt for og ikke pynte maden med anemone, liljekonval eller andre giftige blomster fra have, skov og eng. Undgå desuden at plukke blomster på dyrkede marker og langs veje og i grøftekanter, hvor der er sprøjtet mod ukrudt eller forurenet fra bilos.

 

FET_SpiseligeBlomster_purløg

FET_SpiseligeBlomster_rose

FET_SpiseligeBlomster_stedmoderblomst

FET_SpiseligeBlomster_Tallerkensmæk

 

FET_Blomster_Ninas-Naturcafé

Ninas Naturcafé er kendt for sine hjemmebagte kager med spiselige blomster.

 

Kager der smager

Nina Dolriis, som i en lang årrække har drevet Ninas Naturcafé i Kirkelte ved Allerød, bruger disse blomster og blade som farverig og appetitlig pynt på sine mange hjemmebagte kager: Morgenfrue, rose, georgine (Dahlia), tallerkensmækker, tagetes, hornviol, stedmoderblomst, viol, honningurt, jordbærblomst og -blade, mælkebøtte, bellis og bøgeblade.

Andre spiselige blomster er asters, courgetteblomst, forglemmigej, fuchsia, hvidtjørn, hybenrose, hyldeblomst, kamille, kinesisk purløg, kornblomst, krysantemum, lavendel, løgblomst, nellike, solsikke, sommerfuglekarse, syren, dild, duftgeranium, salvie, zar, klitrose, asters, citrontimian, purløgsblomst.

 

Køb spiselige blomster og frø blandt andet her:

www.specialkøbmanden.dk
www.froebutikken.dk
www.meny.dk
www.nemlig.com
www.smarter.com
www.spirekassen.nu
www.coop.dk
www.foetex.dk