Rejs så meget du kan …

Tilbage i oktober sidste år kunne man i den “normale” udgave af Liebhaverboligen læse rejsejournalist Eva Barés opsigtsvækkende rejsereportage fra Tjernobyl. På grund af den dundrende succes som HBOs miniserie, Chernobyl, nyder i denne tid, giver vi dig mulighed for (eventuelt igen) at læse den spændende og strålende reportage fra det nordlige Ukraine.

 

FET_Tjernobyl_hugh-mitton-424463-unsplash

 

Tusindvis af knuste glasskår knaser under vore fødder. Langt borte fra høres dryp fra vand, som langsomt men sikkert ødelægger de forladte huse, men ellers er her stille.

Stille som på en kirkegård – og så alligevel ikke. For en ensom gøg kukker med, en bi sætter sig på en udsprungen blomst, og en bille kravler rundt i mosset, selvom det stadig er radioaktivt.

I Prypiat i Tjernobyl – byen som for 32 år siden husede godt 49.000 indbyggere – alle unge familier med børn, som arbejdede på det nærliggende atomkraftværk – har naturen taget over. Træer og buske vokser indover og decideret sammen med de forladte huse, vildnisset er nærmest totalt, men dyrene er ved at vende tilbage. Fugle, katte, hunde, vildsvin, losser og insekter bor her igen – og i yderzonen – 30 kilometer borte – har vi lige set en flok vilde heste.

Vi er på tur. På verdens nok mest aparte. Til Tjernobyl i Ukraine, på ren og skær turist-sightseeing i et af verdens farligste områder: Det nu nedlagte atomkraftværk, Tjernobyl, hvor reaktor nr. 4 i 1986 eksploderede og efterfølgende smeltede ned og skabte den hidtil værste atomkraftulykke i verdenshistorien.

En sky af radioaktivt materiale blev sendt ud i atmosfæren og drev med vind og vejr ud over store dele af det vestlige Sovjetunionen, Europa, Skandinavien og helt til det østlige USA. Store dele af Hviderusland, Rusland og Ukraine blev slemt forurenet, og henved 365.000 mennesker måtte evakueres og genhuses andre steder. Og i bedste ”gammel-komunistisk- hemmeligheds-kræmmerstil” blev verden først informeret om ulykken flere dage efter.

Rent faktisk var det Skandinavien, som informerede ukrainerne om katastrofens omfang. Fordi man i Sverige fandt radioaktive partikler i tøjet på medarbejderne ved det svenske atomkraftværk i Forsmark.
En sky af radioaktivt materiale var drevet henover Skandinavien og havde lejret sig i bl.a. mos og rensdyr, og dermed i en fødekæde, som nu i ufatteligt mange år frem i tiden pludselig var blevet decideret sundhedsskadelig.

Turister på sightseeing 

I dag, anno 2018, ligger Tjernobyl stadig hen som en spøgelsesby.

Stadig vært for reaktor nr. 4, som dog for nyligt endelig er blevet overdækket med 35.000 tons stål – en ny såkaldt ”sarkofag”, som skal hindre den livsfarlige plutonium fra reaktoren i at sprede sig de næste 100 år. For radioaktivt er her stadig. Men åbenbart ikke mere, end at indtil flere bureauer markedsfører flere slags guidede turist-ture til hele atomkraft-molevitten, som er tæt på at være blevet til en ”bestseller.”
For flere end 10.000 turis-ter om året anslås at vandre rundt i Tjernobyls katastrofehistorie iført guide og geigertæller….

Byen Tjernobyl ligger godt 130 kilometer fra hovedstaden Kiev. Som regel er der opsamling på ”Frihedspladsen” i centrum af Kiev, og undervejs i bussen vises en uddybende videofilm på engelsk om selve ulykken og dens konsekvenser. Så når man efter et par timers kørsel når ud til Tjernobyl, er man godt informeret.

I dag er hele det berørte område spærret af for offentligheden, og der kræves pas for at besøge stedet, samtidig med at man ved ankomsten skal underskrive en erklæring om, at man besøger stedet på eget ansvar.
Endvidere skal man også – på tro og love – erklære at man ikke vil røre ved noget som helst inde på området, ikke vil ryge eller indtage mad eller drikke i zonen, ikke vil sætte sig på jorden eller på andet og ikke vil bringe noget, end ikke et lille grønt blad, med ud fra området. Man skal også bære tøj og sko som dækker krop, hoved, hænder og fødder bedst muligt og indvillige i, at myndighed- erne må brænde tøj eller sko bagefter, hvis det viser sig at have for høj stråling.

Stadig mennesker i området

Første stop på turen er i den såkaldte 30 kilometer-zone, hvor vi får lov til at komme ud af bussen for at fotografere forskellige mindesmærker, rejst til ære for alle de, som satte livet på spil for at redde andre ved ulykken.

30 kilometer-zonen ligger i en afstand af 30 kilometer fra selve atomkraftværket, og i denne zone lå engang mere end 30 landsbyer, som alle blev evakueret ved ulykken. Det er her, de vilde heste nu er kommet tilbage, og guiden fortæller i øvrigt også, at enkelte personer ulovligt er flyttet tilbage til nogle af de forladte huse. Det er mellem 150 og 200 gamle mennesker, som i erkendelse af, at de alligevel snart skal dø, er vendt hjem. I området ser vi dog ikke en levende sjæl, kun forladte og faldefærdige huse og et enkelt sted nogle få spor af husholdningsaffald.

Næste stop går gennem 10 kilometer- zonen – altså relativt tæt på reaktor 4. Her begynder de medbragte geigertællere, man som turist kan leje, at bippe, og vi gør stop ved en forladt børnehave. Huset her er et stenhus, for i 10 kilometer-zonen er alle de huse, som var bygget af træ, nu dækket af jord, og kun et lille gult flag
fortæller, at de engang var her.
Radioaktivitet bliver længe i træ, forklarer guiden, og derfor har man måttet ”begrave” alle træhuse på grund af fare for stråling.

Prypiat – den forladte ”mønsterby ”

Efter godt en times kørsel er vi så ved reaktor 4.  Den,  som i 1986 eksploderede og forårsagede katastrofen. Nu er den  dækket af den nye stål-”sarkofag” og ligner en kæmpemæssig flyhangar. Området er indhegnet og bevogtet, men vi får lov til at stige ud af bussen et par minutter for at kigge.

Nogle beregninger anslår, at det vil tage 100.000 år for radioaktiviteten at klinge af – så den nye overdækning er absolut tiltrængt og påkrævet. Den tidligere var eroderet og ikke tæt….

Sidste stop på vores tur går til byen Prypiat – blot et par kilometers kørsel fra selve atomkraftværket.

Her opførte man i sin tid efter sovjettisk forbillede en mønsterby til arbejderne på Tjernobylværket. Indehold- ende faciliteter til alt, hvad hjertet kunne begære til det ”gode liv”:
Svømmehal, sportsstadion, kulturhus, rådhus, skoler, børnehaver, sundhedshus, posthuse og etagehøje familielejligheder, ja selv en forlystelsespark i midten af byen blev der bygget.

Nu ligger det hele hen i et spøgelsesagtigt forfald. Husene står forladte med tomme vindueshuller, som sorte bedrøvede øjne, pariserhjulet på byens festplads står som en rusten skulptur med forladte gondoler, på posthuset flyder stakkevis af breve, som aldrig blev sendt, og i børnehaven ligger gamle gasmasker og rester af legetøj og vidner om børnelatter, som brat forstummede.

30 timer efter ulykken på Tjernobylværket evakuerede regeringen alle 49.000 beboere med et løfte om, at evakueringen kun var midlertidig, og at den højst ville vare tre dage. Men løftet var en løgn og havde kun til hensigt at få folk til at forlade området hurtigst muligt. Prypiats indbyggere efterlod alt, hvad de ejede og havde, og kom aldrig nogensinde tilbage.

Mange af deres ejendele ligger derfor stadig i de tomme huse og bygninger, selvom gemene tyveknægte i tidens løb har rippet meget af værdi fra de forladte hjem.

I dag er strålingen 32 år efter ulykken aftaget noget. Ifølge ukrainske embedsmænd skulle strålingen, alene som følge af overdækningen med den nye stål-”sarkofag,” være faldet med 90 procent. Men byen Prypiat er forsat de næste mange, mange årtier stadig og måske for altid – erklæret ubeboelig.

 

Rejsefakta

Både Wizz Air, www.wizzair.com, og Ukraine International Airlines,
www.flyuia.com, flyver begge direkte København – Kiev.
Selve hovedstaden Kiev er også en ualmindelig dejlig og interessant by at besøge.
Se mere på bl.a. www.visitkievukraine.com, søg på nettet (der er masser af blogs) eller køb en guide-bog.
Prisniveauet er yderst rimeligt på både overnatning og mad, og de kulturelle seværdigheder er store.

Guidede ture til Tjernobyl:

Hele 11 forskellige ture til Tjernobyl kan bookes på hjemmesiden
www.getyourguide.dk. – søg på ordet Tjernobyl. 

Opholdet i de forbudte zoner varer omkring 4-5 timer og skulle ikke udløse forøget kræftrisiko. Efter turen/turene skannes både bus og turister.

Der tilbydes både private og gruppeture, ture af én dags varighed, og ture af to dages varighed, med både overnatning og fuld forplejning.
På nogle af turene kan man også møde overlevende fra Tjernobyl.
Det er vigtigt at booke udflugterne på nettet, da myndighederne i Ukraine skal have deltagernes pasoplysninger på forhånd. 

Priserne ligger fra omkring 500 kroner for en éndagstur og op til 2150 kroner for en to-dags tur.

 

FET_Tjernobyl_Den-tidligere-festsal

Fra den tidligere festsal. Fine malerier på væggene.

FET_Tjernobyl_Fra-den-tidligere-festsal.-Fine-malerier-på-væggene

FET_Tjernobyl_De-tomme-huse-var-engang-hjem-for-49.-000-mennesker

De tomme huse var engang hjem for 49.000 mennesker.

FET_Tjernobyl_Mindesmærke-for-de-brandfolk-som-hjalp-med-at-slukke-ilden-efter-eksplosionen

Mindesmærke for de brandfolk, som hjalp med at slukke ilden efter eksplosionen.

FET_Tjernobyl_Naturen-har-taget-over.

Pariserhjulet i Prypiat står med tomme gondoler. 

FET_Tjernobyl_engang-var-der-liv-og-glade-dage-i-forlystelsesparken-i-Prypiat.-Nu-står-radiobilerne-rustne-og-tomme-hen

Engang var der liv og glade dage i forlystelsesparken i Prypiat. Nu står radiobilerne rustne og tomme hen.

FET_Tjernobyl_Skolen-i-Prypiat.-Tidens-tand-og-indtrængende-vand-har-ødelagt-bygningerne

Skolen i Prypiat. Tidens tand og indtræng- ende vand har ødelagt bygningerne.

FET_Tjernobyl_P1010796

FET_Tjernobyl_Engang-en-livlig-gymnastiksal.-Nu-blot-forfaldets-skønhed.

FET_Tjernobyl_På-posthuset-flyder-det-med-breve,-som-aldrig-blev-sendt.

På posthuset flyder det med breve, som aldrig blev sendt.

FET_Tjernobyl_Beboerne-fik-tre-timer-til-at-pakke-deres-ting.-Meget-blev-efterladt.-Her-er-vi-i-en-børnehave.

Beboerne fik tre timer til at pakke deres ting. Meget blev efterladt. Her er vi i en børnehave.

FET_Tjernobyl_P1010617

FET_Tjernobyl_Turister-kan-leje-en-geigertællet-under-besøget-ved-atomkraftværket-i-Tjernobyl

Turister kan leje en geigertællet under besøget ved atomkraftværket i Tjernobyl

 

 

Tjernobyl-ulykken/konsekvenser:

Den dag i dag er der stadig stor uenighed om, hvor mange mennesker der blev syge/døde som følge af Tjernobyl-ulykken. Ifølge The Chernobyl Forum (regeringerne i Hviderusland, Ukraine og Rusland samt flere FN-organisationer) døde 46 mennesker som en direkte følge af ulykken, mens 4000 i årene 1992 – 2003 fik konstateret kræft i skjoldsbruskkirtlen. Flere græsrodsorganisationer, deriblandt bl.a. Greenpeace, hævder dog, at langtidsvirkningerne efter ulykken fremadrettet vil udløse samlet 270.000 tilfælde af kræft, og at 93.000 af dem vil være dødelige.

 

I Roskilde Fjord ligger et mikrorige, som hvert år i uge 32 udlever sin egen styreform, love, møntfod, frimærker, flag, universitet, sportsgrene og meget mere. Konceptet har udviklet sig, siden en gruppe lærere købte øen i 1944 for at komme væk fra besættelsen. Nu er der fællesskab, kultur, bespisning mm på højt plan og lige så høje tanker om værdsættelse af kompetencer og opdragelse af nye generationer på programmet

 

FET_Privatejedeøer_Elleore_RoskildeFjord_Ø9

 

Det er egentlig ikke tilladt at gå i land på Elleore bortset fra én uge i august, hvor ø-ejerne holder en stor lejr, den såkaldte Elleuge. Men for Liebhaverboligens skyld gøres der en undtagelse. En båd med påhængsmotor og Dannebrog og en professionel skipper sørger for den få minutter lange sejlads på en efterårsdag fra Veddelev Havn bed Roskilde.

Ved resterne af den nedtagne landgangsbro kan man med nød og næppe komme tørskoet i land. På nær en smal strand med sten, består øen af et forsænket område med lav og tæt grøn bevoksning og enkelte engblomster – omkranset af en naturlig vold mod kysten. Her er tomt nu, så man kan kun forestille sig et mylder af liv med over hundrede mennesker i alle aldre og flere store telte. Men her midt på efteråret bor her kun fugle, som skal have ro til at leve og yngle de 51 uger om året.

Besøget bliver derfor også kort, mens to af bagmændene bag Elleore nyder hver en dåseøl og fortæller den specielle historie om øen og dens særegne ritualer. Den ene er Claus de la Porte, hvis fine efternavn stammer fra Huguenotterne.

 

Unikt fælleskab

Som 18-årig i 1976 blev han inviteret med til Elleore på anbefaling af nogle kammerater. Den unge mand, som var påbegyndt en militær uddannelse, følte sig tiltrukket af fællesskabet. Da han senere stiftede familie, kom han ikke på øen i 15 år men er siden vendt tilbage, nu som kulturminister, mm. Den unge indenrigsminister Thomas Brüggemann er derimod rekrutteret på Kildegårds Privatskole, som i dag er væksthus for nye borgere på Elleore.

”Nye borgeres egnethed undersøges. Kan de lide konceptet, før de kommer med til den årlige elleuge i august. Det er jo børn på 11-12 år, så vi må vide, om de kan leve relativt primitivt i telt og gøre en indsats for fællesskabet”, forklarer Claus de la Porte.

Helt let er det ikke for andre at forstå, hvad det med Kongeriget Elleore egentlig går ud på. Men de to mænd gør, hvad de kan for at forklare det:

”Kongeriget Elleore er en forening, hvor alle passer på hinanden, og det er et fabelagtigt sted at vokse op. Vi er forskellige aldre fra nul til 80 år, og hverdagens erhverv og position i Danmark er langt borte. Vores borgere er alt fra officerer til læger, lærere, IT-folk, studerende, skoleelever og meget andet. Så der er megen ekspertise at trække på. Men de menneskelige egenskaber tæller mest. Her accepteres man for sin indsats på øen og kongeriget frem for, hvad man er til hverdag”, siger de og fortsætter:

”Vi tager herud for at gøre en indsats, ikke kun for at slappe af. Alle får ansvar, og selv syvårige børn kan være med til at dække bord til over 100 personer. De lærer, at morskab ikke duer uden alvor, og at der er mange praktiske ting at sørge for, før man kan have det sjovt”.

 

Ingen hundeæde

På Elleore er maden et kapitel for sig. Men sådan har det ikke altid været, husker Claus de la Porte:

”Da jeg kom herud i 70’erne, fik vi bragt noget udefinerligt sammenkogt i store bøtter, som bare skulle varmes. Men livet er for kort til dårlig mad. Uden at det koster mere, laver vi i dag seriøst lækker mad fra bunden såsom julemad på vores juleaften, vildt med tilbehør på grill, byg-en-burger mm. Hver dag er der frisk morgenbrød fra fast-landet og den traditionelle fredagsbrunch er som på et femstjernet hotel. Men det kræver ledelse, koordination, og at alle gør en indsats på den ene eller den anden måde”.

 

Fortidens disciplin

De to husker ikke, at nogen er taget hjem i utide i vrede eller utilfredshed. Man kan altid tale sig frem til en løsning, og folk har kun givet op på grund af sygdom. Som for et par år siden, hvor en kvinde faldt ved sportsudøvelse og slog baghovedet i jorden. På få minutter var der ringet til 112 og en landingsplads anlagt, så en redningshelikopter kunne lande og flyve patienten til Rigshospitalet. Hun klarede uheldet uden mén.

”Da de københavnske lærere købte øen som tyskerfrit område i 1944, var reglerne herude mere rigide. Det var den sorte skole. Men Elleore er et rige i udvikling, og dermed en spejling af det omliggende samfund med en ti graders humoristisk
drejning. I dag er alt mere menneskeligt, for tiden er heldigvis løbet fra kæft, trit og retning”, forklarer Claus de la Porte.

Efter en uge i telte med fælleskøkken, bad i havet, nedgravning af latrin, specielle sportsgrene og hygge ved øens tange tager Elleores ejere hjem med værdier, de kan bruge i det omgivende samfund:

”Tiden flyver på Elleore, og inden man ved af det, er der afslutning med udnævnelser og medaljer. Kongeriget Elleore er et fristed, hvor alle bliver respekteret, også selv om man skulle komme til at træde lidt ved siden af. ”

Øen er fredet og ligger 51 uger om året hen som fuglereservat. Det fascinerende ved at eje den, er at være en del af Skandinaviens fjerdestørste kongerige med et helt unikt fællesskab og venner for livet. Thomas Brüggemann forklarer:

”Vi tænker aldrig på øen som vores ejendom. Mere som vores eget paradis med skæve mennesker med humor. Når vi råder over øen, kan den ikke misbruges af andre. Stedet repræsenterer en værdi for os, som er der for hinanden. Men ikke i penge.”

Elleore er det tætteste på et idealsamfund, man kan komme, mener ejerne. Her kan man opdage og udnytte sine spidskompetencer og lære at vende sure pligter konstruktivt.  Duoen er enig om, at projektet bygger videre på den store idé, som gruppen af lærere fik for 71 år siden.

 

FET_Privatejedeøer_Elleore_RoskildeFjord_P1000811

Elleore er et charmerende stykke land med atollignende form. Her er volde langs vandet, enkelte selvsåede træer og udsigt til Roskilde Fjord og By. 

 

FET_Privatejedeøer_Elleore_RoskildeFjord_Ø4

FET_Privatejedeøer_Elleore_RoskildeFjord_IMG_0654 (2)

Den tidligere havnefoged sejlede Liebhaverboligens journalist og to ministre fra Elleore til øen på en dejlig efterårsdag i 2015.

 

FET_Privatejedeøer_Elleore_RoskildeFjord_Ellebrog

FET_Privatejedeøer_Elleore_RoskildeFjord_Rigsvaaben lille

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Korps, ordner og titler

Elleore ligger i Roskilde Fjorde ved lystbådehavnen i Veddelev. Øen blev i 1944 solgt af den lokale præst til en gruppe lærere fra Frederik Barfods skole og Østersøgades Gymnasium (og siden Kildegårds Privatskole i Hellerup). Den lille plet land på 0,134 ha blev grundlagt som reaktion på besættelsen og udråbt som selvstændigt kongedømme med eget flag (”Ellebrog”), egen møntfød, egne frimærker, love (bøger som ”Robinson Crusoe” er f.eks. forbudt, fordi den giver et forvrænget billede af, hvordan det er at leve på en øde ø), universiteter, spil (Bl.a. Krachet, en art volleyball med en gammel læderbold), forsvar mm.

Øen omgivet af stormagten Danmark  er et konstitutionelt monarki med parlamentarisk ledelse. Elleore er nævnt i Lonely Planet-guide, som en af verdens mest seriøse mikrostater.

Elleoresamfundet med sine 300 borgere har enten gået på eller har tilknytning til Kildegårds Privatskole. Cirka 130 af dem kommer på teltlejr (”Elleugen”) i uge 32, men resten af året fungerer den fredede ø som fuglereservat. Øen har form som en atol med naturlige volde i randen og kun bevokset med enkelte træer. Beliggende under havets overflade er stedet udsat for både indstrømmende vand og højtliggende grundvand, hvorfor et par mindre søer ser ud til at brede sig. En hytte blev nedrevet i 1958, og i dag er eneste bygning toilettet i Elleugen.

Kongeriget Elleore er en forening, hvor den årlige skat på ca. 300 kr. pr. person går til nyanskaffelser, arrangementer, udbedring af både og telte mm, som i årets løb opmagasineres i en bygning ved Veddelev Havn.  Optagelse af nye medlemmer sker kun efter anbefaling af to voksne borgere på Elleore. Nye kandidater modtager undervisning på Jægerskolen om efteråret for at vide, hvad de går ind til.

På Elleore går man op i korps, forsvar, titler og ordner som anderkendelse efter særlig indsats. Der afholdes et årligt hofbal på Kildegaard Slot med deltagelse af elleborgere, fra kongehus og adel til nyeste tilkomne.

I 1907 optog Nordisk Film Kompagni – med selskabets stifter Ole Olsen som instruktør – stumfilmen ”Løvejagten” på Elleore. Det er ikke tilladt at gå i land på Elleore.

Kilder: Wikipedia, www.elleore.dk m.fl.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

 

Kan en passioneret lystsejler overtales til et krydstogt? Ja!  Når skibet er SeaDream, hvor der kun er 112 passagerer, et køkken i verdensklasse og en besætning, der gør alt for at opfylde dine ønsker, og ikke mindst vandsport direkte fra skibets agterdæk. Læg oveni, at et lille skib som SeaDream kan besøge små unikke havne, som de store skibe ikke kan.

 

FET_SeaDream_X3A2780

 

“Champagne?”
Vi er kun lige steget ombord, før vi står med det første glas champagne i hånden og piller i et fad med små lækre canapéer med caviar.
Bagagen tager besætningen sig diskret af, og vi sætter os på agterdækket og nyder udsigten over Nice havn. Som rejsejournalist har jeg været på mange skønne krydstogter. Så da Peacock Travel gav mig muligheden for at lave en reportage fra det lille eksklusive skib SeaDream, vidste jeg, at vi skulle på en virkelig unik rejse. Jeg har drømt om at sejle med SeaDream, siden jeg prøvede det første gang i Caribien for over 10 år siden. Hvis man er til kvalitet og en afslappet, maritim atmosfære, så regnes SeaDream for det mest luksuriøse krydstogtskib. Det er mere skib end hotel, hvor det er lige omvendt med de store luksusskibe.

Klientellet på SeaDream er yngre end på de andre krydstogtskibe, for her dur det ikke rigtig med en rollator. SeaDream er mere til dem, der vil svømme i havet, suse afsted på vand-scooter og sidde udenfor og spise. Men det vidste min ledsager ikke.
For når man bor i Hellerup, forbinder man næsten automatisk et krydstogt med de enorme skibe, man har udsigt til hele sommerhalvåret i den nye krydstogtterminal. Så han, der er passioneret lystsejler, var en smule skeptisk på projektet. Men dog ikke mere, end at han kunne overtales. Så vi takkede ja og fløj til Nice for at gå ombord på SeaDream2, hvor vi skulle tilbringe en uge fra Nice til Rom
via Cannes, St. Tropez, Portofino, Portoferraio (Elba), Bonifacio (Korsika) og Rom.
Morgenmad med morgensol og havluft

I Nice bruger vi eftermiddagen på at orientere os om skibet og den obligatoriske sikkerhedsøvelse, og vi slutter dagen med en skøn 4-retters aftensmad og går tidligt i seng. Kahytten er hyggelig og praktisk indrettet med et stort vindue, en skøn dobbeltseng, et sofaarrangement med fladskærm, skrivebord og en skabsgang. Der er stillet champagne på køl, og minibaren er fyldt. Men mangler man noget, så er der 24 timers roomservice.
Næste morgen vågner vi lige uden for Cannes, hvor skibet har kastet anker.
Vi går op på dækket, for alle måltider serveres udenfor, hvor der er dækket op med hvide duge. Og da vi sætter os med udsigt over bugten, og tjeneren kommer med friskpresset juice og et menukort og spørger, hvad vi ønsker, har min ledsager fuldkomment overgivet sig. ”Det her det holder. Hold da op, hvor er her skønt og delikat,” udbryder han med et saligt smil og indrømmer, at han havde forestillet sig en fabrik med vulgære madbuffetter og køer som liften på en skiferie.  Men her er ingen kø, for besætningen ordner tjept det hele, og maden er smukt og enkelt serveret. Og de andre gæster viser sig endda at være både hyggelige og interessante og meget internationale. Flere af dem glæder sig allerede til, de skal med SeaDream til Caribien og Cuba til vinter; ”Og skal I ikke også?” spørger de med største selvfølge.

Vandski og rosévin

De fleste dage ligger skibet for anker, og så tager man en lille båd ind til havnen. Et par gange ligger vi dog ved kaj. Vi går i land hver dag, men besøg- ene er hurtigt klaret i både Cannes og St. Tropez, for begge byer er proppet med turister og kæmpe yachts og helikoptere, der larmer. Så vi trækker os tilbage på SeaDream, hvor der er fred og ro og frisk luft og magelige liggestole. Når det bliver for varmt, kan vi hoppe i poolen eller svømme direkte fra skibet. Og så har de den helt store ”legetøjsafdeling,” man gratis kan benytte sig af. Alt skal prøves.
Vi suser afsted på vandscootere og paddleboards, og min ledsager gør sig på vandski, hvor skibets besætning trækker ham i en Zodiac.

Den friske luft giver god appetit, og vi spiser hver dag kæmpe frokoster med grillet fisk, seafood, salater og rigeligt af rosévin. Der er også plads til lidt dessert og kaffe, inden vi tager en eftermiddagslur på dækket og læser og slapper af. Vi ligger der, til lyset er lavt, og så er det tid til lidt spa i skibets lille fine spa og fitnessafdeling, inden vi er klar til cocktails og canapeer på agterdækket. Alt er med i prisen, så man bliver ikke belemret med regninger, der skal skrives under.

I dobbeltseng under stjernehimlen

SeaDream tilbyder en helt særlig oplevelse, hvor man kan sove ude under stjernehimlen. Det vil vi prøve, så besætningen reder op med en dobbeltseng, og pludselig ligger vi ude midt på havet og kigger op i stjernehimlen og en fuldmåne. Det kan næsten ikke blive meget mere romantisk. Vi kan dufte havet og høre bølgerne, og himlen folder sig ud med utallige blinkende stjerner. Vi ligger længe og kigger, men det er svært at sove. Så vi lister ned i vores kahyt efter en uforglemmelig nattetime.

Men næste dag er om muligt mindst lige så magisk. For vi er kommet til Portofino, som ligger gemt i et lille hjørne på den italienske riviera i et hyggeligt fiskerleje, hvor luksusyachts vugger side om side med små fiskerbåde. Det er en af den italienske rivieras smukkeste og mest romantiske små havnebyer med grønne skrænter og azurblåt, klart vand. Vi er de første på SeaDream, der sejler ind, for dagen skal tilbringes på land. Vi skal vandre ad de berømte stisystemer med den smukke udsigt og besøge det legendariske Hotel Splendido. Hotellet har i over 100 år været det foretrukne hotel, når adelen, hollywoodstjernerne og andet godtfolk med god smag og penge ville feriere en måned eller to. Hotellet ligger højt hævet over Portofinobugten, og nærmeste nabo er et lyserødt palæ, som tilhører Agnelli familien, der har tjent sin formue på at fabrikere bilen Fiat.

Turen op ad bjerget til Splendido er stejl og varm, men det hele værd. Udsigten fra hotellets terrasse er storslået, og vi får os en drink og lidt at spise, mens vi nyder udsigten og SeaDream,der ligger og vugger derude.

”Det her bliver man jo fuldkommen afhængig af,” konstaterer min ledsager, da vi sejler tilbage til skibet.

 

Rejsefakta

SeaDream har to yachts, der i sommerhalvåret sejler i Middelhavet og i vinterhalvåret i Caribien.

En uge med fly og transfer med privat bil til og fra skibet koster omkring 30.000 – 35.000kr. pr person og er med fuld forplejning, 24 timers roomservice og drikkevarer inkl. champagne.

Har man særlige madønsker, skal man blot sige det dagen før. Det kan være en særlig ost eller dessert eller som os, der bestilte stegt fois gras og hummer en dag, og Peking and en anden dag.  

Skibet tager max. 112 passagerer og har en besætning på 95.
Der er vandsport fra skibets agterdæk, med blandt andet vandscootere, vandski, paddleboard og snorkling m.m., og mountainbikes man kan låne.
Rejser med SeaDream kan købes hos blandt andre Peacock Travel.

www.peacocktravel.dk

 

FET_SeaDream_X3A2639

Alle måltider serveres udenfor, hvor der er dækket op med hvide duge. 

FET_SeaDream_X3A2670

FET_SeaDream_X3A2666

”Det her det holder. Hold da op, hvor er her skønt og delikat.” 

 

FET_SeaDream_X3A2689

På SeaDream, hvor der er fred og ro og frisk luft og magelige liggestole.

 

FET_SeaDream_X3A3198

Bonifacio, hvor luksusyachts vugger side om side med små fiskerbåde. Det er en af Korsikas smukkeste og mest romantiske små havnebyer med grønne skrænter og azurblåt, klart vand.

 

FET_SeaDream_X3A2906

FET_SeaDream_X3A2908

FET_SeaDream_X3A3267

FET_SeaDream_X3A3240

Skibet har også den helt store ”legetøjsafdeling,” hvor man gratis kan benytte sig af
både vandscootere, paddleboards, jetski m.m.

 

FET_SeaDream_X3A2517

 

 

 

Et par timers kørsel fra København ligger Halmstad – Sveriges svar på både Hornbæk og Tisvildeleje. Her findes et luksuriøst spahotel, som sætter helt nye standarder for begreberne fritid og fest.

 

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_TheSpa.

 

Halmstad er en yderst trendy by på den svenske vestkyst, som har over 40 kilometer hvide sandstrande lige ud til Kattegat. Ydermere er Halmstad hjemby for en af Sveriges mest succesfulde popduoer nogensinde, Roxette.

Og det er da også Per Gessle fra netop Roxette, der er krumtappen bag byens førende strandhotel, Tylösand, som han ejer i fællesskab med kompagnonen Bjørn Nordstrand. Bare at kalde Tylösand for et strandhotel, er det samme som at kalde en æsel for en hest.

For stedet er nærmest blevet en institution i Sverige, hvor den gode smag i hele indretningen af værelser, reception og spaområde går hånd i hånd med restauranternes menukort. Det er kokken Torsten Kjörling, som huserer bag gryderne, og han er kendt som en del af det svenske kokkelandshold samt en fast bestanddel af de store Nobel-middage.

Men der, hvor hotellet får en kant ud over alle andre strand- og spahoteller, er det krydderi af fandenivoldskhed, som rockmusikeren Per Gessle har tilført. Han er for det første en lidenskabelig kunstsamler, og i stedet for at lade de mange fotokunstserier, oliemalerier, skulpturer og den gamle Indian-motorcykel trække støv i hjemmet, er det hele udstillet i foyer, restauranter, spa-område samt på alle 228 værelser. Det gør det til Sveriges suverænt største galleri, og meget af den spændende kunst er til salg. Udover det er han gift med design-eren og indretningsarkitekten Åsa Gessle, som har stået for indretningen af alle værelserne, som emmer af fed lounge-stil. Marketingschef Andrea Hanné kan da heller ikke undlade at fortælle Liebhaverboligen, at hotellet modtog prisen for Sveriges førende spa-resort 2015.

”Vi er stolte over hæderen og har noteret os, at mange danskere elsker spahoteller. Da vi kun ligger et par ti-

mers kørsel fra København, håber vi, at endnu flere fra Danmark kigger forbi vores hotel,” fortæller Andrea, som oplyser, at Sveriges rige, unge og smukke – og de knap så rige og knap så smukke – hver sommer strømmer til Halmstads lokkende strande.

Og her spiller Tylösand en stor rolle i det gode liv. Der er fest og dans flere aftener om ugen, og de mange barer og restauranter bliver krydret med koncerter i gården ud til havet – det er vel en rockmusiker, som ejer stedet.

I den mere asketiske genre byder hotellet på et væld af spabehandlinger og hele 53 træningstilbud, hvor undertegnede bed skeer med en to times hård boot camp, hvor den søde, men ubarmhjertige kvindelige instruktør, rev holdet rundt i løb på stranden, kravlen i klitterne, trappeløb og meget mere.

Så følte man også bagefter, at man havde fortjent drinken i Leifs Bar & Grill nede i kælderen med den store knitrende pejs. Her kan man se Roxettes memorabilia udstillet i form af guldplader, guitarer, pladekontrakter og meget mere, mens man nyder retter fra den amerikanske menu – og den dårlige  samvittighed over burgers, fries og chili-mayo er aldeles fraværende – boot camp’en in mente.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Hotel Tylösand,  Tylöhusvägen, Halmstad

9 km fra Halmstad Centralstation

162 km nord for Øresundsbroen

200 dobbeltværelser

18 enkeltværelser

9 suiter

4 restauranter/barer

Konferencefaciliteter

Spa/swimmingpools/dampbad, sauna/massage/yoga m.m.

www.tylosand.se

Tlf: +46 35 305 00

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Andrea

Marketingschef Andrea Hanné med prisen for Sveriges førende spa-resort 2015. 

 

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_IMG_1009

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_IMG_2260

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_spa_grupp__Foto_Pamela.se.jpg

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_The_Spa_Traning_gym2

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Utsikt

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_LeifsBaroGrill_FotobyPamela.se

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Recept_leifsbarGrill_fotopamela.se.jpg

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Galleri 1

FET_Spa_Ophold_Hotel Tylösand_Tylöhusvägen_Halmstad_Guitarbar

 

 

Den nordsjællandske kyst byder på et væld af skønne strande, hvoraf nogen er ugenerte og ligger afsides, mens andre findes midt i badebyerne med adgang til butikker, cafeer og restauranter.  

Kendte strande

Bred, hvid og lækker 

Tisvildeleje Strand ligger i den nordøstlige del af Tisvilde Hegn. Det er en bred, sandstrand med stor p-plads en km fra stationen. Her er toiletter, livredder, kiosk og handicaprampe til vandet. På stranden er maleriske badehuse som lejes ud. 

Små stribede badehuse 

Rågeleje Strand ved Rågeleje Strandvej er en sandstrand i den vestlige ende af byens strandpromenade. Stedet er let tilgængeligt og med stor p-plads nær stranden, livredder, kiosk og toiletter. Rågeleje Øst er en lokal badestrand med lavt, børnevenligt vand mellem høfder. P-plads ligger i baglandet, men oversigtsforholdene er ringe, når strandvejen skal krydses, så pas på de mindste! På stranden er karakteristiske badehuse i flere farver. 

Her er løse hunde ok 

Smidstrup Strand ved Smidstrup Søvej 7 vest for Gilleleje er en familiestrand, som skiller den sig ud ved at være for hunde uden snor. Stranden er bred med sand, sten og overdrevsareal. Her er livredder, toiletter, badebro, p-plads.  

Credits: Sarah Green

Fra badebro hele året 

Gilleleje Veststrand ligger i hjertet af Gilleleje by ved Fejbergsvej. Stranden byder på en robust badebro til både sommer- og vinterbadning og er let tilgængelig med stor p-plads. Her er livredder samt toiletter ved Rema. 

Kendte strandbakker 

Strandbakkerne for enden af Østergade er endnu en af Gillelejes kendte strande. Den ligger øst for byen i forbindelse med et stort overdrev med bålplads og helårs badebro. Her er livredder, toiletter og lille p-plads. 

Endnu en hvid strand 

Dronningmølle Strand er en klassisk sandstrand. Adgangen sker fra østlige og vestlige ende ved henholdsvis Strandkrogen 2B og Dronningmølle Strandvej 548. Begge steder er toiletter og p-pladser.  

Fire km sand og klit 

Rørvig Strand kaldes en af Danmarks bedste strande. Den fire km lange sandstrand med klitter er børnevenlig, og der er mulighed for at cykle på en sti langs stranden i klitplantagen. Efter et kvarter er man ved havnen med alle faciliteter. På stranden er livreddere i sommerperioden. 

Kongen af badestrande 

Hornbæk Strand er en børnevenlig og bynær sandstrand med klitter og selvfølgelig livredder. Ved nedgangen til stranden findes café Sunspot og på havnen er kiosk, ishus, fiskehandel og fiskerestaurant, bar og tøjbutik. Øst for havnen ved strandlegepladsen er en lille bugt med endnu en børnevenlig strand. En naturskøn stenstrand findes desuden for enden af 8.Tangvej på vestsiden af byen. 

Øresund er også med 

Espergærde Strand med adgang fra havnen lige over for Mørdrupvej er en bred, børnevenlig sandstrand med badebro. Stranden er bemandet med livreddere og har faciliteter som cafeer, ishus, bager, fiskehus og restaurant og cafeer. Parkeringsmulighederne er spredte, og det er muligt for at gå fra stationen en kilometer væk.  

Credits: Mette Jonson

Klassiker foran byen 

Liseleje Strand lige foran byen er en bred, lavvandet sandstrand med livredder, stor p-plads, toiletter, ishus og cafeer, butikker m.m.  

Ukendte strande

 

Kystklint ved lyngbakker 

Heatherhill strand ved Rågelejevej 102 er en flot bred stenstrand langs det store hedeområde med lyng og andre planter og et mindre skovområde samt græssende får. Nederst er den stejle kystklint til stranden. Der er 200 meter til p-plads med toilet og kiosk. Ved stranden er livredder på forsøgsbasis. 

For naturister og heste 

Stængehus Strand ved Nyvej i det nordvestlige Tisvilde Hegn er en bred naturstand med sten og klitter langt væk fra by og trafik. Det er en interessant naturoplevelse at vandre gennem stier frem til klitrække og strand. Her er livredder, toilet, p-plads, naturiststrand og hestestrand med fold.  

Gammel hoteltrappe 

Hyrdebakken er et græsareal nær Tisvilde By med trapper fra det nedrevne Tisvilde Badehotel ned til stranden. Stranden er præget af kystbeskyttelse og badning i små laguner mellem høfder og bølgebrydere.   

En prisvindende trappe 

Solnedgangsbakken mellem Strandvejen 9 og 11 i Tisvildeleje er en perle klemt inde mellem sommerhuse. Herfra kan solnedgangen over Kattegat nydes fra toppen af kystskrænten. En prisvindende trappe fører ned til stranden med sand og sten, der er stærkt kystsikret. Adgang på cykel eller gående er bedst. Her er toilet. 

Ved den berømte kilde 

Helenekilde Strand med en blanding af sten og sand findes fra slugten ved Strandvejen 31 i Tisvilde. Her er kystsikret med høfder og udsigt til Sankt Helene Kilde. Her er ingen faciliteter og p-pladser men kun 600 meter til bycentrum. 

Ad den længste trappe 

Kaprifolievej Strand er en lokalstrand i Vejby. Der er klintekyst og et stort græsareal øverst. Adgang sker ad kommunens længste strandtrappe med må reposer og bænke til hvil under vejs. Stranden er badevenlig, selv om den er med sten. Her er ingen faciliteter men en lille p-plads.  

En lumsk understrøm  

Markvænget Strand i Vejby er en sandstrand, hvor der bades i laguner mellem bølgebrydere. Man skal dog tage sig i agt for lumsk understrøm under pålandsvind. Bortset fra toilet er her ingen faciliteter. 

Smal og snørklet sti 

Strandbjerggård er en stenstrand med badebro ved Hostrupvej 2 i Vejby. Adgang sker ad en smal og snørklet sti gennem et skovområde. Efter 150 meter åbner skoven sig mod en imponerende stejl og grøn kystskrænt. Stien fortsætter ned til strand og badebro. Der er græsparkering og toilet på campingpladsen på Hostrupsvej. 

Et overset overdrev 

Skibsreddergrunden ved Fyrrestien 1 A i Udsholt er et åbent område ned til stranden. Her er en stor p-plads men ellers ingen faciliteter. Fyrrestien Strand lidt længere henne ved Fyrrestien 7 er et lidt ukendt overdrev ud til kysten med skulpturelle, krogede fyrretræer.  Stranden har runde sten og klitter samt toilet og p-plads.  

Bad ved gravhøje 

Tinkerup Overdrev ved Tinkerup Strandvej 70 vest for Gilleleje er en hyggelig lokalstrand 500 meter vest for Tinkerup Strand. Stranden er badevenlig med sand og afrundede sten. Der er kun adgang til strand efor cyklende eller gående. En kort trappe fører fra overdrevet med to gravhøje ned til stranden.  

Sti formet af havet 

Tinkerup Strand ved Tinkerup Strandvej 30 B er en lille strand med lagune mellem bølgebrydere. Man kommer dertil fra et grønt areal via en grusvej formet af havet. Her er toilet og en lille p-plads.  

Fri leg for hunde 

Gilbjerghoved ved Tinkerup Strandvej 2 i Gilleleje er et åbent område ned til stranden, hvor hunde må gå løs. Her er p-plads men ellers ingen faciliteter. 

Ved to fyrtårne 

Gilleleje havn Østmolen ved Fabersvej tilbyder badebro, som er oppe hele året. På havnen er toiletter, og ved broen er p-plads til 20 biler. Nakkehoved Fyr ved Fyrvej 27-29 øst for Gilleleje har strand med en 40 meter høj klint med adgang via to trapper. Her ligger to fyrtårne i forbindelse med henholdsvis museum og kro. Her er p-plads og badebro.  

Vild eventyrstrand 

Munkerup Strand mellem Gilleleje og Dronningmølle har p-pladser og adgang fra Munkerup Strandvej 78. Det er et naturområde med snoede stier ned til en vild stenstrand ved siden af kunstmuseet Munkeruphus, hvor der er toilet. Mod Dronningmølle findes Hulerød Strand ved Hulerød 18. Det er en stenstrand ved udløbet af Esrum Å. På p-pladsen kan holde fire biler. 

Skjult Hornbæk-sted 

Hornbæk har også en stenstrand ved den naturskønne plantage. På Nordre Strandvej mod Helsingør overfor Sandagerhusvej kan der parkeres i vejsiden. Der er nedgang til denne strand med badebro og bord til picnic.  

Populær sandstrimmel 

Snekkersten Strand er en smal men populær strimmel sandstrand lang Strandvejen med græsarealer bagved. Her er bord og bænke og livreddere samt faciliteter på den nærliggende havn. Parkering sker langs vejen. 

Vand med sandbund 

Trekanten er stranden i Hundested by, 300 meter lang og med sandbund i vandet og klitter på land. Her er gode parkeringsmuligheder og udsigt til Isefjordens munding og Rørvig. Stranden nyder godt af faciliteter kun et par minutter væk i centrum og på havnen.

Rolige og børnevenlige 

Gråstenvej Strand ved Gråstenvej 12 ligger nær den bilfrie fiskerbyidyl Kikhavn tre km fra Hundested. Det er en børnevenlig strand med p-plads, livredder og toiletter. Nødebohuse Strand er en rolig børnevenlig strand med trappe som adgang til stranden lidt længere mod øst. Her er både sandstrand og sandbund. 

Asserbo og Melby 

Fra Tisvildeleje til Liseleje er der ubrudt strand. I mellem ligger Asserbo og Melby. Der er smukt klitlandskab, sandstrand med børnevenligt lavt vand. Bag stranden i Melby er overdrevet, en hede som i over 100 år var militært skydeterræn, med stier ned til vandet.  

Helsingørs bystrande 

Helsingør har flere mindre bynære strande, som både kommer byens borgere og turister til gode. En af dem er den langstrakte sandstrand i Julebæk over for Julebækhus med både strandlegeplads og p-plads. To andre findes i Højstrup i det nordlige Helsingør henholdsvis overfor Højstrupvej og Restaurant Ciao Ciao på Nordre Strandvej. To andre bystrande findes ved Marienlyst Strandhotel og på yderringen af Kronborg Slot. 

Kilder: www.gribskov.dk www.visitnordsjaellalnd.dk www.bornibyen.dk  

Adgang er ikke forbudt 

”Privat strand” ”Adgang forbudt for uvedkommende”. Ofte lykkes det at skræmme badegæster fra at slå sig ned og gå i vandet på stranden foran hus, sommerhus eller grundejerforening. 

Skræmmeskilte på såkaldte private strande om at man hverken må passere, bade eller sætte sig er som oftest ikke lovlige. Ser man sådan et skilt, kan man klage til kommunen. En undersøgelse viser, at der er henved 10.000 af den slags skilte ved strande landet rundt. Men i følge Naturbeskyttelsesloven må boligejere slet ikke beholde stranden for sig selv. Strandgæster må gerne både færdes, gå i vandet og tage kortvarigt ophold. Det vil sige ikke længere end en dag uden at slå lejr og overnatte og ikke under 50 meter fra beboelse.  

Der er således fri adgang til næsten alle danske strande med mindre to specifikke regler gør sig gældende: Hvis haven går helt ud i vandet, og stranden har været have til huset siden 1916. Eller at stranden har været del af en erhvervsvirksomhed eller har fungeret som forsvars- eller havneanlæg siden 1916. Er intet af dette tilfældet, må boligejeren ikke hindre adgang for offentligheden ved hjælp af skilte, hegn, mur eller trusler.  

Kilde: Bolius 

Søer til at svømme i 

Credits: Daniel Villadsen

Trækker badning i søer, er der et par muligheder: Teglgårdssøen ved Carlsbergvej i Hillerød, der med sit rene vand er en oase nær Hillerød bymidte. Der er anlagt en lille strand med badebro. Vandkvaliteten kontrolleres løbende. P-plads findes over for på Hammersholtvej. Ved Nødebo i Esrum Søs syd vestlige ende er der mulighed for at hoppe i fra bådebroen. Der er også en 1000 meter motionssvømmebane i søen ved Fredensborg Havn. Banen er markeret med en nummereret bøje for hver 100 meter.  

FET_Vaccine-Specialisten-02

 

Skal man ud at rejse, anbefales der ofte en vaccination eller to – og ikke mindst en individuel rejsemedicinsk rådgivning, der kan skabe tryghed og sikkerhed på rejsen.

Det er præcis her, at VaccineSpecialisten i Lyngby kommer ind i billedet. Læge Søs Holten har ikke blot flere års erfaring indenfor området. Hendes lægelige baggrund og kompetencer gør, at hun yder den bedst mulige støtte til kunderne, der kommer til konsultation i klinikken.

VaccineSpecialisten var den første lægeklinik med speciale i vaccinationer i Kgs. Lyngby, og i dag modtager Søs kunder fra hele Nordsjælland takket være det gode og nære samarbejde med læger i området.

VaccineSpecialisten er altid til at træffe pr. telefon, har altid vacciner på lager og kan derfor modtage kunder akut til vaccinationer, der haster.

Alle er velkomne til at bestille tid til rådgivning om både malariaforebyggelse, de anbefalede vaccinationer til destinationen, og til at få vaccinationerne med det samme. Der tilbydes sikker og kompetent lægefaglig råd-givning samt de bedste priser på markedet.

Der er desuden mulighed for konsultation på både hverdage og i weekenderne.

På den caribiske ø Aruba skinner solen altid, og strandene er blandt de bedste i hele verden. Et besøg på øen uden årstider er balsam for sjæl og krop.

 

FET_Rejsereportage_aruba14

 

Aaaahh … vandet er fuldstændig turkisblåt, sandet kridhvidt, og vinden svalende i den næsten konstante temperatur på 28 grader. Ude på havet surfer en muskuløs, solbrændt mand, og med jævne mellemrum tornado-dykker en pelikan direkte ned i det smukke hav og kommer op med en sølvskinnende fisk  – hver gang. Og rækker jeg hånden bare en anelse til højre, fatter fingrene om en iskold drink.

Langt væk er allerede kuldsejlede nytårsfortsætter, morgenmørke og ”mangel- på-lys” depression. Her på stranden er kun en natur, der ligner det vildeste postkort, en behagelig liggestol under den flettede parasol, en god bog og så mig.

Aaaahhhhhh

Januar er en god måned at vende Danmark ryggen.

Smutte afsted til et varmere land, og denne gang er turen gået til Caribien. Nærmere bestemt til den lille hollandske ø, Aruba, som ligger ud for Venezuelas kyst. Flyveturen er lang, men hurtigt glemt, når man allerede i lufthavnen bydes velkommen med lyden af steeldrum-musik.

En lykkelig koloni

I daglig tale kaldes de ABC-øerne. De tre hollandske koloni-øer, Aruba, Bonnaire og Curacao, som ligger tæt, men alligevel er vidt forskelllige. I flere hundrede år var de under forskelligt ejerskab af både spaniere og hollændere, men i de fleste år under hollænderne, og det er de også den dag i dag.

Beboerne har alle hollandsk pas, og siden 1986 har øen Aruba og øen Curacao (siden 2010) haft status som selvstændige lande under kongeriget Nederlandene, mens øen Bonnaire er en hollandsk kommune. Og selvom alle øerne har en helt anden kulturel oprindelse end lige vestlig og hollandsk, med en befolkning af blandede indianske folkeslag, der oprindeligt talte og stadig taler sproget Papiamento, identificerer alle beboerne sig med at være hollandske. Og er glade for at være det. Glade for at tale hollandsk som hovedsprog i skolen, lære både spansk og engelsk også, og for senere – når ungdommen på øerne skal i gymnasiet eller på universitetet – at tage til Holland og uden problemer (fordi de taler sproget) få deres højere uddannelse dér. Historien om ABC-øerne er derfor forunderlig, for sjældent hører man om lykkelige kolonier, men sådan er det her. I hvert fald på øen Aruba.

Det store slogan på Aruba er derfor også ”One happy island” (en lykkelig ø). Sloganet står alle vegne, selv på øens bilers nummerplader, og i starten af et besøg tænker man skeptisk, at det er for meget og løgn. Men det er det ikke. Er man en heldig turist og bliver inviteret hjem som gæst hos en af de lokale, får man syn for sagen: Billeder af den hollandske kongefamilie har tit en fremtrædende plads i den fine stue, og ikke sjældent står der også nipsting som hollandske træsko i porcelæn og andre ditto kongelige figurer udstillet på stuens fine skænk – side om side med mere caribiske genstande.

Strande i verdensklasse

På Aruba er det de fantastiske strande, som er det store trækplaster. Et afslappet liv i underskøn ”Bounty-natur”, og aktiviteter, der passer sig hertil. Man kan brætsurfe, vindsurfe, snorkle og dykke ved gamle skibsvrag fra 2. verdenskrig. Se de fineste og allermest farvestrålende fisk, som trygt kommer én i møde, bare man vifter med fingrene, køre ræs i beach buggies med brede dæk i øens landskabsmæssigt barske nationalpark eller spille golf i vidunderlige omgivelser med udsigt til Det Caribiske Hav.
Og naturligvis kan man shoppe i alle de dyreste mærkevarebutikker, spise alle slags mad eller gå på casino hele natten og blive stinkende rig eller det modsatte.

Palm Beach, Eagle Beach, Baby Beach, Arashi Beach og Rodgers Beach. Strandende, er mange og alle vidunderlige på Aruba, men også med hvert sit udtryk og natur. Ved Palm Beach og Eagle Beach ligger de dyreste hoteller, og skilte ved vejene fortæller, om man er i ”dyrt” hotelområde, ”mellem” område eller ”billigt” område. Alle former for overnatning tilbydes, så Aruba har noget for enhver pengepung og smag. Men med hensyn til ”smag” skal det også tilføjes, at store dele af øen ser meget nybygget ud og fremstår meget amerikaniseret.

En bid af USA

I hovedstaden Oranjestad belejrer enorme krydstogtsskibe kajen dagligt i højsæsonen. Herfra myldrer amerikanske turister ud i et par timer, slentrer op og ned ad Oranjestads gågade, som for nylig også har fået et turist-tog, der kører hele gaden igennem, og som er ganske gratis, men ærlig talt også minder alt for meget om tivoli og børnehave.

Selve byen Oranjestad har desværre lidt karakter af Disneyland for voksne, og det samme har mange af de store indkøbs-og restaurationscentre, som findes overalt på øen. De amerikanske turister (og dem er der mange af) elsker stilen, som er meget Miami-Florida-agtig.

Men fortvivl ikke. For der findes også et andet Aruba.

Dér hvor de lokale kommer, og dér, hvor det ægte Caribien stadig er. Smukt og uspoleret.

Det ægte Aruba

Historien om Arubas forvandling til delvis amerikaniseret turist-ø, findes ved byen San Nicolas og stranden Rodgers Beach – et pænt stykke øst for hovedstaden Oranjestad.

Her ved Rodgers Beach fanges blikket hurtigt af et kæmpemæssigt olieraffinaderi, der stadig ligger som et spøgelsesbyggeri, lige ved siden af stranden.

Raffinaderiet blev bygget af hollænderne i 1928, og overtaget af det amerikanske Esso i 1932 og beskæftigede helt indtil 1985 mere end 8000 lokale på Aruba. Olien kom fra Venezuela, og arbejdet på raffinaderiet var en livsnerve på den lille ø, men da det ikke lykkedes at holde produktionen i gang – selv efter flere fejlslagne forsøg helt op til 2012 – lukkede man helt, og turismen blev i stedet Arubas økonomiske livline.

Byen San Nicolas, hvorfra de fleste arbejdere ved raffinaderiet kom – ligger derfor stadig næsten som før aldeles uberørt af resten af øens amerikaniserede turisme. Fine, lave, farvestrålende, caribiske huse præger de små gader, og her kommer øens prostituerede frem fra husene, når mørket falder på, og byens bedste bar, Charlie’s Bar bliver befolket og får liv.

Man kan trygt besøge Charlie´s Bar og få en dejlig oplevelse, og en rigtig god oplevelse er det også at besøge byen San Nicolas i dagslys. Store murmalerier præger nemlig mange huse, vægge og udearealer, et initiativ som fik liv, da idemanden, Tito Bolivar, i 2015 inviterede kunstnere fra hele verden til at komme til San Nicolas for at ”male på byen”. Resultatet er på tre år blevet til i alt 40 fantastiske, farvestrålende og tankevækkende murmalerier, og et ditto kunstgalleri og en workshop, hvor alle kan komme og skabe kunst, er det også blevet til.

Her kommer de lokale

Aruba blev skabt for 95 millioner år siden. Øen er 30 x 9 kilometer stor, og her bor i alt 108.000 mennesker, som kom hertil for godt 4000 år siden fra mange dele af det sydamerikanske fastland. Det lokale sprog er Papianemto, som de fleste stadig taler indbyrdes, selvom de naturligvis også alle taler flydende hollandsk, engelsk og spansk. Selve øen er i dag opdelt i flere distrikter, som hver har egen skole, kirke og tilhørende kirkegård. Religionen er overvejende katolicisme, og derfor bør man heller ikke snyde sig selv for et besøg på den lokale kirke Sant Filomenas smukke kirkegård, som står med lange rækker af gravmonumenter i de fineste pastelfarver. Så smukt og caribisk som noget. Og mens vi er ved det lokale, byder Aruba også på rigtig mange gode, lokale spisesteder – langt fra amerikaniseret alfarvej.

Indtag eksempelvis en finger-frokost hos Zeerovers. En ydmyg blåmalet restaurant ved vandet, hvor man kan se de lokale fiskere lange metervis af sølvskinnende, friske kæmpefisk af alle slags op direkte ved det lille køkken og derpå smage selvsamme – serveret i en fælles-skål, hvorfra alle spiser. Eller indtag en virkelig lokal middag på Old Cunucu House, hvor man stadig serverer den særegne ø-specialitet, Leguan-suppe. Leguaner lever og ses overalt på Aruba og er en elsket spise. Smager fint, lidt som en mellemting mellem ko og kylling, men der er mange små ben i!!!

Ultimativ afslapning

I mange år har Aruba været kendt som den store bryllups-destination. Og med utallige restauranter beliggende ud til de mest fantastiske strande med de vidunderligste romantiske solnedgange, er det stadig også populært at holde bryllup på øen. For her kan alt lade sig gøre. Fra det dyreste til det mindre dyre, for helt billigt er her ikke. Men Aruba kan som sagt opleves på rigtig mange måder: Som et udsøgt mini-Miami, hvis man er glad i den amerikanske stil, eller som en caribisk ø, der nedenunder masseturismen også har en virkelig interessant og charmerende historie at fortælle.

Uanset valg er én ting i hvert fald stensikker:

At ligge på en strand med udsigt til turkisblåt hav og bare slappe af, eller dyrke yoga, eller stå på vandski, eller snorkle blandt sunkne skibsvrag  – det er bare Aahhhhhh. Ahhhh…ruba…

 

FET_Rejsereportage_aruba2

 

Rejsefakta:

Fra Danmark flyver KLM til Aruba. Der er flyskift i Amsterdam.
Se mere på www.klm.com

En del danske bureauer har også rejser til Aruba. Blandt andet Hannibal Rejser, Spies, Apollo, Tui, Profil Rejser med flere.

Der kræves ikke visum til Aruba, der er ikke malaria på øen, og vand kan drikkes direkte fra hanen.

Møntføden hedder floriner, men amerikanske dollars og kreditkort kan bruges næsten overalt.

Aruba har ingen årstider og derfor en konstant temperatur året rundt på mellem 28 og 30 grader. Luftfugtigheden er høj, men svale briser fra havet, gør at varmen er til at holde ud.  Creme med høj solfaktor anbefales.

Et godt netværk af busser på hele øen tilbyder billig transport, men det er heller ikke spor dyrt at køre i taxa.

 

FET_Rejsereportage_aruba

Eagle Beach blev sidste år kåret som nummer fire på top-ti-listen over verdens bedste strande af webportalen tripadvisor.

 

Rejsetips:

God snorkeltur med skib og frokost, se www.pelican-aruba.com.

Ø-tur i jeep, nationalpark med videre. Se www.abc-aruba.com.

For ture til det lokale Aruba kontakt Jacky Boekhouwer på www.arubafantasytours.com. Jacky er indfødt og kan lave alle slags ture. Man kan skrive til hende på jacky@arubafantasytours.com.

Lokal fiskerestaurant Zeerovers, se Zeerovers Aruba på Facebook

Lokal restaurant med leguan-suppe på menuen, theoldcunucuhouse.com.

 

FET_Rejsereportage_aruba4

Romantisk middag – naturligvis på stranden. Foto PR

FET_Rejsereportage_aruba3

Snorkling ved sunkne gamle skibsvrag er en farve-og fiskerig oplevelse. Foto PR

 

Rejsetip:

Galleri og workshop i San Nicolas v. Saraida Wever, se mere på
www.arubacosecha.com.

Charlie´s Bar og Restaurant, San Nicolas, se Carlie’s Bar Aruba på Facebook.

Nyttig hjemmeside om alt på Aruba, se www.aruba.com/se.

Vi var inviteret af Aruba Tourism Authority, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

 

FET_Rejsereportage_aruba15

40 flotte murmalerier har sat liv på husene i byen San Nicolas.

FET_Rejsereportage_aruba13

Det uvirksomme olieraffinaderi ved San Nicolas beskæftigede engang 8000 arbejdere.

FET_Rejsereportage_aruba6

Pelikaner ses overalt. Også på restauranterne.

FET_Rejsereportage_aruba12

En trillebør fuld af friskfangede fisk.

 

 

 

 

New Zealand er især verdensberømt for sine liflige Sauvignon Blanc vine, men i dag er der også stor fokus på Pinot Noir og andre hvide vine fra vinlandet på den anden side af kloden.

 

FET_NewZealandsk_vin_Mishas-Vineyard_Central-Otago

 

En anderledes frisk, let syrlig vin med en bouquet af bl.a. nyslået græs og urter. Sådan er den klassiske Sauvignon Blanc fra New Zealand, som har gjort landet verdensberømt, når det gælder vin. Uanset berømmelsen så producerer landet fortsat kun under én procent af verdens samlede vinproduktion. Men sikken en.

Vin har været dyrket sporadisk siden 1830’erne, men landets moderne vineventyr begyndte for alvor i 1970’erne i Marlborough, landets største vinområde på toppen af landets Sydø.

Efter en del eksperimentering plantede forudseende vinbønder så i 1980’erne masser af Sauvignon Blanc vinstokke i Marlborough. Af druerne producerede de en mindre tør og mere frugt-agtig vin med flere toner af tropisk frugt end f.eks. vine fra Sancerre og Pouilly Fumé, der er to af Frankrigs kendte Sauvignon Blanc regioner. Denne markante forskel gjorde, at verden fik øje på New Zealand som et af “de nye vinlande”.

 

Perfekte klimaforhold

Landet har ti hovedvinregioner – seks på landets Nordø og fire på Sydøen. Hertil kommer flere underregioner indenfor de ti områder. Igennem de sidste tre årtier er masser af frugtplantager og græsmarker omlagt til vinproduktion for at følge med efterspørgslen på de liflige vine.

New Zealand er 1600 km langt, og landets klima med lange solrige dage og kølige nætter er perfekt til vindyrkning. Dog er der stor forskel på vine produceret i henholdsvis den nordlige del af landet, hvor man har subtropisk klima, og i resten af landet, som har tempereret klima med ekstreme udsving – især i regionen Central Otago. Den er både New Zealands og verdens sydligste vindyrkende område omgivet af høje bjerge.

 

Også fokus på Pinot Noir 

Ud over Sauvignon Blanc producerer vinbønderne liflige vine på hvidvinsdruer så som Chardonnay, Pinot Gris, Riesling og Gewürztraminer, og landets mest dyrkede rødvinsdrue er den ømfindtlige og elegante Pinot Noir.

I dag taler vinkendere om, at tre lande laver verdens bedste Pinot Noir vine – Frankrig, USA og New Zealand.

Pinot Noir fra New Zealand har således nu også fået verdens opmærksomhed, og som med de øvrige druesorter, så afhænger vinens udtryk af, hvor i landet druerne er dyrket. Vinen har endda sine egne begivenheder – bl.a. i Central Otago og i hovedstaden Wellington (www.pinotcelebration.co.nz/ & www.pinotnz.co.nz/), og her kommer nogle af verdens mest indflydelsesrige vinfolk for at smage New Zealands bedste Pinot Noir vine.

 

Bæredygtighed og økologi

Den newzealandske vinbranche har i mange år haft fokus på bæredygtigt landbrug, og 94% af branchen er medlem af organisationen bag (Sustainable Winegrowing New Zealand). Også økologisk og biodynamisk landbrug er der fokus på. Mange vingårde anvender økologiske metoder sammen med mere traditionelt landbrug, og i alt er knap otte procent af landets vinmarker 100 procent øko- logiske. Foreløbig er målet, at 20% af vinmarkerne i New Zealand er økologisk certificeret i 2020.

 

Danske forhandlere

New Zealands største eksportmarkeder er Australien, USA og England, men også Danmark importerer en hel del vin fra den anden side af kloden. De fleste supermarkeder har et mindre udvalg af gode vine fra New Zealand, men vil man have nogle af topvinene, skal man til vinhandlere som Philipson Wine, Laudrup Vin, HJ Hansen, Løgismose m.fl.

 

FET_NewZealandsk_vin_Wooing-Tree-Vineyard_CENTRAL-OTAGO

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FAKTA

New Zealands indbyggertal: 4,6 millioner.

Landets areal: 268.021 kvkm.

Vindyrkende areal: Ca. 36.000 kvkm.

Vinproduktion: 234,7 millioner liter.

Antal vingårde: Knap 700. De fleste af vingårdene er små og produ- cerer under 200.000 liter vin (under 270.000 flasker vin) årligt. 90-95 procent af vinene er under skruelåg, resten er under kork.

Vigtigste druesorter: Sauvignon Blanc (66,3%), Chardonnay (8,3%), Pinot Noir (7,9%).

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_NewZealandsk_Vin_Rippon_WANAKA

FET_NewZealandsk_vin_Nautilus-Estate_MARLBOROUGH

FET_NewZealandsk_vin_Mud-House-Estate_CENTRAL-OTAGO

FET_NewZealandsk_vin_Mt-Beautiful-Wines_NORTH-CANTERBURY

FET_NewZealandsk_Vin_KRM-Økologisk-vinmark-Marlborough

FET_NewZealandsk_vin_KRM-Får---økologi-Marlborough

FET_NewZealandsk_vin_KRM-Cloudy-Bay-tasting-Marlborough

FET_NewZealandsk_vin_Giesen-Wines_Marlborough

 

Slovenien er for mange en ukendt feriedestination. Men oplevelserne er mange, vinene fortræffelige og landskaberne intet mindre end betagende.

 

FET_Slovenien_Bled-søen

Bled-søen med pilgrimskirken og de 99 trin er smuk året rundt

 

Fra toppen af kirkepladsen i byen Piran kan man skue ud over to andre lande. Og det selvom landet, vi er i, er meget lille, og man på nogle timer kan køre fra den ene ende af det til den anden. Og fra den ”anden ende af” kan man såmænd se ind over to lande mere.

Landet, vi besøger, hedder Slovenien. Og er med sin beliggenhed midt imellem Italien, Kroatien, Østrig og Ungarn ganske enkelt en lille, velsleben diamant, der rummer de bedste facetter fra sine mange nabolande. De østrigske alper mod nord, Ungarn og Kroatiens landskaber mod vest og sydvest, og den italienske middelhavscharme mod sydøst.

Slovenien er et lille land med store oplevelser. Med fine veje, gode hoteller, store vine og rigtig god mad. Og tilsat de mange forskellige indflydelser og landskabsmæssige særpræg fra de omkringliggende naboer bliver det ikke meget bedre.

Velorganiseret og moderne

For 30 år siden prydede præsident Titos billede ellers alle butikker og offentlige kontorer i mini-landet. Indtil 1989 var Slovenien nemlig en del af den samlede socialistiske republik Jugoslavien, men efter Titos død i 1980 og Berlinmurens fald i 1989, blev Slovenien –  på linje med de andre lande i det tidligere Jugoslavien – selvstændigt.

I dag er der derfor ikke skyggen af østblok over landet, som dog stadig har en befolkning delt i to på spørgsmålet om, hvorvidt man savner Tito-tiden eller ej. Ca 50/50 – sådan er meningerne for og imod fortiden, hvilket er et særsyn blandt de tidligere jugoslaviske republikker, hvoraf langt de fleste har lagt følelsesmæssig afstand til fortiden. Sådan er det ikke i Slovenien, måske fordi befolkningen under Tito havde friere rammer, og heller ikke efter selvstændigheden endte i en grusom krig, som det eksempelvis sås i Bosnien og Serbien.

I Slovenien kom de langt lettere igennem løsrivelsen. Og fremstår derfor i dag som et meget velorganiseret samfund med fin infrastruktur, euro som betalingsmiddel og en befolkning, der taler et engelsk, så man skulle tro, de havde været på high school i USA alle sammen.

 

FET_Slovenien_vinsmagninger-og-overnatte

På mange af vingårdene kan man både komme til vinsmagninger og overnatte.

 

Charmerende Ljubljana

Når mørket sænker sig, kommer harmonikaspillerne frem.

Gamle mænd med slidte instrumenter, som sidder i skumringen og spiller, mens folk i gaderne haster ind og ud af de oplyste og velassorterede butikker.

Ljubljana er hovedstaden og Sloveniens hjerte. En smuk by med en fortættet stemning af intimt samvær, hvor flotte huse i jugend og art deco-stil gennemskæres af små kanaler og fine broer i særpræget arkitektur. Her kan man slentre og cykle, for centrum af byen er bilfrit, og slovenerne går meget op i, at byen skal være grøn, og at der skal være mange og sikre cykelstier alle steder.

Og folk i Ljubljana går ud. Byens mange restauranter er propfyldte og livlige allerede fra ved frokosttid af, og en del af mylderet skyldes blandt andet, at staten tildeler byens mange studerende gratis spisebilletter hver måned.

En sjov udflugt, som kan købes af turister, er en guidet rundtur, hvor man både kan få set hele byen og samtidig smage på nogle af de lokale retter, som de ”indfødte” spiser rigtig tit. Men er man ikke til hotdogs og underlige brasekartofler, byder Ljubljana også på rigtig mange restauranter med mere raffineret mad. Faktisk forsøger Slovenien p.t. at markedsføre sig som et slaraffenland for foodies, og med priser, der tit ligger under halvdelen af niveauet i Danmark, er der ikke meget at betænke sig på.

 

FET_Slovenien_2

Stjernekokken på restaurant MAK i Maribor, David Vracko, er en spøjs fætter

 

Noma på Slovensk

Manden i det brune læderforklæde og et hår, som minder om musikeren Johnny Madsens, står for-
enden af bordet og stirrer på os. Han siger ikke noget, men går lidt efter ned og griber vores mobiltelefon og tager et billede af os. Billedet er fuldstændigt sløret … Så smiler han og forlader rummet …
Vi fniser nervøst … Hvad er det her for noget???

Stedet hedder restaurant MAK og er Sloveniens svar på danske Noma. Beliggende i byen Maribor i det nordvestlige Slovenien og godt halvanden times køretur fra Ljubljana har stjernekokken David Vracko skabt en restaurant, som tilbyder gourmet og galskab ud over det sædvanlige. Nye smagssammensætninger, nye måder at tilberede på og ikke mindst nye måder at behandle gæsterne på …

Det er sjovt, og maden smager fantastisk. Indimellem at den mærkelige stjerne-kok entrerer lokalet og opfører sig underligt eller giver et falsk-lydende ”nummer” på mundharpe, bliver vi på samme tid topbetjent af fire flotte, høje slovenske mænd og en enkelt dame, der som en bisværm ”angriber” bordet med massevis af lækre retter og samtidig fortæller om dem. Det er ypperligt, tager hele aftenen, kører som smurt uden ventetid, og i alt får vi 18 forskellige serveringer med tilhørende rigtig, gode vine. Og det til en pris af blot 67 euro for maden alene.

Maribor er Sloveniens næststørste by, og som resten af Slovenien går man utrolig meget op i vindyrkning. Rundt om hele byen breder vinmarkerne sig, og det er da også i Maribor, at man kan opleve verdens ældste og stadig drueproducerende vinstok.

Den er 400 år gammel, er naturligvis kommet i Guinness Rekordbog, og rygter siger, at der findes en aflægger af den på Fredensborg Slot i Danmark. Selve den ældgamle vinstok står udenfor byens vinmuseum, hvor man kan få hele historien om den og i øvrigt både smage på og købe vine fra alle egnens omkringliggende vingårde.

 

FET_Slovenien_saltpander-i-havet

Middelhavssaltet “høstes” stadig i Piran – i de store saltpander i havet.

FET_Slovenien_1

“Gammel vin på nye flasker”. På vingården Marjan Simcic lagrer de nogle af sorterne på store kar lavet af beton.

 

Lille land, store vine

Det med vin er stort i Slovenien. Selvom landet for de fleste danskere er en hvid plet på det indre vinkort, findes her over 28.000 vingårde, og Slovenien eksporterer vine på allerhøjeste kvalitetsniveau til kendte restauranter verden over. Mest de hvide vine – og især sorten Rebula er man stolte af (kaldes også Ribolla Gialla).

Rebula dyrkes i stort omfang i området Goriska Bdra, som ligger sydøst for Ljubljana. Egnen er kendt som Sloveniens frugtkammer og minder landskabsmæssigt meget om Toscana.

Landskabet er dramatisk og smukt, med massevis af vinmarker, som yndefuldt kaster sig ned ad skrænterne i de mange bløde dale. Et fuldstændigt gudesyn, især om foråret, når også områdets mange kirsebærplantager blomstrer. Små, oldgamle landsbyer, kun beboet af få, pryder de mange bakketoppe, og i byen Smartno kan man indlogere sig på hotel San Martin, der ligger med 180 graders udsigt til alle vinmarkerne.

Et besøg i Goriska Brda er at sammeligne med en tur på eksempelvis den tyske vinrute. For på rigtig mange af egnens vingårde kan man komme til vinsmagninger, og samme steder kan man også tit overnatte. En af de mest berømte gårde i området ejes af Marjan Simjic, og en vinsmagning her er klart i særklasse. Gården producerer udelukkende økologisk vin, og spændende er det at se, hvordan de også lagrer vinene på nye måder. I vinkælderen står bl.a. tanke lavet i ren beton – det nyeste alternativ til gammeldags træfade.

 

FET_Slovenien_vinland

Vin, vin og atter vin. Slovenien er et for mange ukendt, men virkelig godt vinland.

 

Det italienske forbindelse

I byen Piran kan man dufte saltet fra Middelhavet. Og bade i det og kigge lige ind til nabolandet Italien og overalt mærke den italienske indflydelse. Byen er en af Sloveniens smukkeste kystbyer, beliggende på spidsen af en klippehalvø, og det tidligere tilhørsforhold under veneziansk herredømme ses stadig tydeligt i arkitekturen. Fine, pastelfarvede byhuse og palæer omkranser den spejlblanke Tartini-plads i centrum af byen, hvorfra smalle og krogede gader fører direkte op til byens vartegn – Sct. Georgs-kirken. Og det er heroppe fra, at man kan se både
til Italien og Kroatien.

Piran og i det hele taget hele Sloveniens kyststrækning, som kun er godt 47 kilometer lang, er  populær året rundt – både blandt slovenerne og især blandt italienerne. Alle skilte her i byen er også både på slovensk og på italiensk, for i byen findes stadig et italiensk mindretal på 2000 sjæle, og blandede ægteskaber er almindelige.

Almindelige er også flotte hoteller, casinoer og dyre biler, for badebyen Portoroz, som ligger to kilometer væk fra Piran, er det foretrukne badeferiested om sommeren og kan noget med wellness, spa og helbredende kurbade.

Det med kurbadene skyldes Pirans tradition med at udvinde salt fra de store Secovlje-saltbassiner, som ligger lige udenfor byen og stadig er aktive. Udvindingen af salt har stået på i flere århundreder, og i gamle dage boede de folk, som udvandt saltet, ganske enkelt midt i de store ”saltpander”, mens arbejdet stod på. Hvert år fejres saltet stadig ved forskellige begivenheder, blandt andet klæder Pirans borgere sig ud som dengang og sejler iklædt fine kostumer i optog ud i ”saltpanderne”.

 

FET_Slovenien_Goriska-Brda

Landskabet i Goriska Brda minder meget om Toscana i Italien.

FET_Slovenien_Udsigt-over-Piran

Udsigt over Piran

 

Bo i Titos gamle sommervilla

Et af de mest særprægede syn, som ofte pryder turistbrochurer fra Slovenien – er billedet af en gammel kirke, der knejser på toppen af en lille ø – midt i en lille sø. Søen hedder Bled-søen og er nok det yndigste sted, man kan forestille sig. Egnen er så naturskøn, at også Tito i sin tid udvalgte sig stedet som sommerresidens, og ved søbredden kan man derfor den dag i dag besøge hans tidligere sommervilla, som nu er omdannet til hotel – og overnatte i præsidentsuiten for den nette sum af 850 euro.

Fra samme søbred er det også muligt at sejle ud til den lille kirke, som oprindeligt var et pilgrimssted, men i dag mest er besøgt af brudepar, der vil vies her. Op til kirken er der 99 trappetrin, som gommen skal bære bruden op ad, og den store attraktion inde i kirken er at ringe med klokken. For har man gjort det tre gange, får man et ønske opfyldt.

Måden at komme over til kirken på sker med små gondoler, de såkaldte pletnaer, som roes af familier, der har haft hævd på dette arbejde i i generationer. Og stadig har det. I dag en rigtig indbringende forretning, hvilket man kan se, når ”gondoliererne” efter endt arbejdsdag i de små, undseelige både kører hjem i deres dyre Tesla’er eller BMW’er.

Selve Bled by er lille, med kun 11000 indbyggere, men området meget populært blandt turister – for sin skønhed. Med svævebane kan man komme op og få udsigt til de Juliske Alper, stejle bakker inviterer til ture på sommerkælk, ligesom man kan både vandre eller cykle omkring den smukke Bled-sø.

 

FET_Slovenien_Ljubljana

Ljubljana er en by, man går ud i. Langs med de mange kanaler bugner det med hyggelige restauranter og barer.

 

Facts

Flyv til Ljubljana og lej en bil i lufthavnen. Eller kør i bil hele vejen, hvis du vil være klimavenlig. Slovenien har gode veje, men ikke så god offentlig transport, hvis man vil rundt i landet.

www.slovenia.info kan man finde oplysninger om alle de forskellige byer og egne, tips til overnatning og hoteller samt bud på aktiviterer. 

www.slovenia.si er også nyttig.

www.visitljubljana.si kan alt om hovedstaden af samme navn. 

Journalist Eva Baré var inviteret af Slovenien Tourist Board, som betalte fly og ophold. Slovenien Tourist Board har ikke haft indflydelse på artiklen.

 

FET_Slovenien_byen-Maribor

FET_Slovenien_trippelbro-i-Ljubjana

FET_Slovenien_Ljubljana2

FET_Slovenien_Smartno-i-vinområdet-Goriska-Brda-ligger-med-udsigt-over-vinmarkerne

 

 

 

 

 

 

Selv om franske La Clusaz har fostret ikke mindre end 10 verdensmestre på ski, er destinationen stadig ukendt for de fleste danskere. Tag med til en snedækket alpeidyl, hvor freeride-ski er i særklasse, og hvor autentisk bistromad, fuldmåne-skiløb og oplevelser for hele familien er prioriteret.

 

FET_rejsereportage_040-LC-piscine-david-machet-H14

 

Ski, ski og atter ski.

Glæden ved at suse ned ad kridhvide pister i høj sol dagen lang, og sene eftermiddage og aftener fyldt med hyggelig afterski, god mad og sjovt selskab rangerer højt på listen over mange danskeres ønsker til en ferie i det nye år. Og hvert år pakker omkring 400.000 af os faktisk derfor skitøjet og støvlerne og drager til Sverige, Norge, Østrig, Frankrig eller Italien.

Statistikken viser, at vi tit vender tilbage til steder, vi før har besøgt. Til det velkendte, det trygge, det i vores bevidsthed ”sikre”, men hvorfor ikke prøve noget nyt engang imellem?

Noget større eller mindre måske? I et helt andet land end det sædvanlige? Og med udfordringer der i det nye år også er helt nye?

 

En tidslomme  

Rundt omkring i de førende skilande findes masser af oversete ”perler,” og en af dem kunne være La Clusaz i de franske alper. En lillebitte by med kun godt 1900 sjæle, som bor her året rundt, men som rent faktisk kan byde på både skiløb i topklasse og ditto lokalt liv – så fjernt fra satellitby-atmosfære som noget.

Landsbyen La Clusaz ligger med fly fra Danmark til Geneve kun halvanden time væk. Og fra lufthavnen er der blot en times bilkørsel, til man er midt i den mest nuttede alpeidyl. Med kirke på torvet, små snævre gader, træbeklædte stenhuse, og et skiløb som har været ”spitzenklasse” lige siden 1907. Skiløbet er, om man så må sige, kommet til La Clusaz og ikke omvendt. Og en af verdenslegenderne indenfor freeride-ski er da også både født og opvokset her i byen.

I størrelse rangerer La Clusaz på en destinationsliste kun som Frankrigs 15. største skisportssted. Men byen er velkendt blandt franskmænd som noget aldeles unikt, når det gælder netop off-piste-løb, og selvom stedet ikke hører til de højst beliggende, er her alligevel altid masser af sne.

Dyb, hvid puddersne, som for de dedikerede er en aldeles jomfruelig oplevelse at stå i. Stille, stille og i øvrigt i et terræn, som er pænt bevokset med træer, hvilket gør, at man altid – selv i vejr med dårlig sigtbarhed – kan orientere sig i landskabet.

 

Skiløb for alle og freeride-ski i top

La Clusaz byder på skiløb for alle. Og på alle niveauer. Som før nævnt freeride i det nærmest uendelige, men også gode og velpræparerede pister til såvel den trænede alpinløber som til nybegynderen. Og til langrendselskeren alene er der 70 kilometer langrendsspor på Confins og Beurregard plateauerne.

Alpeidyllen i La Clusaz råder over i alt 125 kilometer løjper (Clusaz-Manigod), der fordeler sig på 84 forskellige pister: 7 sorte, 29 røde, 30 blå og 18 grønne. 49 lifte bringer folk rundt og op i terrænet, og helt ny i år er en 6 personers stolelift, tillige med et nyt tiltag for de 10-13-årige, der på en speciel skiskole og under kyndig vejledning kan lære/prøve at køre freeride under opsyn. For La Clusaz er også et skisportssted, der har rigtig meget at tilbyde børnefamilier, og er for 16. år i træk kåret med Familiy Plus-mærket, som et af Frankrigs mest familievenlige skisportssteder.

Selve skiområdet i La Clusaz fordeler sig over tre bjergkamme, som ligger ved siden af hinanden. Det ”letteste” område er L´ Etale, og det ”sværeste” er Col de Balme, og herfra kan man man via først en kabinelift og derefter en stolelift pludselig befinde sig i 2600 meters højde og i klart vejr se hele Mont Blanc massivet mod sydøst, og hvis man tør – iøvrigt også stå næsten hele vejen ned ad bjerget.

 

FET_rejsereportage_pascal-lebeau-2012-paysage-(10)-bis

La Clusaz er en ”rigtig”by med mennesker, som bor og lever her hele året.

FET_rejsereportage_050-A-ferme-david-machet-H14

Den kendte ost Reblochon er ”opfundet” i området. Flere delikatesseforretninger tilbyder lokale specialiteter.

FET_rejsereportage_800x600_16618-dsc_0915

FET_rejsereportage_800x600_11936-055_a_ski_joering_lebeau_h13

FET_rejsereportage_800x600_11853-036_lc_piscine_david_machet_h14

 

Masser af oplevelser

Freeride, langrend, snesko, snowboard, skøjter og kælk. Alle lyster kan stort set tilfredsstilles i La Clusaz, som altid har imødekommet de krav, der ellers nu i stigende grad stilles til flere og flere skisportssteder – nemlig noget at fordrive tiden med, når man ikke lige står på ski.

I La Clusaz bor man midt i en gammel by, som lever hele året, og derfor er en tur i de små snævre landsbygader også en oplevelse ud i bl.a. fransk gastronomi og delikatesser. Reblochon-osten er hjemmehørende i området, og i byen blander skibutikkerne sig med almindelige dagligvarebutikker og ditto med hjemmelavede delikatesser. Små bagerier, oste- og pølseforretninger sælger lokalt producerede varer, og restaurantlivet er også lokalt. I La Clusaz serverer man fransk bistromad og ovenikøbet til rimelige priser, og hver mandag er det muligt at gå på marked.

For vandhunde og legebørn byder Aravis Aqua Centre på timevis af underholdning i både udendørs og indendørs opvarmede pools, og for dem, der foretrækker steder uden ”børnelarm,” har mange af  byens gode hoteller rigelige muligheder for afslappende spa-oplevelser. En aktivitet, som er helt unik for byen, er i øvrigt også ”sporten” Joerging, som handler om at blive trukket på ski – af en hest. Det går stærkt og kan på ingen måde sammenlignes med rolig pony-ridning, som vi kender det, og det er sjovt. Men nok bedst, hvis man ikke er helt spritny på ski…

 

FET_rejsereportage_0.laClusaz-winter-(2)

To gange i foråret er der fuldmåne-skiløb i byen

 

I fuldmånens skær

Den 3. februar og den 3. marts er helt specielle dage i La Clusaz. Disse datoer er der nemlig dømt fuldmånefest i byen og i bjergene, og helt konkret udmønter det sig i, at man kan stå på ski ned ad Beauregard og Crét du Merle løjperne, som kun er oplyste af månens skær.

Det var turistkontoret i byen, inspireret af fuldmånefesterne i Thailand, der allerede for 15 år siden besluttede at lave noget lignende i byen, og senere på aftenen er der dømt fest med gratis koncert. Gratis koncerter og øvrig kulturel underholdning er der iøvrigt også tit i hele sæsonen. Det sker ved kirkepladsen, som er byens naturlige centrum.

 

FET_rejsereportage_LC2017-ski-D.Machet-(20)

Alle former for ski-sport er tilgængelige i La Clusaz. Også langrend.

FET_rejsereportage_1addeda55e70000007727055_BIG

FET_rejsereportage_DMA6758©david-machet

Free-ride-skiløb er i top i La Clusaz.

 

To gode hoteller i La Clusaz:

FET_rejsereportage_800x600_vue-ext-piste-hotel-beauregard-bd-1196

Hotel Beauregard 

Man kan bo både billigt og dyrt i La Clusaz, alt efter om man er en større gruppe, en familie eller blot et par på ski. Men hotel Beauregard er et af de mest autentiske og hyggelige skihoteller i byen. Her er ski in/ski out, og nærmeste lift er blot 100 meter væk fra hotellet, som har fire stjerner. Stedet råder over 95 værelser – opdelt i både dobbeltværelser, familieværelser og værelser med inter-connecting doors, hvor man kan være op til seks personer. Stedet er især godt, hvis man har yngre børn med, og der er både legerum med spil, film og aktiviteter. Indendørs pool, jacuzzi, hammam og sauna er her også.
Se mere på www.hotel-beauregard.fr/en

 

FET_rejsereportage_800x600_19844-075b_4578

Hotel Au Coeur du Village 

Ønsker man derimod mere luksus, er det fem-stjernede hotel Au Coeur du Village et godt valg. Her er alt, hvad et luksushjerte begærer ud i smukt indrettede suiter – naturligvis udstyret med skabe, der kan tørre det fugtige skitøj. Hotellet ligger ved foden af pisterne, har super lækker spa og indendørs pool og hele to gode gourmetrestauranter med en ret fabelagtig, egen vinkælder. Rigtig romantisk for to. 

Se mere på www.hotel-aucoeurduvillage.fr/en 

 

Rejsefakta

Sæsonen i La Clusaz løber fra starten af december til slutningen af april.
Fra lufthavnen i Geneve er der kun en lille times kørsel til La Clusaz.
Man kan leje bil i lufthavnen eller tage en lokal bus fra Geneve.
Alt om La Clusaz, hoteller, skipas, oplevelser osv. kan ses på
www.laclusaz.com

 

 

 

Jeg husker stadig min første gang. Det var meget impulsivt. Jeg var 21. Jeg stod med min kæmpe kuffert på Victoria Station, helt alene. Det var samtidig første gang jeg rejste på egen hånd. Siden er det blevet til mange, mange weekender og dage i min europæiske favoritby. London er en by du aldrig kan få nok af – i hvert fald hvis du, som jeg, elsker den! Uanset årstid, så kommer du ikke hjem uden en rygsæk fuld af oplevelser. London er en af de mest multikulturelle byer i den industrialiserede verden, idet der tales mere end 300 sprog blandt mere end 50 etniske grupper. Mange af grupperne har samlet sig i hver sin bydel, hvor deres tilstedeværelse er synlig i blandt andet udvalget af butikker og spisesteder, det er f.eks. altid lidt af en oplevelse at gå gennem China Town.

london7

Mit london

www.nordstromstudio.com

Sofie Nordstrøm er indretningsarkitekt. Hun har tidligere arbejdet på tværs af forskellige funktioner inden for branchen, og har for nylig etableret Nordstrom Studio, som er en interiør design virksomhed med fokus på high-end internationale boligprojekter.

Sofie har boet i London siden 2010 og udvælger hér sine 3 yndlingssteder.:

1. Kaffiene er favorit kaffebaren. Den australsk ejet kaffebar tiltrækker en del kreative folk. De er på fornavn med de fleste og serverer byens bedste kaffe.

2. London har ikke mange roof top barer, nok på grund af det noget skiftende vejr, men når solen er fremme, så er Aqua stedet til sommer cocktails. Perfekt udsigt over Soho og Mayfair.

3. Hold øje med udstillingerne hos Saathci Gallery. Gå også på opdagelse i området omkring galleriet i de mange små butikker.

london

Must-See’s …

Shoreditch

De populære bydele i London skifter hele tiden – på ganske kort tid er Shoreditch i Østlondon blevet et af de mest trendy områder at hænge ud. Bydelen er på ingen måde snobbet, her er man den man er og værdierne er stadig på økologien og det gode liv. Shoreditch er hipt, restauranter, gallerier, små butikker blomstre op over alt. Brug hellere weekenden i Shoreditch i stedet for Central London.

Afternoon Tea

Jeg er stor tilhænger af Afternoon Tea – det er hele atmosfæren omkring ritualet, der tænder mig. Champagne, the, sandwich og små kager, det perfekte eftermiddagsmåltid. Vil du opleve de legendariske steder som The Ritz, Claridge’s Hotel og Soho Hotel er det en god idé at booke i forvejen. Afternoon Tea er bestemt heller ikke kun for kvinder, Sanctum Hotel er lidt af et rock star hotel, og deres Gentleman’s Afternoon Tea er værd at prøve – også for kvinder!

Marylebone Village

Undgå Oxford Street – gaden er fyldt med turister og butikker, som du alligevel kan finde i København. Gå hellere på opdagelse i Marylebone Village kun 10 minutter væk. Her finder du små butikker, deli barer (de bedste fisk, ost og vin barer i byen) og en stor Conran Shop. I Marylebone finder du mange smukke victorianske byhuse i den oprindelige byggestil.

london1 london3

Spisesteder …

1. Brunswick House

www.brunswickhouse.co Brunswick House er en af de attraktive bygninger, som du kan gå forbi igen og igen uden egentlig at lægge mærke til den. Den korte og enkle måde at beskrive Brunswick House Cafe på … er perfektion!

2. NOPI

www.nopi-restaurant.com

NOPI er et brasserie med et twist. Her serverer de retter, store nok til at dele, med referencer til Mellemøsten og Asien. Nopi tog London med storm, da de åbnede og er et fortrukken spise- sted for rigtig mange af de lokale indbyggere.

3. Dukes Hotel

www.dukeshotel.com

Du skal tage på Dukes Hotel for at besøge deres bar. Den er legen- darisk. Og kendt for deres formidable mar-tinis. Baren skulle eftersigende være stedet hvor Ian Flemming fik idéen til ”Shaken, not stirred”

Fusions-sushi, veganertacos og griseører – filmbyen har det hele!

USA’s næststørste by efter New York er ikke en by, som vader ind i én med træsko på, første gang man besøger den.

Med sine svimlende 12.561 km2 er Los Angeles over halvanden gang større end Sjælland, og mange synes, den minder om en masse små byer, som leder efter en storby.  Giver man dog byen en chance vil man efter kort tid også finde ind til kernen af, hvorfor Los Angeles er så fascinerende.

Den har en puls, energi og en nytænkning, som gang på gang sætter nye kultur-standarder over hele verden. Ikke kun via film- og musikverdenen, men det var også her de første fitness/bodybuildingcentre så dagens lys med Arnold Schwarzenegger som pioner. Det var her Jane Fonda fik alle til at hoppe rundt i benvarmere og dyrke aerobic og her, at sushi blev allemandseje uden for Japans grænser.

Og netop madscenen har gode betingelser blandt de ca. 19 mio. indbyggere, som udgør en smeltedigel fra alle verdensdele og som bidrager til, at spændende og nytænkende restauranter skyder op som paddehatte. De populære får lov at leve længe, men sjældent evigt i denne altid rastløse by.

Liebhaverboligen har smagt sig igennem en håndfuld af de mest trendy, de helt nye og alternative og selvfølgelig de ultrasunde af slagsen. Velbekomme!

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_LosAngeles_Gastronomi_Animal-2

FET_LosAngeles_Gastronomi_animal_interior_bar

 

Helt dyrisk

Animals menu byder på en masse små spændende retter, som er gode at dele mellem sig – samme koncept, som bl.a. Pluto i København har succes med. Vi kastede os ivrigt over blandt andet griseører med chili, lime og æg, marv-burger med karamelliserede løg og stegte vagtelæg med modnet ost, bacon og syrlig ahornsirup. Tjeneren ville gerne have os til at bestille fire retter hver, men man kan snildt nøjes med to eller tre. De er meget intense og mættende. Prislejet er o.k. mellem $6 og $45 per ret.

Animal, 435 North Fairfax +1 323-782-9225

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_LosAngeles_Gastronomi_Gracios-Madre

 

Grønt på mexicansk

Med den evige stræben efter ungdom, asketisk levevis og omfavnelse af alt, hvad der oppe i tiden, huser byen naturligvis også flere veganerrestauranter. Mexicanske Gracias Madre har en kæmpe gårdhave med palmer og bålsteder, som er at foretrække frem for det støjfulde lokale inden døre.  Menuen frister med både tacos og ost, men naturligvis uden hverken kød – eller ost. Osten er lavet af trøffel med cashew-nødder, og tacos er fyldt med squash, bønner og nødder.  Crabcakes indeholder ikke krabbekød, men palmehjerter, chipotle aioli og brødkrummer mikset med alskens krydderier. Der er heldigvis grænser for, hvor sundt det hele kan blive, så drinkskortet var et overflødighedshorn af speciallavede cocktails og Margueritas. Alle sammen økologiske naturligvis. Der skal jo være balance i tingene.

Gracias Madre, 8905 Melrose Avenue +1 323-979-2170

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_LosAngeles_Gastronomi_Nobu

FET_LosAngeles_Gastronomi_Bobu-og-vand

 

Spot en kendt

Ude i den eksklusive strand- og surferkoloni Malibu ligger Nobu. Her kan man ikke komme ind fra gaden, medmindre man er lokal filmstjerne som Mel Gibson eller Angelina Jolie. Bestil gerne seks uger i forvejen. Nobu er opkaldt efter dens legendariske ejer og kok Noboyuki ”Nobu” Matsuhisa, som har et verdensomspændende restaurant og hotel-imperium i dag. Hans speciale er japansk mad fusioneret med det peruvianske køkken, hvor både  fortolkningen af Miso-suppe og den forkullede torsk er et must try. Det er lidt pebret – altså prisen, men hvis ikke går amok i vinkortet og ikke beslutter at  prøvespise hele menuen, slipper man med ca. $100 per person inklusiv et godt glas vin. Vi spottede ikke Angelina Jolie desværre, men musikeren Robin Thicke (”Blurred Lines”) sad og røg en cigaret i strandstolen udenfor.

Nobu, 22706 Pacific Coast Highway +1 310-317-9140

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_LosAngeles_Gastronomi_The-Guild-1

 

Stumfilmstjernens oase

Midt på Sunset Boulevard i Beverly Hills findes en smuk hvid bygning, hvor stumfilmstjernen Constance Bennett engang boede. Hun donerede i 1936 sit hjem til Screen Actors Guild, fagforeningen for de ansatte i amerikansk filmindustri. De er for længst rykket ud, og mange restauranter har siden ligget i den fredede bygning. Nu ligger der en amerikansk bistro, som slet og ret hedder The Guild.  Et hyggeligt og uhøjtideligt sted, hvor især ejeren, Diegos lidenskab for vin kommer gæsterne til gode. Vi fik et ”butcherboard”, som er et stort bræt med det lækreste charcuteri, en mør lammeryg med grillede grøntsager og husets specialiteter: vilde svampe med vagtelæg på crostini og til dessert sød majsbrød med bacon og ahorn-Bourbon-is. Prisniveauet er fair, medmindre man bestiller en af Diegos kultvine til maden.

The Guild, 8741 W. Sunset Blvd. +1-424-279-9601

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_LosAngeles_Gastronomi_Gjelina

FET_LosAngeles_Gastronomi_Brunch-Gjelina

 

Brunch i Venice

En af de hotteste gader ligger i det gamle Venice en kilometers penge væk fra den store og turistede strand. Gaden Abbot Kinney Boulevard løber små tre kilometer væk fra stranden, og her spiste vi brunch på et af stedets perler, Gjelina. Brunchen bestod af hhv. en traditionel morgentallerken med håndskåret bacon, frugt og æg efter eget valg, en platte med røgede lakseskiver og gedeostecreme og confiteret and med hash browns og grovkornet sennep. Så var dagen begyndt godt.

Gjelina, 1429 Abbot Kinney Blvd. +1 310-450-1429

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Andre steder også værd at besøge:

The Polo Lounge – Beverly Hills Hotels ikoniske restaurant, som dog er overkommelig til frokost.

Bottega Louie i downtown – elegant og New Yorker-agtigt. Åbent for morgenmad, frokost og aftensmad.

Pho So 1 – skøn og overordentlig prisbillig vietnamesisk mad i forstaden Gardena.

Yellow Cow – koreansk barbecue. Low key-restaurant  med dårlig udluftning, men sikke det smager!

 

Gode tips

Husk at der altid skal lægges drikkepenge i USA. Også selv om betjeningen måske har været halvsløj. 15% er minimum. Nogle gange har restauranten dog selv lagt det på, hvis man er et større selskab, og så skal man naturligvis ikke give mere.

Bestil altid bord på de bedre restauranter i god tid. Amerikanerne elsker at gå ud og spise, og med næsten 19 mio. indbyggere i L.A. er der rift om bordene.

Det er strengt forbudt at drikke alkohol, hvis man er under 21 år, og ligner man en , som ikke er fyldt det,  bliver der forlangt id.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….