Liebhaverboligen
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram
  • Gastronomi
  • Sund & Skøn
  • Rejser
  • Motor
  • What’s Up?
  • Boligen
  • SpotstederHent dit eksemplar hér
  • Magasiner
  • Konkurrencer
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Medieinfo Export Export
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Search
  • Menu Menu

AKRYL taler til fantasien

Boligen

Stærke farver, transparent og let. Møbler og boligtilbehør af akryl har mange kvaliteter, som kan vitalisere en traditionel boligindretning.
Konkurrencen fra træ, læder og metal er dog hård, da akryl af nogen betragtes som ”billig” og kitschet.

 

FET_Akryl_Møbler_reoler_Boligdesign_Fox-boxe i stue

 

Lækkert som barndommens hønseringe i transparent plast og stærke, klare farver. Sådan er akrylmøbler og boligtilbehør, som siden år 2000 har holdt sit indtog i danske hjem. Det er dog med stor forsigtighed for ikke at sige tilbageholdenhed, at akryl lukkes ind. Fordomme om materialet som ”billigt” og kitschet udkonkurrerer det ofte i forhold til design af diverse træsorter, metaller, læder, sten og sågar MDF. Når danskerne står over for valget mellem det traditionelle og det utraditionelle, kan materialet virke relativt dyrt og desuden sart, fordi det let revner og får ridser, smelter osv.

I følge indretningsarkitekt Marina Lykkesteen, www.indret.nu, Gentofte, tiltaler akryl ikke flertallet af danskere, som skal ud og investere i nye møbler. I manges bevidsthed er materialet ligefrem tarveligt og poppet, og går bedst an som humoristisk tilbehør, mener Marina Lykkesteen.

”Her i Norden er vi temmelig farveforskrækkede, både hvad angår bolig, mode, tekstiler, biler, kunst mm. Så når farverig akryl endelig kommer på banen, er det som udstyr, der let kan erstattes med noget andet.”

Marina Lykkesteen mener, at skandinavere savner varme i akrylen og derfor foretrækker natur i form af forskellige træsorter både med og uden maling. Når akrylen – også kaldet plexiglas – accepteres, er det ofte som en mindre gimmick i boligen, som nemt kan tages ud igen. Vi er villige til at eksperimentere med nye materialer, der følger tendensen, men det bliver ofte i tilbehør. Indretningsarkitekten med-giver dog, at der findes akrylmøbler, som er blevet klassikere. Blandt andet Philippe Starcks rokokoinspirerede Ghost-stole og de barokke Bourgie-lamper samt den enkle Fly-pendel designet af Ferruccio Laviani i såvel gennemsigtig som i flere stærke kulører.

 

Kontrast til træ og læder

Hos Kartell i København er 80 procent af kunderne kvinder. De vælger som oftest afdæmpede grønne, blå og rosa farver samt gennemsigtigt, som passer godt til den lyse, danske boligindretning og smag. I følge butikschef Calum Johnston giver akrylmøbler, som kun en lille hardcore kundegruppe vælger i stærke pangfarver, en velkommen kontrast til en boligindretning med møbler af træ, læder, sten og metal. Få udvalgte, sjove akrylmøbler og genstande tilføjer humor til hjem med forudsigeligt boligdesign, mener han.

Kunderne til designikoner inden for akryl-møbler kan også være modne par, hvis børn er flyttet hjemmefra, og som ønsker fornyelse. De smider ikke deres gamle møbler væk men pifter op ved at kombinere med akryl. Købere er også nogen med lyst til at tilføre deres børns værelser fantasi. Og så er der unge beboere i studenterhybler, hvis rum syner større ved hjælp af lette, transparente møbler, som visuelt fylder mindre. Eksempelvis virker et spisebord med akrylstole ikke så bombastisk, som hvis stolene var af træ.

 

FET_Akryl_Møbler_Boligdesign_Køkken i grønt

Akryl som tilbehør fra Neon Living: Bakker 269-349 kr., køkkenrulleholder 229 kr., servietholder 129 kr., papirsamler 179 kr. og sættekasse 1999 kr.

 

FET_Akryl_Møbler_reoler_Boligdesign_teenageværelse i gult

Et teenageværelse får energi omkring skrivebordet med væg- og bordbokse af farvet – for eksempel gult – akryl.
Den lange wallbox koster 349 kr. hos Neon Living.

 

FET_Akryl_Møbler_Boligdesign_Akryl-stel mm

Kartell-tilbehøret er for eksempel Battery Lamp til 1200 kr., Jellies-kande til 450 kr. og stel-dele fra 90 til 240 kr. Bordet fås i flere størrelser til 14.420-20.050 kr.!

 

FET_Akryl_Møbler_Sofabord_Boligdesign_illusion_ice

Grand Illusion Table fra Essey fås hos Luksusdyret.dk i flere størrelser i gennemsigtigt og frosted akryl til 1449-2299 kr. Bordet er velegnet som sidebord.

 

FET_Akryl_Møbler_Papirkurv_Boligdesign_binbin rød

Den humoristiske, krøl-lede Bin Bin papirkurv fås i flere farver hos Luksusdyret.dk Den koster 275-375 kr. alt efter størrelse.
Der er en pencilkrukke i samme design.  

 

FET_Akryl_Møbler_reoler_Boligdesign_vægbokse i køkken

Vægkasser af akryl i flere farver kan bygges skulpturelt op på en væg for eksempel i en spisestue eller i køkkenet. Hver kasse fra Neon Living koster 349 kr. 

 

FET_Akryl_Møbler_Spisebord_Boligdesign_Louis Ghost-stole

Louis Ghost-stolen fra Kartell koster 2260 kr. og kan sættes sammen med både antikke og moderne møbler i forskellige materialer.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Akryl_A9R287343

Akryl bruges mest som boligtilbehør, da mange finder plastmaterialer kitschede, mener indretningsarkitekt Marina Lykkesteen, www.indret.nu, Gentofte.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

05/04/2016/by Mette Andersen
Share this entry
  • Share on Facebook
  • Share on X
  • Share on Pinterest
  • Share on LinkedIn
  • Share by Mail
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/FET_Akryl_A9R287343.jpg 775 559 Mette Andersen https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.png Mette Andersen2016-04-05 14:13:402016-04-05 14:13:40AKRYL taler til fantasien

Sidste nye artikler

  • Olieguiden21/08/2026
  • Vi vil kunne mærke mennesket bag værket21/08/2026
  • Hvad betyder alder – egentlig?21/08/2026
  • Thy – ferie med indhold21/08/2026
  • Vigtigt at kunst er imødekommende21/08/2026
  • Kunst og kultur holder dig ung09/06/2026
  • Bornholms sorte guld18/05/2026
  • Nyt kapitel for barokt lystslot11/05/2026

Nyhedsbrev

Instagram

Følg os på Instagram

Mediehuset Hellerup

Egebækvej 98 E
2850 Nærum
Tlf. 38 88 66 33
mail@mhh.dk

Sitemap

  • Gastronomi
  • Mode & Velvære
  • Rejser
  • Motor
  • Boligen
 
 
© Copyright - Liebhaverboligen
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram
Link to: Månedens Makover: Rå og elegant Link to: Månedens Makover: Rå og elegant Månedens Makover: Rå og elegant Link to: Det er måden at vi si’r det på Link to: Det er måden at vi si’r det på Det er måden at vi si’r det på
Scroll to top Scroll to top Scroll to top