I et par år ledte Katarina og Jesper Elling efter en bolig med plads til deres sammenbragte familie.
Øverst på ønskesedlen stod muligheden for at indrette en rolig forældrezone og et fristed for børnene.
Det fandt de i en elegant villa fra 1907 i Espergærde, hvor han er vokset op, og hvor hun flyttede til fra Helsingborg for fire år siden.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4010-2

…………………………………………………………………………………………………………………….

Her bor …

Katarina Jägerholm Elling, 37, ansat i hotelbranchen.

Jesper Elling, 50, selvstændig toplederrådgiver.

Bor i nyrenoveret villa på 150 m2 plus fuld kælder fra 1907på Strandvejen i Espergærde, en tidligere garage og chaufførbolig fra 1913 på 25 m2 i to etager rummer kontor og gæsteafdeling.

Hun har tre børn fra 5-11 år, han to voksne døtre og bliver snart morfar.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4005-2

…………………………………………………………………………………………………………………….

 

Da Katarina Jägerholm og Jesper Elling for et par år siden lærte hinanden at kende, ledte de efter en fælles bolig med plads til sig selv og hendes tre mindre børn (hans to er voksne) og med hjemmearbejdsplads til ham, som er selvstændig toplederrådgiver.

De boede i forvejen begge i Espergærde, hvor han har boet i 42 år. Efter at have set på hus mange steder i Nordsjælland, endte de i en gammel patricier-

villa med højt til loftet og smukke detaljer. Her findes værelserne på overetagen, mens der i stueplan er køkken, spisestue og stue – ”stillezone” – forbeholdt forældre (af dem selv kaldet ”pensionistafdelingen”). Kælderen er derimod reserveret til frizone for børnene med plads til leg, spil og tv-kigning med kammerater.

De to drenge på fem og otte år deler værelse. Men på sigt vil familien inddrage gæsteværelset i annekset til teenageværelse for datteren, så drengene kan få hvert sit.

Huset ligger ud til den idylliske Egebæksvang Skov med egen låge til skoven. Med denne udsigt i baghaven har parret netop fået bygget to balkoner: En stor terrasse på 37 m2 med udgang fra stuen og en mindre med udgang fra soveværelset. Dertil findes to ældre balkoner på henholdsvis anneks og børneværelse mod syd, og de er begge blevet renoveret:

”Vi har set på alt fra slot til minihus. Men da vi fandt dette sted, var vi sikre på, at det passede præcis til vores familie. Her kunne vi indrette henholdsvis voksen- og en børneetage og dermed sikre os noget fredelig voksentid. Og så har vi fået skov og strand, som vi bruger flittigt,” fortæller Katarina Jägerholm Elling, som egent-

lig kommer fra Helsingborg men er udlært på Hotel Comwell i Snekkersten.

 

Et blivende hjem

Jesper Elling elsker at flytte. Katarina derimod sætter pris på stabilitet og vil blive boende i huset, indtil børnene er vokset op for at skabe et rigtigt barndomshjem. Selv om hun stammer fra Helsingborg, er der intet specielt svensk i huset. Det skulle da lige være knækbrødet i køkkenskabet, forklarer Katarina! Hun deler i øvrigt den lyse, klassiske smag med sin mand, hvorfor deres sammenbragte møbler passer fint i en helhed.

Foruden nye balkoner har parret fået husfacaden renoveret og har fået nye vinduer og nyt tag. Haven fik også en større tur, renoveret med middelhavsinspiration. Snedkerkøkkenet fra den tidligere ejer skal nu have nyt liv ved at blive håndmalet og monteres med nye greb. De sorte tæpper på trappen til første sal er upraktiske støvsamlere, som snarest skal udskiftes med en løber i lyse farver. Gulve på første sal skal udskiftes med sildebensparket, der passer til gulvene i underetagen.

Oprindelig er huset på Strandvejen i Espergærde bygget som sommerbolig for velhavende københavnere. De fik i 1913 tilføjet en garage til automobil og med chaufførbolig oven på i det, som er det nuværende anneks. Parrets planer er nu at få lagt ny belægning i haven med chaus-sésten, få bygget en garage til afløsning for den hidtidige fra 1965 og måske med tiden få gravet ud til den pool, Katarina ønsker sig:

”Jesper er jo her fra byen og husker Villa Eg under skovens store egetræer som forfaldent. Men det er der heldigvis lavet om på nu”, siger Katarina, som går på stranden ad en sti over for huset med børnene og løber i skoven med Jesper.

 

Sjæl i det gamle

”Vi kunne have valgt at bygge nyt og overvejede det en overgang seriøst. Men der er ikke samme sjæl i nyt som gammelt, der giver god energi og harmoni”.

Katarina føler, at kærligheden førte hende til Espergærde, hvor hendes børn tillidsfuldt er faldet til.  Udover at skabe et hjem for en sammenbragt familie, er huset ramme om sammenkomster med de gæster, det meget sociale par holder af at invitere.

”Vi lægger ikke skjul på, at det er en udfordring at få en sammenbragt familie med store og små til at fungerer. Men det er lykkes, og vi nyder livet og er lykkes så godt med at etablere en italienske stor-

familie, at vi kun kan være taknemmelige”.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3988-2

Katarina og Jesper Elling har fået plads til deres sammenbragte familie i den hvide strandvejsvilla med flere balkoner og anneks.
Husets nye terrasse og balkon er tegnet af Jesper med den oprindelige sydvendte balkon som skabelon.

 

 

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3984-2

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3992-2

Den tidligere garage og chaufførbolig er nu gæsteafdeling og kontor. Annekset har for ganske nylig fået renoveret balkonen. I underetagen er gæsterum med eget tekøkken og badeværelse.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4077

Et hjerte af skifer med datteren Julies navn hænger i kirsebærtræet.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4012

Fra haven er der egen låge til skoven, hvor Katarina og Jesper løber flere gange om ugen.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4014

De flettede havemøbler med beige hynder er købt hos Havemøbelland i Helsingør.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3994-2

Den antikke madonna af håndhugget sten har parret hentet hjem fra Toscana. Statuen er med til at understrege havens middelhavsinspirerede stil. De hvide blomster sidder på en buskhortensia.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3908-2

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3905-2

Den lyse stue fungerer som roligt område for familiens voksne. Her er lyse møbler fra Ikea og Ilva.
Lamper mm er fra Butik Kirk på Strædet i København. Maleriet er af Jespers mormor som ung ballerina.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4092

På bakkebordet i stuen står foto af Jesper med sine to voksne døtre taget ved hans 50 års fødselsdagsfest. P det andet portræt ses hans forældre på deres bryllupsdag i 1961.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3912-2

Fra stuen går man ud på den nye 37 m2 terrasse, som familien har fået bygget ud mod have og skov efter Jespers tegninger. Hovederne er fra Jytte Demuth i Hellerup.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4062

Den antikke lysekrone og en tilsvarende et andet sted i huset har Jesper forhandlet sig til i et tidligere lejlighedskøb.

 

FET_Boligindretning_44A3914-2

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3918-2

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3925-2

I spisestuen står en skulptur udført af en gammel bærende bjælke købt hos Java Møbler, som nu er flyttet til Helsingborg. En del af brudebuketten fra parrets nylige bryllup hænger derpå som et minde.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3928-2

Snedkerkøkkenet er kvalitet fra den tidligere ejer men skal håndmales og forsynes med nye greb.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3934-4
Gæstetoilettet er renoveret i nostalgisk stil med sanitet fra Villeroy & Boch.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3954-2

Overetagens entre har konsolbord med familiefotos. Billedet i stærke farver er malet af hippiemaleren Olox, som bor og arbejder på en gård ved Rørvig.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A3939-2

FET_Boligreportage_44A3944-2

Det rummelige soveværelse har fået egen balkon mod skoven. Sengetæppet er fra Chilli i Vela Centrum i Skåne og billedet malet af Olox fra Rørvig.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4055

I kælderen er badeværelset bygget i Spa-stil med nedsænket kar.

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4058

FET_Boligindretning_44A3969-2

I kælderen har Katarina påklædningsværelse med åben garderobe. Brudekjolen bar hun ved sit bryllup i Egebæksvang Kirke 100 meter fra huset. 

 

FET_Espergærde_Boligreportage_44A4082

Det 400 år gamle kort over København er en bryllupsgave fra italienske venner, som fandt det i en romersk antikbutik.