Rejs så meget du kan …

December er mørke og kulde udenfor – og lys og hygge indenfor i de varme stuer. Men også vild travlhed op til den forestående højtid, samtidig med at job og julefrokoster med kollegerne skal nås. Og så skal der købes gaver – og helst mange af dem. Stress ned og smut en tur over sundet til de to svenske naturperler – Kullenhalvøen og Bjärehalvøen, og udnyt at den svenske krone er historisk lav. Liebhaverboligen guider her til unikke svenske luksusoplevelser i den mørke tid.

skansen0

Det kolde gys i Båstad og Torekov
Byen Båstad er de velhavende svenskeres foretrukne get-away. En slags svensk Tisvilde eller Skagen, centreret omkring en fælles passion for sporten tennis og en yndig by ved havet. I Båstad har man spillet tennis siden 1900, da badegæsterne i sin tid kom til byen, og et fint tennismuseum fortæller hele historien. Midt i byen – og med en stor tennisbane lige i midten af bygningen – ligger byens førende hotel – Skansen, et oplagt sted til en dejlig overnatning i en kold december måned. Skansen har lige nede ved havet det dejligste ”Koldbadehus” (sådan hedder det), et bade-og saunahus for enden af hotellets lange badebro, som tilbyder det kolde gys til hotellets gæster. Bor man på Skansen, er dyppet i havvand og tilhørende varme i saunaen indregnet i prisen, men private kan også tilkøbe sig et dyp. Skansen tilbyder i julemåneden en hotelpakke med både koldt gys i vandet og en skøn middag på hotellets dejlige restaurant Sand. P.t. arbejdes de på hotel Skansen med at bygge en ny spa-afdeling, som vil få tagterrasse med fuld havudsigt, infinity-pool og roof-top bar, og hele herligheden vil stå klar til at modtage gæsterne allerede til sommer, hvor der naturligvis er mest liv i sommerbyen. Så er det spa, man ønsker at fornøje sig med indendøre i den kolde tid, bør blikket rettes mod Torekov Hotel, som ligger kun en kort køretur fra Båstad og Hotel Skansen. Torekov Hotel ligger i den lille by af samme navn, og byen kan udover Hotel Torekovs rigtig fine spa-afdeling med behandlinger, også byde på det smukkeste lille badehus beliggende i Torekovs lille havn. Her kan man få behandlinger i kar – foruden det kolde dyp og tangbehandlinger. Udover det har byen Torekov også en spændende historie – og naturen omkring indbyder til gode vandreture. Både Torekov Hotell og Hotel Skansen i Båstad er meget populære og tilbyder naturligvis begge forskellige hotelpakker og gode ideer til udflugter året rundt. Se mere på www.hotelskansen.se og www,torekovhotell.se

skansen11

Den julepyntede have
Fortsætter man fra Kullenhalvøen og længere nordpå, kommer man til Bjarehalvøen. Her ligger tennisbyen Båstad, og herfra kommer rigtig mange af Sveriges allerbedste grøntsager. Haver og Båstad hænger nøje sammen, og en af de allerflotteste haver hedder Norrviken. Norrvikens Haver (Trädgard) er en samling vidunderlige haver skabt af gartneren Rudolph Abelin for mere end 100 år siden. På en kæmpemæssig grund placeret mellem havet og Hallandsåsen skabte han – drevet af den simple drøm om at skabe noget smukt – en samling haver med forskellige stilarter. En renæssancehave, en klosterhave, en barokhave, en middelalderhave, en vandhave osv. I dag er stedet en af de fineste haver, Sverige kan fremvise, med den flotte villa Abelin i midten af haven og det smukke orangeri – Victoriahuset, hvor der løbende holdes skiftende udstillinger. Norrvikens haver er naturligvis pyntet helt fantastisk op i hele december måned, med lys i de smukke træer og haver, og det hele kan beundres indtil den 14. december. Se mere på www.norrvikenbastad.se

skansen1

Julemarked på Fredriksdal
Fra færgelejet i Helsingør til kan man se helt op til Kullen – den store brune klippe, som ligger skråt overfor danske Gilleleje. Turen over til svenske Helsingborg tager kun cirka 20 minutter, og det er ikke dyrt at have bilen med. Kort udenfor byen ligger Frilandsmuseet Fredriksdal – en svensk pendant til det danske frilandsmuseum i Lyngby nord for København. Her er smukke, gamle gårde og fine huse fra købstadsmiljøer samlet i en kæmpemæssig botanisk have, og her holdes der julemarked med alt, hvad hjertet kan begære af svenske godter, krydderier og gammelt håndværk til salg både den 6., 7. og 8. december. Der vil være dans omkring juletræet, levende dyr i staldene og i det hele taget jul som i gamle dage for fuld udblæsning. Se mere på www.fredriksdal.se

skansen2

Mærkevare-outlet, lokale delikatesser og svensk julemad
Langs med kysten på Kullenhalvøen ligger de små byer og fiskerlejer som perler på en snor. En af de større byer er Höganäs, som bl.a. er kendt for sin saltglaserede keramik og i folkemunde benævnes pottemagerbyen. Et stort område i udkanten af byen er udlagt til outlet-butikker, hvor man bl.a. kan købe smukke ting fra Ittala, Rörstrand, Hackman, Arabia og Fiskars til nedsatte priser. Samme sted er der sports-outlet og glas fra Orrefors, og det er let at finde – store vejskilte viser hvor. Men endnu mere interssant er måske Magasin 36 og Saluhallen, en slags torvehaller, som i gamle fabriksbygninger lokker med alt lige fra sko til lokale fødevare-delikatesser og boligtilbehør. Glæden ved god madkultur blomstrer her, og indkøbene sker i de gamle haller, hvor man siden 1835 brændte den saltglaserede keramik i store ovne. Nu er det hele forvandlet til et overdækket marked med smuk og rå arkitektur, som også rummer et bryggeri, en chokoladebutik og en meget hyggelig restaurant. Sidstnævnte er i det meste af december måned stedet at smage den lækreste svenske julemad – bl.a. på restaurantens store julebord, som serveres hver dag indtil den 21. december fra kl 18.30. Her kan man smage på alle de lokale delikatesser og råvarer, som dyrkes hos små producenter på Kullen halvøen, og er aftenbordet for stort eller for sent – tilbyder stedet også julefrokost og søndagsjuleborde fra kl. 16 -19 på decembers advendts-søndage. Se mere på www.hoganassaluhall.se

skansen3

Verdens største sanglærke
Lidt udenfor Båstad – der hvor by bliver til langstrakte marker, ligger et særligt museum. Nemlig hjemmet for Sveriges allerstørste operastjerne, Birgit Nilsson. Her voksede hun op og boede sammen med sine forældre indtil sit 23.år. Et liv på landet blandt køer og kartofler, uden elektricitet og rindende vand – kort sagt et liv langt fra det, Birgit Nilsson senere kom til at leve, som feteret stjerne på alverdens operascener. Barndomshjemmet står her stadig, som dengang hun sidst boede her. Og ved siden af huset er der nu bygget et museum, som med lyd- og filmklip, kostumer og personlige artefakter fra stjernen fortæller Birgit Nilssons utrolige historie fra bondepige til verdensstjerne. Museet er egentlig lukket for sæsonen i december måned, så vil man se det i fuld skala, skal man vente til foråret, men i anledning af julen åbner museet helt specielt den 8. december for to julekoncerter kl. 14 og kl. 17. Overskriften er Jul på Museet – Julekoncert med Carolina Söderman. Se mere på www.birgitnilsson.com

skansen4

Romantik på Rusthållargården
Kullen og og dens helt specielle natur indbyder året rundt til de skønneste traveture. Naturligvis dejligst om sommeren, når alt er grønt og blomstrer, men en frisk travetur i strid blæst og kulde er ikke at kimse ad, hvis man bagefter kan se frem til et romantisk ophold på Kullens mest romantiske hotel – Rusthållargården i Arild. Arild er et lille fiskerleje, som ligger på den anden side af Kullenbjerget med udsigt over Skälderviken og havet. Her er en lille havn, de fineste små snævre gader med gamle huse, og Rusthållargåden, som ligger med samme udsigt, er den ultimative luksusoplevelse. Alle værelser er indrettet med høje træpaneler i sarte farver og maritimt tema, og selve hotellet stammer tilbage til 1600 tallet, hvor gården blev brugt til Kronskatterrusthållerhem – et sted hvor man sørgede for heste og mænd til kongen. I 1904 blev det omdannet til hotel og har nu haft den samme familie som ejere i fem generationer. Et ophold på Rusthållargården føles som at komme hjem til nogen, der har kendt én hele livet, og mange af de ansatte på stedet har også arbejdet her hele deres voksenliv. I underetagen findes en dejlig spa-afdeling, og helt specielt er det at få en behandling med tang, som hentes lige nede ved havet og kan gøre huden så blød, at man næppe tror det. Rusthållargården er også meget kendte for deres gode restaurant, og i december måned kan man få et weekendophold med julebord og hygge ud over det sædvanlige. At holde nytår på Rusthållargården er meget populært, men hurtigt booket, da mange af stedets gæster en gengangere, så vær ude i god tid. Ud over 21 smukke værelser på selve hotellet har Rusthållargården også fem meget fine huse, man kan leje. Alle ligger de ubeskriveligt smukt – med udsigt til havet. Se mere på www.rusthallargarden.se

Kunst i verdensklasse og historie, som ændrede Danmark, er blot få af mange oplevelser, man kan få på Lolland. Her – blandt roer, herregårde og indfødte ildsjæle – vokser et utal af interessante og anderledes attraktioner, som er ukendte for de fleste.

Det høres i blæsten som en nynnen. Som en sang, der stiger og falder. Og som ændrer sig med lyset og vinden og tiden og nogle gange også bliver helt væk. Lyden kommer fra 10 kæmpemæssige stenstøtter. Med ansigter skåret i granit, der står i en rundkreds omkring mig og synger. Og jeg tænker, jeg er kommet til Påskeøerne i det sydlige Stillehav eller til Stonehenge i England. Men jeg er på Lolland. Bag ved de store figurer er Smålandshavet hvidt og hidsigt, og dagen er kort, for vi skriver november og mørketid. Så i en tid med corona både hjemme og ude, er vi derfor denne gang taget til Lolland, hvor luften er frisk, og der er masser af den, og hvor en af Danmarks allermest interessante attraktioner er ved at blive skabt.

De syngende stenstøtter
Monumentet hedder Dodekalitten. og står i de Lollandske Alper ved Kragenæs Havn. Placeret på toppen af en bakke med storslået udsigt over Smålandshavet, jættestuen Glentehøj og tre andre bronzealderhøje har billedhuggeren Thomas Kadziola rejst 10 ud af i alt 12 stenfigurer med  udhuggede hoveder – alle i en højde på hver 7-9 meter og med en vægt på hver mellem 25 og 45 ton. Figurerne står i og danner en rundkreds på godt 30 meter i diameteren og synger til hinanden – eller sådan lyder det i hvert fald, når man går rundt imellem dem. For ud fra mindre  granitblokke, placeret ved foden af figurerne, strømmer elektro-akustisk musik ud døgnets 24 timer og ændrer sig i takt med, at tiden, vinden og lyset skifter.


Dodekalitten, foto: Bibi Nissen.

Et dansk Stonehenge
Ordet Dodekalit er græsk og betyder Tolvsten. Og netop 12 kæmpemæssige granitsten med ansigter vil være resultatet, når Dodekalitten om nogle år står helt færdigt. Projektet startede som en idé om et lollandsk Stonehenge mellem filmkomponisten Gunnar Møller Petersen og billedhuggeren Thomas Kadziola tilbage i 2006 – bygget på komponistens tanker om sagnet om ”Lolerne” og har siden udviklet sig til et af Danmarks allermest spændende og besynderlige monumenter. I 2010 faldt de første store mejsel-hug, men grundet en konflikt forlod Gunnar Petersen i 2016 projektet og skrev i stedet bogen ’Dodekalitten’, som handler om Lolerne. Billedhuggeren Thomas Kadziola har siden fortsat projektet sammen med komponisten Wayne Siegel, der nu har udviklet og oversat den til monumentet komponerede musik til elektro-akustiske toner, og i 2016 indviede dronning Margrethe, at man rejste figur nummer tre. Siden er det gået stærkt, og i 2025 forventes  monumentet at stå færdigt – med 12 stenstøtter i alt.

Lolerne og Lolland
Ifølge Gunnar Møller Petersens bog ’Dodekalitten’ starter sagnet om Lolerne med en bibelsk  syndflod, som igangsatte en folkevandring, der endte på Lolland. Et folkeslag, som måske  oprindeligt kom fra regionen omkring Sortehavet, vandrede 5500 år før vor tidsregning mod nord og byggede måske også Stonehenge og lignende store stenbyggerier, som viser dem andre steder i Bretagne, England og Irland. Uanset hvor de slog sig ned, tog de deres ”forfædre” med sig. 12 store sten, som de rejste, og som symboliserede deres 12 høvdinge eller shamaner eller bare de forfædre, som havde haft en bemærkelsesværdig personlighed og som sang godt. De satte forfædrene i en rundkreds med ansigterne mod hinanden, drejet ind mod midten, og som sådan er også  Dodekalitten konstrueret. Som en hyldest til fortiden på Lolland, men også en hyldest til  fremtiden, og monumentet er da også allerede kommet på den internationale rejseguide Lonely Planets liste over absolutte topattraktioner i Danmark.

Fordomme og roer
I mange år har Lolland ellers ikke lige været topdestinationen på de flestes ferieliste. For fordommene over årene har været og er mange. Rigtig mange ved, at på Lolland ligger badelandet Lalandia, her er tv-serien ”På røven i Nakskov” optaget, og så er der fladt og roer over det hele. Men ikke mange ved, at roer er Lollands hvide guld, som har indbragt landsdelen ufatteligt mange penge, at landsdelen har Danmarks dyreste landsbrugsjord, er rig på slotte og herregårde, og at det moderne Danmark i øvrigt blev født på Lolland. Den historie kan man få på herregården Pederstrup, hvor statsmanden C.F Reventlow i en årrække udviklede og praktiserede sine moderne idéer, som blandt andet resulterede i, at stavnsbåndet blev ophævet, bønderne sat fri og almuens børn fik skolegang.

Det bemalede hus
En anden interessant sjæl, som også er født på Lolland, men som også kun få kender til, er maleren Richard Winther. Hans historie finder man i byen Vindeby, på Marrebækvej 6, hvor der ligger et undseeligt og forfaldent hus. Mest af alt ligner det en nedrivningsparat gammel villa med forsømt have og afskallede vinduer, men her boede kunstneren Richard Winther fra 1993 til 2007, og huset fungerede både som atelier, værksted, kunstkammer og beboelse. Richard Winther var i mange år et velbeskrevet blad indenfor den ”tunge” klasse af danske  billedkunstnere og var sammen med blandt andre Per Kirkeby, Jens Jørgen Thorsen og Poul Gernes en del af EKS-skolen, den eksperimenterende kunstskole, der blev skabt i 1961 som en protest mod det traditionsbundne Kunstakademi i København, som Richard Winther i øvrigt også i perioder var professor ved. I huset på  Marrebækvej kan man se Richard Winthers hovedværk. Selve huset er faktisk  kunstværket, fordi Winther har dekoreret i alt 72 kvadratmeter af husets indre med i alt 56 lofts- og vægmalerier.

Richard Winther i døråbningen til huset i Vindeby. Foto: Steen Møller Rasmussen.

Sex og mytologi
Mange af motiverne er hentet fra Ovids genfortællinger af den antikke mytologi og beskriver gru
og kærlighed. Kærligheden beskrives erotisk og decideret seksuelt, og når huset den dag i dag stadig eksisterer, skyldes det kun en enorm indsats fra ”Foreningen Richard Winthers Hus i Vindeby”, som sideløbende også arrangerer events i huset og særudstilinger, hvor for eksempel studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi udstiller. ”Richard var et sparsommeligt menneske og boede i huset i alle årene uden at opvarme mere end et enkelt rum, og det har huset måske taget skade af,” fortæller formand i foreningen, Birthe Hvarre, som, hvis man er så heldig, at hun er tilstede ved besøg i huset, er en guldgrube af gode og interessante historier om Richard Winther. Blandt andet historien om, at Richard Winther var en af meget få danske kunstnere, som har været inviteret til at udstille på Guggenheimmuseet i New York. Richard Winters Hus er åbent hver lørdag i både november og december fra 14–16, og det anbefales, at man tager godt med varmt tøj på ved besøget, for foreningen har ikke råd til at opvarme huset hele tiden i   vinterhalvåret. Kan man ikke lørdage på det givne tidspunkt, er det muligt at aftale adgang til huset uden for normal åbningstid – enten hos Birthe på telefon 3061 0301 eller hos Anne på 6128 3367. Entréen er så 100 kroner pr. person.

Et bemalet loft i Richard Winthers Hus. Foto: Eva Baré

Koncerter i stalden
Richard Winthers hus i Vindeby er blot én af flere ”ukendte hemmeligheder,” som Lolland gemmer på. Langt ude på landet i en ombygget svinestald findes også den fineste lille koncertsal, som afholder klassiske koncerter. Med verdensstjerner vel at mærke. Bag alt dette står godsejer Christine Krabbe, den ene halvdel af godsejerparret fra herregården Frederiksdal. For at vise, hvordan en herregård stadig havde en berettigelse som kulturbærer i et lokalsamfund, åbnede hun allerede i 1982 Frederiksdal Gods for offentligheden og inviterede til koncerter. Hele landsbyen dukkede op, og successen var total. I dag driver Christine Krabbes søn Harald Krabbe godset   Frederiksdal med en succesfuld produktion af udsøgte kirsebærvine, som man kan komme og  smage på, og Christine Krabbe har derfor i de sidste mange år i stedet afholdt sine klassiske  koncerter på gården Elvermose, hvor hun egenhændigt har fået opført en lille, intim koncertsal. I skrivende stund kendes programmet ikke endnu, men interesserede kan se mere og købe billetter på www.elvermosekoncerter. dk. Under corona tillader salen 50 publikummer, så der er rift om billetterne.

Koncertsalen på Elvermose. Foto: Eva Baré

Sov i himmelsenge
Ialt ligger der hele 45 herregårde/godser på Lolland, og egnen er dermed det sted i Danmark, hvor herregårdene ligger tættest. Mange af godserne har i dag specialiseret sig i nicheproduktion ud i lokale fødevarer. Blandt andet brygger man prisvindende øl på Krenkerup Gods, og som noget ganske unikt driver man hoteldrift på Herregården Fuglsang. Fuglsang Herregård i Toreby kan føres tilbage til dronning Margrethe I’s regeringstid og var oprindeligt et krongods. I 1866 blev stedet til refugium for danske kunstnere, og i de senere år har man også specialiseret sig i herregårdsophold. Som noget aldeles unikt er det derfor muligt at overnatte i herregårdens historiske værelser, indtage kaffen i de autentiske stuer og gå en tur i den umådeligt smukke og parklignende herregårdshave. 13 værelser i hovedbygningen byder på nætter blandt himmelsenge og antikviteter, og seks værelser i annekset byder på mere moderne indretning. Det hele til en pris, som ikke koster en herregård. Overfor Fuglsang Herregård ligger tillige et af Danmarks smukkeste kunstmuseer, men det er ingen hemmelighed. Det er Kunstmuseet Fuglsang, som med spændende arkitektur og ditto udsigt til det lollandske landskab pt. inviterer på en stor udstilling af den danske guldaldermaler Wilhelm Marstrand.

Fuglsang Kunstmuseum med udsigt over Skejten fra et museumsvinduerne.

På Fuglsang Herregaard kan man overnatte i de autentiske værelser.

Rejsefakta:

Dodekalitten: www.dodekalit.dk.
Parkér ved Kragenæs Havn, følg skiltene og gå ad Gentehøjstien gennem skoven. En smuk tur på en lille kilometer.
Reventlow-museet i Pederstrup: www.aabne-samlinger.dk
Richard Winthers Hus i Vindeby: www.rdo-huset.dk
Koncerter på Elvermose: www.elvermosekoncerter.dk
Frederiksdal Gods: www.frederiksdal.com
Krenkerup Gods: www.krenkerup.dk
Fuglsang Herregård: www.fuglsangherregaard.dk
Fuglsang Kunstmuseum: www.fuglsangkunstmuseum.dk
Alment: ww.visitlolland-falster.dk

FET_vallasen_liten

 

Der er sne på bakkerne i Vallåsen, som ligger blot 60 km nord for Helsingborg. I den kommende weekend kan du bo på Hotel Riviera Strand i Båstad, som ligger 15 minutters kørsel fra Vallåsen.

Du får to overnatninger på hotellet, men betaler kun for én!

Dette tilbud gælder kun i den kommende weekend (uge 3).
Prisen for to personer, inklusiv morgenmad og to overnatninger, er 2.200 svenske kroner. Familielejlighed fra 2.800 svenske kroner.

Book dit ophold på info@rivierastrand.se/ og henvis til Liebhaverboligen.

Se mere på: www.rivierastrand.se

Vi guider til nogle af Nordsjællands plantager, parker og skovområder, der er et besøg værd til en vandretur eller cykeltur.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Den imponerende nordsjællandske nationalpark byder på en enestående, varieret natur. Med sine 263 kvadratkilometer er parken den næststørste af Danmarks fem nationalparker – kun overgået af Nationalpark Vadehavet. Kongernes Nordsjælland rummer blandt andet en af Danmarks største skove – nemlig Gribskov, hvor man også finder den største bestanddel af dådyr. Området er kendt for sin meget varierede natur med søer, strandenge, moser og klitlandskab, og cirka 70% af nationalparken har fået status af at være et helt særligt område, hvor man passer på truede og sjældne dyrearter og planter.

Vigtig viden: Nationalparken rummer Esrum Sø og Arresø, der er Danmarks to største søer. Samtidig finder du Kronborg, som en del af nationalparken.

Eventyrlig skov

Tag på en eventyrlig skovtur til Troldeskoven, der er en del af Tisvilde Hegn. Her kan du opleve gamle, krogede og knortede skovfyr, som kan dateres helt tilbage til 1700-tallet. Skoven blev fredet allerede for over 100 år siden og er bestemt et besøg værd. Når du går rundt mellem skovens gamle træer, får du let en følelse af at være i en helt anden verden. Vigtig viden: Det er højst sandsynligt den kraftige vind fra Kattegat, der har formet træerne, dengang de var helt unge. Samtidig har træerne været angrebet af fyrreviklerens larver, som har udhulet træerne og været med til at forme dem på forunderlig vis.

Et stykke af Rusland eller?

Lige ved Rudolph Tegners Museum og Statuepark finder man et smukt og  kuperet hedelandskab, der har fået navnet Rusland. Landskabet er fredet og strækker sig over 260 hektar bestående af lyng, enebær og spredte fyrretræer. Tag madkurven og vandreskoene med på tur rundt i landskabet, hvor man fra bakkerne har en smuk udsigt ud over Kattegat.

Vigtig viden: Rusland er også en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det lidt aparte navn bunder i stedets afsides beliggenhed.

Smuk plantage

Lige midt imellem Liseleje, Asserbo og Tisvildeleje finder du Asserbo Plantage, der blev etableret i 1884, som en udvidelse af Tisvilde Hegn. Plantagen er beplantet af utroligt smukke skovfyr og lidt få grantræer indimellem. Interesserer du dig for dyreliv, insekter og planter, er skovbunden rig på det hele. Og der dukker hele tiden nye arter op. Er du helt stille en sen sommeraften, kan du måske endda være heldig at høre den sjældne natravn synge.

Vigtig viden: Træernes formål er at holde på sandet fra kysten, der tidligere gjorde området plaget af sandflugt.

Tag på ø-tur

Har du selv en båd liggende langs kysten, er det oplagt at tage på vandretur på den svenske Ø Hven, der ligger lige ud for Nordsjællands kyst. Øen er kun 4,4 km lang og 2,4 km bred og på blot tre timer kan du have t hvilket er en helt særlig oplevelse. Især på grund af de imponerende, stejle skråninger – eller bakkefald – ned mod havet, omslutter hele øen og som nogle steder er op til 40 meter høje.

Vigtig viden: Du kan sejle til Hven fra København eller Helsingør, hvis du befinder dig på Sjælland

Skisæsonen topper snart og for at give lidt god inspiration, er her fem af de vildeste skiture i verden.

 

FET_Skiferie_Valluga Zürs

 

Sturzverbot på Vallugabjerget

Om det er et forvarsel, at svævebanen op til toppen af Vallgubjerget ved Lech og Zürs ligner en stor ligkiste, skal være usagt. Men den massive manddomsprøve ned af pulverudfordringerne er livsfarlig, og man må kun tage turen, hvis man er i godt selskab med en erfaren skiguide. Hvorfor opdager man, når man i starten kigger ned af en lodret mur. Her er der sturzverbot, for skulle man være så uheldig at falde, kan man snildt risikere at flyve ud over klippekanten og ind i evigheden. Klarer man udfordringen, er resten en gåsehudstur i den lækreste pulversne ned til Zürs, hvor nogle vidunderlige restauranter og pelsklædte skiløbere venter den lykkelige. Amen.

 

Doug Coombs, Corbet's Couloir, Jackson Hole, WY

Doug Coombs, Corbet’s Couloir, Jackson Hole, WY

 

Den grufuldeste skipiste i USA

De lokale kalder Corbets Couloir for ‘America’s scariest ski slope’ og det er stedet, du er nødt til at tjekke ud, hvis du er en rigtig skibums. Hvis du ellers tør. Samlet set er skituren såmænd tilforladelig nok, men starten kan plage dig resten af livet. Turen starter med et hop og et frit fald på mellem fire til seks meter afhængigt af, hvor man lander. Det urimeligt snævre landingssted har et fald på mindst 50 procent, så medmindre du formår at dreje øjeblikkeligt, får du lov til at hilse på de stejle klippevægge på Corbets Couloir. Overlever du de første vanvidsmeter, er resten en fremragende tur i masser af pulversne, da bjergsiden ligger i læ for solen og for den værste vind. Bagefter kan du sidde og prale med dine bedrifter i de mange saloons i Jackson Hole.

 

FET_Skiferie_Vmuren la Chavanette

 

Den schweiziske pukkelmur

Hvis du fortæller dine skikammerater, at du har kørt ned af La Chavanette, vil de fleste reagere med et tomt blik i øjnene. Men hvis du i stedet beretter, at du har klaret den schweiziske mur i Avoriaz, modtager du adskillige nikkende anerkendelser. ‘Muren’ har nemlig terroriseret mange uvidende skiturister, der er kommet på afveje i skisportsområdet Avoriaz. Udover at den er så stejl, at man faktisk ikke kan se, hvad der venter af rædsler, har den en masse grimme pukler, som skræmmer livet af de fleste med to brædder på benene. ‘Kun for eksperter’ beskeden øverst er vist årets mest overflødige besked. Men når de første sving er vel overstået, og man er væk fra det ultrastejle hang, venter belønningen i form af en bred pukkelpiste, som er fabelagtig at køre i, hvis man er til den slags narrestreger.

 

FET_Skiferie_Hahnenkamm-rennen

 

 

Skiløbernes Monzabane 

Højdepunktet i de alpine styrtløberes World Cup-kalender er altid Hahnenkamm Rennen i Kitzbühel. Den legendariske ‘Die Streif’ på 3.312 meter med en højdeforskel på 860 meter er skiløbernes Monzabane. Med et gennemsnitligt hældning på 26 procent og en maks på 85 procent, når skiløberne op på 140 kilometer i timen. Særligt udfordrende er ‘Mausefalle’ i slutningen, hvor løberne hopper op i mod 80 meter! Selvom vi dødelige skiløbere ikke kommer i nærheden af styrtløbernes fartvanvid, er turen ned lumsk, og man kan sagtens få en fornemmelse af, hvor vild turen er.

 

FET_Skiferie_Flyvende kilometer Les Arcs

250 vanvidskilometer i timen i Les Arcs

Det kan ligne aktiv dødshjælp, men arrangørerne hævder, det er sikkert, og for godt 100 danske kroner er du garanteret et adrenalinsus, der vil gøre dig høj resten af ​​dagen. Speed ​​skiing får et World Cup styrtløb til at ligne en hyggetur med et par indlagte sving og hop. Den flyvende kilometer i Les Arcs er en særdeles velplejet lige-ud-af-landevejen piste, der begynder med en ubegribelig hældning på 76 procent på forsiden af Aiguille Rouge. Den nuværende fartrekord er på 250 km i timen sat af franskmanden Philippe Goitschel. Så ifør dig en superstram dragt, en fjollet hjelm og en æggestilling, hvis du satser på at slå den flyvende kilometers fartrekord.

Christian d. 4. blev født på Frederiksborg Slot – ifølge myten under en tornebusk i haven på slottets næs! På det imponerende renæssanceslot foregik alle kroninger under Enevælden, men bygningerne blev umoderne og sakkede bagud i forhold til Fredensborg Slot og Hirschholm Slot. Kong Frederik d. 7. moderniserede bygningerne blandt andet med ildsteder og kakkelovne. Det forårsagede en ødelæggende brand, som satte en stopper for de kongeliges brug af slottet og ændrede det til museum

 

FET_Frederiksborgslot_mew_aftenbillede

Frederiksborg Slot ligger smukt på tre holme i den tidligere Hillerød Sø – et dødishul fra istiden. Ved slottet er den mindre Admiralhave på et lille næs, hvor Kong Christian d.4. i følge myten skulle være født under en tornebusk!  

 

I 1560 købte Kong Frederik d. 2. herregården Hillerødsholm og opførte første etape af Frederiksborg Slot. Allerede 40 år senere rev hans søn, Kong Christian d. 4., dette bygningsværk ned. I stedet opførte han det nuværende renæssanceslot i nederlandsk stil 1600-1625 med Hans van Steenwinckel (som også byggede Børsen og Rundetårn) som arkitekt.

Mens slottet var under opførelse, residerede kongen i et italienskinspireret lystslot kaldet Sparepenge. Det blev siden fjernet i 1720 for at få plads til en barokhave. Frederiksborg Slot gik af brug som kongelig sommerbolig mod slutningen af 1700-tallet. Der kom dog senere nyt liv i gemakkerne i 1800-tallet, da Kong Frederik d. 7. giftede sig med Louise Rasmussen (Grevinde Danner). Men først skulle der renoveringer og ombygninger til for at gøre stedet tidssvarende. Dette indebar blandt andet opsætning af flere kaminer og kakkelovne til opvarmning af de store, højloftede rum. Desværre var en af disse varmekilder i 1859 skyld i en storbrand, der dog efterlod alle bygninger på de sydlige holme samt de runde tårne intakte. På hovedslottet stod mure, kirke og audienssal heldigvis tilbage.

Da det ikoniske Frederiksborg Slot blev opført i begyndelsen af 1600-tallet, var det Nordens største renæssanceanlæg. Det nye pragtbyggeri skulle fremhæve og styrke kongens position som magtfuld europæisk monark. Der blev derfor ikke sparet på udsmykningen med symbolske, dekorative elementer som Neptunspringvandet og Kongefløjens marmorgalleri.  Det overdådige palads er fuldt af detaljer og imponerende kunsthåndværk såvel ude som inde.

 

Tre små øer

Slottet kom til at ligge på tre naturlige holme i Slotssøen (før Hillerød Sø, et dødishul fra istiden, 12.000 år gammelt) ved landsbyen Hillerød (senere Frederiksborg). Hillerødsholm kan dog dateres helt tilbage til 1275 og slægten Gøye. Kong Frederik d. 2. lod flere lysthuse opføre rundt om slottet blandt andet Badstuen fra 1581 i skoven vest for slottet – en bygning som stadig benyttes af Kongehuset.

Frederiksborg Slot var stedet for kongelige kroninger under Enevælden mellem 1671 og 1840. Men den katastrofale brand i december 1859 satte en stopper for dette, selv om den skånede de runde tårne, hovedslottets mure, kirke og audienssal. Det ødelagte blev over en længere årrække genopført med Ferdinand Meldahl (som også byggede Marmorkirken og Charlottenlund Slot)som arkitekt med økonomisk støtte fra brygger J. C. Jacobsen og senere Carlsbergfondet.  Siden 1878 har slottet rummet Det Nationalhistoriske Museum, der giver publikum 500 års danmarks-historie gennem malerier, møbler, kunsthåndværk mm.

 

Rum med historie

Neptunspringvandet i den ydre slotsgård blev opført som symbol på Danmarks status som Østersømagt. Havguden Neptun knej-ser øverst, og gudinde Fama ses også blandt bronzefigurerne. Det nuværende springvand er kopi af den originale fontæne udført af hollænderen Adrian de Vries i 1617. Fontænen blev i øvrigt stjålet under svenskekrigene og står i dag i parken ved Drottningholm Slot i Stockholm.

Værd at se er blandt andet Marmorgalleriet, som er en svalegang på Kongefløjens facade, der kan ses fra den indre slotsgård. Her findes dekorerede marmorbuer og statuer af guder, hvoraf visse er kopier.

Slotskirken er i dag lokal sognekirke. Her hænger våbenskjolde for Elefantordenen, og nye kommer jævnligt til. Ordenen er skænket af den regerende monark til udenlandske statsoverhoveder som Dronning Elizabeth d. 2., Charles de Gaulle og Nelson Mandela og til fremtrædende danskere som Niels Bohr og Mærsk McKinney Møller.  I kirken findes også det berømte orgel bygget af Esajas Compenius den yngre i 1610. Af andre skatte er en altertavle i guld, sølv og ibenholt udført af den tyske guldsmed Jacob Mores i 1606.

Kongens bedekammer er genskabt, som man mener, det så ud. Blandt andet udførte kunstneren Carl Bloch efter branden 23 malerier med motiver fra Kristi Liv. Riddersalen er udsmykket med gobeliner og kongeportrætter. Et tårnværelse i hjørnet af Valdemarsalen fører til Løngangen og Audienssalen. Her er originalt barokinteriør fra 1680’erne. Salen genåbnes efter restaurering 12. maj.

 

Frederiksborg Castle Chapel is a unique building. It features the original decor dating back to Christian IV, and also contains several historical treasures. Whilst large sections of the castle interior were destroyed by in fire in 1859, the chapel survived the event virtually unscathed.

 

Slotskirken, som i dag er en sognekirke, blev sammen med audienssalen skånet under branden i 1859. I kirken findes blandt andet det berømte Compenius-orgel fra 1610.

 

Symmetrisk park

I 1996 blev parken nord for slottet genindviet som autentisk franskinspireret barokanlæg efter en gennemgribende renovering. Det symmetriske anlæg er 100 meter bredt og 400 meter langt med terrasser, bede og kaskader designet til på afstand at ligne mægtige vandfald. Haver havde en særlig betydning for Kong Christian d. 4. En ubekræftet myte, som ikke kan være sand, fortæller at fødslen foregik under en tornebusk i Frederiksborg Slots såkaldte amtmandshave!

Den findes på et lille næs i søen, som turistbåden fra Torvet i Hillerød sejler forbi om sommeren.

Som 22-årig fik Kong Christian d. 4. sit første barn, sønnen Frederik, som døde kun en måned gammel. Omtrent samtidig lod kongen opføre et lysthus og skrev kontrakt med en bygmester fra Slangerup om nedrivning af faderens slot og opførelsen af et nyt. Kongen deltog selv ivrigt i tegnearbejdet sammen med Hans van Steenwinkel den yngre, som løbende byggede videre på stedet med et galleri i 1609 og andre forandringer 1619-22.

Paladset var et imponerende syn: Dets hovedslot på tre etager ligger på Slotssøens største holm med maje-stætiske tårne og spir. Slottets fløje har navn efter deres funktion: Kongefløjen i midten med kongeparret, ud fra siderne Prinsessefløjen og dernæst Kirkefløjen med kirke og riddersal.

Bygningerne er hovedsagelig i røde mursten med bånd, hjørner og karme af sandsten og med kobbertage. Slottet hviler på et fundament i søen, som det visuelt ”stiger op af”. To andre holme er bebygget med stalde og andre nyttige bygninger. En svunget bro – den såkaldte S-bro mellem to af holmene – forbinder Kong Frederik d. 2.’s anlæg med Kong Christian d. 4.’s ditto.

Havearkitekt J. Kriegers slotshave fra 1720 var symmetrisk med snorlige hække. Haven forfaldt kort tid efter og blev først genskabt til sit oprindelige udseende for 19 år siden. Som noget nyt indeholder de laveste niveauer af haven Dronningens monogram i tætklippede hække omgivet af kegleformede buksbom. Ved Badstueslottet ligger desuden en romantisk engelskinspireret have med skov, søer og buskadser – modsat menneskets kontrol af naturen i den modsatliggende barokhave.

 

FET_Frederiksborgslot_IMG_9079f

 

Kong Frederik d. 4. lod i 1720 anlægge en strengt symmetrisk barokhave efter fransk forbillede. Den forfaldt men blev genetableret i sin oprindelige form (men med dronningens monogram i buksbom!) i 1996. 

 

FET_Frederiksborgslot_Riddersalen

Riddersalen er et af slottets imponerende highlights ud-
smykket med gobeliner, kongeportrætter og en masse guld 
og marmor.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Dortes barndom på slottet

Dorte Larsens forældre og to ældre søskende havde allerede boet flere år på Frederiksborg Slot, da en jordemoder hjalp hende til verden i forældrenes tjenestebolig i februar 1959.

Herefter tilbragte hun barndom og teenageår på det gamle slot, hvor hendes far var slotsbetjent.

Først boede familien i en yderfløj med fire små værelser med kakkelovn. I 1969 kom tilbuddet om at bytte til en større lejlighed i den indre slotsgård, og det var en klar forbedring:

”Vi fik nu 100 m2, og min storesøster og jeg delte værelse, indtil hun kort efter flyttede hjemmefra”, husker Dorte Larsen, som er bankrådgiver og bor i en murermestervilla i Hundested.

Hendes far var nattevagt, og Dorte Larsen husker, hvordan familien bragte hans varme mad op i vagtstuen:

”En af mine første erindringer var, at jeg havde min lille røde spand med og begyndte at vaske statuerne i Neptunspringvandet. Det måtte jeg bestemt ikke, så da indkasserede jeg min eneste endefuld”.

Dorte Larsen husker barndomshjemmets knirkende trægulve, dørhåndtag af messing, antikke køkkenskabe, høje paneler, blyindfattede ruder og de næsten fire meter til loftet, så familien kunne have et højt juletræ:

”Som teenager drømte jeg om at bo i et parcelhus med have lige som mine veninder. Jeg var misundelig på deres moderne omgivelser men på den anden side stolt af min egen adresse”, husker Dorte Larsen, som havde legekammerater blandt de mange børn af andre ansatte, som også boede på slottet.

Forældrene flyttede først efter 40 år, da hendes far var gået på pension. Og i dag har hunhoved sagelig gode minder derfra:

”Det var hyggeligt, når solen skinnede på slottet og turisterne, og når man så bryllupper i slotskirken fra første parket. Og som lidt ældre havde det sine fordele at kunne snige sig hjem fra diskotek via mørke trapper og gange, uden at min far opdagede, hvor sent jeg kom”.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Ejerne af Vejlø i Nakskov Fjord deler gerne øens natur med andre. Siden 1971 har her været ølejr, lige som jægere, fugleinteresserede, lystsejlere og badegæster hilses velkommen. Men selv om det er eventyrligt at eje en ø, er der også arbejde og pligter forbundet med at være øbesidder. Derfor går familien nu i salgstanker.

 

FET_Vejlø_bådebro

Skov- og Naturstyrelsen, Mærsk McKinneys Fond, Danisco m.fl. har finansieret den nye bådebro på Vejlø, hvor fiskere og lystsejlere går i land. Mini-stranden er et fluepapir om sommeren.

 

Da Anita Rasmussens og Linda Fausings bedsteforældre, Vera og Evald Rasmussen, i 1956 købte den 36 ha store Vejlø i Nakskov Fjord, var det at eje en ø hverken ensbetydende med eksotisk liebhaveri eller et fritidsliv i luksus. Ejerskabet var derimod en måde at skaffe en mindre landbrugsejendom med tilhørende jorder, som på det tidspunkt kunne brødføde en familie. På øen var både frugtplantage, kornmarker og enge til græssende kvæg, hestestald og vinterstald til køerne og en landbohave med køkkenhave. Korn og andre afgrøder blev de første år transpor-
teret til og fra øen på hestevogn gennem det lave vand på øens nordlige side.

Landbruget fortsatte knapt 50 år derefter, indtil bedsteforældrene faldt fra. I 2007 arvede Anita Rasmussen, hendes søster Linda Fausing og Lindas mand Anders øen. De bor i Nakskov-området, og Anders Fausing kommer dagligt sejlende i motorbåd til øen for at tilse kvæget, som står på stald om vinteren og græsser på øens enge om sommeren. Den gamle ejendom med stalde, stuehus og gårdsplads ligner et museum og står, som da farmoderen kom på plejehjem i 2001. Der er dog de senere år ryddet kraftigt op i gamle traktorer og andet, som havde hobet sig op, fortæller Anders Fausing om stedet, familien hellere end gerne deler med omverden:

”Andre skal også have glæde af de naturoplevelser, man kan få herude. Så fiskere, lystsejlere og andre kan frit gå i land året rundt. En del kommer med postbåden, som lægger til dagligt i de tre sommermåneder. Siden 1971 har der været ølejr herude, og sådan er det stadig. Lejrgæsterne slår store militærtelte op og har en herlig ferie på øen. Og vi andre er glade for det liv, det medfører”, forklarer han og tilføjer, at selvjustits blandt gæsterne sikrer oprydning og renholdelse.

Badegæster slår sig ind i mellem ned på øens diminutive sydvendte sandstrand, og ornitologer med kikkerter aflægger besøg for at studere fuglelivet med blandt andet klyder, havterner og viber. Så besøgende er ingen pestilens men derimod et gode, synes familien, som er i tæt samarbejde med det lokale turistkontor.

 

Planer om et salg

Hvis Anders Fausing, 55, selv bestemte det hele, var han for længst flyttet permanent til Vejlø og havde renoveret gården derude til en moderne bolig. Han, som er plejeforælder, kunne lige så godt leve og arbejde dér og endda trives med det. Hans kone Linda Fausing, 45, er dog ikke interesseret i at blive omplaceret til øen. Og det har hendes yngre søster Anita Rasmussen, øens medejer, heller ingen planer om.

Familien har derfor taget den tunge beslutning at sætte øen til salg. De forhandler med Kyst- og kulturcentret og Skov- og Naturstyrelsen, som tidligere har opkøbt en ø i omegnen. Men ad den vej kan familien måske ikke opnå den pris, de mener, det unikke landstykke er værd:

”Hele vores barndom og ungdom er min søster og jeg kommet på øen. Derfor har vi svært ved at skille mig af med stedet, fordi det er del af vores sjæl og identitet. På øen er der en særlig stemning, og jeg kan ikke nægte, at arven forpligter. Det betyder meget for os, at øen fremover bliver drevet i på samme åbne måde som hidtil. Vi søger derfor en ny ejer, som ikke vil lukke øen hermetisk af. Det skal så vidt muligt være én som fortsat vil give udenforstående adgang, lige som det sker i dag”, forklarer Linda Fausing om sine overvejelser ved at finde en køber med den rette ånd uden at give øen væk til foræringspris og tilføjer:

”Samtidig forstår vi til fulde, at en privat køber nok vil ønske at lukke øen af og benytte den som sit eget private paradis. Er prisen den rigtige, er vi derfor os selv nærmest og vil sælge”.

Men hvad gør det at eje en ø frem for andre ejendomme så speciel?
”Glæden ved at eje sin egen ø kan nok bedst beskrives som frihed til at kunne bestemme alt selv uden naboer. Og så er her både skov, strand og hav inden for et afgrænset område”, lyder det samstemmende fra parret.

Midt i glæden over øen ser familien dog realistisk på tingene. De erkender, at de ikke bliver yngre, og at der også er krævende arbejde og pligter forbundet med det usædvanlige ejerskab:

”Kvæg og høns skal fodres og stedet tilses dagligt. Vi skal også trimme naturen, så den ikke vokser helt til og foretage forskellig oprydning. Selvfølgelig vil vi savne denne skønne plet. Men vi kan godt komme videre”.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Traktorkørsel Vejlø

Forsyninger køres ind via bådebroen med traktor og anhænger. Alléen ind til gården er smukt lukket af kirsebær, blommer og andre frugttræer.

 

FET_Allè Vejlø2

 Alléen fører fra bådebroen mod sydvest ind til gården på Vejløs sydlige del. Forår og sommer er den smukt lukket som en grøn passage.

 

FET_Infotavle Vejlø

Natur og fugleliv er trækplaster på Vejlø, hvor myndighederne i samarbejde med ejerfamilien har opsat et orienterende skilt til turister.

 

FET_Kvæg Vejlø

Angus, Hereford og rød dansk malkerace græsser på engen med Slotø (som også er privatejet) i baggrunden. Kvæget står på stald om vinteren og tilses hver dag.

 

FET_Svanefodring Vejlø

Den hjælpsomme pensionist Ludvig fodrer svaner ved Vejløs strandbred. Vraget er af en skrottet betonbåd medbragt af ølejr-gæster. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Fjord rig på øer

I Nakskov Fjord er Vejlø med sine 36 ha den største privatejede ø. Andre privatejede øer er Slotø og Barneholm. Romerholm, som er tom har hørt til Vejlø, men blev tidligere solgt fra og tilhører nu Skov- og Naturstyrelsen. Det samme Enehøje, som Grønlandsfareren Peter Freuchen ejede og boede på 1926-40. Huset på øen er dog privatejet.

TYSKLANDS SVAR PÅ SKAGEN

En historisk kunstnerkoloni, lys, vindblæste træer, hvide sandstrande, små fiskerbyer og vidunderlige cykelture i en af Tysklands smukkeste nationalparker. Det oplever man, hvis man besøger halvøen Fischland-Darss-Zingst i Nordtyskland.

Ved første øjekast ligner det bare en masse sorte bundgarnspæle i horisonten. Men kigger man gennem kameraets zoomlinse, viser et andet billede sig: Det er traner. I tusindvis, som er ved at gå til ro på det lave vand. Med kraftige vingeslag, lange lige ben og næb-trompeteren lander de i flokke for natten, og sådan bliver det ved i godt en times tid, indtil solen har farvet himlen rød og tranerne er blevet stille.

Vi er taget til halvøen Fischland-Darss-Zingst. Et smørhul i Nordtyskland – gammelt DDR-land, som med toprenoverede, små, idylliske fiskerbyer og en perle af en nationalpark tiltrækker turister, som er glade for natur, kunst, wellness og kræs for smagsløgene. Og hvor natur-fænomenet med traner i udfordrende parringsdans om foråret og ”sort sol” for traner om efteråret er et highligt for mange, og især for de fugleinteresserede.

Rent faktisk betaler regionen her, landmændene penge for at grave majskolber ned i markerne, sådan at tranerne ”selv” kan finde deres føde, når de både forår og efterår kommer fra eller flyver til ynglepladserne i det nordlige Skandinavien og overvintringsstederne i det sydlige Spanien eller Nordafrika.

Hvide strande og højt serviceniveau

Halvøen Fischland-Darss-Zingst er et oplagt sted for en livsnyder week-end, eller en ferie året rundt – kun en kort tur fra Danmark. Fra havnebyen Rostock nås halvøen på blot en times tid, og indkvarteringsmulighederne er mange og gode – lige som serviceniveauet er højt.

Østersøen præger området med flotte, hvide sandstrande, stejle kyster, uberørte laguner og ikke mindst nationalparken Vorpommersche Boddenlandshaft, hvor man kan cykle i uberørte landskaber i timevis og iagttage et rigt dyre- og ikke mindst fugleliv.

Tilbage i 1800-tallet var Fischland-Darss-Zingst ikke en halvø, men derimod en kæde af små øer, som gennem årene er samlet til eet hele af havets strømme og storme. Bitte små byer, med kun mellem 700 og et par tusind indbyggere ligger her som perler på en snor langs med Østersøens fine strande, og første stop er Dierhagen. Knap nok en by, men til gengæld et feinschmecker-resort af de store.

Her bygget direkte på stranden ligger de to store strandhoteller, Strandhotel Fischland og Strandhotel Dünenmeer, i sin tid bygget af den tyske kommunist-politiker Eric Honecker til afslapning for DDR-toppens partibosser og nu feriested for Tysklands rigeste. I skøn natur og i luksuriøst indrettede feriehuse eller hotelværelser til priser, som må betegnes som ”pæne”. Men er lysten ikke til luksus, er det blot at køre videre. Halvøen har tilbud der kan passe de flestes ønsker, og står der ikke lige bankdirektør på visitkortet, kan fiskerbyen Wustrow tilbyde mindst lige så gode overnatningsmuligheder. I fine gamle huse, i bedste kaptajn-stil. Eller man kan alternativt leje sig ind på byens hotel, Dorinth Strandresort & Spa Ostseebad, som med hyggelige hotellejligheder for hele familien også tilbyder spabehandlinger til både voksne og børn.

For enden af byens hovedgade breder stranden sig milevidt, de klassiske, tyske strandkurve står side om side i deres stribede farvepragt, og herfra kan man også komme videre. Enten med bil, bus eller på cykel – som er et af halvøens mest foretrukne transportmidler.

Fantastisk cykelområde

I Wustrow og i øvrigt i samtlige byer her ved Østersøen kan man nemlig leje cykler. Både almindelige, men også med anhængertræk til børnecyklen bagpå – eller den nemme løsning – en el-cykel, som giver de knap så lårfaste et velment ekstra skub. Flere helt exceptionelt gode cykelruter går nemlig gennem hele Fischland-Darss-Zingst halvøen og leder helt naturligt videre til en af Nordtysklands mest interessante byer – den lille kunstnerby Ahrenshoop.

Gammel kunstnerkoloni

Ahrenshoop er Tysklands svar på Skagen og var i tidernes morgen verdens ende i området. Der var ingen vej videre, når man først var ankommet til byen, og bl.a. stilheden og det specielle lys lokkede datidens kunstmalere til byen.

Som i Skagen kom de hertil for at skildre naturen og især fiskernes og bøndernes slidsomme liv, og en egentlig kunstnerkoloni udviklede sig og er her stadig den dag i dag.

Byen selv huser kun få indbyggere, et lille samfund, som om vinteren lukker sig om sig selv og sin egen kreativitet. Men i sæsonen er her liv og glade dage. Over 2500 sengepladser tilbydes turisterne, og Ahrenshoop er kendt viden om for sin skønhed sine mange kulturtilbud.

Byen er bygget på ”kanten”af havet. Træerne står skæve og vindblæste, havtorn gror vildt på alle de sandede stier, som leder rundt i den gamle by, og husene er særprægede med flot tækkede tage. Albert Einstein ferierede her i 1918, og byen skabte også, som en af de første i tiden, en skole for kvindelige malere, som dengang i 1800 tallets ellers ikke havde adgang til uddannelse på kunstakademierne.

Spredt over hele året byder Ahrenshoop på malerworkshops, foredrag, skiftende udstillinger, litteraturdage/aftener og naturligvis åbne huse hos byens mange aktivt arbejdende kunstnere.

Det ”nye” kunstmuseum, Ahrenshoop Kunstmuesum, som åbnede i 2013- opført i gyldent metal – bryder med sin anderledes arkitektur byens rum og viser i fine ovenbelyste sale værker fra Ahrenshoops tidligste kunstnerkoloni og op til tiden i dag. Og fortæller i skiftende udstillinger og temaer byens historie skildret gennem tidernes forskellige kunstnere og retninger.

På cykel i Nationalpaken

Mellem byen Ahrenshoop og området Darss og helt ud til halvøens yderste by Zingst, ligger nationalparken Vorpommersche Boddenlandshaft.

Under DDR-tiden var området udlagt til militært område, og lå for det meste stille hen. Og har derfor fået lov at udvikle sit eget vilde og uberørte dyreliv. Råvildt, vildsvin, ørne, gæs, svaner, traner og en masse andre fugle er derfor rigt repræsenteret i landskabets store vådområder og i de store fladstrakte mark- og englandskaber.

Udkigs-skure, hvor jægere og naturelskere kan iagttage dyrelivet, ses mange steder, vandring er oplagt i området, og samtidig er det muligt at cykle gennem hele nationalparken ad gode stier, som fører gennem små, yndige landsbyer, hvor der ofte kan drikkes kaffe eller købes ind på et lokalt grøntsags-marked.

Byen Zingst er halvøens yderste post. En livlig, men relativt nyopført turistby med masser af restauranter og værtshuse, en skøn strandpromenade og fine strandhoteller.  Særlig kendt er byens Zingst også for sin kreative tilgang til fotokunst, og er hvert år vært for adskillige workshops og konkurrencer for foto-interserede.

Bl.a. kan turister i fotohuset Max Hunten Haus leje professionelt fotoudstyr. En oplagt ide, hvis man vil ”forevige” sit ophold på halvøen – eller blot prøve kræfter med virkeligt toplækkert udstyr. Max Hunten Haus arbejder sammen med Nikon, Leica, Olympus og Canon.

Rejsefakta:

Halvøen Fishland-Darss-Zingst ligger godt en times bilkørsel fra den tyske havneby Rostock. Fra Sjælland kan man sejle med Scandlines fra Gedser til Rostock. Se mere på www.scandlines.dk

Halvøens egen hjemmeside www.fischland-darss-zingst.de har oplysninger om næsten alt lige fra overnatning til underholdning.

På Ormø ved Sydvestsjælland har der ikke boet mennesker siden Yngre Stenalder.
Øerne med selvsået naturlig skov og brændenældekrat på et plateau med flad top og skrænter ned mod bredden, der er omkranset af sivskov. Ejeren, den lokale greve, kommer her nogle gange årligt på naturinspektion og jagt. I sommerhalvåret er øen hjemsted for flere tusinde skarver, som på 30 år har ødelagt ni tiendedele af bevoksningen.

 

FET_Ormø_UDSIGT

En vigtig grund til at bevare Ormø på godset Holsteinborgs hænder er sikkerheden for, at dette stykke natur ikke i frem- tiden ender skæmmet væk fra den naturlige helhed, synes ejeren Greve Ulrich Holstein Holsteinborg.

 

Ikke siden Yngre Stenalder fra år 3000 -2800 f. kr. har der boet mennesker på Ormø ved Bisserup på Vestsjælland. Det viser fund af køkkenmøddinger både på øen og på den lavvandede havbund udenom. Siden da har øen været en øde, ubeboet urskov bevokset med brændenælder og ramsløg og kun lejlighedsvis brugt til jagt på fasaner, duer, harer og råvildt. En overgang kunne turister komme herud, hvor også et par film er optaget. Men bebygget har øen aldrig været.

Indtil 1985 var øen en sand romantisk idyl, hvor mennesker sjældent satte deres ben, og hvor naturlig urskov fik lov at brede sig uhindret i højden og i bredden.  Her voksede og vokser til dels stadig enorme aske, højskovstræerne småbladet lind og navr samt den nordligst forekommende lian, vintereg og tarmvridrøn, der herude før kunne blive 300 år gamle, hule træer. Huletræer og mange træer fik lov at kroge sig efter vind og vejr gennem mange hundrede år. Veje og stier var og er der ingen af på den 28 hektarer ø, som end ikke er udstyret med bådebro. Men det er heller ikke nødvendigt, da det er forbudt at gå i land uden aftale med ejeren Grev Ulrich Holstein Holsteinborg på godset af samme navn, som ses fra øen mod nord.

Strand eller vig er der ikke på Ormø. Hele vejen rundt om øen findes en flere meter bred skov af siv, som gør det svært at nå ind til de bløde strandsumpe. I over 30 år har det dog været småt med fristelsen til at slå sig ned i ly af mørket, og selv fortidens krybskytter og andre ubudne gæster er blevet hjemme.

 

Fugle ødelagde træer

Øen er nemlig hjemsted for en af tre moderkolonier med en stor del af bestanden af fredede skarver.  Næsten alle træer på øen er derfor gået til og visnet på grund af fuglenes afføring, som fører til ætsning af blade, grene og stammer. Skarven slog sig ned efter Anden Verdenskrig men blev skudt væk, blandt andet fordi fuglene ødelagde fiskernes garn. Skarven etablerede dog en ny koloni i 1972. Visse år har her været 4000 par, men antallet er toppet og har de senere år været for nedadgående. Godset havde lov til at skyde ungerne på reden for at begrænse antallet, men i 1987 blev tilladelsen inddraget af Miljøministeriet. På Ormø er også en koloni af fiskehejrer, til tider på mere end 100 par.

Ormø blev i 1936 underlagt en frivillig privatfredning for at bevare den meget sjældne urskov. Og på grund af den senere skarvkoloni mener ejeren siden 1977 greve Ulrich Holstein Holsteinborg, at øens fredede natur ville have været bedre tjent med fortsat regulering af skarven, hvilket også var fredningens hensigt.

Mange har i tidens løb spurgt, om det ikke er spændende og fascinerende at have sine egne øer og i øvrigt bo på et gods i historiske omgivelser og udsigt til egne, vidtstrakte jorder. Greven svarer altid, at besiddelserne er rare at have, men at det for ham er dagligdag og en del af livet siden barnsben:

”Hvorfor har jeg stadig øen? Fordi jeg på den måde sikrer denne underskønne naturhelhed med tre kyster ud til havet. Jeg sikrer også, at min egen udsigt forbliver uforandret, også for mine efterkommere. Det er yderst vigtigt, at landskabet kan ligge hen uforstyrret”.

 

…………………………………………………………………………………………………………………….

 

Køkkenmøddingfra stenalderen

Ormø ligger 12 km sydøst for Skælskør ved fiskerlejet Bisserup. Den 0,13 km2 ø er delvist bevokset med selvsået skov, har en lille sø og er omkranset af siv. Øen er ubeboet, og det er ikke tilladt at gå i land. Her har været stenalderbopladser, og rester af dem findes på 30 cm vand. På øen lever skarver, fiskehejrer og enkelte ræve og råvildt, som har forvildet sig derud via det lave vand eller på isen.

Øen har siden 1707 været i godset Holsteinborgs besiddelse sammen med øerne Fuglehøj (med bronzealderhøj på), Flintholm og Sankholm. Glænø forbindes med Sjælland med en vejdæmning bygget af Grevskabet i 1881 og er i dag naturreservat. Øen blev frasolgt godset i 1984 for at finansiere et generationsskifte. På Ormø har der været stenalderbopladser men ikke boet mennesker siden. En del af filmen dengang ”Paw i urskoven” fra 1959 blev optaget på Ormø. Holsteinsborgs faste gæst, digteren H. C. Andersen, nævner flere gange Ormø i sine dagbogsnotater.

 

…………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Ormø_ORMØ STEN 2

Ormø har været bevokset med højskov. I dag bærer øen præg af 30 år som landets største skarvkoloni, hvor fuglenes afføring har slået mange træer ihjel. Det lader dog til, at skarven går uden om de yngste lindetræer.
I 1725 anlagde den daværende godsejer en lindeallé på øen, men den er for længst forsvundet.

 

FET_Ormø_FISKER EJNER

Som åle- og rejefisker i Bisserup gennem 72 år kender Ejner Jensen, 84, både Ormø og farvandet omkring. Han sejlede engang turister til Ormø og anlagde en midlertidig sti på øen. Men den er for længst vokset til.

 

FET_Ormø_GREV ULRICH

Grev Ulrich Holstein Holsteinborg, 66, er 12. generation på godset Holsteinborg efter stamfaderen storkansler Ulrich Adolph Holstein.

 

rose1

For et par år tilbage var jeg til åbningen af en drønsmart vinbar i indre by. Der blev talt meget om terroir, glastyper, og der blev vrøvlet om fodbold, skattetryk og shopping. Altså en fuldstændig almindelig aften i byen! Det var dog ganske varmt, og svedperlerne sprang efterhånden om kap med boblerne i de sponsorerede magnumflasker fra Champagne. En selvsikker ung kvinde banede sig vej til baren og bestilte med den største fornøjelse ”fire glas af den kolde jordbærvin”. Ikke mere tung parfumeret Malbec, syndig Sangiovese, korporlig Grenache og blommefed Cabernet. Ikke mere kompleks syre, holdbar terroir eller brugbar krop … nej, kold jordbærvin og ”skru så venligst lidt op for musikken”. Jeg blev straks forelsket – og det var ikke i hendes kurvede former, Louboutin-stiletterne, eller den knaldskarpe pomade på læberne. Nej, jeg blev forelsket i det lykkelige liv og kunsten at tilpasse sig Vorherres omgivelser uden at fægte med arrogante betragtninger og påtaget namedropping udi i dyre vine og oplevelsesøkonomiske investeringer: ”Gider ikke Noma længere … ej heller Bistroen i Tisvilde!”, postulerede kammeraten i den azurblå skjorte med logo og farvelade på hele ryggen. Hverken Christianshavn eller Tisvilde kunne dog få mine øjne væk fra Louboutin-kvinden i baren. Hun var på vej ud af mit liv, på vej ned med fire glas jordbærvin til fashionista-klanen og gruppen af speltmødre på drikfældig kvartalsorlov. ”Hej kommer du tit her. Der skal to til en tango” Jeg ledte forgæves efter dårlige bemærkninger, men lod dem ligge og forsøgte at kommentere på sidste weekends resultater i Premier League. For sent og forkvaklet, nu blev der talt om moden frugt, intens kompleksitet og oversøiske vine fra Torbreck, Penfolds etc. Jeg prøvede i stedet at skabe kontakt til kredsen af powermoms i designerpumps. Malmros og Kragh-Jacobsen kunne skabe pinlige øjeblikke på film, så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det samme på en nyåbnet vinbar; ”Hvad er der i glassene? I virker lykkelige”, skrålede jeg ind i øret på Louboutin-kvinden. ”Vi, drikker kold rosé”.

 

Natten er lyserød!

”Min søn Storm er lige startet til parkour trods det, at hans far ivrigt overlæsser ham med Manchester City gear. Han køber altid gaver med hjem fra London. Tror faktisk også, han vil købe den nye spilledragt med hjem i denne weekend. Hvad laver du – rejser du også meget?” Louboutin-kvinden snakkede videre om løst og fast. Jeg anede ikke, hvad klokken var slået. Selvsikkerheden blev på vinkortet, og jeg betalte en omgang af jordbærvinen. De store glas blev fyldt med flere længsler, og DJ’en spillede elektroniske tango-rytmer. Duften bredte sig og transformerede sig nu til læskende syre, hindbær og søde æbler. Noter af bærfrugt blandede sig pludselig med Stella McCartney-parfumer og Lanvin-cologne. Min første roséåbenbaring var overstået. Kroppen dejsede mod kerneværdier og søndagslogistik.

rose7

Solskinsvin

Hos flere og flere vinhandlere bevidner de rosévinens gennembrud samt den stigende popularitet for de lyserøde vine de senere år. Jens Foss Nolsøe fra Lars Bjørn Vinimport i Charlottenlund nikker anerkendende ”Det er rigtig, at interessen er steget markant. Vi oplever en stigende interesse for god rosé, men sådan er det jo næsten hver sommer. Solen kalder på rosévin, og trods det danske vejr, egner den sig jo perfekt til ferie- og sommerstemning. Vi må dog tilstå, at vores kunder nyder god rosé hele året”, fortæller han og jeg forestiller mig straks, at solskinstimerne i heroppe nordpå må springe kurven i DMI’s statistikker. Rosé hele året!

 

Udflugt

Rosé er til terrassen, til haven og til udflugt. Rosé er til ferie, frihed og friske bemærkninger fra højre og venstre. Rosé er en vin, der egner sig perfekt til grin! Den lyserøde farve skriger på længsel efter mere sol, varme og opdateringer fra det søde liv. Den egner sig endnu ikke til det gode selskab. Egentlig er der ganske få eksperter og smagsdommere, der spontant fremhæver rosévinen som det perfekte match til kulinariske udskejelser med fokus på helhed, format og karakter. Her er det altid rød og hvid, som hældes i glassene. Åh nej, ikke hos os – i hvert fald ikke, når vi er lykkelige og solen skinner eller, når vi græder og trænger til opmuntring. Det kan være de absolut mest anerkendte producenter fra Tavel, Bandol, Côtes de Provence m.m., eller det kan være nye spændende eksemplarer fra mindre kendte gårde og slotte. Fransk, spansk eller oversøisk. Rosé er rosé er rosé … også i hverdagen, hvor transport, bleskift og alenlange diskussioner passende kan udskiftes med rosé og kroket, rosé og grill eller rosé og snak.

Efter stormen

Det er dog spændende, om lykken holder ved den dag plæneklipperen og træ-køllerne pakkes væk i det bagerste skur.

rose3

 

Sælg bilen. Hæv pensionen. Tag et kviklån. Og pak så kufferten og rejs til Seychellerne, Fiji eller Botswana. De tre steder kan nemlig prale af at have de absolut dyreste luksushoteller i verden.

rejs1

1.

Med en gennemsnitspris per overnatning på vilde 5.843 amerikanske dollar (ca. 33.000 kr.) står North Island Lodge på Seychellerne helt alene på toppen af prisstigen. Men så får man også én af kun 11 luksusvillaer, som hotellet har – på deres egen ø. Der er altså ingen andre hoteller. Ingen nysgerrige forbipasserende. På nær hvis de andre ti hytter også er udlejet. Dét lille problem kommer man heldigvis hurtigt udenom ved at leje alle 11 villaer og dermed få øen helt for sig selv. Villaerne er 450 kvm store, og på øen er også både krydderurtehave og grøntsager, så de private kokke kan lave lige, hvad man beder om. Ligesom man selvfølgelig også kan sende de lokale fiskere ud for at fange aftensmaden. Det manglede da også bare.

rejs2

2.

Lidt billigere kan man gøre det, hvis man ‘nøjes’ med Laucala Resort på Fiji. Her koster en overnatning i gennemsnit 5.040 dollar (ca. 28.000 kr.). På Laucala kan man selv vælge, om man vil bo på stranden, i en plantage, på et plateau eller en bjergside – de har det hele. Der står 23 forskellige slags luksushuse klar til at tage imod gæster. En traditionel folkesang fra Fiji mener, at ‘smukke timer hører til evigheden’, og smukke timer skal der nok blive mange af i denne Eden af et paradis, hvor naturen spiller hovedviolin for ens ophold.

rejs3

3.

Botswana i det sydlige Afrika tjener mange penge på minedrift – og i særdeleshed diamanter. Det kan måske forklare, hvorfor hele to hoteller fra landet har sneget sig ind på top 4. Khwai River Lodge har en gennemsnitspris per overnatning på 4.060 dollar (ca. 22.600 kr.). Det lyder måske af lidt vel meget, når man tager i betragtning, at man skal bo i et telt. Men bare rolig, det er ikke et hvilket som helst telt. Medmindre et 50 kvm telt med aircondition, strøm og intercom-systemer – midt ude på savannen – er blevet standard.

rejs5

4.

Hvis man ikke har råd til de tre andre, kan man jo altid tage på ‘budget’ og tjekke ind på Savute Elephant Camp. Her slipper man gennemsnitligt ‘bare’ 4.020 dollar for en overnatning (ca. 22.400 kr.). Savute Elephant Camp ligger også i Botswana og har, som navnet mere end antyder, elefanter som sin altoverskyggende hovedattraktion. De kommer nemlig helt naturligt forbi hotellet, når de skal drikke. Har man fået nok af de store grå dyr, så er der masser af ture på savannen, hvor man kan finde både fugle, baobabtræer og endeløse stjernehimler.

Og vild med dans? Så gå det nye år i møde i Wien, hvor både hyggelige julemarkeder og romantiske valseballer fylder byen i december og januar/februar.

Når mørket tidligt om eftermiddagen sænker sig over Wien, lyser alle byens julemarkeder op. Vintertide i en af Europas mest romantiske byer er en speciel oplevelse, og duftene af glühwein, brændtemandler, søde sager, lys og især de ikoniske, historiske bygninger, som danner bagtæppe for mange af byens julemarkeder, ses ikke flottere mange andre steder i verden.Wiens tradition for julemarkeder går mange mange år tilbage, og helt specielt er julemarkedet foranbyens store rådhus, hvor bl.a. en kæmpemæssigskøjtebane lokker til udendørs aktivitet.Indfødte Wiener-borgere er som alle østrigere gladefor al sport, der involverer sne og is, og skøjteløb er ingen undtagelse. Selve skøjtebanen breder sig over et 9000 m2 stort areal og går om man så må sige ”henover”selve det store julemarked, så man, mens man skøjter rundt, kan kigge ned på alle de herlige jule-boder. Forskellige kor optræder med julesange og gospel på forskellige tidspunkter af dagen/aftenen, og indenfor i selve rådhushallen er et stort områdededikeret til børn, hvor de bl.a. kan lære at bage jule-kager eller støbe lys.Julemarkedet ved Wiens Rådhus er åbent fra 19.november til 26. december.

Pompøst ved barokslottet

Ethvert julemarked i Wien har sin egen stil og sineegne kendetegn. Således også det legendariskejulemarked ved Belvedere Slottet, der i 1714 blevbygget af Prins Eugen på Wiens bedste byggegrund.Belvedere betyder udsigt, og slottet er opkaldt eftersamme. Belvedere slottet er et pompøst og overdådigt pralestykke af arkitektur i bedste barok-stil, og er man kunstinteresseret også, slår man to fluer med eet smæk ved et besøg. Her findes nemlig verdens største samling af GustavKlimt malerier, men også kunstnere som Egon Schiele og Oskar Kokoschka samt ligesindede fraWiens blomstringsperiode i 1850’erne og op til år1900 kan ses i rigt mål tillige med flere.På Belvedere-slottets julemarked er det traditioneltkunsthåndværk, udsøgte juledekorationer og lækredelikatesser, som er i højsædet. Men undlad altsåikke ved samme lejlighed også at kigge indenfor –evt. ved en rundvisning på selve slottet og nyd den fantastiske arkitektur og malerierne.Billetter kan købes på www. belvedere.atJulemarkedet ved Belvedere-slottet er åbent fra 18.november til 23. december.

Jul i de krogede gader

Overalt i Wiens gamle, smukke og krogede gader i centrum kappes julemarkederne i november/decem-ber om publikums gunst. På Karlsplatz kan man købe unikt kunsthåndværk, markedet på Stephans-platz ligger umådeligt flot med den store kirke som baggrund, og markedet Old Viennese, som har væretafholdt lige side 1772 – har den længste julekrybbe på hele 46 meter.Skal det være livligt og med live-underholdning også, byder markedet på Spittelberg (byens næststørstegå-gade) på alt indenfor det, og leder man efter den mest originale julegave til den udkårne, er det det trendy marked på Maria Theresien Platz, man skalbesøge. Endelig bør man heller ikke snyde sig selv for at se markedet ved Schönbrunn-slottet vest for byen.

Vals ind i det nye år

Hvert år ved nytårstide besøges Wien af mere end300.000 turister fra hele verden, som alene kommerfor at danse. For Wien er i de mørke måneder ikkealene kendt for sine fantastiske julemarkeder –endnu mere verdenskendte er de mange baller, som byen huser og har huset lige siden det 18.århundrede, hvor karnavalsballer var det store hit. Isærblandt byens adel, som iført masker og overdådigekostumer flirtede og valsede sig til kærlighed og måske senere ægteskab blandt ligesindede. Kompo-nisten Johan Strauss (den ældre) skrev den berømtevalsemusik, og den dag i dag danses der stadig lystigt til hans kompositioner – både blandt alle de lokale og altså også af en hel del turister.Således er afholdes der i de mørke måneder fra nytår og frem til slutningen af februar mere end 400 baller i byen. Traditionen med at at gå til valse-bal i det nye år er mange hundrede år gammel og blev faktiskogså en tradition for almindelige borgere og ikke kun for adelen, da Kejser Joseph den 2. begyndte at arrangere åbne baller i Redoute salonen på slottetHofburg.Kejseren tillod det almene borgerskab at efterligneadelens fornemme skikke, og det er de selvsammeskikke, som overholdes i dag: Stram drescode for alledeltagere, åbningsfanfare, indgangen for debutanter og debutant-inder samt opråbet ”Alles Walzer”. Der er balkort, skiftede musik, en kvadrille og til slut en formel ceremoni. Og rigtig mange unge Wiener-bor-gere går til dans hele året for netop at kunne kvalificere sig til at ”optræde/deltage” i disse fantastiskeballer.

Kage-bal, Kaffe-bal eller Opera-bal

Som turist kan man både deltage i nogle af ballerne– eller man kan nøjes med at kigge på. Begge dele eren storslået og særegen oplevelse, men billetterne er svære at få fat på. Derfor er mange baller i Wien nu organiseret af professionelle faggrupper. Kaffe-bryggernes Bal er blot et af dem, Konditorenes Balet andet – hvor der selvfølgelig serveres kager og søde sager til overflod, men for mange er WienerFilharmonikernes Bal i Wiener Musikvereins sal det allerstørste.Det er også herfra at Nytårskoncerten, som transmiteres til hele verden – afholdes. Og sidstnævnte koncert er det faktisk muligt at få billetter til. Koncertenfinder nemlig sted – fuldstændig identisk – hele tre gange – den 30. december, den 31. december og den1. januar. Er det alligevel ikke muligt, byder Wien på et sandt overflødighedshorn af andre klassiskekoncerter, både i byens koncertsale og i de mangekirker, hvortil billetter kan bookes via de traditionelle kanaler.Med hensyn til at danse ind i nytåret kan man med held bl.a. forsøge at booke bal-billet til Nytårsaften med det hele (middag osv) på www.silvestergala.com, som forklarer alt om hvor, hvornår, hvordan, dresscode osv.

Sacher-Torte og Gulasch

Gullash og wienerschnitzel, cafeer, kager og konditorier. Freud og psykoanalyse, de store romantiskevalse-komponister, Den Spanske Rideskole, fantasti-ske renæssance og barok-slotte og en bykerne, der erpå Unescos verdenskulturarvliste. Wien har det hele og mere til.Så hvad enten turen går til julemarkeder alene ellerogså strækker sig hen over nytåret – er der utro-ligt mange ting at foretage sig i Wien. I flæng skalnævnes, at man ikke må snyde sig selv for en tur på Naschmarkt, hvor man kan købe alt muligt lækkertspiseligt, eller et besøg i en Beisl, de gamle værtshusrestauranter, hvor der serveres lokale egnsretter så som Palatschinken eller Wienerschnitzler så store som selve tallerkenen. Drik også en ”Brauner” på en brun cafe, bliv fed af en Sacher Torte (kage) på et af Wiens mange flotte konditorier (på Cafe Sacher ved Den Spanske Rideskole serverer de den oprindelige version af kagen), eller besøg verdens enestegulaschrestaurant, som laver gulasch på 15 forskel-lige måder. Adressen er Schulerstrasse