En eksplosiv romance

5. marts får gyserklassikeren ”The Bride”, som er en nyfortolkning af ”The Bride of Frankenstein” fra 1935, premiere. I filmen ser man en transformeret Christian Bale i rollen som Frankensteins monster og Jessie Buckley som hans genoplivede brud. Frankenstein rejser til 1930’ernes Chicago for at søge hjælp hos den fremsynede læge og forsker Dr. Euphronius i håb om at skabe en ledsager til sig selv. Sammen bringer de en myrdet ung kvinde ved navn Ida tilbage fra de døde, og bruden bliver født. Ida er dog mere, end hvad nogen af dem havde forudset, og hun antænder en sprængfarlig romance, vækker politiets opmærksomhed og sætter gang i en vild og radikal social bevægelse. Maggie Gyllenhaal har instrueret filmen og vækker de groteske karakterer til live ved hjælp af sit eget originale manuskript inspireret af Mary Shelleys univers. Filmen er en historie om kærlighed, dominans, oprør og genfødsel med følelsesmæssig intensitet, der omformer de ikoniske legender til et eksplosivt makkerpar opslugt af stor lidenskab.